søndag den 28. juni 2009

Alternativ doping

Så er Tour de France ved at blive skudt igang, og ligesom man ikke kan sige Amager uden at nævne ordet dårlig stil, kan man heller ikke tale om touren uden at komme rundt om emnet doping.

For det er en jungle derude, og man skal som rytter se sig overordentlig meget over skulderen, for ikke at blive snuppet i en dopingkontrol.

Vinderen af dagens etape og indehaveren af den gule er selvskrevede til kontrol. Derudover bliver nogle ryttere tilfældigt udtaget, og det er blevet sagt at dette års tour således vil være historiens mest testede.

Men vi ved jo godt at det er umuligt at stille op til verdens hårdeste cykelløb, og vel at mærke gennemføre, uden at dope sig.

Så her på Cosmo´s blog iler vi med alternative måder at dope sig på, som ikke kan spores...

Vi kalder det mental doping og det har altid skabt vindere.



  • Vrede. "Vrede er den kraftfulde indre kraft, som blæser fornuftens lys ud", citat af Ralph Waldo Emerson. Når du er med i et cykelløb der køres over 21 etaper med en total af 3500 km i stegende hede, igennem bjerge og med solen som modspiller, er det ikke fornuften du skal lytte til. Den siger nemlig at du skal stå af, og tage hjem foran flimmeren med cola og chips. Find din indre vrede frem over vores skattepolitik, fyren der sprang over dig i køen i Netto, eller cyklister der ikke rækker hånden ud når de skal dreje. Brug tricket relativt tidligt i løbet og når gassen er ved at gå af ballonen, kan du slå over til guidens næste punkt som er;
  • Had. Had er indimellem drivkraften bag nogle af vores gerninger. I nogle ægteskaber er had ligefrem limen, der binder to mennesker sammen, da begge parter er bange for at den anden får det for godt, hvis de ikke har vedkommende til at gøre livet surt for sig. Du har sikkert mennesker som har trådt dig over tæerne i tidens løb, og dem kan du tænke på når du er ved at gå kold. Forestil dig f.eks at hvert tråd er en flad øretæve til den møgunge, som gav dig buksevand i 2. klasse, og mærk hvordan dine trætte ben bliver genopladet af selvtilfredsstillelse. Hold endelig ikke igen med at grine hysterisk, det vil nemlig afholde nogle af de fjolser, der står ved vejkanten, fra at hoppe ud foran dig blot for at komme i tv.
  • Smerte. Der er mennesker vil betale dyre domme for at få pisk af en overvægtig skøge i sort latex, eller blive låst inde i en skotøjsæske og blive stukket med elstave på testiklerne. Sådan et menneske skal du, i tour mæssig øjemed, overbevise dig om at du er, og nyde smerten. Hvis du er hardcore, kan du montere en buttplug med modhager på din saddel, eller sætte startkabler på dine brystvorter. Pas dog på med ryttere, der ud over disse små gadgets også kører med løse håndled og konstant fortæller dig, at du har en go´røv i cykelshorts.
  • Stolthed. Kan du huske da du som dreng stod på 3 meter vippen, og var ved at skide i dine speedos af skræk for at springe. Det samme mønster gentog sig godt tyve år senere, da du stod på en kran 60 meter over jorden, med en elastik om dine rystende ankler og dine hujende venner på jorden til at minde dig om, at du ville blive til grin i al evighed, hvis du ikke turde at springe. Typerne der ikke sprang dengang, har da også efterfølgende været forvist til at besætte frisørjobs og holde Nupo homeparties. Det ihukommer du nu, og det tragiske syn giver dig et kærligt skub opad bjergene.
  • Begær. Når du er helt ude i tovene af træthed, kan det måske hjælpe at finde begæret frem, og her taler vi ikke om et sølle trofæ og et skulderklap fra din sportsdirektør. Den ultimative belønning til os mænd er, jep lige præcis... Hvis du skal motiveres via begær, skal det altid indeholde et kvindeligt element med store kasser. Lav evt. en aftale med en af byens prostituerede om, at hun giver en eller anden form for fysisk ydelse, hvis du vinder etapen. Taber du, får hun pengene og du endnu en ene aften til at straffe aben foran "ChannelParis", der er den Franske pendant til "KanalKbh". Det burde give dig gode ben.
  • Jalousi. Har du en kæreste, så lad hende vente i målet sammen med en de smarte italienske reserveryttere. Præsenter dem for hinanden inden du skal starte, og mærk så hvordan din lyst til at komme hurtigt i mål, overskygger dine "givop" tanker.
  • Tro. At tro på sig selv er fint nok, men hvis du kan få din hjerne til at tro at du er en af Guds udvalgte, har du en klar fordel. Overtro kan også hjælpe, det kræver bare at du sniffer lidt mere lim i din campingvogn, så du herved mister hjerneceller nok til at kunne bilde din hjerne den slags ind.
  • Paranoia. Selvom du har paranoia, kan de godt være efter dig alligevel. Er din fantasi ikke så veludviklet, så optag nogle kortfristede lån hos drengene fra Blågårdsplads. Lok dem til Frankrig (husk at stave landet for dem), og fortæl dem så lige inden enkeltstarten, at de ikke får en krone tilbage, da du vil skide dem et stykke. Det burde efterfølgende give dig motivation til at fyre den godt af på ruten.
  • Sammenligninger. Det kan have undertiden have sin fordel at sætte tingene i relief. Det kan du benytte dig af, når du, i fyrre graders varme, kæmper dig op ad Alpes d´Huez umenneskelige stigningsprocent. For der er ting der er mere uudholdelige. F.eks natlige endeløse "what have you done for me lately" monologer fra din kærestes mund, hvor du i dit stille sind veksler mellem løsningsmodeller, der indbefatter at du springer ud af vinduet, hvis du ikke kan få dig selv til at skubbe hende ud først.


Doping er ikke et nyt fænomen, og det hænger vel sammen med at kan vi mennesker snyde, vil vi snyde

Jeg husker at straffen for dopingsyndere under de allerførste Olympiske lege, menes at være blevet spændt for fire heste i arme og ben og herefter blive revet midt over.

Det står i kontast til dagens dopingfældede, der får grædetid på tv, samt tilbud fra forlag der vil udgive deres selvbiografi.

Ak ja, selv når de tunge drenge bliver afsløret, vinder de alligevel...

Jeg er på vej ud herfra... Pigerne har udfordret mig til en fodboldkamp i haven, og jeg skal lige rykke mit mål tættere sammen, så jeg har en større chance for at lammetæve dem.

Det er selvfølgelig regulært snyd, og har intet med doping at gøre, men jeg er slet ikke så viljestærk, at jeg kan benytte mig af mine egne fif.

"Veni cheati vici" ("Jeg kom, snød og sejrede")

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start