lørdag den 28. februar 2009

Værdiposer

Jeg havde lidt svært ved at få kickstartet dette indlæg, da jeg kom til at tænke på, at lige meget hvordan jeg valgte at gøre det, var der andre der ville vælge at gøre det på en anden måde...

Det valgte jeg omsider at lægge fra mig, og nu er jeg så der hvor jeg har valgt at droppe min preframing, da I jo alligevel ved, at jeg har svært ved at holde mig til emnet, når det kommer til stykket.

I derimod, er der hvor I hele tiden har været, nemlig hvor I kan vælge at lukke siden ned, og foretage jer noget fornuftigt istedet...

Så skulle rollefordelingen være på plads og jeg kan, med vanlig stil, eller mangel på samme, komme igang med min trøstesløse vej mod kernen i indlægget...

Åh jo, lige en sidste ting...

Jeg har ved udgangen af dette indlæg lagt nogle mentale sorte sække... Det er sådan nogle, som du kan lægge dine værdinormer i, og som gør det lettere for dig at trække dem ned over hovedet på andre mennesker, næste gang deres åbenlyse fejlvalg springer dig i øjnene.

Take as many as you please....


  • Politiske holdninger. Venstrefløj, højrefløj og for et øjeblik siden, fløj en vælger endda over til midten. Politiske diskusioner kan indimellem blive særdeles levende og det er, i mine øjne, et udtryk for at vi lægger lidt sjæl i projektet. Jaques Chirac er citeret for at have sagt; "Hvis man ikke er venstreorienteret som ung, har man intet hjerte - hvis man er venstreorienteret som gammel, har man ingen hjerne". Udsagnet vil jeg lade stå for hans egen regning, men det viser hvor mange følelser politik indeholder og er således meget mere end bare måden vi styrer "lortet" på.
  • Etik og moral. Disse to begreber handler i den grad om det enkelte menneskes valg af værdier. Her er det vigtigt at holde for øje, at du som meningspolitibetjent både virker som den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Det er der sådan lidt Charles Bronson, en mand ser rødt agtigt over, og ham var der som bekendt kun få der overlevede mødet med, efter at have udvist provokerende adfærd, såsom at spørge om hvad klokken var.
  • Bilvalg. "Hvis jeg havde haft 300 af de lange til at købe bil for, havde jeg købt en helt ny Mazda", kan være sætningen du hører, måske endda fra din egen mund, i forbindelse med, at du eller en af dine venner, har erhvervet sig f.eks en gammel klassisk bil. Har vedkommende dristet sig til at købe en ny bil, er der ofte en eller anden der får brug for at fortælle, at han ville have købt en gammel Mercedes. Og selvfølgelig kan vedkommende slet ikke overskue, hvad der er bedst for ham eller hende, det ved alle andre da meget bedre. "Nå nej, det var ikke møntet på at jeg ville kritisere hans valg, det var bare lige en oplysning jeg ville dele", forsvarer du dig. Lad nu endelig være med at fundere over, hvad der gjorde at du fik lyster i den retning. Det kunne dog blive nogle lange dage, hvis du konstant rendte rundt med den tilgang. Scene; Din ven tænder en Marlboro light med sin Zippo lighter i sin bil på vej hjem fra byen, og du føler dig forpligtet til at sige; "Hvis jeg røg, ville jeg ryge blå Kings og tænde dem med min Dupont lighter.... Jeg ville købe et etui til dem og ikke, som du gør, bare stikke dem i lommen og jeg kunne ikke drømme om at ryge i bilen.. Jeg lagde også mærke til at .....". Du ender sikkert med at råbe; "...Og så ville jeg ALDRIG sætte en kammerat af ved en S togstation!"

  • Rejsemål. Der findes et utal af feriesteder, ligesom der er et utal af måder at opleve dem på. Verden ligger for dine fødder og om du vælger at betræde den i bare tæer, klatrestøvler, eller svømmefødder, er helt op til dig. Husk dog at rynke på næsen når din nabo fortæller dig, at han og hele den pukkelryggede tager en smut til Thailand, for at ligge på gennemkneppede turiststrande og shoppe kopitekstil. Da du er globetrotter, ved du bedre og skulle du afsted nu, ville Vietnam eller Laos være et så meget mere rigtigt feriemål. Man vil vel ikke sættes i bås som mainstream vel?

  • Tøjstil. Min gode ven Søren kom en aften på besøg i min forretning og efter at have sludret lidt, spurgte han mig med alvorlig mine, om vi i vores alder stadig kunne gå med hættetrøjer... Det var da et interessant spørgsmål, som jeg ikke havde tænkt på før, da jeg på daværende tidspunkt havde den naive tro, at vi vel kunne gå i det tøj vi selv syntes om. Vi talte lidt om det og blev hurtigt enige om, at vi nok ville stoppe med den slags, inden det endte med at blive pinligt. Jeg så Søren i går og da banditten er et år ældre end mig, tog jeg det, at han havde en hættetrøje på, som et tegn på at det stadigvæk også var ok for mig. Jeg er nu helt lettet...

  • Karriere. Skal man gå efter pengene, berømmelsen eller følge sit hjerte? Det fede ville være at gøre det hele på en gang, men som de fleste af os ved, er det ikke altid er sådan atklaveret spiller. Jeg blev ret kendt en overgang på at kunne prutte alfabetet og selvom at det var en livslang drøm jeg udlevede, må jeg med beklagelse i stemmen sige, at de store mindeværdige bundlinjetal, ligesom groupietøserne, udeblev. Men skal man ALTID følge sit hjerte? Før du svarer, så beder jeg dig tænke på, at "altid" sammen med "aldrig" kan være farlige ord at bruge i fremtidsperspektiv. Du kan evt. sidde og lege lidt med ordene og så sende det du kommer frem til, som en kommentar til indlægget. Der er en middag på højkant til de udsagn, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. Attraktive singlekvinder kan nøjes med at sende mig de mest basale oplysninger, såsom adresse, dato og klokkeslættet de ønsker at blive hentet på;-)

  • Børneopdragelse. Hvert år bliver 15.000 par skilt, heraf er godt de 10.000 par med børn i bagagen. Nu er det sikkert ikke kun på grund af uenigheder mht. børneopdragelse at disse bliver skilt, der er jo så mange andre ting at være uenige om. Da vores børn er det vigtigste i verden, bliver diskussioner desangående ofte meget følelsesladede, og fronterne ender med at bliver trukket skarpt op. Men i et parforhold kan man også være for ens.. Jeg havde en gang en kæreste, hvor vi endte med at gå fra hinanden netop pga. enighed... Jeg var vild med at slikke fisse og tja.... det viste sig, at det var hun så også;-)

  • Boligvalg. Puha, der er mange valg... Lejlighed eller hus? Ejer, andel, eller leje? Beliggenhed? Størrelse? Jeg kunne blive ved, og hvis ikke jeg kom til at tænke på, at dette indlæg sikkert allerede var ved at kede dig ihjel, havde jeg nok også fortsat. Ligegyldigt hvad du vælger, er der andre der vil vælge anderledes og heriblandt disse er der så indimellem nogle, der føler sig indbudt til at fortælle dig, hvor du, boligmæssigt, gik galt i byen.

  • Kærlighed. Det siges at kærlighed kommer i mange former og skikkelser. Hvis du mener dig fri for at være dømmende, så se dig selv i ansigtet når din 15 årige datter kommer hjem med Muhammed fra Blågårdsplads - som forøvrigt, da du spørger ham om hvad han arbejder med, beder dig om at "lurke rørven", inden han henter sine venner, som "fågger dig for vildt op". Nå ja... hvis bare hun er lykkelig ikke? Indrømmet det eksempel kørte lidt af sporet, men somme tider kan lettere søgte eksempler vise sig at have sin berettigelse. Hvis der er nogen vi i den grad, plejer at trække vores værdisæt ned over hovedet på, er det vores børn. Jeg skal være ærlig at sige, at havde jeg en søn og denne viste sig at være homoseksuel, skulle jeg arbejde med mig selv, for ikke at blive ked af det på hans vegne. Jeg ville tænke på, at han måske aldrig fik glæden ved at blive vækket om natten ved spædbørnsgråd, at han aldrig skulle tvangslytte til sin pms forstyrrede kæreste og ... hov vent lidt, måske er den homo finte slet ikke så tosset endda;-)

  • Hobbies. Der er mennesker der samler på vaskeklude, opdrætter pungrotter, eller optager alle afsnit af Paradise hotel... Nogle vil sige, at det er tre sider af samme sag og måske har de "nogle" ret. Der er dog god og dårlig fritidsstil og den har du al ret til at definere. Også for andre!

  • Kærestepar. Kender du det, når man ser "Bilkakæresterne" handle ind iført matchende campinghabitter, og får kuldegysninger? De er kiksede ikke sandt? Som regel plejer de nu at se glade og tilfredse ud, men det fordi, er vi andre overbeviste om, de bare ikke ved bedre! Det er hamrende dårlig stil og stil er ligesom smag og behag, et begreb som der kan måles og vejes - ihvertfald af dig! Spørgsmålet der trænger sig på er så, om de skal have lov til at være glade på "falske" præmisser?! Du har ihvertfald til tider lyst til at fare over til dem, imens de i bistroen drikker fadbamser og spiser pølsegryde, og skrige dem ind i fjæset hvor laaaaaangt ude deres måde at opføre sig på er! Hvorfor det provokerer dig i den grad, er deres og ikke dit problem!
Der er sandheder derude... og der er mange af dem... En for os hver, for at være præcis.

Mener du at denne antagelse er forkert, er det selvfølgelig en sandhed.... i din verden...

Nu er der sikkert nogle af jer derude, der mener at det er for letkøbt bare at tage alt for gode varer, men det er heller ikke min pointe.

I min verden handler det om, at iagttagerens position ofte afføder synet på sandheden. Således bliver vi nødt til at tale om sandheder sat i forhold til noget og bemærke at ethvert valg afføder en konsekvens.

Måske findes der universielle sandheder, der ligegyldigt i hvilken sammenhæng de bliver serveret, ALTID vil være sandheder...

Jeg kan bare ikke komme i tanke om nogle af dem...

Om det gør mig uintelligent, rummelig eller noget helt tredje, vil jeg, i tråd med dette indlæg, lade være op til dig at vurdere... Mon jeg behøvede at fortælle dig det?

Jeg kunne dog tænke mig at runde dette indlæg af, med et Oscar Wilde citat...

"Hvad er sandhed? I religionen er det simpelthen den mening, der har overlevet. I videnskaben den sidste sensation. I kunsten er det den sidste stemning".

Med åbne øjne


Alan

onsdag den 25. februar 2009

Eksperten der kom ind fra kulden


En mand lavede i aftes et røveri mod en lokal dagligvare forretning i Århus. Han endte med at affyre et varselskud, inden han tog flugten, og i tv avisen kunne jeg høre, at politiet beskrev ham som farlig.

Lad os se engang...

En mand som skyder med skarpt er vel i sagens natur farlig, eller er der ved at gå inflation i den slags?

Skal vi ud i en mand der går besærk og skærer tilfældige forbipasserende over med sin motorsav, for derefter at lave en halskæde af deres ører, før han kan karakteriseres som værende farlig?

Nå, det var så ikke det mit indlæg skulle handle om....

Jeg kom nemlig til at tænke på de gange, hvor tv har hevet et utal af eksperter ind efter f.eks. div.skolemassakrer, og hvor disse så er kommet frem til at gerningsmanden måtte være "psykisk ustabil".

Så har jeg sådan lidt ønsket, at jeg var i den situation hvor jeg blev godt betalt, for at drage den slags slutninger...

Derfor er jeg nu igang med at køre mig i stilling til at være den "ekspert" der bliver ringet efter, når de forskellige programmer får brug at hente kvalificeret hjælp udefra...

Jeg vil specialisere mig i alt hvor jeg kan lave penge, og om et par år forestiller jeg mig, at episoder der minder om disse memorable tv stunder, forhåbentlig vil have skrevet sig ind i tv historien:


God morgen Danmark. Morgenvært Cecilie Frøkjær; "I weekenden blev en 43 årig mand fundet død i Skælskør området, efter igennem længere tid at have overspist i en sådan grad, at hans mavesæk endte med at sprænge. Vi har ernæringsekspert Alan Jensen i studiet. Hvad er din analyse omkring denne hændelse?" Kameraet zoomer ind på en yngre frisk udseende mand (sminkøsen fik en plov i drikkepenge). "Gennem mine mange år som ernæringsekspert, har jeg set mennesker med mange forskellige tilgange til deres kost, men jeg må sige... kunstpause... at denne mand, har haft en usund indstilling til sin mad og måske i særdeleshed til det at spise". Efterfølgende tales lidt i tåger, omkring hvad der ellers kan siges om mad.
Tema lørdag på Dr2. Værten Adam Holm; "Efter sidste uges terroraktion mod en fabrik i Løgstør der pakker Jaka bov, hvor 3 selvmordsbombere sprængte sig selv og flere tusinde dåser med skinke i luften, trænger spørgsmålet om hvad der foregår i hovedet på den slags mennesker sig på. Velkommen til terrorekspert Alan Jensen. Og Alan, kan du tegne en profil af disse mennesker?" Kameraskift over til en karseklippet og alvorlig udseende yngre mand. "Allerførst vil jeg gerne slå fast, at det altid er trist at se den slags hændelser og især her i vores fredelige lille andedam. Jeg kan udfra mine erfaringer på dette felt fastslå, at vi har med mennesker at gøre, som er villige til at gå til yderligheder for deres sag".
Der er blevet betalt for at tale i 5 minutter, så rundsnakker derefter løst og fast om hvor meget rengøringsarbejde, der efterfølgende måtte have været.
Sporløs. Værten Louise Wolff; "Endelig fik vi så genforenet Nanna med sin stedfar, der fastelavnsmandag 1976 forlod hjemmet ved Vejle fjord i nedtrykt sindsstemning. Han blev senere fundet på en Bornholmsk rasteplads, hvor han havde boet på et af toiletterne og levet af regnorme. Med mig har jeg ekspert i den menneskelige psyke Alan Jensen. Hvad kan du sige om et menneske der lever på den måde?" Kamera 2´s linse fanger en bebrillet yngre mand i en spraglet sweater. "Det er først og fremmest en mand, der kan leve meget spartansk og ikke stiller de store boligkrav..." Tager en slurk af det glas vand der står på bordet. "Men det er også en mand i krise, der forlader sin familie på den måde".
Efter denne skarpe analyse ser jeg ikke så meget grund til at fortsætte med guldkornene og lader herefter værten overtage.
Basta. Tv vært Tina Nikolaisen; "Som vi så i indslaget, er der telefonsælgere der er villige til at lokke folk til at investere i f.eks. telefonbøger, som slet ikke bliver udgivet. Vi har indkaldt forbrugereksperten Alan Jensen, som vil redegøre lidt for hvilke overvejelser, man kan gøre sig hvis man er blevt udsat for den slags. Tv seerne får et billede af en yngre velsoigneret mand. "Investerer man i noget som ikke eksisterer, må man overveje muligheden for om man er blevet snydt. Er dette tilfældet må man tage de forholdsregler, som menes nødvendige i den sammenhæng. Om det er at spise en tudekiks, eller lave en politianmeldelse er op til den enkelte, men begge muligheder foreligger". (Ser veltilfreds ind i kameraet, som kort efter skifter til Tina pigen).
Station 2. Krimivært Niels Brinch; "Der er tilsyneladende et verserende opgør imellem indvandrerbander og rockermiljøet igang. Jeg har fået besøg af bandeekspert Alan Jensen, og Alan hvordan sikrer man sig, som almindelig borger bedst i disse tider?" En yngre bodybuildertype i camouflage t- shirt og et par voldsomme (fake) tusser op ad armene, står ved siden af station 2 værten. "Nu er det vigtigt ikke at vi ikke panikker, det er jo kun hvis man bliver ramt, at det for alvor begynder at gøre ondt. Men hvis man undgår at stille sig i nærheden af rockere og indvandere i det offentlige rum, har man nedtonet risikoen". (Armene over kors og et stålfast blik gennemborer kameraet).
Viden om. Vært Ann Marker; "... Så, som vi her kunne se, kan det ende med at benene syrer til . Den slags er der mennesker der forsker i og jeg står her med træningsekspert Alan Jensen, der igennem mange år har bevæget sig i træningsmiljøet. Hvordan ville jeg kunne mærke på min krop, at den er under pres?" En yngre mand i stram t shirt og sorte tights, står ved siden af Ann Marker og løber let på stedet. "Altså, (puster lidt) når dit hjerte bliver presset, bliver den fysiske aktivitet, du er igang med, hårdere og du vil mærke at din puls stiger. Det kan ende med at blive rigtigt hårdt". (Giver "thumbs up" til kameraet).
Spam. Ungdomsvært Hjalte; "Der er mange blogge derude, men det er tidskrævende at finde de virkelig gode. Til at hjælpe os, har vi fået blogger og ekspert på området Alan Jensen i studiet. Hvordan bærer man sig ad med at spotte de fede blogge?" En yngre mand med en sort hættetrøje, sidder med benene over kors i sofaen ved siden af Hjalte. "Jeg foreslår at man skal begynde at læse nogle blogge, og kan man lide hvad man læser, skal man bare fortsætte. Stinker bloggen derimod, kan man gå videre og læse nogle andre blogge, indtil man finder noget der tiltaler en". Hjalte; "Er det dit ekspertråd til vores seere?" Alan; "Jep!" Hjalte; "Hvad med din egen blog "Cosmocph", hvormange læsere er der egentligt på den?". Jeg sætter mig op i sofaen "Nu tror jeg lige, at vi skal være opmærksomme på, at en stor læserskare ikke nødvendigvis er et tegn på kvalitet og omvendt naturligvis". Hjalte; "Er det ikke noget du bare siger, fordi ingen gider at læse din talentløse blog?" Jeg peger en finger mod spamværten og kniber øjnene sammen "Nu tror jeg liiiige, at du skal finde kammertonen kammerat. Jeg er her i min egenskab af blogekspert og så er det ikke meningen, at du skal sidde der og stille spørgsmålstegn ved min ekspertise". Hjalte; "Nu du bringer det på bane, hvor har du så din blogekspertise fra?" Nu ser jeg rådvild ind i kameraet, før jeg med et sæt rejser mig op. "Dette er en skandale!", udbryder jeg forarget, imens jeg med hænderne opgivende i vejret går mod udgangen.
Som I måske har lagt mærke til, vil jeg forsøge at ramme bredt og medvirke i så mange forskellige programmer som muligt.
Det vil måske også ende med at slå min titel som ekspert fast i bevidstheden hos seerne, og måske give mig mulighed for at malke geden i andre sammenhænge...
Jeg vil sørge for at ligge inde med alle videoklip, med undtagelse af episoder som det sidste, så hvis der er nogle fra min trofaste læserskare, der vil se filmperlerne til den tid, er I velkomne til at låne en kopi af undertegnede.
Mit råd som søvnekspert til en god nattesøvn, vil være at lukke øjnene imens du ligger ned...
Alan (ekspert i ekspertbistand)

lørdag den 21. februar 2009

Billig reklame

Da kridt kun blev solgt i 10 stks. æsker, endte den nye restaurants reklamebudget med at blive væsentligt overskredet.












Så hørte jeg lige i nyhederne på vej hjem fra Østrig, at TDC i anledning af den påtagede Valentinsdag, ville lade alle deres fastnetabonnenter tale gratis imellem hinanden hele dagen.

Hold da op, det er noget af en udskrivning...

Så mangler vi bare at finde to mennesker, der stadig har en fastnettelefon og som kender hinanden, eller selvfølgelig ét menneske med fastnet, der har brug for at ringe til en virksomhed uden 80 nummer...

Havde jeg en fastnet, ville jeg skynde mig ned at hente a4 arket over samtlige private fastnettelefoner i Dk, og så håbe på at ramme en som var hjemme...

Lad nu være med at spørge hvad jeg ville tale med denne fremmede om... Hørte du ikke, at det var "for free"?

De gratis glæder er jo, som bekendt, de bedste..

Men jeg tænker, at det vist ikke er en satsning der kommer til at give TDC blå mærker, og at der sikkert er andre firmaer, der kunne lure dette lille fif af...

Vi imødeser flg. reklametiltag på Valentinsdag næste år;


  • Blockbuster. Lån gratis film fra vores udvalg af betamax og video 2000 kassetter hele dagen. Med titler som "Ørneborgen" og den udødelige Morten Korch klassiker "Fætrene på Thorgaarden", er I sikret en Valentinsdag som sent vil glemmes. Bemærk venligst, at vi tager tyve kroner pr. film for at spole dem tilbage.

  • Fona. Kom ind med jeres kassettebånd og så vil vores venlige medarbejdere vederlagsfrit spole dem tilbage for jer. Bemærk venligst at dette tilbud kun gælder Valentinsdag og max. to bånd pr. kunde.

  • Leasy. Sort/hvide fjernsyn udlånes gratis hele dagen. Bemærk venligst, at det er selvhent/aflevering og at Peter derfor ikke opstiller, monterer og først går igen når det virker.
  • Nazisterne. Alle kærestepar der sympatiserer med vores sag, er velkomne til at komme forbi vores klubhus i Greve og få taget et billede sammen med vores flotte fyr af en delingsfører, Jonni Hansen. Husk jeres stamtræ så vi er sikre på, at der ikke er undermennesker i jeres familier de sidste 8 generationer tilbage.

  • Hizb-ut-tahrir. Er du en omskåret vantro mand, dog ikke jøde, kan du få en folder om hvordan du holder din kvinde nede. Har du hende med til vores moske, kan du tøjre hende udenfor, imens du tager dig god tid.

  • Europark. Har du fået en bøde fra os og har vi indrømmet at der fra vores side var sket en fejl, kan du på Valentinsdag tage vores skriftlige undskyldning med, og modtage en flot bagrudestreamer med vores smarte logo.

  • Kuponnyhederne. Har du købt noget i vores hæfte, som du rent faktisk har kunnet bruge, kan du få næste nummer en hel uge før det bliver husstandsomdelt.

  • Mini el. Kom forbi med jeres indregistrerede Ellert, så giver vi en gratis el opladning. Send en e mail og få en kørselsvejledning tilsendt. Bemærk venligst at vores servicehal er lokaliseret i Falsterområdet, der ligger i umiddelbar nærhed af den store hvide vindmølle.

  • Dong. Medbring et nyere fotografi af jeres, pre 2. verdenskrigskulfyr, og få hvad der svarer til en dags opvarmning i en et værelsesstudielejlighed. Husk selv at medbringe egnet emballage.

  • Kvickley. Tag jeres rationaliseringsmærker med og modtag det påtryktes værdi af margarine, sukker eller andre nødvendigheder, dog er tobak og spiritusmærker undtaget.

  • Div. Gaming butikker. Plug jeres gamle Atari eller Commodore 64 ud, og lån, på denne romantiske dag, fantastiske spil som "Space invaders" eller "Mrs. Pacman". Hvis du synes at denne idé virker lidt søgt i forhold til, at det jo burde være en dag man brugte i armene på sin kæreste, så hav lige i mente hvem der startede. Nemlig de skumle markedsføringsdrenge hos TDC, som mente at dette var dagen der skulle bruges med øret klistret fast til en fastnettelefon.

  • Sonofon. Tal gratis hele dagen på nmt nettet. Bemærk, at du skal være i besiddelse af en mobiltelefon, der ikke er født med indbygget mulighed for chipkort.

  • Pornoshops. Tag dine gamle Ole Sølvtoft sengekantsfilm med og lån gratis en fræk lolitadukke, der med sin åbne mund og polypper er sikker på at vække en tiger i dig. Bemærk, at du selv betaler for slutrengøringen.

  • Realkredit Danmark. Er jeres ejer eller andelsbolig steget i værdi indenfor det sidste år, vil vores medarbejdere råbe et højt hurra for jer. Vi har haft et skidt år, så vi kan ikke låne jer penge, men en rask lille sang, er vel ikke at kimse af.

  • Den Danske Bank. Alle vores kunder som har fået en positiv tilbagemelding på et lån, uden at blive bedt om at stille mindst det dobbelte beløb som sikkerhed, kan hente en krisePondus. Den har intet hul i ryggen, for I har jo alligevel ingen penge at putte i den.


Som det ses gælder det om at finde en YDERST smal målgruppe, og så lade gaven være så tæt på gratis som overhovedet muligt...

Jeg har tænkt mig at tage tricket til nye højder...

Derfor vil jeg gerne, til alle mine læsere, (bemærk; uhyggelig smal målgruppe), udlove en aftengåtur i den historiske og særdeles smukke Frederiksberg have. Undervejs vil vi gå forbi det nye elefantanlæg, og efter at have krydset Roskildevejen vil de interesserede få mulighed for, ved hjælp af en hestesko fra undertegnede, at se gederne i børnezoo´en fra Søndermarken.

Behøver jeg at fortælle, at denne rundtur kun er åben for tilmelding næste valentinsdag??!!

Ellers kunne jeg jo sikkert ikke bestille andet, vel?

Jeg vil på forskud ønske jer alle en fantastisk valentinsdag 2010, og indtil da opfordre jer til at huske at holde af jer selv.

I er nemlig så specielle, at der aldrig har været og aldrig vil blive født et menneske præcis som jer!

Så fra det ene unikke menneske til det andet; "Sov fantastisk"


Alan

fredag den 20. februar 2009

Hallo shallow
























I filmen "Shallow Hal", fra 2001 spiller Jack Black en mand, hvis fokusering på det ydre, hæmmer ham i at finde sit livs kærlighed.

Det kender alle vi singler til, i en eller anden grad..

Da han sidder fast i en elevator med Tony Robbins, får denne ham til at se kvinders indre skønhed, og han ender lykkelig med en strandet hval, som flere igennem tiderne har forsøgt at skubbe tilbage i vandet.

Sød historie, som selvfølgelig, ligesom så mange andre eventyr, intet har med virkeligheden at gøre.

Anyway, her følger Cosmo´s guide til at prøve at droppe overfladen og se dybere (selvbedrage), hvis hendes ydre fremtoning ikke sidder lige i skabet, eller hun bare er, for at sige det ligeud... "pissegrim";


  • Fokuser positivt. Ligemeget hvor uheldig hendes træk er, har hun også smukke sider, og dem skal du lægge al din energi i at fokusere på. Du kan evt. også fokusere på de ting som hun ikke har, f.eks. en stor vorte med indgroede hår på næsen. Har hun sådan en, har hun sikkert ikke også pukkel på ryggen, og isåfald kunne den sikkert være en del større. Hvor dælen finder du dine kvinder? Det er også her, at du kan forære hende et par silikonepatter, da der er intet som store kasser til at fjerne fokus fra... ja alt andet!

  • Kig dig selv i spejlet. Denne her kan være en hård nyser, det er den ihvertfald for mig hver morgen. Har du grimme tanker om din kvindes udseende, kan du, ofte med held, stille dig foran spejlet og med lettere forvrænget stemme sige; "Hva´mæ´da´sæl´?" Er du stadig ikke i ro, kan du prøve at komme ind på "Hot people", eller "Beautiful people", begge dot dk:-) Bliver du afvist, ved du hvad du har at gøre med og bliver du optaget har du så muligheden for at finde noget bedre... taler vi win/win her? Selvfølgelig gør vi det!

  • Undlad for og imod lister. Undgå i det hele taget lister, da disse kan få dig til at tænke rationelt og det vil, i denne sammenhæng, være en dårlig idé. Lad også være med mentalt at hakke flueben af, da du sikkert vil opdage, at de der virkelig betyder noget, såsom god røv og andre klassiske træk, ikke er opfyldt.
  • Se porno. Ja, kunne vel ligeså godt have skrevet "træk vejret". Du er en mand i din bedste alder, så selvfølgelig ser du porno. I rå mængder endda, men nu skal du til at se det som en investering i dit forhold. Find nogle scener med flotte modeller og kør så den indre pornofilm, imens I har sex næste gang. Hvis det falder dig lidt svært i starten, kan du evt. fortælle hende at du har ondt i hovedet, og bede hende være stille. Derved undgår du at blive påmindet om, hvem du egentlig ligger med hele ansigtet oppe i.

  • Send hende til frisøren. Dette er slet og ret et råd jeg kun har taget med, for at få indlægget til at fylde mest muligt. Det er de færreste kvinder der behøver at blive sendt afsted til den slags. Det klarer de, ligesom shopping og tankelæsning, helt fint uden at du behøver at blande dig.
  • Opgrader hende. Meld hende til programmet "total makeover", og få hende tilbage med x antal kilo plastic, spartelmasse og fornyet selvtillid. Du vil sikkert opdage, at hendes behagelige personlighed er pist forsvundet, den vil hun ikke have brug for nu, da hun ser "skidegodt" ud, og får udelt opmærksomhed fra andre mænds side. Hun vil heller ikke have brug for en taber som dig, så du ryger samme vej kammerat. Det var da egentlig et dårligt råd, men på den ande side... Hvem har lyst til at være sammen med Barbie? Hmm... Den tager jeg så lige tilbage i værkstedet.

  • Se hende i det rigtige lys. Bemærk i visse kvinders tilfælde betyder det særdeles dæmpet, eller helt slukket. Det er så også her, at du med fordel kan fortælle hende hvor dejlig hun er, da dine øjne her ikke arbejder mod dig.

  • Tænk frem. Forestil dig hvordan du kan komme til at nyde godt af de ting ved hende, som dine øjne ikke er så vilde med. Ligner hun Frankensteins monster i fjæset, kan hun måske skræmme drengebandernes medlemmer væk, når I er ved at blive overfaldet i Rio de Janeiro. Er hun særdeles overvægtig, er hun god at have med, hvis I styrter ned i et øde område i Andesbjergene, og må vente længe på hjælp.

  • Lyt. Husk at det er det indre der tæller og derfor skal du.... Hvem er det jeg prøver på at narre her? Lad os nu være ærlige og sige, at vi hellere vil lytte til noget grimt en smuk kvinde har at sige end omvendt... Vil vi være klogere, læser vi en bog, ser Discovery eller taler med vores venner.

  • Spot hendes kvaliteter. Ok, så hun er ikke den smukkeste kvinde i Skelbækgade og det må du lære at leve med. Det var jo heller ikke derfor du valgte hende til at starte med. Det var mere fordi du var megastiv den aften, og hun, så vidt du kunne huske, gav det vildeste blæs. At hun så, på jeres anden date, betalte for maden og vaskede alt dit tøj, imens du lå på sofaen og så NFL, gjorde det ikke nemmere at sige, at I ikke var noget for hinanden og det ikke havde noget med hende at gøre, men dig og bla. bla. måske venner bla. bla. ønske hende det bedste....

  • Ignorer. Du vil blive mødt med undrende blikke, og måske også enkelte kommentarer. Dem skal du bare hoppe op og falde ned på, bare gør dig selv en tjeneste og lad være med at sige noget som; "Det er bare fordi de er misundelige", for det er de ikke og det bliver hurtigt ynkeligt.

Ja, det er ikke let... Det siges at der ikke findes grimme kvinder - kun for lidt spiritus....

Det er måske et paradoks, da de flestes kvinders personlighed udspringer af om de har brug for at være søde, interessante og fornuftige....

Lidt ligesom mænd med små tissemænd, bliver nødt at være teknisk velfunderede i sengen, og tillære sig en masse tricks for at kompensere...

Det har jeg ihvertfald læst et sted og jeg vil skynde mig at præcisere, at jeg slet ikke mestrer nogle teknikker udi denne kunstform... Ikke fordi jeg har en kæmpe møbelbanker, men mere fordi min højre hånd er en mere lige på og rå type;-)

Om du skal gå på kompromis med det fysiske er dit valg, men har du en succeshistorie du vil dele, er jeg klar til at lytte...

Billedet af min hånd i min pung, trænger nemlig til at blive skiftet ud...

Som sædvanlig skal der lyde et rungende held og lykke herfra...

Alan

onsdag den 18. februar 2009

Strike three, and I´m out!



For helvede da!

Er det en måde at starte et indlæg på?

Måske i grunden meget passende, da etiketterne for dette indlæg, ville være ord som, bremsespor, kneppe, sæd og sødmælk.

Har vi sorteret Faderhuset, Frelsens hær og Arla fra nu?

Godt så!

Så kan vi komme til kernen i dette indlæg....

Jeg er måske ikke altid det blødeste stykke toiletpapir i rullen, marcipanen med det højeste mandel indhold, den mest blævrende søpølse, den.... Nå ja, I har den...




Dog anser jeg mig dog heller ikke for at være det hvide i spegepølsen, stenene i de ikke stenfrie druer.... den har I vist også;-)

Når det så er sagt, har der været nogle øjeblikke i mit relativt korte liv, hvor jeg har fået en ud af kroppen oplevelse. Sådan en, hvor jeg ser mig selv oppefra og mærker min astrale lukkemuskel blive sat ud af kraft, grundet en stærk påtrængende latter.

Så har jeg stået med følelsen af at være bagud på points, eller rettere talt ud, kørt på skadestuen, videre til intensiven og derefter på vej videre til elefanternes kirkegård. Ydmyget, alene og forladt;-)



Den første gang jeg mindes at blive sat på plads, var tilbage i starten af firserne. Jeg havde fået mig en kæreste, som jeg forøvrigt godt 10 år senere ville blive forlovet og flytte sammen med.


Anne som pigen hed, var min første store kærlighed og nu havde jeg fået hende, ikke nok med hjem, men også ind på mit værelse...

Af en eller anden årsag, blev jeg lige nødt til at gå ind i stuen og da jeg kom tilbage kiggede hun lidt underligt på mig.

"Ved du godt at der ligger et par underbukser med bremsespor i dit skab?", sagde hun uden at fortrække en mine.

Jeg husker ikke mit svar, men jeg må for en god ordens skyld lige pointere, at de underbukser må være blevet plantet der.

Jeg kender ihvertfald intet til den slags svineri... Desuden var det jo min mor der dengang, (nu er hun blevet for doven til at komme forbi mit hus og vaske), stod for vaskearrangementet og jeg således kan erklære mig uskyldig i alt andet end, måske at have haft et tilfælde af lidt dårlig mave...


Vi var kun småkærester i kort tid, men et par år efter var den gal igen.. Jeg husker ikke lige præcis, hvordan vi kom i kontakt med hinanden igen, men en aften var min bedste ven og jeg, på vej ud til hendes forældres hus på vores tunede knallerter.
Så langt så godt-inden længe sad min kammerat og så tv med hendes veninde imens, jeg lå med Anne i hendes forældres soveværelse... Uuuhh, nu fik jeg lige et grimt fremtids flash... Personlig note; Husk at få monteret lås på døren i mit soveværelse, inden Annabell bliver teenager og får lov at være alene hjemme.


Nå, men der lå vi så og kyssede.


Jeg havde fået listet trusserne af hende og nu lå jeg, pardon my french, og gav hende finger.


Min teknik har nok ikke været eminent, for efter en lille times tid, tager hun fat i min arm, der nu er lige ved at falde af og siger de ord jeg aldrig glemmer...... "Du må hellere stoppe inden jeg bliver liderlig".


Båååååååååt, så gik vi ind til min kammerat og hendes veninde som sad og så fjernsyn. En halv time efter var vi på vej hjem og han skreg af grin, da jeg fortalte om hændelsen.


------------------------------------------------------------


Jeg voksede op med en bager og en slikbutik som naboer og da jeg blev teenager, brugte jeg meget tid til at tale med de piger, der ekspederede i de respektive butikker.


I slikbutikken var der så en dag kommet en ny pige, og selvom hun var ret Vestegnsagtig, var jeg ung og sulten nok til at prøve at charme mig ind på hende.


Jeg havde købt lidt slik, og da jeg skulle betale, besluttede mig for at prøve med "kan jeg ligge det af finten".


Hun kiggede lige så koldt på mig og sagde hånligt; "Dig.... Du kan ikke engang kneppe sammen til en halv sød!"


Jeg mindes at kigge på hende, i hvad der føltes som et kvarter og så høre mig selv sige; "Jeg vender lige tilbage om en uge, når jeg har fundet på noget smart at sige".



Min kammerat og jeg fik så hende og hendes veninde, ved en senere lejlighed med en tur i byen, men inden vi nåede så langt, lænsede de os for alle vores penge i billard på et værtshus og vi endte med at måtte køre hjem med uforrettet sag.

------------------------------------------------------------

D. 1 maj 1987 mødte jeg hende som, henholdsvis 11 og 14 år senere, skulle føde mine 2 børn (ja de er også lidt hendes), og som jeg sammen endte at gennemgå et hav af bryllupper og ditto skilsmisser med. Heraf var endda to vores egne...

Jeg var taget op i et motionscenter i Sydhavnen, da mit eget holdt lukket 1. maj og nu var der så denne her pige med enorme bryster, som viste mig sin interesse...

Hun var fremme i skoene, og blev ved med at spørge mig om løst og fast og jeg mere end fornemmede, at her havde jeg en chance.

Jeg havde lige købt min første bil, en Opel Kadett c 1,2 fra 1974...

Det siges at man aldrig glemmer den første kvinde man gik i seng med og sin første bil. Mix de to udsagn, så har du et godt billede af mine tanker.

Jeg har altid set yngre ud end jeg reelt var, så derfor var det fantastisk for mig som atten årig at få bil og kørekort.

Nu ventede jeg bare på, hvordan jeg i samtalen kunne få sneget ind, at jeg havde en, godt nok tretten år gammel morfar, bil holdende indregistreret i mit navn...

Muligheden kom hurtigt og da jeg henkastet fortalte, at jeg skam var i EGEN bil, afbrød hun mig med sætningen; "Stop sig ikke mere, jeg vil vædde på at det er en hvid Mr2. (Mr2 var på det tidspunkt en yuppiebil, der osede af (80´er)stil).

Jeg tror jeg fik mumlet noget med, at den ikke var hvid og heller ikke helt den model.

------------------------------------------------------------

Jeg var sammen med Majbritt i to år og vores forhold endte i samme ånd, som kendetegnede tiden mens vi var sammen. Pænt og ordentligt - uden de store armbevægelser.

Jeg havde slået op med hende et halvt års tid før, og nu fortalte min mor mig at Majbritt havde kigget forbi.

Jeg spurgte ind til hvordan det gik med hende og den gamle fortalte hvad de havde talt om...

Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at få at vide, hvorledes min person var blevet omtalt, da jeg var overbevist om, at hendes besøg måtte være en udløber af hendes umættelige savn efter MIG MIG MIG.

Min mor reagerede ikke på mine slet skjulte stikbemærkninger, så jeg endte med at måtte krybe til korset og spørge lige ud af posen om, hvorledes min person var blevet nævnt...

Min mor kiggede uforstående på mig og sagde så; "Dig? Jamen, dig havde vi da slet ikke oppe at vende"

Den sved, indrømmet... Dog ikke mere end at jeg kunne se min egen forfængelighed blive udstillet og latterliggjort....

------------------------------------------------------------

Jeg havde kendt Y (navnet er sløret for at beskytte de uskyldige), i noget tid inden vi endte som sengekammerater.

Nu lå vi en aften, efter at jeg havde jaget hende rundt i lejligheden skrigende "Heeeeere´s Johnny", med mit forplantningsorgan i hånden og et vildt udtryk i øjnene.

Hun havde ikke set så rædselslagen ud, som jeg nu inderst inde havde håbet, og havde hun, når jeg tænkte efter, egentlig ikke ladet sig fange? Hmm...

Efter vi havde gjort det, som følger efter sådan et rollespil, lå vi og talte lidt...





Mens jeg lå der, fik jeg et flashback til et halvt års tid før, da jeg var rendt på hende og ikke kunne lade være med at spørge til hendes alkoholiserede håndværkerkæreste.

Han var typen med tre børn fra et par lynforliste forhold, som han sikkert så hvert 4. skudår, lettere usoigneret og med lidt gule nikotinfingre (ved at de ikke er nikotinen der farver fingrene, men det klinger bedre end tjærefingre).

Da jeg havde spurgt hende, hvad hun dog ville med X (navnet er sløret for at beskytte det skyldige heldige asen, og for at undgå at samtlige af mine kvindelige læsere vil forsøge at finde hans telefonnummer), havde hun bramfrit fortalt, at han havde en kæmpe p..

Så nu lå jeg så den aften og tænkte lidt...

Fluen på væggen, lyttede til følgende ordveksling.

A; "Du Y, jeg kom til at tænke på.... da du nævnte at X havde en ordentlig moppedreng.... Hvor er vi så henne på skalaen?

Her skal det måske lige tilføjes, at Y er en sød og skæg pige, men at hun intet har opfundet, således heller ikke begrebet konduite.

Y; "28 cm... kunstpause...... og så var den megatyk.

A; "Hold da op, nu ved jeg ikke om jeg er lettet over at jeg fik spurgt...

Jeg begynder at grine lidt, da jeg får et billede i hovedet...

Y; " Hvad griner du af?"

A; "Jeg tænker bare på, om det ikke havde været fair om Hr. X havde ladet mig komme først, jeg mener... det havde han jo nok ikke bemærket. Lidt ligesom i køen i Netto, hvor man lader fyren med en pakke gær komme foran, når man står der med en propfyldt indkøbsvogn".

"Forstår du analogien?"

Y; " Hvad betyder analogi?"

A; "Nevermind".

Alan ruller om på siden og stirrer Y i øjnene...

A; "Nu bliver jeg nysgerrig.. Var det egentlig ikke en pinefuld omgang?"

Y; "Nej egentlig ikke, men du skulle have set når han tog et par viagra".

A; Bryder ud i latter..."Du er en fantastisk kvinde, har jeg nogensinde nævnt det?".

Y; "Nej ikke endnu".

A; "Så mind mig lige om at gøre det en dag sveske".





Vi blev aldrig kærester;-)





Indimellem bliver man knockoutet så grundigt, at blev der talt til tusinde, ville du alligevel skulle bæres ud...

Så ville du vågne op i bilen på vej hjem, og med fuldstændigt forvirret udtryk i dit forslåede ansigt, spørge om du vandt...

Og jeg ville ikke undvære det!

Det minder mig nemlig om, at jeg inderst inde er en tegneseriefigur og det er slet ikke så tosset at være... Tegneseriefigurer behøver nemlig ikke at tage sig selv så alvorligt!

Ikke dermed være sagt, at jeg ikke i det stille går og pønser på en ond og grusom hævn...

Så kig jer over skulderen derude, jeg skal bare lige have fundet på en smart replik, der kan åbne ballet...

Alan (live fra Toontown)

Øvelse gør .....

Om igen piger.... Det var ikke helt 100% synkront.



Vi ved det alle sammen udemærket...

Vil du være god til noget, så øv dig!

Jeg vil gætte på, at der findes denne talemåde på stort set ethvert sprog i verden....

Det plejer at være en god garant for, at der er noget om snakken.

Når en del af os tænker på, hvilke færdigheder vi kan øve os til at ende med at mestre, tror jeg at vores tanker oftest befinder sig i den fysiske verden.

Således er vi klar over, at vi kan forbedre vores fysiske evner i f.eks. sportsgrene og andre ting som kan måles med det blotte øje.

Men hvad med andre færdigheder?

Hvor meget er arv og miljø, og er det muligt at ændre på disse forhold?

Lad os se engang...

  • Tid. Er du en af de stakler, der er blevet født til ikke at kunne komme til tiden? Det er trist og må vel få dig til at tænke over, om Gud er ond og hvad denne dog har imod dig? Hvorfor din forbandelse indimellem bliver ophævet, så du pludselig evner at møde til tiden, når du f.eks. har et fly du skal nå, behøver du ikke at tænke så meget over. Øv dig istedet i at lukke ørerne, når du, af dine medmennesker, bliver konfronteret med denne (manglende) problematik.

  • Aftaler. Der er løse aftaler og så er der løse aftaler. Bliver du stresset over om du kan overholde en aftale, så øv dig i at lade være.. med at stresse altså. Du skal bare øve dig i at være ligeglad med andre mennesker, og gå efter at dække dine egne behov. På dine ældre dage, kan du så øve dig i at være i dit eget selskab, da de fleste af de venner du havde, fik perfektioneret deres "sige fra gen" og endte med at give dig fingeren for manglende respekt.

  • Rygrad. Der er mennesker derude med en rygrad som en kop kakaomælk, og det har nok krævet en hel del øvelse at nå til det punkt, hvor man bare kan lade stå til, vel vidende om at regningen vokser sig større sålænge der ikke bliver taget hånd om sagerne.

  • Beslutninger. Har du svært ved at tage beslutninger? Ja, nej, måske? Svarede du øjeblikkeligt "ja", har du lige taget første skridt på at bryde dette mønster, og mit råd må være at du bare skal fortsætte... med mindre selvfølgelig, at du mener ubeslutsomhed er at foretrække. I dette tilfælde ville "måske"sikkert have været mere på sin plads. Var du lang tid om at svare "nej", kunne "måske" muligvis også her have været mere passende. Ville du forøvrigt tro mig hvis jeg fortalte dig, at jeg faktisk ofte prøver at undgå at gå i selvsving og holde mig på sporet? Jeg burde også øve mig på min tegnsætning, da.... Hmm... Kan jeg få spørgsmålet igen?
  • Tungekontrol. Er du den grå mus, der aldrig får sagt din mening, eller er du i den anden grøft, hvor du partout skal have en holdning, som du smørrer af på andre for enhver pris? Husk at der er masser af sandheder derude, så øv dig i at gøre det som du ville ønske at du var istand til.
  • Sandhedspoliti. Har du prøvet at ødelægge en ellers hyggelig aften, fordi du absolut skulle have ret? Ja ja, jeg ved godt at Arnold Swarzenegger har vundet Mr. Olympia syv gange, og ikke 6 gange som det påståelige fjols, ved festen i lørdags, hårdtnakket blev ved med at holde fast i. Så har du sikkert også prøvet at ærge dig over din måde at håndtere situationen på, når din puls var kommet lidt ned. Øv dig i at glemme den slags fortrydelsespjat og bliv endelig ved med at holde på din ret, koste hvad det vil.
  • Sex. Det siges at sex er en teaterforestilling, hvor man virkelig nødigt vil have dårlige anmeldelser. Det kunne være rart, bare en enkelt gang at prøve at modtage stående bifald bagefter. Jeg har faktisk engang været tæt på at opleve sådan et scenarie. Der var en kvinde, der, efter jeg havde leveret en flere minutter lang kraftpræstation, inden jeg veltilfreds væltede livløs om på siden, rejste sig og imens hun bestemt slog hænderne sammen, sagde "Du er noget af en tyr hva´?" Nu er jeg så igang med at øve mig i at forstå kvinders tankegang, når jeg efter sådan en klar udmelding aldrig hører fra hende igen.

  • Konfliktbehandling. Det gode ved at være konfliktsky er, at man så ikke tager den nemme vej og får løst problemerne inden de når at vokse sig store. Det er de dovne og måske de mennesker der i virkeligheden er de største vatarme, der vælger modellen med at tage tingene i opløbet. Små konflikter er i sagens natur ingen udfordring, så øv dig i at vente længst muligt, så der virkelig er noget at komme efter.

  • Bevidsthed. Nu stopper du! Bevidsthed er ikke noget man selv bestemmer, det kommer nemlig flyvende ind i munden når du gaber... gaber, gaber gaber.... Får du lyst til at gabe? Nu er du måske bevidst om, at du muligvis kommer til at gabe og er måske igang med at kæmpe med trangen.... Bevidsthed er noget underligt noget, ikke?

  • Selvuhøjtidelighed. Tag nu dig selv alvorligt, der er nemlig intet at grine af ved din person. Altså du er skideskæg, på den standupkomikeragtige måde når det passer dig, men aldrig, aldrig og jeg gentager ALDRIG ufrivilligt. Ved handlinger hvor der kan være risiko for, at du kan komme til at tage dig fjollet ud, kan du øve dig i at lade være med at rode dig ud i.

  • Glæde. Øve sig i at være glad? Stop så, det er umuligt og du ved det! Men du kan sagtens øve dig i at være deprimeret, det kaldes bare at fokusere på de ubehagelige ting der kommer din vej. Her kan det hjælpe dig konstant at sætte urealistiske høje forventninger, som så skuffer dig når disse ikke bliver indfriet til fulde. En god morgenøvelse kunne være at du stiller dig foran spejlet og så remser en masse kriterier op for, hvordan din dag kan blive rimelig ok. En god tommelfingerregel er at vælge mange svært opfyldelige regler og så smide et par ekstra ind, der er totalt udenfor din kontrol, f.eks. vejrets beskaffenhed. Hvis du undres over mit sprogbrug med vendinger som "vejrets beskaffenhed", er det bare fordi jeg øver mig i, ikke altid at være så forbandet hip og trendy;-)
  • Kontrol. Hvad er kontrol, og er det ikke, til en hvis grænse når alt kommer til alt, i virkeligheden en illusion? Om du skal øve dig i at slippe kontrollen eller stramme op, ved du bedst selv. Det er hver ting til sin tid, og du kender sandsynligvis til begge dele ved forskellige omstændigheder i din hverdag. Således er de fleste af os kontrollerende i en situation, for så at være løs i leddende i en anden.

  • Passion. Kan man øve sig i at være passioneret? Er det muligt at være bevidst på samme tid? Jeg tager kategorien "mulige paradokser" til 500.- tak. Hvordan er det nu, er det spørgsmålet der skal formuleres som et svar eller omvendt? Måske kan du ikke træne passion, men du kan prøve om du kan dræbe den, straks du bemærker livsglædens klamme hånd på din skulder.

Som altid starter det med bevidstheden om, at du selv vælger hvilke farver din verden skal have og det er, i mine øjne, en befriende tanke...

Og ja, de fleste af den slags ting er svære, det er samtidig også det der gør det så fedt at mestre...

Om du synes, at dette indlæg er propfyldt af klichéer og gammelt avispapir, er helt op til dig. I det tilfælde kunne du måske øve dig i, ikke at ærge dig over lige at have spildt tiden.

Synes du derimod at indlægget var ok, kunne du øve dig i at være mere kritisk;-)

Jeg vil øve mig i at lukke mine øjne og drømme om kvinder der beundrer mit sparsomme intellekt og min blegfede forsømte krop...

Sov godt

Alan

lørdag den 7. februar 2009

RAQ
























Det tog mig nogle år, før jeg gennem-skuede hvad FAQ stod for. Ja, jeg kunne selvfølgelig have googlet ordet og fået 1.080.000.000 hits på på o,12 sekunder, men jeg valgte den lidt, tidsmæssigt, længere vej...

Idéen med at svare på ofte stillede spørgsmål, i forbindelse med en hjemmeside er tidsbesvarende, da det fanger mange spørgsmål i opløbet.

Når vi taler om at blive klogere på os selv, er det dog mere de sjældent stillede spørgsmål, der er de mest interesssante..

For nogle måneder siden skrev jeg indlægget;

http://cosmocph.blogspot.com/2008/10/40-sprgsml.html

Hvis du har lyst kunne du tage runde mere med disse spørgsmål, som jeg har forsøgt at gøre en anelse skarpere...

Håber at disse spørgsmål kan give dig lidt at tænke over, det gav disse "Rarely Asked Questions" mig, imens jeg nedfældede dem..


Husk at med ærlighed kommer man længst... Undtagen i poker og overfor kvinder der spørger om din ærlige mening i forbindelse med, om hendes røv ser store ud i et par bukser...



  • Lytter du..... eller venter du kun på at komme til at tale?

  • Hvorfor er det så vigtigt for dig at få ret?

  • Hvad gør dig bedre end andre mennesker?

  • Hvor meget held har du brug for?

  • Hvor lader du nogle mennesker irritere dig?

  • Hvorfor hjælper du andre.... for at opnå nydelse, eller for at undgå smerte?

  • Hvorfor gør du indimellem livet sværere for dig selv?

  • Hvis du fik ubetinget magt, hvad ville du så gøre med den?

  • Hvordan tror du at tilfældigheder påvirker dit liv?

  • Hvorfor skal dine venner og bekendte regne 100 % med dig?

  • Hvis du mødte et menneske som dig, hvad ville du så ikke bryde dig om ved dette menneskes personlighed?

  • Hvad får du ud af at have dette/disse træk?

  • Hvordan hænger det sammen, når nogle mennesker fortæller at de elsker livet, men alligevel ikke er bange for at miste det?

  • Har du set dig selv når du er rasende?

  • Hvad er livet for kort til?

  • Hvad tror du aldrig at du ville blive træt af?

  • Kunne du tænke dig at leve for evigt? Hvorfor? Hvorfor ikke?

  • Hvorfor har nogle mennesker ikke opnået det samme som dig?

  • Hvad gik du ud fra at jeg mente? Opnået mere eller mindre? Og i hvilke forhold tænkte du på?

  • Find hurtigt på en løgn og sig den højt.

  • Find hurtigt på en sandhed og sig den højt.

  • Hvilken en kom hurtigst til dig? Sandheden eller løgnen?

  • Hvorfor tror du at det forholder sig sådan?

  • Tror du at du fører din slægt videre i en bedre retning? Hvorfor?

  • Hvornår stod du sidst i et dilemma?

  • Hvad valgte du i denne situation at vægte højst?

  • Da du havde valgt, var du så i ro med beslutningen? Hvorfor?
  • Tror du at døden er enden eller begyndelsen?

  • Hvis jeg var fluen på væggen i dit liv, hvad tror du så at jeg ville mene, at de tre vigtigste mål/værdier ville være for dig?

  • Hvilke mål/værdier mener du er vigtigst for dig?

  • Hvis de ikke er ens, hvad kan det så skyldes?

  • Hvorfor er dine værdier bedre end andres?
  • Hvilke ubehagelige sider har du som menneske?

  • Hvad giver disse dig?

  • Nævn nogle færdigheder som er cool at kunne beherske, men som kan læres af alle på kort tid...

  • Hvordan vil du lære at bevidst elske dine kære, selv imens I diskuterer højlydt?
  • Hvor ofte tager du kritik personligt?

  • Hvorfor er du ikke altid ærlig overfor dig selv?

  • Sig hurtigt det første ord du tænker, når du læser ordet "sandhed".

  • Hvad betyder det?

  • Nævn et udsagn, der ALTID er sandt.

  • Kan du komme til at tænke på en situation, hvor det alligevel ikke er 100 % sandt?

  • Hvad SKAL du?

  • Ellers?

  • Fortsæt sætnigen... Mennesker der ikke har samme værdier som mig, er ....
  • Får du som du fortjener?
  • Hvorfor er det mon sådan?

Hvor mange spørgsmål blev det til?

Aner det faktisk ikke, og jeg ser ingen idé i at tælle....

Jeg er overbevist om, at du selv kan finde på en masse spørgsmål...

Det giver stof til eftertanke, at vi mennesker er blevet leveret med det vildeste teknologiske isenkram mellem ørerne, og så ikke fik brugsanvisningen med.

Om dette indlæg kunne være lidt hjælp til at få stykket lidt af en sådan sammen, ved kun du, og det gør du måske så alligevel ikke?

Jeg ved ihvertfald, at jeg vil ønske dig en fortsat god dag...

Alan

Snowcamp


Så er vi afsted på søndag..

Med vi mener jeg pigerne og "faster" Sarah, og med afsted, taler jeg om Zell am see i Østrig, hvor vi denne gang afholder vores årlige snowboardcamp.

Jeg havde en fornemmelse af at denne gang kunne være min jubilæumssneferie, og bingo... Denne gang er 20. gang.

De første 10 gange, må jeg med røde ører tilstå, var på ski...



Så opdagede min psykiater, at jeg havde været fejlmedicineret, og siden da har jeg naturligvis stået på snowboard..



Nu tænkte jeg så på, om det ikke var på tide med en lille sneferieguide..






  • Destination. Hvor skal du hen kammerat? Hvad lægger du mest vægt på? Pisteudbud, offpiste muligheder, afterski, hygge, restaurantudvalg eller noget helt sjette? Med mindre at du er olympisk eller world cup deltager, har de fleste større steder rigeligt med udfordringer... Bemærk, at mange af de Franske områder er satellitbyer, som har et fantastisk spændende pistekort, men er ligeså charmerende som "Ruthemor" (lederen af Faderhuset), på en dag, hvor hun har fået det forkerte ben ud af sengen. Nogle områder i især Østrig og Italien er ikke forbundet så godt, og du ender med at skulle køre en del i de lokale skibusser.

  • Hvornår? De fleste destinationer har en forholdsvis lang sæson, som starter i midten af december og først slutter i begyndelsen af april. Der er dog stor forskel på hvornår du tager afsted.. Januar er ofte særdeles koldt, men sneen plejer at være fantastisk og leveres oftes i rigelige mænger. Marts er som regel solrig og varm, men sneen bliver hurtigt pløjet op og ender tit som slushice efter middagstid...

  • Transportform. Der er fire muligheder i denne katagori, nemlig; fly, tog, kør selv og bus og med mindre, at du er masochist, handelsskoleelev, eller efterlyst af politiet, må jeg anbefale at du flyver. Det behøver jeg vel ikke at uddybe vel?

  • Fysiske forberedelser. Du ved det jo godt... Hvis du har opført dig tarveligt overfor din krop, og mishandlet den med fed mad, alkoholiske drikke og så godt som ingen motion de sidste tyve år, kan du nok ikke hente det ind på to ganges tøsetræning i gym´et. "Lidt er bedre end ingenting", vil de venstreorienterede naive typer sige, men nej... I denne sammenhæng vil det være spild af tid. Tag hellere lidt overarbejde i dit firma, så du har lidt at give af, når du i bedste fald kommer til at humpe rundt i en uge efter ferien.

  • Gear. De fleste elitesportsfolk siger, at de ikke vil gå ned på dårligt gear. Det skal du heller ikke! Køb dig noget ordentligt grej og sørg for alt i verden for at dit tøj er varmt og vindtæt. Jeg må lige her, for en gangs skyld, komme med et reklameindslag - den nye snowboard "LOVE" serie fra "Burton" er et hit. Selvom de afklædte kvinder på boardsene ser en anelse 80´er agtige ud, holder konceptet stadigvæk. Vi er kun drengerøve og der skal så lidt til at gøre os glade;-)

  • Ankomst. Så er I her, lækkert! Er I kommet med fly, er det sikkert aften og efter en lille bid brød går I til ro. Er i rejst med tog, er det morgen og da I har haft en sovekupé, er I sikkert rimeligt udhvilede. Valgte I bussen er I med garanti ikke helt oppe i det røde felt, efter at have siddet ret op og ned i et lille døgn. Har I været heldige, er I kommet i en bus uden unge mennesker, der har sunget dumme drikkesange og brækket sig i (hvis de nåede det) plastikposer . Er I kørt selv og har I børn med, har du hørt replikken "hvornår er vi der?" om og om igen, siden I kørte forbi motorvejstankstationerne i Solrød. Så er der pludselig langt til Italien. Har ikke taget flyet og har det været en stinker hele vejen, er jeg jo ikke typen til at sige; Hvad sagde... Hov vent, hvem prøver jeg at narre....? HVAD SAGDE JEG?!!!

  • Overblik. I står nu nede for foden af bjerget og kigger på den store tavle med de røde og grønne lamper på, som signalerer om lifterne er åbne er lukkede. Grøn betyder nåja... Inden I rejste, har du tjekket pistekortet ud, og ved nu hvilke pister og måske især off piste områder, I skal køre efter den første dag. Er du erfaren snowboarder (er du skiløber, må jeg sige at jeg ikke kan vide hvad der rører sig i dit hoved og du er "on your own"), ligger der sikkert en masse opsparet energi du skal have brændt af, og derfor kan det være rart at have delt jer op i grupper, så du ikke skal bruge første dag på konstant at vente på tunge bekendte. Har I børn, kan du sætte dem af i skiskolen og så ellers køre aggresivt, indtil du henter dem igen, typisk ved middagstid. De fleste guides vil fortælle dig, at du skal passe på den første dag, da du her har større risiko for skader. Det er meget godt altsammen, men i virkelighedens verden hænger det jo slet ikke sammen. Lad dog være med at modarbejde din eventyrlystne krop og fyr den istedet af. Bliver du skadet her, vil du også modtage max. erstatning i fra Europæiske rejseforsikring, så intet er, jo som bekendt, så skidt....

  • Aftersjauw. Her er der igen forskel landene imellem. I Østrig anbefaler jeg dig, at du hurtigt drikker dig stiv under afterskiing. Det skal forhindre dine tæer fra at krumme i dine sko, over så meget dårlig stil samlet på et sted. Bierstuber med afskylige krus og Dj Rösti (or whatever) i højtalerne taler sit eget sprog... I Frankrig og Italien plejer der at være lidt mere klasse over det. De fleste finder deres rejsebureau´s sted og så hænger ud der. Bare hav i mente, inden du hopper op på baren og mooner, at nogle af de mennesker så også er dem, du skal bruge en del tid med i forbindelse med hjemturen. Og der plejer stemningen at være knap så løssluppen.

  • Prioritering. I skal sandsynligvis være 6-7 dage på ski, og har I tænkt jer at køre hårdt snowboard og ditto natteliv, må jeg anbefale at I har lidt ferie til overs, når I kommer hjem. Du kommer dog sandsynligvis helt automatisk til at vælge efter nogle dage, så kør bare på... Det kan vel kaldes Darwinistisk prioritering...

  • Afrejse. Så er det hjemrejse tid og lad mig sige det som det er... Med mindre at du kører selv, er denne del et langt mareridt. Kufferter og udstyr alle vegne, et par badeværelser til godt hundrede gæster og fik jeg sagt, at der var grej alle vegne?? Som regel skal I køre mellem to og tre timer i bus til lufthavnen, før I skal stå et par timer i kø ved check in med kufferter og snowboardtasker... Det er som regel her, at jeg spørger mig selv, hvorfor jeg har slæbt to boards med, men det har jeg dog glemt igen på søndag når jeg pakker. Er I med bus eller tog, kan tanken om de næste små 20 timers hjemtur vel nok tæmme det brede smil, som du ellers havde succes med hos hende den lille lyshårede godte til afterski.


Vores egen hjemmedreng H.C Andersen formulerede det så smukt i citatet "At rejse er at leve", og det er stadig gangbart her mere end 100 år efter...


Når det kommer til sneferiens hjemtur, kunne jeg dog godt nøjes med at leve lidt mindre...

Der er selvfølgelig en masse andre praktiske ting at forholde sig til, men det er der andre guides der gør så meget bedre og man skal jo gøre det man er god til...

Derfor vil jeg nu også lægge mig til at sove..

Hav en fantastisk tur og husk at sne kun er vand, der er blevet koldt... Ja altså ikke så koldt at det er blevet til is, men dog.... Aaaargh, jeg er ude herfra...

Vi ses om en uge;-)

Alan

mandag den 2. februar 2009

Netdating del 3



En kvinde der kravler på et 1 tal, er symbolsk og passer vel egentlig meget godt, til denne 3. og dermed sidste del i netdatingsguiden.

Hvis du mener, at en kvinde der kravlede på et 3 tal havde været mere symbolsk, i og med at det er 3. indlæg, er vores tanker nok ikke helt synkroniserede i den forbindelse...

Skal vi benytte os af den, i scoresammenhæng, nok så populære jagtanalogi kan vi sige, at i del 1 shoppede vi rundt i div. forst og jagthuse efter våben og ammunition, for så til sidst at udvælge os det bytte, som vi gerne så liggende på vores bils kølerhjelm, når vi kørte hjem fra skoven.

Del 2 omhandlede hele nedlægningsdelen, hvor du nøje havde udvalgt det våben og den ammunition, der passede bedst det enkelte bytte. Vi gennemgik hvordan du skulle ligge tålmodigt, med kontrolleret åndedræt, og vente til byttet var i sigtekornet, før du roligt trykkede på aftrækkeren.

Nu er vi så der, hvor du efter at have set byttet "up close" i dit kikkertsigte, måske nu slet ikke har lyst til at nedlægge det, og er på vej dybere ind i skoven, for at finde et mere, i dine øjne, attråværdigt trofæ. Eller også har du skudt og byttet er, (med mindre det er faldet død om på siden, som følge af et perfekt skud i hjertet), instinktivt løbet sin vej ind i den tætte bevoksning.

Del 3 handler om tiden efter at jægeren og byttet har krydset hinandens spor. Du sætter nu efter byttet, for at finde ud af om dit skud ramte og isåfald om det er såret nok til, at du kan spore det ned og give det nådestødet.

Lad os nu droppe denne analogi, og se lidt på det matematiske aspekt i udfaldet af en date...

Der er to mennesker med to forskellige muligheder-groft set, hvilket giver (ifølge min lommeregner) fire resultater, som ser således ud....

Han; jep - Hun; jep
Han; jep - Hun; nope
Han; nope - Hun; nope
Han; nope - hun; jep

Set fra vores side af hækken, er det kun mulighed 2 som ikke er et glædesscenario...

Empatiske kvinder vil indvende, at scenario 4, hvor hun gerne vil men du ikke kan se idéen, heller ikke er en rar situation, men det er fordi de står i haven ved siden af. Det er den have med sirligt ordnede blomsterbed, urtekrukker og hvor tomme dåser ikke må smides på græsplænen.

Nu har der vist været nok sniksnak og efter denne deroute tager vi fat på tipsene, der vedrører den sidste og måske vigtigste del af datingoplevelsen.



  • IRSMS. IR´et i denne forkortelse, som jeg opdigtede til lejligheden, står for "Istant Response" og omhandler tiden lige efter hun har sagt farvel, på gensyn, eller det mere kontante "skrid pomfrit". Nu har du sat hende af ved det nærmeste busstoppested, eller måske endda kørt hende hjem og efter en lidt småpinlig afskedsscene, sidder du nu i bilen på vej mod din egen base. Skal du sende hende en sms og isåfald, hvordan skal den så lyde? Mit råd er, at du sender hende en kort lettere positiv sms. "Hej X (indsæt hendes navn) "Jeg nød vores aften. Sov godt. Venligst Z (dit navn)". Hold det enkelt og fortolkningsvenligt. Hvis hun besvarer din sms, kan du ofte læse mere ud fra det hun undlader at skrive, end det hun rent faktisk trykker ind. Retursms´er som "Det gjorde jeg ikke, du er en røvsyg tabernar! Brænd i helvede!", er dog en undtagelse. Det er så også her, at guiden slipper sexuelt betingede dates, da disse ikke vil have det skær af mystik over sig, når du lige har haft hele... Tja, man skulle nok have været der... Efter den lille seance kan du bare droppe at læse resten af guiden og bare sende hende en poetisk sms a´la "Skal vi knalde?". Husk i den sammenhæng, at du "ikke er bedre end dit sidste knald", og lad for himlens skyld være med at falde af på den.

  • Salanderfinter. Lisbeth Salander er en af Stieg Larssons hovedpersoner, som er superhacker og kan fremtrylle oplysninger på snedigste vis kun iført trusser, Macbook og en lynhurtig internetforbindelse. Det kan du lære noget af! Du er sikkert ikke netnørd, ellers havde du sikkert sprunget denne guide over, da du jo har nok i forholdet til din computer. Du behøver dog ikke at være superhacker, for at bruge din pc til at fortælle dig, om hun har afskrevet dig som potentielt nogetsomhelst. Gå ind på den datingside, hvor I mødte hinanden og opret en fakeprofil, med helt andre data end dine egne. F.eks. en lesbisk 68 årig vietnamesisk dværg fra Korsør, som du logger ind som og tjekker hvornår hun går på. Det, sammenholdt med hendes evt. svar på din sms, vil give dig en ret god mavefornemmelse, mht. hvor tændt hun er blevet på dig. Tip; Går hun på lige efter du har sat hende af, er hun sikkert ikke fuldstændigt forgabt i dig...

  • Grounding. Grounding betyder "jordforbindelse", og det er altid cool at have nogle smarte engelske ord på menuen. Jeg kunne også have skrevet "sov på det", da det dækker min tanke bedre, men det lugter mere af jysk snusfornuft og det er der jo slet ingen bling bling over. Jeg vil til enhver tid vælge at pimpe bloggen med popsmarte ord, som måske ikke dækker meningen så godt, fremfor kedelige danske udtryk der rammer lige i skabet. Det har jeg sammenfattet i følgende motto; "More bling less ping", som illustrerer min (manglende) tankegang ret godt. Det, jeg prøvede på at sige var, at "only fools rush in"... aaaargh, nu gjorde jeg det igen. Anyway, du er en "wiseguy", så "figure it out for yourself".

  • Spil. Vi talte om spillet i første del af denne guide, og min erfaring siger mig, at du ikke kommer udenom det i nogle af de indledende faser. Lidt ligesom, at vi bliver nødt til at give hende "reklameturen" hvergang i sengen, indtil hun også kan lide dig for den du er. Jeg behøver vel ikke at nævne, at min personlighed aldrig er blevet begæret - det er min krop forøvrigt heller ikke. Det har mere lydt noget i retning af; "Jeg har ringet til alle jeg kender, men ingen har kunnet.. hvis du tager mad og kondomer med, så kan du få lov at komme forbi et par timer, inden jeg wafler dig ud i kulden igen". Mit forsøg på at spille kostbar med replikken; "Jeg skal lige se om jeg har tid... kunstpause.....", er oftest blevet afbrudt med linjer som; "Hør her grønært, hvis du ikke er her indenfor 30 minutter, så fortryder jeg og så kan du wanke hjemme foran Kanal København igen i nat". Da jeg ikke ejer skyggen af stolthed, som isåfald skulle sluges, befinder jeg mig 3 1/2 minut senere i bilen på vej mod grillen.

  • Kommunikationsform. Nu har I været ude sammen og måske havde I før mødet mest kommunikeret via mail, eller Messenger. Nu skulle I så gerne være kommet væk fra mails, da disse ikke tjener sit formål mere, med mindre en af jer ikke er interesserede i yderligere kontakt og da sender en semilang bortforklarende mail, med vendinger som; "du er en dejlig mand/kvinde, men...", "det er dybest set nok hos mig, at..." og "vil ønske dig al mulig held og lykke". Du er selvfølgelig velkommen til at skrive disse vendinger af, hvis du kommer ud for at skulle sende en sådan mail. Faktisk kan du bare sætte et par bindeord og jeres navne ind, så har du en fin fin afskedsmail. Har I stadig kig på hinanden er Messenger fint, bare vær opmærksom på at misforståelser hurtigt kan udvikle sig, når I kommunikerer på denne måde. Mit råd er, at du skal bruge smiley´s og lade være med at komme med provokerende synspunkter, Har du seriøse emner, som du gerne vil vide hvor hun står i forhold til, skal du bringe dem op når I ses, så du har en mulighed for at uddybe disse. Tal lidt i mobil og send små sms´er. Bare husk at holde regnskab, så du ikke kommer til at sende flere end hende. Den letteste måde at sikre dette, er ved at vente med at sende en ny sms, før din foregående er besvaret af hende... Synes du at det er et barnligt råd? Øvbøv for dig!

  • 2. date. Tillykke, du er nået til anden date og i og med, at det aldrig er lykkedes for mig at nå så langt, burde jeg måske slippe her og lade dig tage over... På den anden side, har en delfintræner sikkert heller aldrig kunne balancere med en bold på næsen, imens han svømmede i cirkler, vel? Det er mit indtryk, efter at have været lidt derude, at en del kvinder har forelsket sig i selve jagten og således mere jager billig smiger og gratis mad, end en kæreste at dele livet med. Men måske har du mødt en af de seriøse kvinder, hvem ved? Mødestedet for den 2. date kan godt være en anelse mere intimt end 1. date, måske endda hjemme hos en af jer. Bor du i en etværelses med spisetoilet, er det nok bedst at I mødes hos hende, da kvinder, ligemeget hvad de ellers giver udtryk for, kan lide succesfulde mænd. En lille lejlighed behøver ikke at have noget at gøre med succes påstår du? Nej selvfølgelig ikke, og Paven er ikke tvunget til indimellen at tage sig en spiller.... men det gør han nok alligevel, tror du ikke?

  • Tiden efter. Så kan du godt løsne en anelse op, men pas nu på med at blive for ivrig. Husk at kvinder, ligesom mænd, er mere tiltrukket af det de ikke ved, om de kan komme til at eje. Så ikke noget med at lægge dig fladt ned på maven, så er hun smuttet ligeså hurtigt som du kan stave til "Vatarm".

  • 3.- ∞ date. Du har fået dig kørt i stilling til en date til? Indrømmet, jeg er dybt imponeret. Når en ejendomsmægler viser en bolig frem for de samme mennesker tredje gang, er det ofte de nye ejere han bagefter trykker i hånden. Sådan er det også i datingsammenhæng. Det ser fint ud og du skal bare blive ved med at gøre, hvad du hele tiden har gjort. Som de siger "If it´s not broken, don´t try to fix it". Der er lige et lille aberderbei... Har du ikke gjort tilnærmelser endnu, er det ved at være på tide. Du risikerer nemlig, at hun begynder at se dig udelukkende som en ven, og så kan der meget hurtigt være lukket for det varme vand.

  • Fremtid. Nu har I sikkert holdt hånd i biografen, tungekysset og udvekslet andre former for kropsvæsker. Det er dog ikke alle biografer der tillader den slags, så I er sikkert også blevet smidt ud af et par stykker. Men nu fortæller hun dig, at I har været sammen i x antal dage og x antal minutter og begynder at fritte dig ud om dine planer for fremtiden... Som mand, har du selvfølgelig ingen planer og kan sandsynligvis ikke engang overskue hvilken serials, du har tænkt dig at spise i morgen tidlig. Da dette er en dating guide og ikke en "stayinrelationguide", er dette en ufordring du selv må rode med. Lagde du mærke til at jeg undgik ordet problem, og brugte ordet udfordring istedet? Det gjorde jeg bevidst for at give dig indtryk af, at der er håb forude og at hele dette datingcirkus ikke har været fuldstændigt spildt. Nu da vi lige kredser emnet udfordringer i forhold til det at blive sammen, har jeg lige en lille tanke... Er det ikke på tide at vi devaluerer bryllupsmærkedagene en anelse? F.eks. skal du pt. udstå 60 år, med den samme kvinde vel at mærke, for at I kan fejre Diamantbryllup. Derefter får I smidt en fest i nakken og en hilsen fra Dronningen (sig ikke, at der ikke bliver kræset for jer). I disse tider er den slags "neverending stories" totalt urealistiske, for ikke at tale om de gammeldags navne for fordums tiders værdier. Kobber? Hvad skal vi bruge det til? Så hvad med at give os en chance for at nå at blive fejret sammen, og opdatere værdierne til ting, som vi nu her i 2009 virkelig stræber efter? Jeg foreslår flg;

Iphonebryllup (erstatter kobber 12 1/2år) = 2 1/2 år (tillykke;-))
Webergrillsbryllup (erstatter sølv 25 år)= 5 år (hold da op!!)
19 tommer alufælgebryllup (erstatter guld 50 år)= 10 år (hvordan gør I?),
Fladskærmsbryllup 50 tommer (erstatter diamant 60 år)= 15 år (langt ude!! Og det mener jeg!)
Friværdisbryllup (erstatter atom 75 år)=20 år (umuligt, det må være proforma!)

  • Opsummering. Hvad har vi så lært af alt dette? At der er masser af ting du skal forholde dig til, hvis du har lyst til at gå igang med at netdate? Tja, det er der da, men det er der også når du går ned for at handle. Du har bare gjort det så ofte, at du kører på autopilot og end ikke ænser alle de valg du træffer på din vej. Måske er det bare at komme igang og gøre det som falder dig lige for, og så rette det ind undervejs... Lige meget hvordan du beslutter dig for at gribe denne ting an, vil jeg bede dig om at nyde rejsen. For det er nemlig lige præcis hvad du vælger at gøre det til, så vælg dog at gøre det skideskægt og uhøjtidligt;-) Lige som resten af livet...

Gå nu ud med oprejst pande og tro på at du kan møde hende, som giver dig den helt rigtige følelse i mellemgulvet, hjernen eller maven...

Der er sikkert mange frøer der skal kysse dig, før du bliver til en prins... Eller noget?

Jeg kan dog ikke lade være med at afslutte med dette citat af Pearl S. Buck; "Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de forgæves venter på den store".

Om du vil tolke denne afslutning, som om jeg råder dig til at nøjes, vil jeg være helt op til dig;-)

Have fun

Alan