Lyrisk outlaw

Jeg sad i dag og fik lyst til at skrive et lille digt
men idéer udeblev og mens jeg vred min hjerne
mærkede jeg langsomt min lyst vendes til pligt
og måtte passivt se passion ebbe ud i det fjerne
For ofte kan regler og versefødder være en gene
og rytme og rim der dikteres af en bestemt norm
gør det sværere at udtrykke det du måtte mene
ender tit i klassisk dilemma om indhold vs form
Så måske
skulle vi bare prøve at
blæse på konventionerne
lade sproget
flyde
frit
og ikke arrangere
droppe rammerne kommaer pauser linjeeftænksomhed
måsge enda osse stavnin
Men hvorfor gøre det let når det kan gøres svært
derfor spiller vi hele orkestret, stryger og blæser
vi bloggere vil jo så gerne vise alt hvad vi har lært
og er jo ingenting hvis vi har mindre end én læser
Alan
2 kommentarer:
Dine blog-billeder fortjener en kommentar for dem selv...de er perfekte.
Kære Vivian
Med fare for at komme til at gentage mig selv... "Du forkæler mig";-)
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start