søndag den 1. juni 2008

Just a perfect day


Jeg har det så godt, at det er lige før jeg skifter farve...





Lad mig indvie dig lidt i mit handlingsmønster, når jeg skal til at skrive et blogindlæg...

Først finder jeg et emne og en vinkel, dernæst picgoogler jeg efter et billede, der kan illustrere tanken bag indlægget, inden jeg med én finger, går igang med at skrive..

Dette indlæg skulle, som overskriften fortæller, handle om en perfekt dag...

Da jeg startede med at lede efter et egnet billede, blev jeg hurtigt klar over, at det ikke ville blive let, for hvad er en perfekt dag?

Det er meget individuelt og således faldt jeg over mange billeder med temaet " perfect day for golfing", " a perfect day for a wedding" og sågar et billede af boomerangformet plastikkødben med underteksten " for the perfect day out".... Det er så der, at vi kommer ind over individualiteten;-)

Jeg endte med at vælge ovenstående billede, da jeg er overbevist om, at for en øgle er en varm sten og lidt vand, vel nok definitionen på en perfekt dag;-)

På en eller anden mærkelig måde, giver det også mening for mig, selvom det måske nok ville blive lidt kedeligt i længden.

Idéen til dette indlæg, kom faktisk i bilen på vej hjem fra Thomas, som er et af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt i mit liv, og som jeg endda har opnået, at få lov til at kalde min ven.

Meget dårlig konstrueret sætning, indrømmet, men mening overruler undertiden syntaks!

Vi havde gået ture i Sorø med hans søn Sophus og nu var jeg bekendt med byens spændende historie og smukke natur, ikke at forglemme...

Nu sad jeg så i bilen, og kom til at tænke på et par linjer, i den gamle Lou Reed klassiker " Perfect day" fra 1972... " Oh it´s such a perfect day, I´m glad I spent it with you"...

Skrev Mr T en sms på vej hjem, med ordlyden " I had just a perfect day, I´m glad I spent it with you! Thanks dude"

Tilføjede dude, for lige at minde Thomas om, at selvom vi er nær de 40, nogle med rødforskydning andre med blåforskydning ( lysets farveprisme, henholdsvis væk fra eller henimod en observatør, red;-)), kan vi stadig tale hipt og være med helt oppe på beatet...

Tid er ikke, for os mennesker, en uudtømmelig kilde og derfor er det fantastisk, når et andet menneske, vel at mærke bevidst, træffer et valg om, at spendere den med dig.

I min vennekreds, hvor vi alle er aktive mennesker, er tid den mest dyrebare resource og vi er alle bevidste omkring dette...

Så derfor, er det så meget større når et menneske, som er bevidst om dette, træffer et velovervejet valg, om at bruge en hel dag af sit liv sammen med dig.


Til alle jer mine venner derude, I ved hvem I er, en kæmpe tak for alle de glædelige stunder, der var, er og kommer!!


Jeg elsker jer højt!!!


Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start