lørdag den 28. juni 2008

For the very first time



















Der er en første gang for alting og nej, her
taler jeg ikke om sexuelle præferencer, selvom de selvfølgelig også har deres premierer...

Det startede faktisk for 1 måned siden, med at jeg var til mit sædvanlige årlige tandeftersyn...
Jeg har ikke haft et hul siden tredie klasse og hver gang bliver jeg rost, for mine sunde og stærke tænder.


Selvom, de måske ikke sidder helt lige, pænt ord for kastet ind, er jeg meget glad for mit elfenbensslot. Så glad at jeg altid børster mine tænder mindst to gange om dagen, 365 dage om året.

I min iver, for at holde bisserne iorden, lægger jeg konsekvent for mange kræfter i, med det resultat, at min tandlæge nu begyndte at tale, om mulige slibeskader i fremtiden...

Hendes råd var kort fortalt, at jeg burde købe mig en elektrisk tandbørste. Hmm.. det var faktisk også den lange version, for hun sagde ordret; " Du burde købe dig en elektrisk tandbørste Alan".

Jeg rynkede lidt på næsen, da jeg altid har fundet eltandbørster lidt hmm... lad os bare sige, at de ikke udsender de mest kraftige machosignaler;-)

Da jeg dog rykker hurtigt på gode råd, ringede jeg allerede samme aften til Sarah, min bedste veninde og fortalte hende, at jeg ønskede mig en elektrisk tandbørste, til min nært forestående fødselsdag.

Til jer, der nu sidder og undrer sig over, hvordan jeg dog kunne være så uforskammet, at tørre den af, på min bedste veninde, vil jeg lige fortælle, at det er en gammel aftale, da jeg som så mange andre middelaldrende??? mænd, er særdeles svær at købe gaver til;-)

Dagen efter, kom Sarah forbi med et teknologisk vidunder, af et bilpoleringsaggregat i miniformat.

Det var en Braun og kender jeg Sarah ret, var det dette års testvinder, (hun er ikke så dygtig til at købe dårlig kvalitet;-))

Der var sågar en ekstra tandbørste magen til, hvilket vel fik det til at være et slags " happy hour" tilbud.

Jeg opladede dem begge og gik så ellers, de følgende uger, rundt omkring dem, som katten om den varme grød...

Jeg besluttede mig for, at når jeg kom fra hjem fra en smuttur til Bratislava ( hovedstaden i Slovakiet, red), ville jeg ibrugtage tingesten.

Den morgen smed jeg min tandbørste i skraldespanden, for ligesom at signalere, at en ny æra var begyndt og nu stod Anastasia og jeg i badeværelset...

Jeg havde lovet Anastasia, at hun måtte være oppe til kl. uendeligt, for at fejre den sidste skoledag og da mit analogur kun går til kl. 12, viste det sig at blive en lang aften..

Uret viste 01.20 og Annabell var krøbet til køjs, med et; " ses i morgen", et par timer forinden.

Anastasia var ved at børste sine tænder, da jeg højtideligt holdt min nye tandbørste op i luften...

" I min egenskab, som storfyrste af godset på Valby Langgade, erklærer jeg hermed denne tandbørste for indviet" sagde jeg med høj og klar røst...

Anastasia gjorde store øjne og glemte helt at børste sine egne tænder...

Jeg trykkede på knappen og børsten begyndte anstrengt at rotere, for derefter at gå helt i stå...

" Hva´s....?" udbrød jeg forbløffet, " Den kan da ikke allerede have afladet??"

Men det kunne den, og den anden var også fuldstændig flad, så jeg begyndte nu at børste tænder på traditionel vis...

Jeg kiggede på Anastasia og så brød vi begge sammen i latter;-)

Efter at have grinet godt, satte jeg tandbørsten til opladning..

" Far, du er simpelthen så sjov" sagde min lille skat, da vi lagde os ind i sengen.

" Det er du da også, min lille elskede" hviskede jeg og gav hende et godnatkys.

Kort tid efter sov vi begge de uskyldiges søvn;-)

Det siges, at en dårlig generalprøve giver en god premiere og det passede også i dette tilfælde.

Jeg er faktisk blevet rigtig glad, for min eltandbørste, også selvom jeg stadig synes, at konceptet er lidt fesent;-)

Så tak til dig Sarah! Så når jeg står, som 85 årig, med total manglende potens, hud som pergamentpapir og en ganghastighed på 0,5 km/ timen, men med flotte hvide tænder, vil jeg sende dig en venlig tanke;-)

Det er selvfølgelig kun, hvis jeg ikke samtidig også, er senil dement...

I det tilfælde, vil jeg sikkert bare besørge i vindueskarmen og prøve at trække ud med gardinet;-)

Indtil da...

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start