tirsdag den 15. december 2009

Ældningstegn

Så fik jeg solgt mit hus, og er nu flyttet i en lejlighed beliggende på en, lad os bare kalde det, kraftigt trafikeret indfaldsvej til indre by.

Hvorfor jeg behøvede en indskudt sætning i foregående ordstrøm er mig en gåde, men for ikke at gå i selvsving vil jeg lade den ligge med konstateringen af, at det havde jeg altså behov for....

Tilbage til preframingen...

I mine overvejelser omkring boligvalg var støjen ikke en faktor, som jeg følte at jeg burde inddrage.

Der gjorde jeg regning uden vært... fandt jeg rimeligt hurtigt ud af. Faktisk ved den første overnatning, da lastbilerne vækkede mig ved 05.30 tiden.

Som udpræget B menneske, er jeg ikke modtagelig for den slags små finurligheder, og en udspekuleret plan tog form i mit geniale indre....

Til dem der måtte indvende at jeg nok ikke er så klog, når jeg ikke engang havde set den komme, må jeg bede jer om først at feje for egen dør ved at tænke lidt over, hvad I laver på en sådan retarderet blog som denne, hvis I er bare halvt så kloge som I går rundt og påstår.
Godt så!

Min hårde og præcise dom var, at jeg måtte flytte..

Men hvordan kunne det komme så vidt, og hvordan kunne jeg have overset en så vigtig detalje som gadelarm?
Det satte jeg mig for at finde ud af, imens jeg smurte mine cellulitisbefængte røvbalder ind i creme til 5000 kr/literen.
Og der slog det mig... Jeg var blevet ældre, ikke klogere, bare ældre og mere sær.
Så med ét var lidt larm blevet en belastende faktor i mit liv. Det var selvfølgelig ikke kommet over natten, men havde over årene sneget sig ind på mig, som en 12 årig knægt til et fri bar arrangement.

Men nu er en ting tallet der står på dåbsattesten, en anden din mentale alder, og man er jo bla. bla. ikke ældre bla. bla. end bla. bla. føler....

Så hvilke tegn er der på, at din tankerække er begyndt at ligne den du ellers afskyede og latterliggjorde hos dine forældre?

Sagt på en anden måde, hvornår ved du at du er ved at blive et (mentalt) gammelt røvhul?




  • Madvaner. På et tidspunkt i dit liv, vil du måske stå overfor valget imellem mad og sex... Det vil du gøre ofte i dit liv, men på dette tidspunkt begynder du at finde den rejemad, der står i vejen for en ordentlig omgang fisse, så indbydende, at du réelt overvejer at starte med oraldelen... altså fylde mad i hovedet. Da du er mand, ved du godt når du har gjort i nælderne, og denne her... kan du ikke tale dig ud af kammerat. Næste stop er røgfyldte bingohaller.
  • Yndlingsslik. En aften vil du stå i din lokale candypusher og finde fyldte likørflasker og pebermyntebolcher indbydende. Du vil tænke over hvorfor du indtil nu har undgået den slags, og måske endda købe et par stykker. Du er dog ikke ældre end at du godt er klar over, at dine dårlige undskyldninger er belagt med brosten fra helvede, og at du kommer snart kommer til at gå turen - med rollator.
  • Sengerutiner. "Jeg må hellere tidligt i seng, for jeg skal op kl. kolort i morgen"... What?? Den sætning havde du stået uforstående overfor, hvis du havde fået den serveret inden du blev en kedelig, middelaldrende, leverpostejsfarvet hamster i bur. Hvis du ikke har et natbord er det så på tide, at du kører en smut i Ikea og shopper et par stykker, så du har et sted at stille det glas du snart skal lægge dine tænder i, inden du går til ro for natten.
  • Musiksmag. Smag og behag er forskellig, og det er alt sammen meget godt, men nu er du også holdt op med at være nysgerrig i det musikalske univers, og kører konstant i samme rille. En rille der sender dig ud på markedet som "muggen oldie", hvor din plads på hitlisten er en saga blot.
  • Hukommelse. Når du begynder at kunne huske igen, er du ved at falde af på den gamle dreng. Det betyder sandsynligvis at du er holdt op med at stresse i din dagligdag, og når ambitionerne er på nulpunktet, er der kun én vej frem - og det er tilbage! Du er igang med at smide løvepelsen, og vente på at du får maden serveret - Velbekommen forøvrigt. Zzzzz
  • Bilkørsel. En dag vil du sidde i din bil, og seriøst overveje at ramme den grønne bølge. Det er så også den dag hvor du skal tage dig sammen, trykke hårdt på speederen, det er den yderst til højre, og så komme først til det røde lys! Det næste bliver vel, at du lukker folk ind i køen og holder tilbage for skolepatruljer. Det ene fører til det andet, og du ved at du er færdig, når du sidder i din Citroën Berlingo Postmand Per bil, med nosserne amputeret og et fåret udtryk i ansigtet. Din forsvarsreplik vil sikkert være; "Jamen det er alligevel ikke tilladt at køre mere end max 130 km/t på motorvejene". Hvis du ikke kan huske hvor du har hørt den replik før, skal jeg gerne hjælpe dig lidt... Det var din far der fyrede den omgang af, og det kan forkortes SSDD; Same Shit, Different Dude.
  • Ordvalg. Tag dig selv i nakken, for når du begynder at bruge vendinger som; "Hvorom alting er", "hold lige hestene", eller alt der indbefatter "min gode mand", er du tre skridt nærmere graven. Sandsynligvis står du med det ene ben "tre alen under mulde", som du nok kunne finde på at udtrykke det.
  • Logiske slutninger. Hvad er der nu i vejen med logik spørger du, og det skal jeg med glæde fortælle dig. Logik er såmænd ok, så længe at du ikke begynder også at konsekvensberegne, og så gå efter den lange bane. Det kan lyde paradoksalt, men jo yngre vi er, jo mindre spiller vi på den lange bane, på trods af at banen er så meget længere jo yngre... arrrgh den burde I have fanget på nuværende tidspunkt - også selvom du måske på nuværende tidspunkt, i ungdommelighedens navn, er igang med at lukke af for logikken. Den behøver du ikke at gemme langt væk, da den vil komme dig til gode inden længe, når du sidder på plejehjemmet med dagens højdepunkt - sudukohæftet i hånden.
  • Træning. Da du var en ung løve, kørte du workoutstilen efter "No Pain, No Gain" princippet. Nu er træning blevet noget der skal være hyggeligt... og sundt. Kan du høre hvor forkert, at det lyder? Ikke? Så er tiden nok snart inde til at tælle åreknuder, og skrabe hentehår gamle jas.
  • Pensionsopsparing. Hvad skal man med en pensionsopsparing når man er ung, smuk og pisseligeglad med en fremtid der ligger så langt ude i.. øeh fremtiden, at det er umuligt at forholde sig til. Nu begynder at tænke på, om det mon ikke er en god idé at samle lidt nødder sammen til den lange kolde vinter. Det er så også her, at du burde tænke på at før vinteren kommer efteråret, og det er så der du står lige nu... med tophue og sælskindspels - og ser ualmindelig gammel og dum ud.
  • Arbejdsmoral. Læs lige den overskrift igen. Nej vel? Moral er ikke for unge mennesker, så når tiden kommer til at du tyer til den slags gloser, varer det ikke længe før du bliver omtalt som det grå guld - som er en forskønnelse for de rynkede røve, som ingen gider at ansætte alligevel. Træd vande til pensionen!

I det Amerikanske band Talking heads´"Once in a lifetime", der er at finde på albummet "Remain in light fra 1980", synger David Byrne om en karrieremands pludselige opvågning til en anden virkelighed.

You may find yourself living in a shotgun shack
You may find yourself in another part of the world
You may find yourself behind the wheel of a large automobile
You may find yourself in a beautiful house, with a beautiful wife
You may ask yourself: well... how did I get here?

Letting the days go by/let the water hold me down
Letting the days go by/water flowing underground
Into the blue again/after the money's gone
Once in a lifetime/water flowing underground

You may ask yourselfHow do I work this?
You may ask yourself....Where is that large automobile?
You may tell yourself....This is not my beautiful house!
You may tell yourself....This is not my beautiful wife!

Det var selvfølgelig alt sammen før Cosmo´s blog serverede dig midlerne til at være opmærksom, og måske på den måde undgå, ihvertfald, den mentale ældningsproces.

Resten må du betale dig fra hos en plasticfantastickirurg.

Jeg vil ønske dig en god tur, og pøj pøj med det hele...

Stay reckless and young at heart!

Cosmo (Ung mand med ungt sind)

4 kommentarer:

Klokken 17. december 2009 kl. 08.16 , Blogger Erna sagde ...

Fra en gammel mand til en anden. Termoruder kære Cosmo... Termoruder går du aldrig galt i byen med. De er svaret på alle dine bønner....


Med kærlighed og stor forståelse fra verdens yngste gamle mand, E ;)

 
Klokken 17. december 2009 kl. 09.33 , Blogger Cosmocph sagde ...

God idé, jeg køber mig et par briller med termoruder, så ser verden heeeeelt anderledes ud:-)

 
Klokken 17. december 2009 kl. 11.49 , Blogger Erna sagde ...

Dig kan jeg godt lide.. Du er lærenem. :)

 
Klokken 23. december 2009 kl. 22.53 , Blogger Vivian sagde ...

Nu ved jeg tilfældigvis at du har en Sudukobog på badeværelset ... jumbostørrelse.
Men ok når prostata driller tager ting tid.
Dine gigtplagede hænder bevirker også at man (læs:jeg) må drikke min kaffe af skumplastkop.
... og sådan kunne jeg blive ved, men jeg har ikke tid. Jeg skal skylle mine støttestrømper op og barbere hagen.

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start