søndag den 11. maj 2008

Fordomme

Det siges, at der engang blev afholdt en trompetistkonkurrence,
i en afsidetsliggende by, i et fjerntliggende land.

Det er der såmænd sikkert blevet gjort så mange gange før,
og det ville undre mig meget, hvis det ikke bliver gjort igen...

Men denne gang, skulle det nu alligevel vise sig, at blive noget særligt...

Sæt dig godt til rette og lad mig fortælle dig historien, som jeg har valgt at kalde "fordomme"...

Vi kommer faktisk ind i slutningen af konkurrencen, der hvor alle byens håbefulde unge mænd har været i ilden, for at vinde det eftertragtede trofæ, med den dertilhørende prestige.

Bemærk venligst hvordan jeg, i erkendelse af, at du sikkert har langt vigtigere gøremål, end at læse dette indlæg, er sprunget direkte til sagens kerne...

Dommerne har voteret og nu er tiden inde til, at borgmesteren udråber aftenens vinder. Der er ro i salen og folk venter i spænding på, at vinderens navn bliver offentliggjort...

"Det har været et svært valg", siger Bormesteren højtidligt, "men omsider er vinderen fundet". Kunstpause... "Vinderen er ...."

Pludselig bliver dørene til operahuset slået op... Alle folk vender sig om og retter blikket imod dørene, hvor der nu står en høj, flot mand i en sølvfarvet pailletsmoking.

Et suk fra de kvindelige tilskuere går gennem salen, men ellers er folks reaktion måben...

I hans hånd, bærer han en sølvkuffert, der ligesom hans smoking, skinner rent og klart.

Da han går forbi de forreste rækker, vipper han med skuldrene og lægger hovedet lidt på skrå..

En dejlig duft spreder sig, og folk begynder at hviske... Indimellem høres ord som "mageløs" og "ekstravagant".

Borgmesteren træder et skridt tilbage og gør plads for den nyankomne, som forsigtigt lægger sin sølvkuffert op på podiet og fremdrager den smukkeste sølvtrompet. Han ser kærligt på den, pudser den let med en klud og sætter den til munden....


Og det lyder ..................................... FANTASTISK!


Folk er ellevilde! De holder hinanden i hånden, rejser sig, stamper i gulvet. Et ældre par står med tårer i øjnene, mens de ser nyforelskede på hinanden. Mennesker som ikke kender hinanden, giver hånd, og aftaler at grille sammen den førstfølgende weekend.

Borgmesteren pudser sin næse og går til talerstolen...

"Mine damer og herrer, jeg tror ikke, at det er nødvendigt, at vi rådfører os med dommerne", siger han, mens han kigger på de tre dommere, som vinker afværgende...

"Vinderen er....."

Endnu en gang bliver dørene slået op...

Denne gang, står der en høj, smuk mand i en guldfarvet pailletsmoking...

Et sus går gennem hele forsamlingen, og flere kvinder tager sig til deres giftering, med et drømmende udtryk i deres øjne.

I hans hånd, bærer han en kuffert af det pureste guld, som akkurat ligesom hans smoking lyser op som solen...

Da han går forbi de forreste rækker, stryger han sin hånd igennem sit sorte hår, alt imens han smiler et mystisk smil...

En udsøgt duft spreder sig og folk begynder at mumle... Ord som "eventyrligt" og "vidunderligt" høres udtalt...

Da manden nærmer sig podiet, træder borgmestern til side... Manden lægger blidt sin kuffert op, og efter at have følt på knapperne, slår han kassen op. På elegant vis, svinger han den smukkeste guldtrompet op, som han efter at have kærtegnet og set forelsket på, sætter for sine læber...


Og det lyder....................................... HIMMELSK!


Salen er i ekstase! Tårerne triller og folk kysser hinanden... Dødsfjender krammer og undskylder årtiers bitterhed... Et sted i mængden, bliver to mænd fra to forskellige fodboldfanklubber enige om, at begge hold spiller godt...

Borgmesteren står med en klud og tørrer sine øjne... Der går noget tid, inden han får samlet sig nok sammen, til at kunne tale...

"Dette er smukt, dette er kærlighed" siger han rørt, "dette er så stort, at det er umuligt for et menneske at sætte ord på..." Derfor, vil jeg bare udråbe vinderen til at være....."

Dørene bliver påny slået op, og i døråbningen står en gammel mand i en slidt og beskidt gammel cottencoat...

Folk rynker på næsen og skærer ansigter....

I hånden, holder han en ussel, bulet bliktrompet, der ligesom hans resten af hans tøj, ser ud til at være blevet samlet op fra en skraldecontainer.

Han piller en bussemand, som han tørrer af i sine plettede iturevne bukser...

Da han går forbi de forreste rækker, slår han en ordentlig skid, som spreder en afskyelig stank, og man hører folk råbe ord som "klamt" og "ulækkert". En kvinde kaster op i skødet på sin sidemand...

Han nærmer sig podiet, med de snavsede bare fødder slæbende efter sig, og folk flytter sig desperat.. Borgmesteren er på vej ned fra podiet, men da han indser, at manden ikke har tænkt at komme derop, bliver han, med lamslået ansigt, stående... Manden trækker en øl frem fra sin lomme, tager en slurk og bøvser højlydt. Han tager trompeten til munden, mens han med den anden fjerner noget af det vildtvoksende grå skæg, der er fyldt med daggamle madrester.

Og det lyder.................................... AD HELVEDE TIL!!!!

Hvad havde du regnet med? Det var en gammel spritter med en bulet trompet...

Hvis du sad og håbede/ventede på, at dine fordomme ville blive gjort til skamme, betyder det vel at dit sind er åbent for, hvis de bliver modbevist, at ændre dine forventninger og opfattelser...

Fordomme må således aldrig blive overbevisninger...

Jeg smutter i seng, jeg har nemlig en fordom om, at jeg ellers godt kan være træt i morgen tidlig;-)

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start