onsdag den 16. juli 2008

Whis det æ fakta, ja så benægter a fakta!

Det er altid underholdende, når
mennesker nægter at se realiteterne
i øjnene, og stædigt holder fast i deres
syn på verden, uanset hvor mange gange søm, der bliver slået i deres overbevisningers ligkiste.

Jeg må her, for en god ordens skyld, hellere nævne, at i videnskabens verden, har det især været nogle af de videnskabsfolk, der blev latterliggjort af deres samtid, der har har dannet grobund for det verdenssyn, vi har i dag.

Med citater som "I can say, and I am responsible for what I am saying, that they have started to commit suicide under the walls of Baghdad. We will encourage them to commit more suicides quickly." Samt ørehængeren; "We made them drink poison last night and Saddam Hussein's soldiers and his great forces gave the Americans a lesson which will not be forgotten by history. Truly.", blev Irak´s propagandaminister, under den anden golfkrig, kendt under øgenavnet " Komiske Ali".

Byt o´et i komiske ud med et e, og så forstummer latteren...

Saddam Hussein´s fætter kemiske Ali, menes at have stået bag udrensningen af Kurdiske landsbyer og blev i starten af 2008 dømt til døden ved hængning...


Vi iler videre til vores dagligdags observationer...

  • Naser Khader. Der er komiske Ali og komisk alliance... Efter Jørgen Poulsen´s eksklusion d. 24 juni då, udtaler Naser Khader, at partiet nu ligger i en ønskeposition???Jeg ville nok også være glad for at være sluppet for Jørgen Poulsen, men havde nok slet ikke inviteret ham ind. Med to ud af de fem stiftere tilbage, et parti der er faldet sammen og med minimal vælgeropbakning, er det nok liiige i overkanten at tale om ønskeposition... Herfra redaktionen, skal der lyde et pøj pøj med det hele..

  • Kenneth Plummer. To års oprydning er overstået. Vi er klar til at gå fremtiden i møde. Vi skal være det moderne, danske alternativ, og vi skal være endnu mere unikke - særligt på DR1.siger Kenneth Plummer, direktør for Danmarks Radio i Børsen sidst i 07....
  • Fakta er nok, at bla. budgetoverskridelsen på små to mia. kr. i forbindelse med opførelsen af DR´s nye hovedsæde i Ørestaden, samt forskellige andre interne uroligheder, sikkert ikke kan løses indenfor en to årig periode...

  • Klaus Pagh. I juni 2007 bliver den kun 72 årige Klaus Pagh, gift med 27 årige Nancy fra Thailand. " Vi mødtes og det sagde bang" udtaler den fhv. teaterdirektør og levemand.. Aldersforskellen bekymrer ham forøvrigt ikke. Hvorfor skulle det dog i alverden da også gøre det?? Kære Klaus, jeg er sikker på, at du er et rart og varmt menneske og måske minder om Nancy´s oldefar, bare uden de skæve øjne, men bekymringen over din høje alder, burde ligge hos din unge brud.... Med mindre selvfølgelig, at hun er ude efter dine penge og bare venter på.... Nej, det var dog en grim tanke;-)

  • Raiden fra X Factor. Nu burde jeg jo, som tonedøv falleret vuggevise sanger, ikke udtale mig om, hvorvidt andre har sangtalent eller ej. Men jeg elsker musik og mener at kunne høre, når det går op i en højere enhed og modsat.. Jeg ved ikke hvad drengene går og pusler med i det private, men mit til dem råd må være, at de ikke skal opgive deres hverdagsjobs. Hvorfor de dog skulle lytte til mit råd, spørger du? Det skal de da heller ikke... En maveirriteret gammel mand på fyrre, skal da ikke være drømmebremser for unge mennesker, der har fået en unik chance for 15 minutters berømmelse. Hvis i får brug for mig, sidder jeg i min gyngestol på terrassen, med en kold vand og lytter til DAD´s klassiker " Hate to say I told you so";-)
  • Thomas Eje. Så er vores egen Las Vegas entertainer tilbage, efter et kort eventyr i den hurtigst voksende by i verden og misforstå mig ikke, jeg elsker når mennesker udnytter deres potentiale og viser os andre, at alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet ( Thomas Mygind, Fangerne på fortet). Og alt er muligt, måske bare ikke at Hr. Eje slår stort igennem i byen, med den hårdeste konkurrence entertaintmentwise... " Start spreading the news, I´m leaving today" sang Thomas og så var han tilbage i Dk igen...

  • Mickey Fredie-Pedersen. Hr. Pedersen afviste selv over for BT, at der var nogen bagtanker ved indkøbet af godt 400 eksemplarer af Sonny og Gigi´s cd i diverse musikbutikker i København. Fredie-Pedersens eneste kommentar til det faktum, at han havde givet fuld pris for en række cd’er til videresalg ved koncerter i stedet for at få dem billigt ved pladeselskabet, var en konstatering af, at ”den sidste idiot ikke er født endnu.” Han har ret! Der kommer ganske givet flere idioter i omløb, spørgsmålet er bare, om Sonny og Gigi har tid til at vente, til dét sker.. Indtil da, kan de sikkert høste en støv cd for 402 solgte cd´er ( de har vel også købt en hver)... Vi andre venter spændt på næste bedstsælgende udspil;-)

  • Forfulgte rygere. Der er i disse tider, rygere der føler sig krænkede, meget krænkede endda. Det er selvfølgelig den nye rygelov, som har sat sindene i kog hos visse rygere... Nu er de begyndt at bekymre sig, om menneskerettigheder, restaurationsprofittab og sågar statskassen. Det er da en stor gestus, men jeg tror nu, at der er andre steder i verden, hvor vi kunne starte med at kigge på overgreb mod befolkningen. Restauranter, cáfeer, mv. skal nok klare sig og mon ikke det samme gælder for statskassen? Det er ingen menneskeret at skade andre ved sine handlinger og argumentet med at rygere ikke blander sig, når vi andre spiser kager, holder jo ikke slet ikke... Jeg har slet ikke været i stand til, at finde statistikker over, hvor mange mennesker der er døde af passiv kageindhalering, indenfor de sidste tusinde år og det selvom at jeg har lagt masser af energi i det projekt...

I slutningen af 1800 tallet, udtalte venstremanden Jens Busk under en debat de berømte ord; " Whis det æ fakta, ja så benægter a fakta!" Et citat som fodermesteren/ folketingsmedlemmet Kristen Poulsgaard senere, velsagtens til stor morskab hos de andre politikere, valgte at gentage et trekvart århundrede senere...

Vi har det vel alle i os, det med indimellem at lukke øjnene for tingenes faktiske tilstand og drømme lidt....

Så længe det ikke går ud over andre, er det vel egentlig ganske harmløst...

Hvem jeg skriver dette til???

Jamen, det er da til min enorme trofaste læserskare, som meget af tiden kun går og venter på at....

Hmm... Kan jeg bede om at få spørgsmålet igen?;-)

Alan

1 kommentarer:

Klokken 30. april 2011 kl. 05.58 , Anonymous Anonym sagde ...

Næste bedst sælgende udspil Fra Fredie Pedersen kommer tre år senere:

Sonnys nye single og den er super fed!: http://www.sonny.dk/

Typisk at han skal til USA før folk vil indse at han har talent. for tre år siden var han ikke god nok til DK, men når Hollywood kan bruge ham så ændrer alle pludselig mening.

Bare fortsæt Sonny!

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start