mandag den 8. december 2008

Afsked

Dette billede er så cool, at det højner standarden på min blog, fra ynkelig til dårlig.




I afskedsscenen fra "Casablanca", siger Humphrey Bogart den klassiske replik "We`ll always have Paris", til en ung smuk Ingrid Bergman..

Det refererer (sjovt ord på skrift ikke? Et re adskilt af et f og så tre er´er i træk)...

Jeg prøver lige igen....

Der hentyder han til begyndelsen af filmen, hvor han og Bergmann fandt og udlevede kærligheden.

Minderne har man da lov at ha´...

Ser man sig om, er der andre der har haft brug for en god "mandfolkeafskedsreplik" for at huske på de ting, man trods alt har haft sammen...


  • Bubber til Bs; "Vi vil altid have de varme nætter i Afrika, hvor vi sov i ske i teltet på savannen.
  • Stein Bagger til Finn Nørbygaard; "Vi vil altid have de gode tider i IT Factory, hvor vi væltede os i imaginære penge, og du rent faktisk troede at firmaet gav overskud".
  • Kurt Thorsen til Rasmus Trads; "Vi vil altid have de vredesudbrud foran retten, hvor du latterliggjorde dig foran hele Danmarks befolkning".
  • Arla til den danske befolkning; Vi vil altid have tiden, hvor vi, hos Arla, solgte vores demokrati for ussel mammon, ved at krybe for den Arabiske verden.
  • Brøndby IF til deres fans; "Vi vil altid have Laudrup og tja... det er vel så det".
  • Jørgen Ege til sine mandlige patienter; "Vi vil altid have det gode grin over jeres fedtfyldte, skæve tissemænd.. Ja, der lå i jo så i koma, men erhvervspraktikanterne, der gjorde det ud for sygeplejersker, fik sig et billigt et af slagsen..
  • Linje 3 til hinanden; "Vi vil altid have de første fem år af vores karriere, hvor vi rent faktisk var originale".
  • Curlingpigerne til andre curlinginteresserede; "Vi vil altid have den tid, hvor folk rent faktisk gad at bruge 30 minutter af deres kostbare tid, på at se os løbe rundt og feje på is, mens kaptajnen råbte wwwwwooowwwww".
  • EyeQ, Unite, m.fl. til de andre medlemmer; "Vi vil altid have de fjorten dage, hvor den grå masse var ligeglade med, at vi ikke kunne andet end at se lidt smarte ud".
  • Numerologer til dem der tror; "Vi vil altid have den tid, hvor det virkede meget fornuftigt at tal havde indflydelse.... Nej vent, den tid kom vist aldrig".
  • Bankerne til deres aktionærer; " Vi vil altid have den tid, hvor vi kunne slippe afsted med at kalde vores sælgere for rådgivere og opfinde nye gebyrer på en næsten daglig basis".
  • Nazister til resten af verdenen; "Vi vil altid have tiden, hvor der ikke var nogen der turde fortælle os, at vi er nogle ubegavede, usympatiske snotnæser, der burde have tvangsarbejde på en bøssebar i indre by".
  • Ungdomshuset til deres brugere; "Vi vil altid have Jagtvej 69, hvor vi kunne ødelægge en ejendom og gøre livet surt for vores naboer".
  • Faderhuset til sine følgere; "Vi vil altid have middelalderen, hvor vi kunne brænde folk på bålet, hvis de ikke underlagde sig vores sandhed".
  • Frederik Fetterlein til pressen; "Vi vil altid have de ti år, hvor jeg ugentligt proklamerede at jeg ville tilbage i top femhundrede".
  • Cosmo´s blog til sig selv; "Jeg vil altid have den tid, hvor jeg kunne betale mig fra, at der var nogle der rent faktisk gad at læse mine indlæg.


Afsked er noget vi alle kender til...

Gennem minderne, har vi muligheden for at genopleve de ting som gik tabt og flashbacks er vel sindets svar på happy hour...

Vi bestemmer selv om vi vil fokusere på det gode eller det mindre gode, når vi slentrer ned af "memory lane".

Hvor er dit fokus når du genoplever din fortid?

Skulle du have et virkeligt kedeligt liv og intet positivt at se tilbage på, kunne du evt. sige; "Vi altid have tiden før Cosmo´s blog".

"Here´s looking at you kid".

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start