A theory goes down the drain... literally!

Min kammerat Tommy og jeg var taget en hurtig smuttur som vi jævnligt gør. Denne gang var vi i Malaga og hans fætter Jan havde sluttet følge...
Nu sad vi på færgen fra Tanger tilbage til Tarifa, en fysisk rejse på kun 35 minutter, men kulturelt set tidsrejse af dimensioner, og mærkede hvordan skibet var i bølgernes vold.

Vi havde end ikke forladt havnen, da Jan udtalte de tanker som åbenbart også Tommy havde siddet med. " Det her kan jeg sagtens blive søsyg af " sagde han, mens han med bekymret mine stirrede på de 2 dåseøl han havde hentet tidligere. Tommy tiltrådte sig (Tommy er fuldblods jurist, derfor dette sprogbrug) udmeldingen, og skyndte sig at indskyde, at med den vind og så mange potentielt søsyge mennesker skulle vi nok holde os indendørs.

Det var så her, at jeg følte trang til at indvie drengene i en af mine egne teorier, og jeg hørte derefter mig selv sige med myndig stemme, at vi slet ikke skulle sejle længe nok til, at vi kunne nå at blive søsyge. Tommy som havde fokus et andet sted skråt til venstre for os, sagde uden at kigge på mig, at så måtte fyren dér da have spist noget han ikke kunne tåle... Jeg kiggede derover og nåede lige akkurat at se en gennemsigtig plastikpose blive fyldt med en rød klumpet substans. Jeg lagde resten af posen med mini Snickers på bordet og prøvede forgæves med lukkede øjne at ryste synet af mig.

Tommy og Jan havde tilsyneladende glemt alt om bølger og hyggede sig nu bravt, mens koldsveden på min pande piblede frem og min hjerne forsøgte at overbevise min drøbel om, at alt var i sin skønneste orden.....

Vi var lige stævnet ud fra Marocco´s kyst og skibet vuggede nu mere end blidt. Folk opgav at have noget stående på bordene og holdt deres ejendele i hænderne.

" Happy thoughts" genlød i mit hovede, men en sommerdag i venners lag var lige nu uhyggeligt svært at visualisere og at drengene, uvidende om min tilstand, begyndte at tale om den stakkels fyr´s ubehagelige "kammerater" som skubbede og grinte af hans nu endda forværrede tilstand, gjorde ikke mit forehavende lettere.

Med et " Jeg går lige ned og køber toldfrit" rejste jeg mig og styrede mod det underste dæks toiletter.

Jeg var tilsyneladende ikke den eneste der havde fået samme idé, men heldigvis var der en ledig bås som jeg hastigt låste bag mig.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på de følgende 30 minutters begivenheder, men det var ikke de mest glorværdige i mit liv og måtte søge dybt i mit humoristiske hjørne, for at kunne grine lidt af situationen.

Da båden var sikkert i havn, mandede jeg mig op til at forlade toiletterne som var virkeligt medtagede og da jeg ikke kunne drømme om at røre ved noget derinde, kunne jeg ikke engang skylle min mund endsige vaske hænder.

Drengene ventede på mig ved landgangen, det viste sig at de slet ikke havde opdaget, at jeg var blevet dårlig. Jan fortalte at han som sagt også var blevet dårlig, men fik det rystet af sig da jeg så skråsikkert havde fortalt at det ikke var muligt.

Mens vi gik op mod bilen og jeg spejdede efter et sted at vaske hænder og købe tandbørste/ pasta, fortalte Tommy at han stadig ikke var på toppen og derfor ikke så frem til den lille times kørsel mod Malaga.

Da vi kom til bilen rådede jeg ham til at ofre sig inden vi kørte, hvilket han omgående og uden forvarsel gjorde op ad muren hvor han stod!!! Jeg satte mig ind i bilen og skruede højt op for volumen på bilradioen......

Ved første servicestation stoppede vi op og fik orden på hygiejnen inden vi i tusmørket satte kursen hjemad med et kort stop i Puerto Benus med en lækker middag ved havnen.....

Jeg er sidenhen blevet mere forsigtig med at udbasunere mine teorier i offentligheden og det tror jeg faktisk klæder mig meget godt;-)

Skrevet i afklaring

Alan