mandag den 7. april 2008

Donationer tak!

Prøv lige at tjekke om vi skulle ligge
inde med en venstrefod på lageret..




















Så kom der endelig gang i debatten omkring organdonation...

Jeg hilser den velkommen, da jeg mener at det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret...

Da vi alle sikkert har travlt her til morgen, vil jeg for en gangs skyld, gå direkte til makronerne...

Spørg blot dig selv.... " Hvis jeg, eller en af mine elskede, skulle have livsnødvendig brug for at få et eller flere organer transplanteret, vil jeg da tage imod?"

Hvis dit svar er "nej", er det i mine øjne helt ok, ikke selv at stille op....

Mange vil måske sige, at det er et stærkt forenklet synspunkt, da der er mange overvejelser at gøre, men koger vi det helt ned, vil det efter min mening, være hyklerisk at være klar til at tage imod, uden at være klar til at give...

Det er et ubehageligt emne, men det kræver at vi tager stilling, mens vi har mulighed herfor...

Jeg ville personligt ikke bryde mig om, at skulle tage beslutningen på en af mine kæres vegne, så tag stilling nu og husk " ikke at vælge, er også at tage et valg"

Jeg foreslår et lovforslag, hvor vi alle automatisk, ved en given alder bliver organdonorer...

På den måde vil alle de dovne og apatiske mennesker, give et bidrag uden at skulle røre sig, da passivitet vil være lig med at sige ja.

Det er faktisk et trick som bla. bogklubber og til dels kirken benytter sig af...

Det skal selvfølgelig til hver en tid og uden begrundelse, være muligt at ændre status, til ikke at være donor. Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle mennesker er lige, donorer såvel som ikke donorer og at dette spørgsmål, således kun er et personligt moralsk anliggende.


Uden løftet pegefinger

Alan

2 kommentarer:

Klokken 6. maj 2008 kl. 19.33 , Anonymous Mads sagde ...

Hej A.

Jeg støtter dig hele vejen i din kamp for at gøre organdonation til et spørgsmål, som alle bør kunne svare på.

Personligt vil jeg godt være donor - problemet er,at jeg nok ikke har så meget som andre kan gøre brug af. Pointen er ligesom, at patienten gerne skulle få det bedre efter transplantationen.

En ting du bør tænke over:

Bør der ikke indføres nogle kvalitative krav?

Tænk på den klassiske film "Frankenstein Jr." hvor spørgsmålet er, hvad der stod på beholderen med hjernen:

"Abby somtething". Se hvad det endte med.

Du kan selv ved at se dig om i nærmiljøet forstille dig hvilke mindre katastrofer en uhæmmet organtransplantationsbølge ville kunne medføre. Snart vil man se mennesker hvor lemmerne mildest talt ikke matcher hinanden, for slet ikke at tale om motoriske og intellektuelle følger. Jeg snakker ikke om Lemminge effekten, men Flemming effekten - know what I mean - nudge nudge.

Men når alt kommer til alt - ideen er god, men alt med måde.

M.

 
Klokken 6. maj 2008 kl. 23.39 , Blogger Cosmocph sagde ...

Kære Mads

Allerførst vil jeg gerne takke dig, min højt skattede ven, for din velskrevne kommentar. At have læsere af din kaliber, gør sandelig bloggen her, til et fint sted at være.

Et spørgsmål, der så trænger sig på i den forbindelse, kunne så være om din kjære moder ved, at du kommer steder som disse, og isåfald hvor mange gange arveløshed, hun har truet med?

Du har som altid ret i dine betragtninger, specielt om en af vores nærmeste medborgere, som vi vælger at sløre navnet på, da en fra hans arbejde, måske en dag kunne finde på at læse dele af denne blog, højt for ham...

Til slut vil jeg lige sige, nu da jeg har dig på 2 mands hånd, tro mig Mads, der er ikke andre end os 2 der gider at spilde tiden med denne blog, Mads.. Mads... Mads, er du der?? Damn, så er jeg alene igen....

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start