onsdag den 8. oktober 2008

Røgslør


Tintin; "SE KAPTAJN.... OM VI SÅ TAGER BILLEDER OG VIDEOFILMER DETTE, SKULLE DET IKKE UNDRE MIG, OM FOLK OM 40 ÅR VIL PÅSTÅ, AT VI SLET IKKE HAR VÆRET HER"




Indrømmet, jeg er ved at være godt træt af konspirationsteorier. Dels fordi mange af de mennesker, der fremlægger dem, mere ser dem som sandheder end teorier. Dels fordi nogle af dem er så søgte, at det grænser til, hvad jeg finder værende latterligt...



Det er som sådan, en meget sund tanke at stille spørgsmålstegn, da regeringer o.a. ind imellem manipulerer med kendsgerninger, til tider for egen vindnings skyld og til tider, sikkert efter deres egen overbevisning, i landets, eller sågar hele verdens, interesse.


Herhjemme, så vi det bla. i Dan Lynge sagen, som omhandlede politets ulovlige brug af en eksrocker som agent og senest i Frank Grevil sagen, hvor en FE major lækkede fortrolige dokumenter, der bla. vedrørte Danmarks overvejelser for, millitært, at gå ind i Irak. Overvejelser, hvor offentligheden tilsyneladende ikke fik de korrekte efterretninger, og således, i en eller anden grad, blev vildledt.



Nu er der teorier, der er mere tankevækkende og gennemtænkte end andre....



Mordet på JFK i Dallas d. 22 november 1963, hører helt klart til denne kategori. Det interessante ved denne teori er endvidere, at den, for de flestes vedkommende, er meget åben og ikke så fastlåst i sit omdrejningspunkt, som nogle af de andre. Kort sagt, er det et spørgsmål om Lee Harvey Osvald, handlede på egen hånd, eller kun var en brik i et evt. komplot mod Usa´s 39. præsident. Et muligt komplot, som en del resource/handlingsstærke organisationer, kunne drage særdeles nytte af. I mine øjne, er der her en plausibel mulighed for, at JFK rent faktisk, blev offer for kyniske kræfter i egne rækker, i mafiaen, hos eksilcubanere, eller en cocktail af flere af disse.



Men jeg startede med at pointere, at jeg var træt af konspirationsteorier... Og det er jeg! Jeg er træt af at høre, at amerikanerne selv sprængte WTC i luften, at den amerikanske regering har opsnappet extraterrestrialsk teknologi, som de totalt, har hemmeligholdt i mindst 60 år, men mest af alt, er jeg træt af måne(manglende)landingsteorierne.



Igen vil jeg præcisere, at jeg ikke mener alt bare skal tages til troende. Vi, de grå masser bliver manipuleret med, men jeg maner også til lidt snusfornuft og kritisk analyse af disse konspirationsteorier.



At vores månerejser, i virkeligheden bare var fup og gamle aviser, er faktisk en teori som jeg ofte hører udtalt, og endda af mennesker, jeg anser som værende enddog særdeles intelligente.




Ofte har de set en "dokumentar", hvor et par fantaster med uren hud og uhyggeligt meget fritid, har sammensat et program, hvor de med et virvar af spørgsmål og "expertudtalelser", sår tvivl ved de officielle forklaringer.



Det er så de efterfølgende dage, at man kan blive mødt med så tekniske og specifikke spørgsmål, at jeg sommetider fristes til at spørge, om de kunne tænke sig, at stille samme spørgsmål til sig selv, i spejlet på badeværelset, vel at mærke uden at komme til at le.



For hvad ved jeg, om de specielle forhold, der gør sig gældende på jordens drabant, små 400.000 km. ude i det mørke rum. Lad os en gang for alle slå fast, at månen ikke er jorden. Der er mange betydelige forskelle og derfor er det meget spekulativt at overføre div. iagttagelser på jorden, til at skulle være gældende på månen.



De forskellige spørgsmål, har div. uafhængige forskere givet forklaringer på, som jeg dog må indrømme, er udenfor mit sparsomme intellekt at vurdere sandsynligheden for, andet end ud fra min mavefornemmelse.



Det, jeg tror er vigtigt for at vurdere disse teorier, er ikke at lade sig rive med af div. tekniske argumenter, som vi, lad os nu være ærlige drenge, slet ikke har kompetance til at tage stilling til.

Jeg tror at mange af svarene, skal findes ved simpel snusfornuft.



I sagen vedr. WTC, var der en konspirationsteoretiker, der forklarede, at man kunne nøjes 1800 kg. sprængstof. Det, regnede han ud, kunne 10 mand bære ind over 10 gange. (jeg ville personligt finde mænd uden vatarme og gøre det med et færre antal hjælpere, over et færre antal gange). Der er imidlertid, en del enkle spørgsmål at rejse, ved hele denne teori...



Foruden de 10 mænd og dem der stod for selve planlægningen, hvor mange ansatte i WTC security, skulle så være inde i planen, om at sprænge deres arbejdsplads i luften?



  • Hvordan fik de monteret sprængstoffet, uden at nogen anede uråd? Nedrivning med eksplosiver, er en kunstart, som kræver uhyggelig præcision og som bliver drejet udfra en matematisk model. Derfor, ville man ikke kunne tage hensyn til kontorenes placering m.m., i forhold til at finde de mest diskrete steder i bygningen.

  • Hvordan kunne det lade sig gøre, at ingen opdagede ledningerne til sprængstofferne, der, for at få en timet eksplosion, måtte være serieforbundet?

  • Hvorfor, var der ingen af de involverede mennesker, sikkert langt over 100, som bagefter fik kolde fødder, over at have slået godt 3000 uskyldige medamerikanere ihjel og gik til bekendelse? De fleste af dem, ville sikkert være med "on a need to know basis", og måske slet ikke klar over deres rolle. Jeg køber ikke påstanden, om ikke at turde stå frem, af frygt for repressalier, da samvittighed igennem tiderne, har vist sig højt hævet over den slags.


Sådan er der jo så meget, og der vil givetvis være dem, der skyder mine spørgsmål i sænk (I er velkomne)... I min verden hænger det, indtil videre, bare ikke sammen...



Man skal huske, at en hemmelighed kun er sikker, sålænge dét ene menneske kender til den, ikke vælger at fortælle den videre... (Husk det piger;-))

Bruger vi samme rationelle og enkle tankegang, mht. teorien om fup ved månelandingen, er der nogle spørgsmål der trænger sig på...




  • Hvorfor reagerede russerne ikke? Russerne havde vundet stort set alle disciplinerne i rumkapløbet, bla. 1. hund og 1. mand i omløb omkring jorden. Det var det, der i september 1962 fik Kennedy til, på Rice University, at bekendtgøre, at amerikanerne ville have en mand på månen, inden årtiet var omme. "Ikke fordi det er let, men fordi det er svært", som han udtrykte det. Alle, der har læst bare en anelse om den kolde krig, vil vide at de to supermagters forhold, var mildest talt anstrengt og at deres efterretningstjenester, var dybt infiltreret af spioner fra begge sider. Så hvis russerne vidste, og de ville de ganske givet have opdaget, at amerikanerne snød, hvorfor råbte de så slet ikke vagt i gevær? Russerne havde endda i 1966 landet en sonde, Luna 9, som sendte billeder hjem fra månens overflade (disse, blev bla. opfanget af Jodrell Bank radioteleskopet i England og publiceret i Engelske aviser. For Russerne, var det et nederlag af dimensioner. Inden der er kloge hoveder, som får den tanke, at det var en aftale supermagterne imellem, er det nok værd at huske, at landene nogle år forinden, nærmere bestemt under Cubakrisen i 62, begge stod med fingrene på udløserknapperne, på de godt 5000 kernevåben, de havde rettet mod hinanden... Det er en "kiss and forgive" opgave, som sikkert ikke engang Dr. Phil ville have haft held med;-)
  • Hvorfor valgte amerikanerne at lave et så kompliceret fupnummer, seks gange efterfølgende indenfor godt toogethalvt år? De fleste af os med børn, har prøvet at lave et sølle trylletrick og hvis vi har været så heldige at slippe afsted med det, (børn er slet ikke så dumme, eller også er jeg bare en endnu dårligere taskenspiller, end først antaget), er vi blevet bedt om at lave det igen. Det er så her, at nogle forældre, tøver i erkendelse af, at hver gang vi gentager et trick, også udsætter os selv for at blive gennemskuet. Der er faktisk, efter sigende, 12 mennesker der har betrådt månens overflade. Her følger de kolde "facts", om disse missioner, som NASA har valgt at føde os med...
  • Apollo 11, opsendt 16. juli 1969
  • Apollo 12, opsendt 14. november 1969
  • Apollo 13, opsendt 11. april 1970, en ilttank eksploderede dog ombord, og landing på Månen måtte opgives
  • Apollo 14, opsendt 31. januar 1971
  • Apollo 15, opsendt 26. juli 1971
  • Apollo 16, opsendt 16. april 1972
  • Apollo 17, opsendt 7. december 1972
Hardcore konspirationsteoretikere (det er et ord, der udløser 9000 points i scrabble), vil indvende, at det også bare er fupnumre, som bare skulle tjene som afledningsmanøvrer. Til jer må jeg sige.... Pfffff, pfffff... Aner ikke hvad jeg mener med det, men kan i ikke bare finde på noget, der passer ind i jeres helt egen virkelighed?

  • Hvorfor, har ingen troværdige vidner fortalt, at de var med i legen? Igen, et fupnummer af denne skala, vil nødvendigvis involvere relativt mange mennesker. Jeg regner med, at vi hurtigt kan komme langt over 100 personer og at tro, at så mange mennesker vil tie stille i så mange år, er i mine øjne, utænkeligt.

Til sidst vil jeg gerne citere Jens Martin Knudsen;

"Slå følge med dem, der søger sandheden, men vær på vagt overfor dem, der mener at have fundet den!"

Dette gælder selvfølgelig også undertegnede. Jeg holder ingen sandheder i hænderne og er således åben for at kunne tage fejl. Men selvfølgelig gør jeg ikke det;-)

Så, når du en aften, står og kigger på vores egen kære måne, så tænk du bare på, at engang for snart 40 år siden, tog ét menneske, et lille skridt ud i det, der for menneskeheden var et kæmpehop;-)

Med et lille godnat og sov godt, fra vores sponsor, NASA...

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start