tirsdag den 26. februar 2008

En upædagoisk far´s skriftemål

Indrømmet, vi fædre har som regel en lidt mere laid back, måske endda hvad onde tunger ville kalde laissez faire holdning til børneopdragelse, som giver udslag i diskussioner Venus og Marsboere imellem.

Jeg har aftalt med pigerne, at vi holder vores små finurligheder tæt ind til kroppen og da jeg endnu ikke er blevet kontaktet af socialforvaltningen, skolens rektor eller andre som varetager børns vilkår, ser jeg aftalen som værende overholdt...

Jeg tror ikke at begrebet " butterfly effekt" er begrænset til diverse kaosteorier, men eksisterer i alle systemer hvor mange faktorer spiller ind, således også i børns såvel som voksnes udvikling. Med dét i mente læner jeg mig mere op af en følelsesmæssig vurdering, snarere end af en fortænkt teori ( de fleste af mine venner vil sikkert her stejle over mit ordvalg i denne passage), da der er for mange ubekendte at forholde sig til...

Der er selvfølgelig " sandheder derude" som pt ikke står til diskussion, men fakta er at samfundet udvikler sig om vi kan lide det eller ej og jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at prøve at holde sine børn i en bobbel...

Tag nu bare et spil som GTA ( Grand Theft Auto) til playstation, som måske burde have en " forbudt for personer under 150 år" label påklistret ( ved ikke hvormange xér det bliver til i en rating, men mit gæt må være " en del!") Pigerne og jeg spiller det en gang imellem ( vi synger også singstars og spiller Buzz ) og selvfølgelig rykker det lidt i mig når Anastasia giver gode råd til Annabell som " hiv nu føreren ud og stjæl den bil" eller klassikeren " der er en pensionist der har penge, stik hende en", men jeg har en klar følelse af, at de er meget bevidste om at dette er et spil og som følge deraf ikke udvikler psykopatiske tendenser i den retning...

Da Pacman kom frem var folk jo også bange for, at den unge generation ville udvikle en lyst til at løbe rundt i små gange, mens de spiste piller til syret teknomusik og derfor...... hmm...

Så er der den store blå fascistiske flodhest på syre, Dolph som sammen med sine suspekte venner udfolder alt hvad der står i håndbogen for politisk ukorrekthed, and then some!!! Måske ikke ligefrem børneteater vil du mene, men her var der faktisk et program som vi alle 3 nød at se sammen og det må da borge for en eller anden form for kvalitet...

Nu er det ikke sådan, at der ingen regler er når pigerne er her de 5/ 14, og at lederaben bare prøver at please. Langtfra endda, ingen er tjent med at lade børn bestemme alt selv ( måske lige med undtagelse af de firmaer der handler med brosten). Jeg går ind for at alle kender deres plads på holdet og med det i mente kan vi trække den lidt længere og have det lige dét stykke sjovere.

Opdragelse er en lidt skæg ting, nogle af de fejl vi begår bliver kontant afregnet, mens andre bliver indsat på pensionskontoen til senere udbetaling....

Det siges at det er sejrherrerne der skriver historien..... Jeg håber at mine piger sidder med pen og papir, når deres tids historie skal skrives, for det er vel det vi alle håber at vores børn skal blive, ( lykkelige) vindere.

Det er mit håb, at jeg kan give pigerne en barndom fyldt med så meget latter, men hvor de også anerkender og forstår " handling og konsekvens" begrebet.

Som alt i livet er det balancen der er vigtig, der hvor du trækker grænsen....

Den der mestrer dét, er den sande mester som for alt er muligt;-)

Skrevet i håb

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start