onsdag den 18. februar 2009

Strike three, and I´m out!



For helvede da!

Er det en måde at starte et indlæg på?

Måske i grunden meget passende, da etiketterne for dette indlæg, ville være ord som, bremsespor, kneppe, sæd og sødmælk.

Har vi sorteret Faderhuset, Frelsens hær og Arla fra nu?

Godt så!

Så kan vi komme til kernen i dette indlæg....

Jeg er måske ikke altid det blødeste stykke toiletpapir i rullen, marcipanen med det højeste mandel indhold, den mest blævrende søpølse, den.... Nå ja, I har den...




Dog anser jeg mig dog heller ikke for at være det hvide i spegepølsen, stenene i de ikke stenfrie druer.... den har I vist også;-)

Når det så er sagt, har der været nogle øjeblikke i mit relativt korte liv, hvor jeg har fået en ud af kroppen oplevelse. Sådan en, hvor jeg ser mig selv oppefra og mærker min astrale lukkemuskel blive sat ud af kraft, grundet en stærk påtrængende latter.

Så har jeg stået med følelsen af at være bagud på points, eller rettere talt ud, kørt på skadestuen, videre til intensiven og derefter på vej videre til elefanternes kirkegård. Ydmyget, alene og forladt;-)



Den første gang jeg mindes at blive sat på plads, var tilbage i starten af firserne. Jeg havde fået mig en kæreste, som jeg forøvrigt godt 10 år senere ville blive forlovet og flytte sammen med.


Anne som pigen hed, var min første store kærlighed og nu havde jeg fået hende, ikke nok med hjem, men også ind på mit værelse...

Af en eller anden årsag, blev jeg lige nødt til at gå ind i stuen og da jeg kom tilbage kiggede hun lidt underligt på mig.

"Ved du godt at der ligger et par underbukser med bremsespor i dit skab?", sagde hun uden at fortrække en mine.

Jeg husker ikke mit svar, men jeg må for en god ordens skyld lige pointere, at de underbukser må være blevet plantet der.

Jeg kender ihvertfald intet til den slags svineri... Desuden var det jo min mor der dengang, (nu er hun blevet for doven til at komme forbi mit hus og vaske), stod for vaskearrangementet og jeg således kan erklære mig uskyldig i alt andet end, måske at have haft et tilfælde af lidt dårlig mave...


Vi var kun småkærester i kort tid, men et par år efter var den gal igen.. Jeg husker ikke lige præcis, hvordan vi kom i kontakt med hinanden igen, men en aften var min bedste ven og jeg, på vej ud til hendes forældres hus på vores tunede knallerter.
Så langt så godt-inden længe sad min kammerat og så tv med hendes veninde imens, jeg lå med Anne i hendes forældres soveværelse... Uuuhh, nu fik jeg lige et grimt fremtids flash... Personlig note; Husk at få monteret lås på døren i mit soveværelse, inden Annabell bliver teenager og får lov at være alene hjemme.


Nå, men der lå vi så og kyssede.


Jeg havde fået listet trusserne af hende og nu lå jeg, pardon my french, og gav hende finger.


Min teknik har nok ikke været eminent, for efter en lille times tid, tager hun fat i min arm, der nu er lige ved at falde af og siger de ord jeg aldrig glemmer...... "Du må hellere stoppe inden jeg bliver liderlig".


Båååååååååt, så gik vi ind til min kammerat og hendes veninde som sad og så fjernsyn. En halv time efter var vi på vej hjem og han skreg af grin, da jeg fortalte om hændelsen.


------------------------------------------------------------


Jeg voksede op med en bager og en slikbutik som naboer og da jeg blev teenager, brugte jeg meget tid til at tale med de piger, der ekspederede i de respektive butikker.


I slikbutikken var der så en dag kommet en ny pige, og selvom hun var ret Vestegnsagtig, var jeg ung og sulten nok til at prøve at charme mig ind på hende.


Jeg havde købt lidt slik, og da jeg skulle betale, besluttede mig for at prøve med "kan jeg ligge det af finten".


Hun kiggede lige så koldt på mig og sagde hånligt; "Dig.... Du kan ikke engang kneppe sammen til en halv sød!"


Jeg mindes at kigge på hende, i hvad der føltes som et kvarter og så høre mig selv sige; "Jeg vender lige tilbage om en uge, når jeg har fundet på noget smart at sige".



Min kammerat og jeg fik så hende og hendes veninde, ved en senere lejlighed med en tur i byen, men inden vi nåede så langt, lænsede de os for alle vores penge i billard på et værtshus og vi endte med at måtte køre hjem med uforrettet sag.

------------------------------------------------------------

D. 1 maj 1987 mødte jeg hende som, henholdsvis 11 og 14 år senere, skulle føde mine 2 børn (ja de er også lidt hendes), og som jeg sammen endte at gennemgå et hav af bryllupper og ditto skilsmisser med. Heraf var endda to vores egne...

Jeg var taget op i et motionscenter i Sydhavnen, da mit eget holdt lukket 1. maj og nu var der så denne her pige med enorme bryster, som viste mig sin interesse...

Hun var fremme i skoene, og blev ved med at spørge mig om løst og fast og jeg mere end fornemmede, at her havde jeg en chance.

Jeg havde lige købt min første bil, en Opel Kadett c 1,2 fra 1974...

Det siges at man aldrig glemmer den første kvinde man gik i seng med og sin første bil. Mix de to udsagn, så har du et godt billede af mine tanker.

Jeg har altid set yngre ud end jeg reelt var, så derfor var det fantastisk for mig som atten årig at få bil og kørekort.

Nu ventede jeg bare på, hvordan jeg i samtalen kunne få sneget ind, at jeg havde en, godt nok tretten år gammel morfar, bil holdende indregistreret i mit navn...

Muligheden kom hurtigt og da jeg henkastet fortalte, at jeg skam var i EGEN bil, afbrød hun mig med sætningen; "Stop sig ikke mere, jeg vil vædde på at det er en hvid Mr2. (Mr2 var på det tidspunkt en yuppiebil, der osede af (80´er)stil).

Jeg tror jeg fik mumlet noget med, at den ikke var hvid og heller ikke helt den model.

------------------------------------------------------------

Jeg var sammen med Majbritt i to år og vores forhold endte i samme ånd, som kendetegnede tiden mens vi var sammen. Pænt og ordentligt - uden de store armbevægelser.

Jeg havde slået op med hende et halvt års tid før, og nu fortalte min mor mig at Majbritt havde kigget forbi.

Jeg spurgte ind til hvordan det gik med hende og den gamle fortalte hvad de havde talt om...

Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at få at vide, hvorledes min person var blevet omtalt, da jeg var overbevist om, at hendes besøg måtte være en udløber af hendes umættelige savn efter MIG MIG MIG.

Min mor reagerede ikke på mine slet skjulte stikbemærkninger, så jeg endte med at måtte krybe til korset og spørge lige ud af posen om, hvorledes min person var blevet nævnt...

Min mor kiggede uforstående på mig og sagde så; "Dig? Jamen, dig havde vi da slet ikke oppe at vende"

Den sved, indrømmet... Dog ikke mere end at jeg kunne se min egen forfængelighed blive udstillet og latterliggjort....

------------------------------------------------------------

Jeg havde kendt Y (navnet er sløret for at beskytte de uskyldige), i noget tid inden vi endte som sengekammerater.

Nu lå vi en aften, efter at jeg havde jaget hende rundt i lejligheden skrigende "Heeeeere´s Johnny", med mit forplantningsorgan i hånden og et vildt udtryk i øjnene.

Hun havde ikke set så rædselslagen ud, som jeg nu inderst inde havde håbet, og havde hun, når jeg tænkte efter, egentlig ikke ladet sig fange? Hmm...

Efter vi havde gjort det, som følger efter sådan et rollespil, lå vi og talte lidt...





Mens jeg lå der, fik jeg et flashback til et halvt års tid før, da jeg var rendt på hende og ikke kunne lade være med at spørge til hendes alkoholiserede håndværkerkæreste.

Han var typen med tre børn fra et par lynforliste forhold, som han sikkert så hvert 4. skudår, lettere usoigneret og med lidt gule nikotinfingre (ved at de ikke er nikotinen der farver fingrene, men det klinger bedre end tjærefingre).

Da jeg havde spurgt hende, hvad hun dog ville med X (navnet er sløret for at beskytte det skyldige heldige asen, og for at undgå at samtlige af mine kvindelige læsere vil forsøge at finde hans telefonnummer), havde hun bramfrit fortalt, at han havde en kæmpe p..

Så nu lå jeg så den aften og tænkte lidt...

Fluen på væggen, lyttede til følgende ordveksling.

A; "Du Y, jeg kom til at tænke på.... da du nævnte at X havde en ordentlig moppedreng.... Hvor er vi så henne på skalaen?

Her skal det måske lige tilføjes, at Y er en sød og skæg pige, men at hun intet har opfundet, således heller ikke begrebet konduite.

Y; "28 cm... kunstpause...... og så var den megatyk.

A; "Hold da op, nu ved jeg ikke om jeg er lettet over at jeg fik spurgt...

Jeg begynder at grine lidt, da jeg får et billede i hovedet...

Y; " Hvad griner du af?"

A; "Jeg tænker bare på, om det ikke havde været fair om Hr. X havde ladet mig komme først, jeg mener... det havde han jo nok ikke bemærket. Lidt ligesom i køen i Netto, hvor man lader fyren med en pakke gær komme foran, når man står der med en propfyldt indkøbsvogn".

"Forstår du analogien?"

Y; " Hvad betyder analogi?"

A; "Nevermind".

Alan ruller om på siden og stirrer Y i øjnene...

A; "Nu bliver jeg nysgerrig.. Var det egentlig ikke en pinefuld omgang?"

Y; "Nej egentlig ikke, men du skulle have set når han tog et par viagra".

A; Bryder ud i latter..."Du er en fantastisk kvinde, har jeg nogensinde nævnt det?".

Y; "Nej ikke endnu".

A; "Så mind mig lige om at gøre det en dag sveske".





Vi blev aldrig kærester;-)





Indimellem bliver man knockoutet så grundigt, at blev der talt til tusinde, ville du alligevel skulle bæres ud...

Så ville du vågne op i bilen på vej hjem, og med fuldstændigt forvirret udtryk i dit forslåede ansigt, spørge om du vandt...

Og jeg ville ikke undvære det!

Det minder mig nemlig om, at jeg inderst inde er en tegneseriefigur og det er slet ikke så tosset at være... Tegneseriefigurer behøver nemlig ikke at tage sig selv så alvorligt!

Ikke dermed være sagt, at jeg ikke i det stille går og pønser på en ond og grusom hævn...

Så kig jer over skulderen derude, jeg skal bare lige have fundet på en smart replik, der kan åbne ballet...

Alan (live fra Toontown)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start