tirsdag den 5. oktober 2010

Det man siger.... er man ikke altid selv

Nu har jeg, af flere årsager, været ude af det store datingcirkus i nogen tid, men jeg er da ikke så egoistisk, at jeg lader jer singlefyre i stikken af den grund.

Så er du på vej til at kaste dig ud i dating på nettet, og har du ikke tiden til at læse Cosmo´s store netdatingguide, iler vi dig til undsætning med en lommeparlør, der skal klæde dig på til at spotte nøgleord, som straks skal få dig til at droppe dette dødfødte projekt.


  • Ungdommelig. Med mindre at du er 60+, og vel at mærke søger en kvinde på din egen alder - og igen.... hvem gør det med mindre, at de ikke kan score noget yngre, er brugen af ordet ungdommelig et absolut no go. Når kvinder vælger at beskrive sig selv som ungdommelig... er det ofte langt fra den Raquel Rastenni vi kender!

  • Ærlig. Hold nu op! Vi kender alle nogle der ikke er direkte notoriske løgnere - de fleste af os kender sikkert nogle der nøjes med at omgåes sandheden lemfældigt, og en enkelt læser eller to har måske endda en fjern slægtning, der virkelig forsøger at holde sig på sandhedens smalle sti - men jeg tror ikke engang at selveste Dalai Lama kunne bestå en ultimativ Pinochio test. Vi efterlyser istedet den mere troværdige kvinde der skriver, at hun er ærlig...... ihvertfald sålænge det tjener hendes eget formål!

  • Sporty. Når du tænker på kvinder i forbindelse med sport - og drop venligst forbindelsen med 2´eren... din bandit, er du nok henne i afdelingen med lækre stænger og en røv, der ville give dig lyst til at spise en kilometer af hendes afføring... bare for at se hvor det kom fra - jep, vi mænd er indimellem nogle klamme størrelser, og jeg er naturligvis ingen undtagelse. Kvinder der beskriver sig selv som sporty, er imidlertid som regel typerne der går stavgang, og mener med sporty oftest bare, at de ikke er direkte fede.
  • Spændende. Hvor mange kvinder har du mødt i dit liv, der efter at du havde kendt dem i, lad os sige tre måneder, stadig var spændende? Kan du tælle til nul? Der er naturligvis heller ingen af os mænd, der er spændende på den lange bane, (jeg er ikke engang på den korte).... og netop derfor skriver vi ikke den slags pjat i vores profil.. vel?
  • Styr på tingene. Jep jep, lidt lige som ærlighedsbegrebet, er kontrol en illusion som ganske vist er en smuk, men dog stadig utopisk drøm. Selv narkomaner, alkoholikere og sågar realityshowsdeltagere har styr på afgrænsede aspekter i deres liv, hvilket naturligvis også gælder din potentielle kommende ekskæreste - ligesom der er områder i hendes liv der sejler værre end en bjerglandsby i Punjabregionen.
  • Ukompliceret. Lad os lige slå fast én gang for alle, at ingen, og jeg gentager, ingen kvinder, måske.... og jeg mener måske, lige med undtagelse af dem der ligger i koma, er ukomplicerede. Mener du at det udsagn kan diskuteres, er du enten sandhedsbenægtende kvinde.... eller hjemmeboende sinke. I begge tilfælde vil jeg foreslå at du istedet for denne blog, begynder at abonnere på Familiejournalen eller Hendes verden, der laver letlæselige reportager fra det danske land - Det bli´r du gla´ve´!
  • Kropstype. En del kvinder vælger at trække et par år fra deres alder, og endnu flere laver selvsamme cowboytricks når det kommer til vægt. Her lyder rådet, at du som regel ikke behøver at bekymre dig om kvinder, der beskriver sig som slanke eller tonede, da det ofte passer meget godt. Vær derimod meget opmærksom på ordene "buttet", eller "overvægtig", som tit er rene underdrivelser - og her taler jeg af bitter erfaring! Oversættelsen er som følger; Buttet = fed, og overvægtig = Tja, den model kan du selv rode med!

Der er også nøgleord som uheldigvis ofte passer sig godt, at det er et major no go...



  • Roligt gemyt. Hold dig langt væk fra kvinder der beskriver sig som af et roligt gemyt... Oftest betyder det nemlig, at de er direkte røvkedelige.
  • Ærbar. Vogt dig for ordet ærbar, der i sin værste konsekvens kan betyde, at det kan tage op til flere dates at komme i bukserne på hende - og det hvad vi kalder stejlt op ad bakke.
  • Sensitiv. Ifølge Gyldendals store Danske betyder ordet sensitiv, følsom og/eller letpåvirkelig.. I vores optik er den slags lig med en masse følelsesladede diskussioner, da hun på en daglig basis fornemmer, at du ikke lever op til hendes idé om hvordan den perfekte mand servicerer hende.



Det siges at kvinder sjældent lyver, men at de tilgengæld ikke er blege for at give sandheden en smule make up.

Visse kvinder stopper dog ikke her, og ender med at give sandheden en total makeover...

Vi mænd gør det også, men det er mere om hvor hurtige biler og store overarme vi engang har haft - Uagtet at kvinder ofte er ret ligeglade med den slags..

Som ofte her i livet kan du undgå en masse spildtid ved at iføre dig en smule kritisk sans, og lytte når de indre alarmklokker for fuld musik prøver at advare dig om, at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være.

Nogle vil kalde mig en sund skeptiker, andre en sygelig mistroisk kyniker...

Hvad du vil kalde mig, vil jeg overlade trygt til dig... sålænge du bare ikke kalder mig tidligt op om morgenen.

Cosmo

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start