søndag den 21. februar 2010

Irriterende overskudsagtig


Vi kender alle nogle af slagsen....

De irriterende overskudsmennesker, som får dig til at se underskudsagtig ud...

Spørgsmålet er om de virkelig er sådan, eller om de bare prøver at ødelægge din dag.

Da dette ikke er en dybsindig blog, vil vi som altid lade de spørgsmål der kræver overvejelser ligge, og istedet blot se på hvordan vi kan bruge dette fænomen i vores egen favør...

Så i hvilke situationer, kan du til at virke på toppen og overskudsagtig til stor gene for dine omgivelser?



  • Under sex. Sex er en teaterforestilling, hvor vi så nødig vil have dårlige anmeldelser, og derfor kan nogle rammes af sceneskræk, de første par gange med en ny sexpartner. Her skal du passe på med at være for overskudsagtig, for ikke at skræmme de "pæne" piger væk. Er du sammen med en af de mere rutinerede af slagsen, du ved dem der har været rundt om blokken, kan du bare lukke op for godteposen og virke uimponeret, da sådanne virkemidler vil tænde hende endnu mere.

  • Efter sex. Efter hvad der ofte kan virke som marathonagtige sexeskapader med flere minutters intens kopulering, ligger I nu og stirrer op i loftet. Du med lukkede øjne, da du er lige ved at falde i søvn, og hun med åbne, da hun gerne vil aflæse din mimik, når hun stiller dig de sædvanlige følelsesspørgsmål. Med mindre, at hun er jomfru ved hun, at vi mænd bliver trætte efter sex, og har svært ved ikke at falde i søvn øjeblikkeligt. Her skal du mande dig lidt op, og tage dig sammen til at nusse fem minutter, inden du ifører dig dit løbetøj og lyseblå Nike pandebånd, for lige at "løbe lidt energi ud af kroppen", som du udtrykker det. Herefter går du selvfølgelig bare ned og køber nogle croisanter hos 7/11, som du spiser på en bænk, inden du spurter de sidste 200 meter til din bolig. Her er din kæreste forhåbentlig faldet i søvn, så du helt slipper for semi dybe snakke, hvor du skal forklare hvad du mente i sidste måned, da du sagde at hendes mor indimellem kan være en strid satan. Bliver du forøvrigt spurgt om følgende, kan du med god samvittighed sige, at du skam mente at hun indmellem er en strid satan, og så vende dig om lægge dig til at sove.

  • Ved diskussioner. Diskussioner har det ofte med at blive til skænderier, og vi ved alle at den der holder hovedet koldt i et skænderi, stort set altid vil komme bedst ud af konflikten. Prøv evt, ubemærket, at henlede hendes opmærksomhed på noget, som hun har dårlig samvittighed over i jeres forhold. Herefter er kunsten så at få hende til at forstå, at du tænker det samme, men at dine gentlemangener skinner nok igennem til, at du ikke nævner den slags. Den slags vil få hende til at ærge sig over sine frontale angreb på din person, og blive irriteret over at hun ikke selv kan udvise så god stil.

  • Ved personlig kritik. Vi har sikkert alle som børn fået det, i teorien, gode råd af vores forældre at gøre det modsatte af, hvordan vores plageånder ønskede at vi ville agere, når vi blev mobbet. Det var næsten umuligt som 10 årig, og når man ydermere var under den kriminelle lavalder, var det så meget lettere bare at smække din plageånds næse ind, når du løb tør for argumenter - hvilket du gjorde efter første lettere sårende bemærkning. Den slags er, især med de nye og strengere voldsstraffe, desværre blevet lukket land. Nu er du så blevet ældre, mere tålmodig og hvem ved, måske endda også en anelse klogere. Derfor kan du give folk ret i deres kritik og sige, at du faktisk har tænkt det samme og takke for deres hjælp til at du kan vokse som menneske.

  • På jobbet. Mandag morgen er tidspunktet, hvor du virkelig har mulighed for at irritere dine medarbejdere ved at være frisk og positiv. Mød evt. storsyngende op på jobbet og fortæl hvilken fantastisk weekend du har haft, og hvordan du nu ser frem til en dejlig uge i selskab med fantastiske kollegaer. "I´m in love with the woooooorld.... and you, and you, and you!", skråler du imens du smilende peger på hver især. Når du ser deres trætte og irriterede ansigter, kan du næsten ikke lade være med at blive i godt humør. Hvem sagde win/win?

  • Til sportsaktiviteter. Her kan det være nødvendigt at snyde, da du sikkert ikke er i en så god form, at du overhovedet kan tænke på at virke overskudsagtig. Skal I lave englehop, kan du lade være med at bøje så langt ned i knæene (vent med dette trick til de andre er så forpustede, at de ikke overskue at tjekke jer andre). Når I så er færdige, kan du springe ned på gulvet og tæske nogle hurtige armbøjninger af. Nøjes bare med et par stykker (hvis du kan tage så mange), da budskabet er afleveret allerede ved den første.

  • Til fester. Det er sejt at kunne drikke igennem. Bang! Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor, men sådan er det bare. Da du sikkert, som læser af denne blog, er veluddannet og intelligent, passer du på dine hjerneceller og ... ok lad os bare sige, at du drikker som en kælling og derfor må du naturligvis ty til små tricks, der kan hæve din svagdrikkerstatus med uanede niveauer. Det gælder naturligvis om at halte bagefter og indtage mindre alkohol end resten af selskabet - hvilket heldigvis bliver lettere efterhånden som solen, ligesom de andre festabers IQ daler. Når de andre er godt lakket til, kan du evt foreslå et drikkespil der kræver koncentration, og derefter udnytte din håneret når de andre konstant falder i.

  • Overfor dine børn. Du er mand og du er far, og derfor vil du gerne give dine børn forestillingen om, at du har et stort rødt S gemt indenunder dit normale tøj. I denne sammenhæng gælder det om at være så overskudsagtig, at dine børn ikke ser dig som den taber du i virkeligheden er, men uden at du bliver irriterende, da vi selvfølgelig ikke vil udsætte vores kære små stressfremkaldende engle for den slags.

  • Foran andre børns forældre. Der er få ting der kan pisse forældre af, som at se en i deres nærhed, der rent faktisk kan overskue deres egne børn. Den tanke kan måske give dig ekstra lyst til at vise overskud, når børnene trækker på dine . Nu kommer overskud i forhold til børneopdragelse i mange former og faconer, men en god tommelfingerregel er at gå efter det, der er bedst for barnet og dig selv på den lange bane, for det er ofte den korte bane der er mest behagelig i øjeblikket. Sagt på en anden måde... Prøv at undgå at gøre det der falder dig lige for, og vis at du er den omsorgsfulde, men myndige, chef i det store konkurstruede firma, der går under betegnelsen familie.

Når andre mennesker virker irriterende overskudsagtige, er det oftest fordi vi bebrejder os selv for ikke at kunne være lige sådan.

Derfor kan det virke som en rød klud foran andre, når du siger nej tak til det sidste stykke chokolade, efter at de lige har kværnet hele æsken. Eller når du siger, at du holder op med at ryge... og så rent faktisk gør det, imens de andre fortsat pulser løs.

Nå jeg smutter, jeg har nemlig lige otte andre blogge jeg skal skrive lidt på, inden jeg tager ud for at samle penge ind til de hjemløse, for så at slutte af med en lille aften Ironman.

Life´s what you make it...

Cosmo

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start