Oceaner af tid

" Jeg har sagt det ved andre lejligheder og nu bliver jeg nødt til at sige det igen..... Du har for meget tid min ven"

Ordene blev sagt af min bedste ven Thomas, efter at jeg havde fortalt ham, at jeg ville starte med at lave en blog og det var det der udløste denne forrykte påstand.

En påstand, som jeg efterfølgende spekulerede et par timer over, mens jeg kiggede ud på nogle træer, som så ud til at kunne tabe nogle blade, hvert øjeblik det skulle være...

Først skulle jeg dog bedrevidende, lige forklare ham konceptet, som jeg tålmodigt gjorde, altimens jeg håbede på at undgå for mange spørgsmål, da jeg selv ikke var helt fortrolig med begrebet.

Jeg er stadig ikke helt klar over hvorfor jeg har startet denne blog. Måske er det en slags selvterapi, som også er min yndlingsterapi, i og med at den er gratis. Måske en perfid trang, til at udstille min lyriske nøgenhed.

Her, godt 1 måned efter min opstart, er jeg begyndt at føle mig hjemme her på bloggen, og jeg hygger mig med at skrive indlæggene...

Jeg har bevidst, så vidt muligt, undgået at læse andre bloggere, for at undgå copycat effektens klamme hånd på mit tastatur. Nu føler jeg mig imidlertid rustet til, at bevæge mig ud i den store blogjungle, uden at sætte min egen "stil" over styr.

Vender tilbage med evt nye erfaringer;-)

Alan