fredag den 23. maj 2008

Billige points

Jeg havde faktisk forsvoret, at jeg skulle ty til, hvad der i mine øjne kunne kaldes, discount blogindlæg...

Det er den slags, der ligger lige for og derfor ikke kræver den store vinkel...

De fleste af mine trofaste læsere, ( læs; de af mine venner jeg ringer op, sender mails, sms´er og på andre måder, prøver, indenfor lovens rammer naturligvis, at overbevise om, at de læse mine indlæg), vil nok mene, at det ellers er kendetegnet ved mine skriblerier.

Det er så det, jeg vil vælge at kalde meningsforskelle ;-)

Så hvorfor dette kompromis?

Er det fordi, jeg endnu ikke er blevet bombarderet med kvinder, der tigger mig om, at jeg skal være far til deres børn?

Er jeg ved at sælge ud? Ved at blive kommerciel og kun går efter hurtige biler og invitationer til cocktailparties...

Ingenlunde, selvom det er en rar tanke, især den med kvinderne.

Nej, når sandheden skal frem, lider jeg af begrebet skriveblokering, som sikkert i perioder, har ramt andre store skribenter.

Jeg nævner i flæng, Hemmingway, Shakespeare og fyren der finder på de der sjove oneliners til Faktakatalogerne...

Så nu hiver jeg et af de fem esser, jeg har gemt i ærmet, frem og håber så på, at jeg efterfølgende genfinder inspirationen...

I midten af firserne, kunne man se en næsten halvtredsårig Tina Turner, stavre rundt for Pepsi som et symbol på " The choice of a new generation".... Den, var vi nogle der studsede over;-)


Jeg vælger katagorien "dårlige reklameslogans til 500 kr" tak:-) Husk at svaret, IKKE skal formuleres som et spørgsmål...




  • KVICKLY- Så behøver du kun at komme et sted! Nu kan jeg jo ikke tale på alles vegne, men Kvickly kan slet slet ikke, opfylde alle mine behov...

  • STATOIL- Vi har hvad du lige står og mangler! Super, jeg står lige og mangler den vildeste kæreste, en arkitekttegnet vinterhave til mit hus, en lystyacht med tilhørende bådsplads i Vedbæk havn og så selvfølgelig det matchende checkhæfte.... Skal jeg bare køre forbi en af dagene?

  • TEFAL Det er lige mig! Ved ikke, jeg har måske svært ved at definere mig som menneske, udfra belægningen på min stegepande...

  • PFA Bygger på forståelse! Spørg den udynamiske duo, Thorsen og Trads, hvor meget forståelse, der var at hente i Højesteret.

  • REMA1000 Mere end billigt! Så hvorfor ikke bare skrive billigere? Eller er der noget minus gange minus i dette slogan? Mere end, hentyder måske til, at det er dyrere? Jeg vil da hellere betale mindre end;-)

  • ROYAL- Nogle kalder det kærlighed! Andre kalder det et tåbeligt slogan!

  • PAKKETRANS- Vi bringer dig videre! Bare mine pakker tak, skal jeg videre nupper jeg en taxa!

  • MOBILIX- Samtale fremmer forståelsen! Prøv lige at se politiske debatprogrammer, med det slogan i mente;-)

  • LÄTTA kondomer- Hvis du har bestemt dig! For hvad?

  • GILLETTE- The best a man can get! Hvis i hopper på den piger, så slutter vi os til at : Libresse, are a girls best friend! Vi kan skifte det ud med diamonds, hvis i skifter Gillette ud med BJ´s. Quid pro quo ( Nordea, forøvrigt).

  • GEVALIA- Når du får uventede gæster! Når jeg får uventede gæster.... Så åbner jeg ikke, længere er den ikke!

  • COLGATE- Nul huller! Godt det ikke er en kondomreklame:-)

  • MAIZENA- Genvej til at lykkedes! Det skal jeg huske, hvis jeg nogensinde skulle få lyst til at gennemføre en Ironman!

  • DURACELL- Keep's going and going! Et dusin Viagra piller og et par Duracell batterier, så er der lagt i kakkelovnen, til en aften hun sent glemmer!

  • KINDERÆG- Hele 3 ting på en gang! Det så jeg faktisk en kvinde, i en eftersynkroniseret tysk pornofilm, der også kunne.... Imponerende!
  • LIBERO- Det føles trygt! Meget trygt endda og det er også derfor, at jeg aldrig er holdt op...
  • Stofanet- Til de heldige! Og til syv rigtige i lotto bliver der.....

Her er et par slogans, som jeg gerne så;

  • Leasy- Hvis du kan lide at betale for meget!
  • A P Møller- Den går nok!
  • Tv Shop- Køb det her, inden det kommer i ti kroners butikkerne!
  • Arla- Pecunia non olet! ( Penge lugter ikke!)
  • Kanal Kbh- Hvis du tænder på kedeligt tv!

Lad os se det i øjnene, reklameslogans er, ligesom fastnettelefoner og Betamax videomaskiner, kommet for at blive...

Cosmo- Når talentløshed forfines!

God weekend:-)

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start