søndag den 31. januar 2010

Kønsløse valg

Metroseksualitet...

Jeg skriver det lige igen... metroseksualitet.

Næ, det blev ikke bedre anden gang.

Så hvorfor overhovedet lave et indlæg om den slags?

Sagen er, at det er et spændende sociologisk fænomen hvorfra interessante antropologiske betragtninger kan udledes... Ok, så er der også en tendens til at især yngre kvinder falder for den slags, da de elsker at spejle sig så meget, at de indimellem må tage deres mænd til hjælp.

Så hvilke virkemidler kan du benytte dig af, hvis du som singlemand gerne vil apellere til disse kvinders mildere form for narcisisme?

For øvrigt tror jeg ikke, at du skal kopiere stilen fra "fyren" på billedet, da vi er røget over på den anden side af hegnet, der er mærket med ordet homosexualitet.

  • Styling. De fleste af os mænd kommer til at tænke på biler, når ordet styling kommer op at vende. Nu skal du til at tænke anderledes. Styling er for den metrosexuelle mand, hvad dårlig stil er for en squaredanser - uundværligt. Nu skal du til at tænke over alle detaljer i din fremtoning og ingen ydre omstændigheder må derfor være op til tilfældighederne når du forlader hjemmet.
  • Tøjvalg. Der er mærker og designs som alle os mænd med bare en anelse selvrespekt går i en lang bue udenom. Smid dine penge, og værdighed ved samme lejlighed, efter skjorte i det klassiske Burberry mønster, og tag bare en i lyserød ned fra hylden nu du er igang.
  • Fysik. Den metroseksuelle mand er ofte slank og forholdsvis trænet. Sørg endelig for ikke at pakke muskler, da disse kan ødelægge dit feminine look.
  • Bilvalg. Denne her er let. Hold dig fra potente biler og gå efter de små smarte økobiler som Peugeot 207/308, Audi a2 eller Fiat 500. Det er den slags vi andre mænd ville kalde for kvindebiler, så de vil passe helt fint til dig.
  • Accessories. Det er sagt at det eneste smykke en mand kan bære, er et ur. Det skal du springe op og falde ned på, for som kommende metroseksuel mand kan du slippe afsted med næsten hvadsomhelst bare det er dyrt. Det betyder at du kan bære en Gucci håndtaske, eller sågar en Luis Vuitton bøllehat og stadig se..... tja, latterlig ud.
  • Attitude. Du ønsker at signalere tjek på tilværelsen og bløde værdier... Lad mig omformulere den sætning... Jeg aner ikke hvad metroseksuelle mænd ønsker at signalere, men så længe at du ikke finder noget der minder om en maskulin attitude frem, er du på rette spor.
  • Holdninger. Den metroseksuelle mand er ofte en tilsyneladende bevidst forbruger, men lad dig endelig ikke narre af det. Gå efter alt hvad der er smart og oppe i tiden. Er du i tvivl, læs Eurowoman og kopier deres mærkesager.
  • Kropsbehåring. Den behøver jeg vist ikke at udpensle for dig vel?! Sørg for at være glat overalt, og når jeg skriver overalt... mener jeg naturligvis undtaget hovedet! Havde du ikke set den komme, bliver du nødt til at sætte dig bedre ind i din nye rolles værdisæt. Håret på hovedet plejer du, som var det den sidste Edelweiss på jorden. Alt anden behåring fjerner du konsekvent. Tag ikke fejl af de typer der render rundt med et smartienfartbackstreetboyansigtsbehåring - de tilhører ofte gruppen af rockstjernewannabies og den slags ønsker du ikke at mænge dig med.
  • Hudpleje. Du er godt igang med at fylde skabet op med cremer og nu skal du øve dig i at få tanken om at ligge natten over med agurkesalat på øjnlågene, til ikke at virke fuldstændig til grin - selvom det naturligvis er lige netop hvad det er. Du skal også til at gå tidligere i seng, da du snart skal lægge en 1 time oveni dit normale morgenritual foran spejlet, så du kommer op på 1 time og 15 sekunder.
  • Sprogbrug. Her må jeg indrømme at jeg er på dybt vand, da jeg ikke kan mindes at have nærlyttet til en metro´s ordvalg, men jeg foreslår et pænt sprogbrug. Vær endelig ikke bange for at fælde en tåre, når du fortæller om dengang du som 7 årig, fandt din kanariefugl der lå på ryggen og pissede op i luften - vælg dog andre gloser der signalerer din sårbarhed.
  • Sport. Den metroseksuelle mand kan godt dyrke ellers mandige sportsgrene uden at miste sin status - sålænge det foregår i en fitnessklub. Stedet skal være rent og pænt, du må på ingen måde blive udsat for at komme til skade, og du vil gå langt for at undgå at komme til at svede. Du vil fortælle din omgangskreds at du træner boksning, men dem der har set dig fimse rundt i lokalet, kan dog ikke nikke genkendende til den fremstilling.

Limboboy, limboboy... How low can you go?

Vi mænd er kendt for at krybe ligeså meget det kræves for at få fedtet rotten (ikke et metroseksuelt udtryk), men når jeg ser på de androgyne typer der render rundt i Miss Sixtylignende comboybukser og diamantlookalikeørenringe for at få et slag F, tænker jeg på om der alligevel ikke burde være en nedre grænse.

Hvor din grænse går vil jeg naturligvis være op til dig....

Hvis du skulle vælge at fælde din maskulinitet i jagten på kvinders gunst skal der lyde et tiiiiiiimber herfra...

Cosmo (host hark snot)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start