fredag den 4. juli 2008

Catch 22

Det skulle vise sig, at være den sidste gang, Jørgen skildpadde trænede
breakdance alene...


"Catch 22" er et begreb, som stammer fra Joseph Heller´s bog fra 1961 af samme navn...

I bogen, som er iscenesat i slutningen af anden verdenskrig, kan jagerpiloter slippe for aktiv tjeneste, ved at påråbe sig sindsyge....

Problemet er, at det at prøve at undgå krigens rædsler, jo er en rationel handling og som følge deraf kan vedkommende, jo ikke være helt sindsyg..

Det er en udløber af det gamle æg/høne - høne/æg paradoks, hvor argumentationerne løber i ring, dog uden lose/lose elementet...

Den ultimative pris at betale ved et catch 22, kom til udtryk under hekseforfølgelserne. Her blev en anklaget heks bundet og kastet i vandet. Druknede hun, var hun uskyldig, men flød hun, var hun skyldig og blev brændt på bålet. Nå ja, man kan jo ikke vinde hver gang;-)

Groucho Marx, udtrykte det så fint, med sin udtalelse om, at han ikke ønskede at frekventere etablissimenter, der ville lukke hans type ind:-)

Ser man sig rundt, vil der i vores hverdagsliv, åbenbare sig nogle eksempler:


  • Erik og Anni. Så er der vores yndlingscelebpar. Eller, jeg skulle måske sige ex, eller måske ikke, eller..... Milliardæren Erik, løber fra sin kone, til fordel fra en silikonepumpet pornostjernelignende Anni, som så viser sig at være tidligere.... glædespige... Hvem havde set dén komme? Luder/ madonna paradokset er en svær at greje...

  • Prins Joachim. I den forgangne uge, kunne HKH ses som Se og Hør mand... Hvis man skulle til lægen eller frisøren, kunne man så, mens man ventede, læse at hovedpersonen, endda kun fire dage efter, at den rare check på 1500,- , skriver ettusindefemhundrede kr. blev afsendt, hævede den i Danske Banks Tønder afdeling. Hvis nu prinsen, ikke var helt indforstået med offentliggørelsen af billederne, er det svært at gøre indsigelser, når checken er indløst, men på den anden side, er pengene jo gode nok;-)

  • Paradise hotel, Robinson, Big brother o.a. De fleste af os, er trætte af at se programmer med talentløse linselus ( pænt ord for medieludere, red). Problemet er bare, at ingen mennesker udenfor denne katagori, har lyst til at udstille sig selv, på denne måde.

  • Dating. På de fleste datingsites, er det muligt at gøre opmærksom på sig selv, ved at sende en overtakseret sms ind, som så bliver vist på forsiden. Ved at gøre dette, sender man dog, i mine øjne, et klart signal om, at indbakken ikke bugner med post og at der er optræk til panik før lukketid. At de fleste så skriver ligegyldigt pjat, såsom " Godnat til alle herinde" eller " Min indbakke er tom", er jo nok ikke en teaser, som får den kvalitetsbevidste dater til at bide på...

  • Thomas Eje. Det giver nærmest ubetinget respekt, at kunne danse med de tunge drenge i Las Vegas, men for at kunne det, kræves det, at andre end en selv, anerkender ens massive talent.

  • Hans Enrico Nati. Så er goe´gamle Enrico på springtur igen. Titlen som flugtkonge er unægtelig velfortjent og fængselsbetjentene må endnu engang med røde ører, sætte spillet " Find Nati" igang. Otte gange, har vores egen lokale Houdini brudt ud af alle lænker og kæder og det er jo en cool bedrift, indrømmet.... Problemet er bare, at for at sætte en så flot rekord, kræver det, at han er blevet fanget syv gange og det er så lidt taber agtigt. H.E.N. er 184cm høj og meget spinkel af bygning ( hvorfor mon?). Han har langt gråt, glat hår og grå skægstubbe.

  • Christiania. Boligselskabet KAB og byggefonden Realdania, har i samråd med regeringen, forsøgt at strikke en aftale sammen, som skulle give christianitterne medbestemmelseret i fristadens normalisering. Christianitternes demokrati er opbygget således, at alle skal være enige ved en afstemning, men da forskelligheden samtidig er deres varemærke, er det næsten umuligt at få en aftale på plads...
  • Tattoo´s. Risikoen ved tattoveringer er, at faren for at komme til at fortryde dem. Det er så også det, der gør dem fascinerende og derfor, at de midlertidige af slagsen, slet ikke afføder samme respekt. Da jeg slet ikke, er så forudseende, at jeg mener at vide, hvad jeg ville kunne lide om ti, tyve eller tredive år ude i fremtiden, har jeg valgt helt at lade være. Morer mig altid lidt, når jeg ser en tatovering med ordet "forever", eller oldefaderen med klassikeren " Lev stærkt, dø ung" på overarmen... "Hvad gik galt Besse?"
  • Casper Christensen. Da Casper som ung rebelsk stand upper, blev tilbudt tv værtsroller såsom " Husk lige tandbørsten" i 1995, var det en nødvendighed at spille med pressen, for at opnå folkelig anerkendelse. I dag, har Hr. Christensen så, ikke så meget brug for pressen, men en aftale med Lucifer, bliver altid underskrevet med blod og vel at mærke ens eget. Når det så er sagt, vil jeg gerne lige understrege, at jeg intet har til overs, for den kulørte presses mangel på situationsfornemmelse, samt etiske overvejelser.

Jeg bemærkede forleden et skilt, der var sat op i mit lokale Fitnessdk...

Det forklarede, hvordan et medlem skulle forholde sig, hvis vedkommende blev bedt om at aflevere en dopingprøve og fortalte mig, at antidoping kampagnen nu endelig, for alvor var skudt igang...

Det virkede lidt omstændigt og da jeg altid kun lige har afstemt tid til min træning, vil det at blive udtaget, sandsynligvis betyde en risiko for, at jeg kommer for sent til en aftale....

På den anden side, er det jo en cadeau at blive udtaget til dopingkontrol og jeg bliver nok skuffet hvis de undgår mig;-)

Kunne forestille mig, at alle vi blev stillet op på en række ( ved godt, at det ikke fungerer sådan, men virker billedligt meget godt;-)), og så ville den ene kontrollør hviske til den anden " Den svækling, er helt sikkert ren som nyfalden sne", når de gik forbi mig... Det er bare så ØV!;-)

Jeg vil slutte med et Storm P citat; "Kunst er det man ikke kan, ellers var det jo ingen kunst".

Til vi ses.....

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start