tirsdag den 3. marts 2009

Kryptonite


Jeg mister min styrke i hendes nærvær
togulykker og sammenstyrtende broer får være hvad de er
min fysik er alligevel reduceret til lidt under middel


Jeg mister mit røntgensyn i hendes nærvær
bankrøverier og natlige indbrud sker på den anden side af væggen
mens mine øjne er forvandlet til lettere nærsynede


Jeg mister min usårlighed i hendes nærvær
missiler og granater bliver med ét potentielt helbredsskadelige
ligesom ordene der kommer ud af hendes mund


I hendes nærvær mister jeg min sikkerhed
den blå kappe er smidt væk og det store røde S nu forsvundet
sammen med tungebåndets velsmurte tale


Men det er ok, jeg nyder det... søger det
stort set alle gadernes telefonbokse er jo for længst taget ned
og mine øjne hviler alligevel kun på hende


Jeg tager dragten frem igen når hun ikke er nær
mærker alle superkræfterne vende tilbage og styrken frigives
lige indtil jeg igen underkastes hendes smukke øjne



Alan (forhåbentlig kommende ex superhelt)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start