tirsdag den 16. juni 2009

Udenfor pædagogisk rækkevidde

I min tidlige ungdom mindes jeg at læse et interwiev med en amerikansk officer, hvori denne fortalte om nogle af de overvejelser, administrationen gjorde i forbindelse med Vietnam krigen.

Det udsagn jeg stadig husker var, da han beskrev en scene der gjorde det klart at denne krig ikke kunne vindes - ihvertfald ikke med mindre at man var klar til, i bogstaveligste forstand, at brænde l..... ned til grunden og p.... i asken.

En munk viste sin antipati mod den amerikanske invasion, ved at overhælde sig med benzin, og herefter sætte ild til. Ikke en lyd undslap fra hans læber, og at folk stillede sig op og klappede imens, har nok sendt et vink med en vognstang om, at overgivelsen ikke lå lige om hjørnet.

Denne strategi med at flashe med "ligegladmedkonsekvensernevigiveraldrigopgenet", har de autonome med held kopieret, dog med et markant tillæg af "gemmesigbagmor", der har fået politiet til at fare med lempe.

Men hvordan udnytter vi en sådan strategi i vores hverdag?

Vi ser lidt på hvornår det kan betale sig for os unge mænd at gøre sig svært til bens...



  • I forhold. Der er mange ting vi ikke orker i vores parforhold. Da dette ikke skal udvikle sig til et marathonindlæg, vil jeg ikke begynde at opremse alle disse, men holde mig til rengøringsproblemstillingen. Prøv f.eks. at smadre et par af hendes yndlingskopper under opvasken, og lad en del af madresterne blive på bestikket. Så varer det sikkert ikke længe før hun opgiver dig, og lader dig slå mave på fifaen, imens hun rydder af og vasker op. Hun kan vise sig smart og spørge, om I ikke skulle overveje at investere i en opvaskemaskine. Hertil skal du bare se ind i hendes øjne, som var hun faldet ned fra månen og overbærende sige; "nej lille skat, det skal vi ikke". Gør du det overbevisende nok, vil hun afholde sig fra at gå ind i den diskussion, da hun ved at du ikke er til at rokke. Hun vil sikkert så bare i trods tage i Pkt. 1, og blive snydt af en smartass sælger, men sålænge I ikke har fælles økonomi, er det jo udelukkende hendes problem.
  • Hos børnene. Børn kan indimellem gå i selvsving, når de ikke får deres vilje, og så kan de finde på at lægge sig ned på gulvet foran slikbordet i Fakta, imens de hamrer næverne i gulvet og skriger hysterisk. Her kan du med fordel lægge dig ved siden af, og råbe højere og endnu mere hysterisk, indtil din forkælede unge forstår, at det er en kamp, der kun kan tabes.
  • Familiefesterne. Du gider jo ikke festerne med familien, og det ved din side af familien så udemærket. Problemet opstår hvis du er i forhold, da din kæreste sikkert elsker idéen ligeså højt, som du elsker våben og host host porno host karatefilm. Drik dig grønlænderstiv under forretten ved den første fest du deltager i, og lav så mange skandaler, at dit navn ikke bliver nævnt i samme sætning som ordet indbydelse.
  • Som single. Har du en veninde du ser på en lidt mere end venskabelig basis, er det vigtigt at du ikke giver hende indtryk af, at du vil mere. Hvad nu hvis hun ikke vil mere, spørger en grønskolling nede fra salen. Efter lige at have forklaret de basale forskelle mellem mænd og kvinders tankemåde for denne naive stakkel, fortsætter vi ufortrødent... Hvis hun f.eks spørger dig om I ikke skal gå i biffen, kan du forklare hende at du slet ikke er klar til at tage så stort et skridt, når I nu kun har kendt hinanden i et års tid.
  • På jobbet. Så skal der samles ind til ditten og datten, og det gider du selvfølgelig ikke at være med til. Indkald til et møde hvor du foreslår, at I alle spytter lidt ekstra i kassen ved indsamlingerne, så gaverne kommer op i acceptabelt kvalitetsniveau. Er I f.eks tredive kollegaer, mener du at I vil nå langt med at smide sølle totusinde hver. Mindre anser du for at være småligt og vil have svært ved at tage seriøst. Mon ikke at de springer dig over, næste gang de render rundt med et plasikkrus, og beder om ti kroner til Jørgen´s femogtyve års jubilæumsgave.
  • I trafikken. Dit stærkeste våben i "No pis"strategien i trafikken, er din bils fysiske fremtoning. Lad mig lige skynde mig at præcisere, at du, som cyklist eller fodgænger, skal droppe denne handlemåde, da du kan komme op imod en fyr i en Scania lastbil, der kører efter samme tankemønster. Din bil skal gerne være stor, brutal og fremfor alt gammel og ramponeret. De andre trafikanter skal forstå, at du er ligeglad med at få en ekstra bule og lidt hjernemasse smurt ud over smadrekassen. Det minder mig faktisk om en af mine første biler, som jeg døbte "Fissen", da den var helvedes grim, men helt ok at køre frem og tilbage i. Ja, det var så også tiden hvor jeg gik med comboystøvler, mente at Amager var et hyggeligt sted at være og min psykiater endnu ikke havde fundet den rette medicinering.
  • Vennerne. Dine venner vil indimellem bede dig om tjenester som er mere ubehagelige end andre, flytning f.eks. Her kan du med fordel møde op direkte fra morgenværtshus, gerne med lidt bræk ned ad skjorten og falde i søvn på ladet af lastbilen. Ingen kan herefter klandre dig for, at du prøver at unddrage dine kammeratlige forpligtelser, men tværtimod at du som det store mandfolk du er stiller op, selv når du ikke er helt på toppen. De vil selvfølgelig også droppe at spørge dig igen, og så er din mission fuldført.
  • Foran tv´et. "The hand that owns the remote, is the hand that rules the relationship". Med mindre at I er voksne og ansvarlige (læs; røvsyge) mennesker, vil I komme til at slås om fjernbetjeningsmagten. Her er det vigtigt at du viser at du er villig til at gå hele vejen, for at tilegne dig denne magt. Gå endelig, endelig, endelig ikke ind på en deleordning. Husk at diktatorer aldrig forhandler - de dikterer.
  • Vedr. gæld. Skylder du banken hundrede tusinde, har du et problem.... Skylder du banken en milliard, har banken et problem. Når du har med forretningsfolk at gøre, skal du glemme dine tårevædede historier og istedet skære ind til benet. Det handler om hvor stor mulighed sagsbehandleren mener, at der er for at de får deres mammon. Jo mindre mulighed, jo større chance er der for at lave et gunstigt forlig. Hvis de ringer, kan du med fordel sige noget som; "Stil op i køen kammerat, jeg er lige blevet sparket ud af min lejlighed, min cykel er konfiskeret og jeg er på vej til Holland for at slå mig ned som hashkurér. Jeg har tilfældigvis en tusse i min lomme, som I kan få til fuld og endelig afgørelse!"

Du kan slippe for en masse ubehagelige pligter ved indimellem at køre denne stil, men vær opmærksom på ikke at køre over grænsen, så ender det nemlig ofte med at du ikke har nogen at være ligeglad med.

Forøvrigt kan du også indimellem spotte, når denne taktik bliver vendt mod dig, for måske kan din kæreste sagtens lade være med at skrabe din glans med tænderne, når hun giver blæs...

Hmm... nej ved nærmere eftertænksomhed, tror jeg nu bare at det er fordi hun er uøvet;-)

Hav en dejlig dag derude..


Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start