tirsdag den 8. september 2009

Troskabstegn

Jaj kunne aaaaldrig drømme om at kysse på andre end daj skat!


Så læste jeg lige en guide i MSN, som omhandlede ni punkter der kunne tydeliggøre for kvinder, at deres mænd var dem utro.

Guiden var offentliggjort i Woman, og ridsede de sædvanlige "things that you make go hmm..."

Men hvorfor ikke vende den om, og se på hvordan kvinder kan føle sig overbevist om, at manden i huset er hende tro?

Når alt kommer til alt, er det jo sjovere bla. bla. fokusere på det positive, bla. bla. glasset bla. halvt fuldt bla. bla. snarere bla. bla. tomt.

Så velkommen til en 9 punktsguide udi kunsten at vise tillid, istedet for mistro...



  1. Brug andres øjne. Se på din mand, som du ville se på ham, hvis han var en fremmed mand og stil dig selv følgende spørgsmål; Ville jeg knalde ham gratis? Nej vel, og det er nok de færreste kvinder i længerevarende forhold, der vil kunne svare ja til det spørgsmål. Denne viden kan du bruge til at give dig en anelse ro i sjælen.
  2. Se på dig selv. Lad os være hudløst ærlige... Du er som de fleste danske kvinder pisselækker og langt over gennemsnittet- ihvertfald i dine egne øjne. Det er dit stærkeste våben imod andre kvinder, da mænd sjældent går ned i standard når det kommer til tilfældig sex. Hov vent lige et øjeblik.... Vi mænd plejer at være ligeglade, når bare at vi er liderlige nok. Det kan du så modhjælpe en anelse, ved altid at give din mand en oral forløsning af bedste skuffe, inden han går i byen med drengene.
  3. Sexlyst. I guiden fra Woman bliver det pointeret, at kvinder skal være opmærksomme på deres kærestes sexlyst. Svinger den meget, kan det være et tegn på at han knalder udenom. Nogle mænd kan ved sidespring miste lysten til deres kæreste, hos andre kan den blusse op og give dem lyst at prøve nye spændende ting. Summa sumarum... hvis din kæreste afleverer den samme gang rutinesex hver anden torsdag, kan du med et smil konstatere, at du sikkert du ham heeelt for dig selv.
  4. Internetsurfing. At mænd surfer porno er lige så naturligt som at kvinder VIL tale følelser efter sex. Her er tommelfingerreglen, at jo mere porno han surfer, desto sikrere kan du være på at han er dig tro. Har han en elskerinde på siden, vil han sikkert udleve sine sexuelle fantasier med hende og derfor bruge sine hjemmeaftener på at gå efter næste trin i mænds Maslowsinternetbehovspyramide, nemlig poker.
  5. Motionsvaner. Er det tætteste din mand kommer på motion, når han ligger og stener tv på sofaen, indtil han vågner med savl ned af hagen, kan du godt regne med at han ikke har en kvinde at gøre sig lækker for. Tillykke, du har vundet Matadorlegatet. Indkassér tillige 4000 kr hvis du passerer start.
  6. Madvaner. Er han som altid fuldstændig ligeglad med hvad han putter i kraniet, og tillige lad som et dovendyr på stesolider, kan du sikkert ånde lettet op vel vidende, at du sandsynligvis er den eneste kvinde i hans liv.
  7. Soignering. Lugter han konstant af gnu under armene, og camembert imellem benene? Heldige asen, så er du nemlig ganske givet eneindehaver af et stks. monogam kæreste.
  8. Humør. Vis mig en mand der får masser af sprød nyopdaget fisse, og jeg skal vise dig en glad mand. Er din kæreste derfor i sit sædvanlige nederen humør, er det godt tegn på at han holder sig på måtten, og at du stadig har en eksklusiv aftale med herren i huset.
  9. Charmefaktor. Hvis din kæreste stadig er den samme kedelige humorforladte tørvetriller han forvandlede sig til, straks efter at han følte sikker på hvor han havde dig et par måneder inde i jeres forhold, har du sandsynligvis ingen konkurrenter, da en konkubine ville genantænde hans bortgemte standupkomiske talenter - og vi ved alle, at når det regner på præsten...



Som det måske har slået den opmærksomme læser, er det ofte din kærestes bibeholdelse af gamle vaner og rutiner, der afslører hans troskab.

Sagt med andre ord... Er han lige så kedelig som han plejer at være, har du sikkert intet andet at frygte, end at han dør gammel og du indtil da kommer til at leve sammen med hængerøven.

"Unge mænd vil være tro, men er det ikke... Gamle mænd vil være utro, men kan ikke", Oscar Wilde... Eller som jeg engang læste et sted; "Erfaring er den kam Moder natur giver os, når vi er blevet skaldede.

Nå, jeg smutter tilbage på sofaen, jeg er nemlig så glad for min kæreste, at jeg gerne ofrer et par timer på ryggen foran tossekassen med en pose chips og et par Colaer, for på den måde at sætte lidt penge ind på troskabstillidskontoen.

Bøøøøøvs!

Alan