mandag den 27. juli 2009

Bedre end ventet

Så kunne vi høre at dansk økonomi har fået øretæver..

Heldigvis ikke så slemt som forventet og det kan være en fin strategi at frygte det værste, for så på den måde at blive positivt overrasket.


Det kunne kaldes forventningsnedjustering, og som altid er vi på udkig efter hvordan dette fænomen kan vendes til egen fordel...


For vi unge mænd gider jo ikke altid at gøre os umage, eller måske har vi endda slet ikke de midler, der skal til for at indfri vores medmenneskers normale forventninger.


Her på redaktionen har vi set på hvordan vi, i visse situationer, kan indsparke nogle små bemærkninger, der automatisk sætter nedjusterer forventningerne hos den kommende modtager af vores ydelser...




  • Før sex. Kvinder har ofte urealistiske høje forventninger når det kommer til sex, og det har givet en del mænd præstationsangst igennem tiderne. En præstationsangst der er fuldstændig ubegrundet, da der fra naturens side ikke forventes andet end, at du leverer varen iform af milliarder af toptrænede sædceller. Bevares, kan hun nå at få orgasme inden, er det da et plus som vi hilser velkomment. Her kan du smigre og få den bedste sex, (den der er hurtigt overstået), på samme tid ved at sige sætninger som; "Når jeg dyrker sex med ekstremt smukke kvinder, kan jeg slet ikke styre min udløsning". Herefter vil hun, udover ikke at forvente marathonknald, have et ambivalent forhold til din "hurtig ind - hurtig ud" taktik på de hvide lagner.
  • Efter sex. At holde sig vågen efter sex, for slet ikke at tale om flere minutters "nussetid" og "følelseskaglen", kræver næsten overmenneskelig udholdenhed. Fortæl hende, at din træthed stiger propertionalt efter hvor god sex du har fået, og er du smart kan du flette ind, at fantastiske blowjobs trækker al energien ud af din krop. Prøv lige om du kan nå at rose hende for "det vildeste blæs", inden du vælter om på siden og velfortjent falder i søvn.
  • Hos forældrene. Forældre har det med at tørre alle deres uforløste ambitioner over på dig, og det kan give dig pres. Prøv at kigge lidt i slægtsbogen, og find de største dumpader i hver generation. Lav evt. nogle grafiske diagrammer med en masser vektorer, farver og procentangivelser, som med al (u)tydelighed viser, at slægtstræet bliver mere og mere uduelig og arbejdssky for hver gren der vokser ud. Vil du spille lidt med smigermusklerne, kan du fremføre din teori om, at netop dine forældre er undtagelsen der bekræfter reglen, men at de må forvente at det fænomen kun var en enlig svale.
  • Som handymand. Kvinder tænder på handymænd med store stærke, velfungerende hænder, som vi mænd tænder på dumme blondiner med enorme patter og cellulitisfri røvbalder. Når hun beder dig om at hænge et billede op, kan du så fortælle lidt om dine år i nedrivningsbranchen, hvor du gik under navnet "Den Tasmanske djævel", imens du med et smil disker op med nogle sjove anekdoter om alle de ting du kom til at rive ned, som rent faktisk lige var blevet monteret. Træk på skulderen og sig noget alá "Hvad kan jeg sige... jeg er bare pisse god til at ødelægge ting". Det er at slå to fluer med et smæk, da det er macho at kunne smadre ting, samtidig med at hendes bange anelser vil blive gjort til skamme, når hun ser at billedet kun ender med at hænge en anelse skævt.
  • Rengøring. Vi mænd er ikke skabt til at gøre rent, men i disse ligestillingstider er vi alligevel nødt til at vise flaget. Bild hende ind, at du har en medfødt lidelse der skaber svimmelhedsanfald, når du kigger ned i jorden i længere tid. Med mindre at hun er helt sinke, (er hun det, er du en ligeså stor sinke, hvis du ikke kan få dig snøret helt ud af rengøringsproblematikken), vil hun herefter ikke stille de store forventninger til din støvsugningspræstation, og er hun en smule empatisk vil hun forøvrigt kræve, at du ligger dig på sofaen imens hun klarer den sag. Livet skal ikke gøres sværere end højest nødvendigt!
  • Før sport. Selvfølgelig kan du fake en skade, men det er, selv for Cosmo´s blog, for ynkeligt, og du ender forøvrigt ofte med at blive spottet, når du i et uopmærksomt øjeblik glemmer at du er i konstant smerte. Begynd hellere at spørge om reglerne, og lav nogle virkeligt akavede opvarmningsøvelser. Skal du spille skak, vil høje knæløftninger være specielt nok til, at de fleste opgiver dig på forhånd, og du vil overraske positivt ved bare at kende reglerne for rokade. Du kan også med fordel bruge
  • På jobbet. Du har fået nyt job, og der er intet som kollegaer til at piske en stemning i vejret. Inden du ved af det forventes der, at du både kommer til tiden og sågar også får ting fra hånden. Med sætninger som; "Jeg har det svært med at komme op om morgenen", og "Nu skal vi forhåbentlig ikke til springe noget i os, vel?!", viser du at du ikke er en af de utålelige morakkere, der kan ødelægge god stemning på enhver ellers rar arbejdsplads.
  • Før et nyt blogindlæg. For læsere af denne blog er dette punkt overflødigt, da disse naturligt vil have sat deres forventningsbarometer helt i minusgrader. Som en følge deraf vil et indlæg fra min hånd, der ikke er direkte tåkrummeindbydende og overklistret med stavefejl, være et overraskende godt et af slagsen. Men hvem ved, om jeg hele tiden har kørt efter denne strategi, og der i virkeligheden gemmer sig en sjov og spændende skribent bag denne dyne af kedsommelig uvidenhed. Ja, der fik du lidt at tænke over, hva´ba´?

Der er selvfølgelig en masse andre situationer, hvor denne taktik vil give dig mulighed for at slippe så let igennem din hverdag. Det er noget med det laveste sted på gærdet.... eller noget..

For øvrigt vil det næste indlæg I vil kunne læse fra min hånd, sikkert blive mit til dato dårligste...

Hvis vi ses...

Alan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start