Politisk korrekthed

Hvad skal man kalde dem

de sorte, de gule, de revolutionære, de kalveknæede, og dem med vigende hårgrænse

må man kalde sidstnævnte lettere skaldede?

er homoseksuelle det rigtige ord for dem der kan lide deres eget køn?

jeg skal ikke nyde noget af at kalde dem det de selv gør

ikke af frygt for de homoseksuelle, de er nemlig ligeglade med den slags

det er alle os der dyrker modsat, der løfter pegefingrene

men for hvis skyld?

hvad kalder man det du trækker ud i toilettet

hvis ikke det må rime på at du lige har lavet stort?

voksne mennesker kan ikke tage ordet pøller i deres mund

men hvad hjælper denne korrekthed, hvis vi skal vende hvert ord

og alle folk så ender med at være gået hjem

hjem til deres hjem i deres små æsker i tætpakkede byer, eller på landet hos de andre der bor sådanne steder

troede du at jeg kunne finde på at bruge ordet b...... i den sammenhæng, tager du fejl

ikke fordi jeg ser dem som andet

jeg mener bare at være rutineret nok til at vare min mund, og gennemtænke mine udsagn når de drejer sig om andre

måske kunne vi bare nøjes med at sætte vores ord i kasser

og slippe sindet frit

men selve udsagnet er jo ikke nok, det er også måden du siger det på

spontane bemærkninger skal gennemanalyseres

så står man der med en sjov replik i ærmet og uforløst latterbifald ned ad ryggen

og funderer

vender og drejer ordene for ikke at støde nogen

nogen som kan være din nabo, eller måske endda dit avisbud

hvis han da på en eller anden måde hører ind under en eller anden form for minoritetsgruppe

ligesom alle vi andre gør

de der ikke gør det, er de sande minoriteter

og dem må vi så slet ikke tale til mere

næ, de kan sikkert blive stødt over at blive katagoriserede som så normale, at det grænser til... tja, det absurde

men hvem bestemmer hvilke betegnelser der er ok at bruge

det gør vi vel selv, gør vi ikke?

jeg mener... rockerne, dem kan vi kalde hvad vi vil

for de er usympatiske og så er de ikke svage, altså ikke i teknisk forstand

det er også derfor at vi ikke behøver at tage hensyn

undtagen når de hører det... når de er i nærheden viser vi hensyn

men så er det mere for at undgå at få en jernstang i nakken

eller måske en kamphund i røven

er det hensynsfuld frygt?

politisk korrekthed....

vi må endelig ikke støde nogen

men det virker en anelse akavet, distancerende, skelsættende

måske er det i frygten for at såre andre, at pauserne bliver pinlige

du ender med at stå i en gruppe, og tænke på hvad du må kalde svenskeren, der sjovt nok har håret der matcher den nationalitet

eller er det der Bundesligahår?

jeg forveksler altid de to

en ting er hvad jeg må kalde andre

men hvad tillader jeg at de kalder mig?

svenskerfyren kalder mig "grabban"

om jeg må bede mine himmelblå

jeg er dansker, Europæer, verdensborger

vil jeg finde mig i at blive omtalt som hvid?

og hvad er alternativet, hvis samtalen falder på pigmentering

ordet "bleg" associerer jeg til at jeg ser syg ud

eller også efterfølger ordet "fed", og ingen af de to alternativer dækker min fysiske fremtoning

ikke i mine egne drømme ihvertfald...

der er jeg mere ovre i noget med "lækker"

men det er der ingen kvinder der tør kalde mig, selvom en del af dem teoretisk set kunne have lyst

tænk sig, hvis de ser mig som en minoritetslækkergruppe og forlegent hvisker det bag min ryg

imens jeg inderst inde ser mig som en taber

så synes jeg fandme at det er trist med al den politiske korrekthed

kan vi ikke bare kalde alle individer for mennesker

også dem der ikke er det

ligesom insekterne, hvalerne og de ååh så søde pandaer

på den måde er der ingen der skiller sig ud

ingen minoriteter, ingen svage, ingen vi skal passe på

fordi vi anser dem for at være så underbemidlede, at de har brug for navnecensur

så hedder vi bare alle sammen det samme

ingen tabere, ingen vindere

bare leverpostej hele vejen

så kan vi fyre meningspolitiet

der forøvrigt altid er i civil

og så bliver verden tryg og rar og fri for misforståelser

Amen