fredag den 30. januar 2009

Netdating del 2

Nå, der er du...

Så er der løbet lidt vand i åen (og forhåbentligt kvinder i nettet), siden vi brugte lidt tid sammen sidst.

Jeg må indrømme, at jeg er ret nysgerrig for at høre om du har gjort dig lidt erfaringer på egen hånd... og isåfald hvilke...

Vent lidt, lad mig hente en kop the og sætte mig godt til rette i min fatboy, imens du tager den helt fra toppen af....

Du har siddet hjemme og ventet på dette indlæg siger du?

Jamen, så lad os da kridte skoene og komme igang...

Jeg tillader mig at gå ud fra, at du på nuværende tidspunkt har aftalt et par dates og bare lige ville vente, til del 2 kom i æteren...

Ligeledes tillader jeg mig at tage for givet, at du kynisk har valgt mødestedet udfra tanken om, hvor du får den største hjemmebanefordel.

Selv med denne fordel, er vi mænd bagud på points, derfor må vi ty til denne tjekliste, som starter med;

  • Overvejelser. Så I skal mødes... Fantastisk! Man siger at en fremmed, bare er en ven du ikke har mødt endnu. I datingsammenhæng kan vi omskrive denne sætning til; "En første date er bare en kvinde, du ikke har knaldet endnu". Tænk over hvad du ønsker at denne date skal munde ud i, men prøv for en enkelt gang skyld at holde sex udenfor.. Ikke fordi du ikke ønsker og inderligt håber, at du får sex. Selvfølgelig gør du da det og du er selvfølgelig klar til at ydmyge dig på det skammeligste og i enhver henseende, for at få det.... Det er jo vores endemål hver gang, ligegyldigt hvad overskriften på mødet ellers har været, og netop derfor skal du trække denne del ud, og fokusere på dit næstvigtigste ønske fra en kvinde. Hvad det er, ved du kun selv. Det kunne være hjælp til tøjvask, strygning af dine skjorter, men også helt andre emner, såsom rensning af tagrender og havearbejde. De fleste af os er fra den generation, hvor vores mødre, især på det huslige plan, møgforkælede os, og derfor søger vi inderst inde en mor, som kan udfylde den gamles plads. Nogle kvinder vil måske mene, at det lugter lidt af et "Ødipuskompleks", men der tager de grueligt fejl... Vi er bare dovne og forvænte.

  • Forberedelser. Din bil skal være vasket og støvsuget, ligesom alt dit snavsetøj er blevet samlet op fra gulvet i dit soveværelse, og smidt i et aflåst skab. Badeværelset skal være så rent, at du får lyst til at spise af toiletkummen. Hvis du ikke gider at gøre rent (det var en sjov sætning at skrive, lidt ligesom; hvis du ikke har lyst til at få ansigtet smurt ind i hundelort...), og har du stadig din mor, kan du ringe til hende og invitere hende over til en kop kaffe og en hyggesludder. "Mor, jeg har savnet dig", plejer at være nok til at få hende lokket over. Når hun kommer, kan du evt. få en god ven til at ringe og fake en arbejdsnødsituation, så du kan tage over til drengene og spille "Guitar hero", imens hun, af egen frie vilje efter at have læst din seddel med rengøringsønsker, som du "glemte" lå fremme, rengør hele din lejlighed med NASA agtig perfektion. På det personlige plan, skal du selvfølgelig trimme al unødvendig ansigtsbehåring, såsom næse/ører og evt. sammenvoksede øjenbryn. Har du lidt moderigtigt skæg, kan du bare beholde det. De fleste kvinder kan se igennem fingre med det, og fantaserer allerede om at rage det af dig, så de kan sætte deres personlige præg på dig. Hvis jeg behøver at fortælle dig, at du skal have rene underrør på, er jeg bange for at disse indlæg ikke er tilstrækkelige, og jeg vil råde dig til at søge professionel hjælp.

  • Signalbevidsthed. Nu har du febrilsk stået med hovedet i klædeskabet og har skiftet tøj flere gange end Don Johnson gjorde det som Sonny Crockett i 80´er serien "Miami Vice". Har du ikke tænkt over det i god tid, ender det med at du ifører dig tøjet du startede med og forvirret løber ud af døren, for ikke at komme for sent. Tøjstil handler i allerhøjeste grad om, hvilke signaler du ønsker at sende. Det skal du selvfølgelig ikke lade være tilfældigt, selvom du gerne vil fremstå som "bare dig selv". I første indlæg talte vi om indhentning og arkivering af oplysninger, og det kommer dig så tilgode nu. I den sammenhæng burde du have, under foregivelse af at udvise ægte interesse, fundet hendes yndlingsmærker i tekstil. Spørg herefter evt. nogle af dine veninder (hvis du har sådanne), eller venners kærester (hvis de har sådanne), hvilken stil de forskellige mærker repræsenterer, og find den maskuline pendant til denne. Pas på med budskaber på tøjet, hvis du ikke er helt sikker på hendes ståsted desangående. Politiske, religiøse og seksuelle præferencer er som oftest et "no go" på første date, da disse kan være et minefelt at bevæge sig ud i. Kommer I ud i den slags, skal du bruge minefeltstaktikken, som går ud på at lokke andre til at løbe ud i feltet og så efterfølgende træde i deres fodspor, indtil de ryger i luften og du sender næste hold ud. Overført til sammenhæng siger du bare, at du har en bekendt som siger sådan og sådan og erklærer dig enig eller uenig med vedkommende, efter at have luret hendes reaktion.
  • De første 10 sek. Så er du der. Du er forhåbentlig ikke for sent på den, det sender et signal om manglende pli og respekt og det vil desuden gøre det sværere for dig at gemme dine blomster på ryggen og hoppe ind i en opgang, hvis hun ligner en øgle.. Hvordan er det nu med det første indtryk? Er der ikke noget med, at de første 10 sekunder er uhyggeligt vigtige? Sådan har en del af os mænd det med sex, fordi vi oftest har nået at få udløsning inden for denne tid og herefter er klar til, velfortjent, at falde i søvn. Det er dog et helt andet emne, som du ikke behøver at nævne, da hun, om alt går vel, selv finder ud af den lille sag senere på natten. Nu skal du skrue op for charmen og brænde igennem. Selvom 10 sekunder kan lyde af meget for de fleste af os, i denne sammenhæng, skal du tro på det. Det betyder også, at du skal lade være med at fortabe dig i hendes kavalergang - ihvertfald indenfor denne tidsramme - med mindre, at du har mødt hende på datingsiden "Ekshibitionismedating.dk", hvor hun huserede under navne som "Flashmytits" eller "Stareordie". Jeg kan ikke skrive det tit nok, det handler om hvilke værdier hun vægter højt, så sæt dine egne behov til side på den korte bane, derefter vil de sikkert blive opfyldt på den lange.

  • Galanteri. Er det et ord? Du ved hvad jeg mener... Åbn døren for hende, tag hendes jakke og skænk vin i hendes glas. Den sidste gestus er naturligvis med dobbelt bagtanke, da du håber på at "drikke hende billig".

  • Fokus. Denne her kan være let eller svær, alt afhængig af hvor lækker og/eller, hvor store hendes bryster er. Du skal fokusere på hende og lade være med at sidde og filme med andre kvinder. Det kan lyde let, men det er en naturlov, at når du er på første date med en kvinde, vil andre kvinder vise dig deres interesse. Forsøg ikke at forstå det bare accepter, at sådan er det bare. Får du hende med hjem på sofaen og er hun ikke helt så toptunet som du regnede med, kan du med fordel fokusere på de kropsdele, som giver mest visuel tilfredsstillelse. Du kan måske, ved at gentage hvor lækker hun er, ende med selv at tro på det, ihvertfald til du har opnået klimaks og din hjernemasse bliver tilbageleveret med expressbud. Brrrrrr...

  • Opmærksomhed. Hvor det er lettere at fokusere på hende, jo mere lækker hun er, er det så meget desto sværere for dig at lytte og være opmærksom på ordene, der kommer ud af hendes mund. Fang nogle af hendes vendinger og virk interesseret i hvad hun vælger at tale om. Du vil konstant være igang med at køre den indre pornofilm af dig, hende og en tube karameltopping på det kamelskind, du har liggende foran din Silvanbrændeovn. Den fantasi skal du lægge på hylden for et par timer. Gå evt. på toilettet og kig dig i spejlet, mens du stålfast gentager "Hvis jeg lytter nu, har jeg chancen for et blæs senere". Du kan også holde din højre hånd frem og imens du ser alvorligt ned på din gylp, højt sige noget i retning af;"Hør her makker, hvis du ikke slapper af et øjeblik og lader mig køre ræset, så bliver klør fem her din eneste legekammerat for i aften!" Tjek dog lige inden, at der ikke er mennesker på toiletterne, da du ellers kan opleve at disse vil stirre forbavset på dig, når de kommer ud for at vaske hænder. Det kender jeg kun alt for godt.

  • Timing. Timing er vigtig, så vigtig at du kan ødelægge en hel aften, med bare én bemærkning på det forkerte tidspunkt. Her er reglen, at du skal stikke en finger i jorden og passe på med friskfyrsbemærkningerne, til du har et godt indtryk af, hvad hun vil stille op til. Vent til allersidste øjeblik med spørgsmål som "Sluger du?" og "Sport i 2´eren, er det noget du kunne finde på at tigge og bede mig om?".

  • Virkemidler. I forbindelse med at NLP, coaching og andre selvudviklingsøjenåbnere har vundet indpas, tales der meget om mentale "værktøjer". Her skal du trække din empatiske side frem og benytte den til egen vinding. Gå ind i hendes tankegang og vær for alt i verden morsom, dog helst ikke på hendes, eller den handicappede dreng der sidder ved nabobordets, bekostning. Du må nu efterhånden være klar over dine stærke og svage sider i relation til romantiske møder, med det modsatte køn. Er du homoseksuel, kan du erstatte ordet "modsatte" med "eget", (jeg vil ikke skydes i skoene at være homofob). Dog må jeg indrømme, at jeg ikke er sikker på at disse råd vil hjælpe, hvis aftenens"modstander" har samme, qua sit køn, nedarvede slimede tankegang som du selv.

  • Afslutning. Få det smil af dit ansigt slemme dreng. Du ser med garanti for meget porno med den tankegang. Her skal forståes, hvordan du får afsluttet daten på den måde, som er mest hensigtsmæssig for dig... Ind imellem kan denne del blive en anelse akavet, især hvis en af parterne ikke har lyst til en opfølgning af daten, mens den anden er helt oppe at køre. Tip; Er hun ikke interesseret, opfør dig da altid som en gentleman og vis de gode manerer, som du fik læst dig til i Emma Gads "takt og tone", aftenen forinden. Du ved nemlig aldrig om du render ind i hende og nogle af hendes mindre bly medsøstre ved en anden lejlighed. Så ville det være ærgeligt at miste chancen for en omgang på veninden, bare fordi du tidligere havde opført dig som en dårlig taber. Kvinder vil kalde en tankegang som denne udspekuleret, mens vi mænd bare kalder det sund fornuft. Hvad der end sker så hav i mente, at du skal kunne holde ud at se dig selv i spejlet dagen efter. Har du gebærdet dig således, at dette kan være svært, så undgå spejlene og sæt dit hår i en butiksrude på vej til jobbet.

Det skal nok gå! Forhåbentligt.... Husk, at det kun er et møde to mennesker imellem og at der er masser af kvinder, der gerne vil gå ud med en fyr som dig, på en første date.

Problemet viser sig derimod, når det kommer til at få dem til at bide på krogen anden gang.

Hvordan den første date har udviklet sig, ved kun du, ja og så pigen du var ude med, og hun ender vel også med at skulle have et eller andet at sige.. Hun får sikkert også det sidste ord, når alt kommer til alt...

Nu er der måske nogle spørgsmål der trænger sig på...

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil se hende igen?

Hvordan afviser jeg hende på en pæn måde?

Hvordan dealer jeg med en afvisning?

Har du ikke disse tanker, fortsætter du bare ufortrødent på din "datingcrusade" og springer over næste og sidste indlæg i denne netdatingtriologi, hvor vi forsøger at afdække disse spørgsmål.

Til jer andre....Hold gryden i kog, kavaleriet er på vej...


Alan

tirsdag den 27. januar 2009

Netdating del 1


"Ringenes herre" var en af dem og Stieg Larsson benyttede sig også af konceptet, som måske var direkte tyvstjålet fra den ældgamle Kinderægsfilosofi, nemlig at levere varen i dele af tre.


Her på bloggen har vi aldrig været for fine til at stjæle andres idéer, faktisk er det hele omdrejningspunktet omkring denne blog.


Emnet er, som titlen mere end antyder, netdating og du vil efter at have læst disse tre indlæg, forhåbentlig føle dig godt rustet til at træde ind i den virtuelle datingboksering.


Så lav lige et par strækøvelser, imens vi finder en hestesko til at lægge i hver af dine handsker...


Du er ikke meget for den slags svinestreger, da du går ind for fair play, siger du?


Manner, vi har en laaaang vej foran os...


Hører du til den ærlige type, så læs følgende indlæg og gå for G... skyld ikke i gang med at netdate, før du også har de to kommende indlæg at støtte dig op ad...

Er du semiplayer, er du velkommen til at kommentere med gode råd og opdateringer... Vi mandlige datere har brug for al den hjælp vi kan mønstre.

I de følgende indlæg, vil vi se lidt på de faldgrupper, der lurer i hver af de tre discipliner, denne datingtriathlon er inddelt i.

Men lad os gå til fadet og starte med overvejelserne i den indledende del...

  • Målsætning. Som altid, når du bevidst starter med at søge efter noget her i livet, er det første du skal overveje, hvad du egentlig ønsker at opnå med denne søgen. Der er et utal af forskellige dating sites hver med sit speciale, hvilket betyder at du, efter at have defineret dit endelige mål, må kigge lidt rundt. Søger du en sød, smuk og ukompliceret kvinde (med store bryster), skal du på biblioteket for at låne dig en bog om sagn og myter, men ellers er det vist som De gule siders slogan; "Findes det, findes det her". Husk at du sagtens kan søge flere ting på samme tid. Hvis du f.eks. opretter en profil på "Romanticsoulmateforevertobedating", udelukker det ikke sider som "SM analswingerpornstardating". Fordi du søger kærlighed, kan du vel godt have lidt sjov imens. Lad dog være med at bruge samme tekst eller billede på meget forskellige sites, da du uværgeligt vil falde igennem på mindst det ene.

  • Profiludformning. Når du har fundet den datingside, der passer bedst til dit ønske, skal du gå igang med at kreere din profil. Hardcore Facebook(mis)brugere kan springe denne del over, da de ofte allerede har en "rockstarbadassmotherf....blingblingprofile", og stort set bare skal sortere de bedste billeder fra, samt "nedpimpe" deres profil, for ikke at virke fuldstændig utroværdige ... Er du stadig med? Godt... Alle os andre almindelige dødelige, er nødt til at starte forfra. Her drejer det sig ikke om, om du skal stille dig selv i et bedre lys (pæn formulering for at lyve), men om hvormeget lir du kan slippe afsted med, uden at blive opdaget. Igen, gør dig klart hvad du ønsker at opnå og hav i mente, at du kan risikere at blive taget med Pinocchio næsen i kagedåsen. Tip; Jo, mere seksuelt betinget din søgen er, jo mere, bull host host shit kan du fyre af.

  • Billeder. Sidder du og overvejer om du skal have billede på din profil, kommer hjælpen her. Det skal du! Spørgsmålet er hvilke virkemidler du skal bruge for at se lækker ud, hvis du da vælger et billede af dig selv. Brug lidt lommeuld på en professionel fotograf, det bliver du glad for, ihvertfald i denne fase af processen. En sådan, vil i bogstaveligste forstand finde din bedste side frem og det er for de fleste af os nødvendigt. Det siges at vi mænd er visuelle, men tro mig når jeg siger, at det er vi ikke ene om. Forskellen er så bare, at kvinder også læser og lægger vægt på teksten. Ligner du Quasimodo dagen efter en fredagsbar, vil dine lyriske perler ikke nå kvindens øjne, da du allerede er kasseret og smidt i den store cyberskraldespand. Prøv at holde dig til et eller to billeder, det ene gerne af din nabo´s store Porche Cayenne. Når du kommer i din gamle Ford Fiesta, forklarer du hende bare noget med, at du har solgt den og venter på din kæmpe Mercedes kommer hjem fra Tyskland, hvor den er ved at få monteret et hav af ekstralir. Ja, det er et gammelt trick, men det virker stadig.... har jeg hørt.

  • Udvælgelse. Så er dit bagland iorden, og det sjove kan begynde... Nu er tiden inde til at udvælge de kvinder, som du kunne tænke dig at kaste din kærlighed, testikler, eller det er er værre, på alt afhængig af hvilket site du valgte.. Start selvfølgelig med billedet og husk at trække ca. 1 1/2 trin ned på skalen, da billeder som oftest er taknemmelige (bare se dine egne). Synes du om det, så gå videre til hendes profilnavn. Husk ordet z, stort set kun er gangbart i zebra og Zorro, og således aldrig må være en erstatning for bogstavet s. Kvinder har medtaget et af disse ord, er dog sandsynligvis ikke helt raske. Undgå også profilnavne som Mullepigen, Hornyshemale og EnteligæntQ. Gå derefter videre til teksten og husk at kvinder, til forskel fra mænd, skriver mere imellem linjerne end... hmm.. ja på selve linjerne. Tjek selvfølgelig hvor mange børn hun har skrabet sammen, hendes boligform og uddannelsesgrad. Er du inde på et sexsite... Nøjes bare med at tjekke om hun har store patter og/eller velformet røv. Alt andet er i denne sammenhæng fuldstændigt ligegyldigt.

  • Strategi. Hvad var fælles for Napoleon Bonaparte, Erwin Rommel og Herman Salling? De var alle store strateger, sidstnævnte har forøvrigt fået opkaldt en vej efter sig, mens de to førstnævnte har fået eftermælet sikret i kageuniverset, nemlig i form af Napoleonshatten og Rommelkuglen;-) Den store forfører Casanova skulle have sagt, at en mand skal behandle en dronning som en skøge og en skøge som en dronning. Det råd var så nok mest gangbart i tiden inden netdating. Jeg har ihvertfald haft dårlige erfaringer med mine mails sendt til pæne piger, hvor jeg startede med ordlyden; "Hvis jeg nu siger, at jeg har 400 kr. i lommen, som jeg ikke er bange for at undvære, hvad er du så frisk på at lægge krop til? Ligeledes har mine Shakespeare inspirerede mails, til profilnavne som "sleazyslut" og "Slugeralt", heller ikke kastet meget af sig. Lav din egen "rules of engagement" plan, som er skræddersyet til hvert enkelt site. Det bli´r du gla´ ve´.

  • Post. Her skal du udvise snilde. Kvinderne mistænker de fleste mænd for at sende en standardmail og deri har de da ganske ret. Selvfølgelig gider vi da ikke at krænge vores sjæl ud på 2000 karakterer, for så at få en mail tilbage med ordlyden; "Jeg er kun til skaldede tattofyre fra Vestegnen, men knuz;-)". Kunsten er at lave en standardmail, som er meget løs i sin opsætning, hvor du bruger standardvendinger som "god profiltekst, der gør mig nysgerrig", eller "du virker helt speciel-på den gode måde". Husk at smiger er den gangbareste mønt iblandt mennesker. Indimellem fylder du så lidt "custom made" tekst ind, hvor du benytter de stikord der sprang dig i øjnene, da du skimmede hendes profiltekst. Læs også de sidste linjer, da nogle kvinder lægger en fælde ud, idet de slutter af med at skrive deres navn. I det hele taget er det fint at kommentere på den sidste linje, da det (fejlagtigt) signalerer, at du tog dig tid til at læse hele teksten.
  • Efterretninger. Det er ikke for sjov skyld, at selv et land som Andorra har en efterretningstjeneste. Informationer er nemlig nøglen til succes i stort set alle livets aspekter. Her kan du med fordel evt. få lusket navnet på hendes Facebookprofil ud af hende, og så skamløst bearbejde alle de data, hun selv (ubevidst) har valgt at forsyne dig med. Find ud af hvem hendes venners venner er, hvad de laver, hvilke støttegrupper hun og hendes omgangskreds har joinet. Kun fantasien og din fritid sætter grænsen. Vær også omhyggelig med at formulere spørgsmålene, så de giver dig mest mulig info for pengene. Når du så er godt med i hendes interesse sfære, kan du begynde at tillære dig nogle færdigheder, som vil give dig et ekstra plus i hendes verden. Er hun f.eks vild med "Sex and the city", så gå ind på Wikipedia og læs teksten hurtigt igennem... Memoriser evt. disse navne; Carrie Bradshaw, Charlotte York, Miranda Hobbs og Samantha Jones, som efter sigende skulle være navnene på nogle af de medvirkende. Hun vil nok også spærre øjne op når du fortæller hende, at serien startede i 1998, sluttede i 2004 og bestod af 94 afsnit fordelt på de 6 sæsoner. Hun vil herefter begynde at fortælle om hendes yndlingsepisoder, og her skal du så stoppe hende, før hun får talt sig varm, og indrømme at du ikke har set serien, men at du bare havde hørt din exkæreste nævne disse ting. Hun vil være imponeret over, at du har lyttet efter hvad din ex. sagde. Slå ud med hånden og sig noget i retning af, "Det var noget der havde en betydning for hende, så selvfølgelig lyttede og huskede jeg". Hvis du ender i et fast forhold med hende, kan den vise sig at give bagslag, når du ikke kan huske hendes skostørrelse og glemmer hendes fødselsdage.

  • Arkivering. Det er ikke altid let at holde styr på de enkelte kvinders data. Gør dig selv den tjeneste at lave en mappe med de forskellige oplysninger. Ved de første kvinder virker det måske lidt latterligt, men tro mig, du kan hurtigt få brug for det. Noter hendes børns navne, yndlingstoiletpapiret og stedet hvor hun plejer at få lavet manicure. Bortset fra hendes børns navne er tommelfingerreglen, at jo mere ligegyldig detaljen er, jo flere points bliver der tilskrevet din opmærksomhedskonto, når du husker den. Næste dag kan man høre hende sidde i kantinen og fortælle om den fantastiske mand, der kunne huske navnet på hendes nyligt afgåede kælerotte. Drop hende forøvrigt, da hun helt sikkert har, i bedste fald, en særpræget tankegang.

  • Spillet. "Jeg vil gerne mødes med dig og da jeg er arbejdsløs uden venner, kan jeg alle dage, på de tidspunkter der passer dig, så du siger bare til". Skal vi prøve at gætte, hvormange dates sådan en fyr mon kommer på? De fleste kvinder vil fortælle dig, at de er dødttrætte af det spil, som ofte udspilles mænd og kvinder imellem. Det betyder så ikke, at de ikke har tænkt sig at spille det....Derfor skal du ikke blive frustreret, hvis der går en uge imellem deres mails til dig. De prøver bare at lade som om, at de rent faktisk har et liv, og ikke tænder for pc´en hver morgen inden de børster deres tænder, for liiiige at tjekke om der ligger et brev fra ham "direktøren" med den store Bmw. Vælger du også at følge denne taktik, er der lagt i kakkelovnen til et særdeles langstrakt tilløb. Jeg foreslår at du, for hvert af disse tusindeårsprojekter, har gang i et par mindre "bly violer". På denne måde spiller du både på kort og lang bane samtidig og det giver lidt ekstra tålmodighed i denne sammenhæng.

  • IRL rammer. IRL er en forkortelse for "In real Life", som alle hardcoredatere kender. Så spiller du datingjomfru her, kan du evt. med fordel lade som om, at du ikke er familiær med udtrykket. Vær opmærksom på, at kvinder på sider som "Engangsknald.dk" eller "Knepienbusk.dk", (den første eksisterer faktisk, mens den anden er sikkert på vej), er mere actionsultne og risikerer hurtigt at miste tålmodigheden ved den slags udmeldinger. Ved denne slags kvinder, skal du hellere opfinde nogle ord så de tror, at du virkelig har noget at byde ind med. Spil lidt overbærende når du forklarer hende at "AF", selvfølgelig betyder analfisting og spørg lettere indigneret, om hun er helt ny i dette univers. Da du er manden, virker det som regel bedst, hvis du vælger et sted for det første møde. Igen, vælg stedet efter hvad du håber at opnå med denne date, og hvad jeres kommunikation ellers har båret præg af. Er du en mand af få ord, kan du med fordel invitere hende i biografen eller et andet sted, hvor samtale vil blive tysset på og du således slipper for at blive udsat for gabende kedsommelige meningsudvekslinger. Med andre ord, vælg det forum som vil gavne dig mest muligt.

Nu er du godt igang og har således sikkert skaffet dig de første dates...



Men selvfølgelig lader vi dig ikke i stikken her...


I næste indlæg gennemgår vi den første dates do´s and dont´s, for så i tredie og sidste indlæg at slutte af med tiden efter denne.


Da jeg har et liv ved siden af denne blog, (ja ok, liv og liv, alt er jo, som man siger, relativt), kan der gå noget tid før anden del bliver lagt ud.

Har du et par kvinder linet op, og er du ikke helt sikker på hvordan du skal gebærde dig, så træd vande indtil del 2 kommer dig til undsætning...

Indtil vi ses igen, vil jeg ønske dig alt muligt held og ekstra meget lykke;-) Eller er det omvendt?

Alan

fredag den 23. januar 2009

Nostradamus



Michel de Nostradame, blev født d. 14. december 1503. Indtil sin død d. 1. juli 1566, nåede han at virke som læge, astronom og matematiker, men det var alligevel for sine profetier, at han vil blive husket som Nostradamus...

I det Herrens år 1555 udgiver Nostradamus bogen "Les Propheties", hvor han med sine firelinjers vers (quatrainer), giver sit bud på fremtiden.


Teksterne er en blanding af fransk, græsk, latin og italiensk og da versene ydermere er fyldt med anagrammer, initialer og underlige forkortelser, er det et stort rod som er særdeles fortolkningsvenligt..

Et eksempel på en af de "forudsigelser", der kickstartede hans profetkarriere er dette vers..



DEN UNGE LØVE VIL OVERVINDE DEN GAMLE
PÅ KAMPPLADSEN I EN ENESTÅENDE TVEKAMP
I ET GULDBUR VIL HAN GENNEMBORE HANS ØJNE
TO SÅR I ET, DERPÅ VIL HAN DØ EN FRYGTELIG DØD


I 1559 blev den franske konge Henry II dræbt af Jacques de Lorge i en lansekamp. Jacques lanse trængte igennem Henrys rustning, hvor den smadrede ind i hans øje. Han døde efter flere dage i smerte.

Nostradamus blev krediteret sin spådom af hoffet, imens en vred folkemængde anklagede ham for sortekunst og skjult protestantisme...

Han klarede dog frisag og skrev en del mere indtil sin død 6 år efter denne begivenhed.



Under omstændigheder, som jeg ikke kan komme ind på her, uden at jeg bliver nødt til at spore jer ned og slå jer ihjel, er jeg kommet i besiddelse af "den glemte bog", som absolut ingen og jeg skriver absolut ingen, vidste at Nostradamus havde skrevet.

Jeg har udvalgt 10 vers, der forudsiger dansk relaterede begivenheder i den seneste tid...

Da jeg heller ikke er så stiv udi gådeløsningens ædle kunst, har jeg smugkigget bag i bogen, hvor den gode Nostradamus har været så rar at skrive lidt flere stikord omkring begivenhederne.

Med disse har det været klart, hvad spådommene omhandlede og det kommer så også jer til gode.

Prøv at løse dem, inden du lurer nederst i dette indlæg...


Vers 1

I TIDEN OMKRING DET NYE ÅRTUSINDE
BLIVER TORDENGUDENS GALE SØN
KENDT SKYLDIG I FORDÆKTE LÅN
EN HALV SNES ÅR UDEN AT SE SOLEN


Vers 2

DET GAMLE TRÆ SPRINGER UD SOM LÆGE
ØDELÆGGER SMÅ MÆNDS MASKULINITET
LÆGGER UNGE KVINDERS SELVVÆRD I GRUS
STORE SKAT ENDER MED AT SAVNE MAMMON


Vers 3

SOLDATEN VIL TAGE FUGLEUNGEN MED SIG
MODSÆTNINGER MØDES OG BROK VIL OPSTÅ
FRA TYNDE KASSER SIDDENDE I BLØDE MØBLER
VIL DERES FÆRD BLIVE FULGT AF TUSINDER


Vers 4

EN TANKELØS KRONPRINS BRYDER UD
OG LAVER I HAST SIN EGEN ALLIANCE
TRUBADURERNE FALDER EN EFTER EN
ENDER SOM HOFNAR TIL SPOT OG SPE


Vers 5

DEN STÆRKE FREMADSTORMENDE STEN
VIL REJSE TIL LANDET AF MULIGHEDER
VENDER TILBAGE TIL FREIJA´S SAL I LÆNKER
SKYLD VIL BLIVE KASTET FREM OG TILBAGE


Vers 6

DEN UNGE SNARRÅDIGE PORT VED ØST
DRAGER MOD BYEN DER ALDRIG SOVER
KÆMPER MOD OVERMAGT I FLERE DØGN
ENDER PÅ TRONEN OG HYLDES SOM HELT


Vers 7

EFTER TID MED LYKKE OG FREMGANG
FALDER FORHÅBNINGER TIL JORDEN
HELE VERDEN VIL BLIVE HÅRDT RAMT
LANDET MED IS VIL BUKKE UNDER


Vers 8

EN DYB SKÆLVEN RYSTER FOLKET I NORD
KÆLEDYR ENDER MED AT LIDE OVERLAST
LAMPER DINGLER OG BILLEDER FALDER NED
DAGEN DERPÅ VIL FYLDES AF DYB UNDREN


Vers 9

HVIDE KORS VIL STÅ OVERFOR HALVE MÅNE
SVÆRDET BLIVER TRUKKET MOD SPIDS PEN
HAD SÆTTER STÆRKE SYMBOLER I BRAND
FORRÆDDERISKE TIDLIGE FØDE SÆLGER UD


Vers 10


EN MAND VIL BRUGE SIT SPINKLE POTENTIALE
OPRETTE TIDENS NYE FORM FOR SKREVNE ORD
KUN FÅ ØJNE VIL VISE DEN STORE INTERESSE
COSMONAUTEN VIL FORTSÆTTE UFORTRØDENT



Spoiler Alert! Spoiler alert! Spoiler alert! Spoiler alert! Spoiler alert!

Vers 1
Kurt Thorsen, søn af G.A.L. Thorsen, idømmes i 2000, 6 års fængsel for sin rolle i PFA skandalen.

Vers 2
Jørn Ege, også kendt som "Penislægen" er i øjeblikket anklaget for at have undraget Skat for ca. 14 millioner kroner.

Vers 3
B.S. Christiansen tager en storpivende Bubber med på nye eventyr.

Vers 4
Naser Khader bryder i 2007 ud af Radikale Venstre for at stifte kendispartiet Ny Alliance, som han, efter en del tumult og sågar navneændring, ender med at forlade sidst i 2008.

Vers 5
Stein Bagger bliver afsløret med fingrene i kagedåsen i IT Factory. Hr. Bagger sidder stadig varetægtfængslet for sin rolle i milliardsvindlen.

Vers 6
Den kun 22 årige Peter Eastgate vinder i 2008, den prestigefyldte World Series of Poker. Verdensmesterskabet afholdes, ikke overraskende, i Las Vegas og med æren følger 9,2 millioner dollars.

Vers 7
I sep 2008 går en af USA´s største banker, Lehman Brothers, konkurs og det var ifølg eksperter gnisten, der skulle til for at starte den verdensomspændende krise, som havde ulmet i noget tid.

Vers 8
Et jordskælv på ca. 4,7 på den åbne Richterskala rammer tirsdag d. 16. december Danmark. For øvrigt en begivenhed, som indtræffer ca. 6200 gange om året på kloden.

Vers 9
2006 er året hvor bølgerne fra Muhammed krisen virkelig går højt. Arla (som er udledt af det gamle danske udtryk, årle for tidlig), mærker boykotten på pengepungen og skriver i en annonce i Saudi-Arabien; "De år, vi har haft i jeres verden, har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i Islam".

Vers 10
Den behøver du da ikke at smugkigge for at gætte hva`?


Disse er som sagt et lille udvalg af nogle af bogens forudsigelser og hvem ved... måske er det ikke sidste gang, at den gode Nostradamus´quatrainer optræder her på bloggen...

Jeg er begyndt at nærlæse bogen for at se, om der ikke skulle være et lille 4 linjet digt med næste uges lottotal...

Jeg har lagt en seddel ind i bogen med dette vers.

Hvem ved om det kunne lykkes...

I TIDEN LIGE EFTER DET STORE KOLLAPS
RAMMER DEN POTENTIELLE NEUROTIKER
EN KÆMPE GULDÅRE AF EN LOTTOJACKPOT

KØBER SIG TIL UFORFALSKET KÆRLIGHED

Alan (med alle lemmer krydset) Jensen

søndag den 18. januar 2009

Join hands



Støttegruppen for "Polske havenisser glemt i skilift", fik aldrig den helt brede opbakning...



Da jeg ikke har så mange venner, der vil kendes ved mig offentligt, er følgende oplysninger diskret indhentet hos disse...

Så vidt jeg kan forstå, er der nemlig bastante mængder af støttegrupper, på de forskellige selviscenelsættelsessider som går under navne som "Facebook" eller "Myspace"...

Nu er der så startet en støttegruppe mod konflikten i Gaza og det kan vel ikke diskuteres, at det ville være fantastisk hvis der blev ro i den krudttønde.

Nu tænker alle os, der har stiftet bekendtskab med "The secret", nok på Moder Teresas svar, da hun blev spurgt om hun ville tale imod krig... Det havde hun ikke lyst til, men hun ville gerne tale for fred...

Nevermind....

Det er dog altid rart at se, når mennesker virkelig gør noget for at hjælpe andre og det ses jo tydeligt i denne sammenhæng.

"If you´re not part of the solution, you´re part of the problem", som det så smukt formuleres...

Det fede ved disse støttegrupper er, at det er muligt at være med på løsningen af mange problemer, da man bare skal klikke på linket, videresende og uptivupti (hvem sagde sko fra Gucci?),"You´re now part of the solution, and NOT part of the problem anymore".

Jeg har valgt at skrive citatet på engelsk af to grunde... Dels, da det lyder mere cool på engelsk og dels fordi jeg ikke kan finde ud af at oversætte det!

Men der er flere stakler, der har brug for støttegrupper...

Her taler jeg ikke om dem som støttegrupperne er rettet imod, men mere de mennesker der har brug for at profilere sig på den rigtige måde.

Det handler jo også i en eller anden grad om hvilke signaler, den der viser sin støtte ønsker at sende.

Da jeg anerkender, at du min kære læser (hej Vivian;-)), har en masse andre og vigtigere ting, at bruge din tid på, har jeg her fundet nogle idéer frem....

Hvad med støttegrupper til fordel for;


  • Minoritetsstøttegrupper. Det må være trist at have joinet en støttegruppe, der ikke har opbakning. Så trist at det er værd at vise sin sympati for. Lav evt. bare en gruppe der omfatter dem alle. Er der nok af dem, kan de ende med, på dette punkt, at blive en majoritet. Det gør støttegruppen for dig; Det har altid været politisk korrekt at udvise sympati for minoritetsgrupper, da det viser sociale empatiske tendenser.

  • Fallerede milliardærer. Lad os lige slå en ting fast... Millionærer kan også blive kede af det- især hvis de for et par måneder siden kunne kalde sig milliardærer. Vis din sympati og storsind, det hjælper intet for staklerne der nu må se sig nødsaget til at købe discountkaviar, men det får graderne på dit empatibarometer til at stige.... Det gør støttegruppen for dig; Du giver janteloven fingeren og det er hipt i disse dage.
  • Slagtedyr. Der er kyllinger derude som, på bedste nazimanér, er stuvet sammen på samlebånd og på vej ind i den store benudstandsningsmaskine. Støt alle dyr med et tilforladeligt udseende, resten kan de bare hakke i småstykker for din skyld. Det gør støttegruppen for dig; Det er meget "in" at kæmpe for dyrs rettigheder og mange kvinder tænder på mænd, der viser empati på dyrenes vegne.

  • Næsten lottomillionærer. Har du nogensinde vundet 6 rigtige i lotto, og således bare været eeeet sølle tal fra den store gevinst på et tocifret millionbeløb? Har du prøvet det, vil du vide hvor ærgeligt det så er at stå med en gevinstkupon, der kun er et par tusinde værd med den sammenligning i mente. Hvis det ikke burde kunne trække en sympatistøttegruppe, så ved jeg ikke hvad der kan... Det gør støttegruppen for dig; Denne gruppe har ikke den store signalværdi - indrømmet. Brug den evt. hvis du gerne vil sende et signal der spænder vidt, eller hvis du har "joinet" mindre end et par hundrede støttegrupper, hvilket sender signalet om at du er en egoistisk sjuft, der har nok i dig selv.

  • Nationale vartegn og klenodier. Den lille havfrue er sammen med pølsevognen under pres. Den lille havfrue, fordi hun er hmm... lille og pølsevognen, fordi vi er gået over til at spise shawarma og pizza, når vi vil mishandle vores krop med dårlig mad. Thomas Madsen-Mygdal ( Danmarks statsminister 1926-1929) er kendt for at have sagt; "lad falde hvad ej kan stå". Det vil vi lade stå for hans egen regning og med hjælp fra støttegrupper, krampagtigt holde fast i drømmen om dengang.... Det gør støttegruppen for dig; At være patriot holder til enhver tid., se f.eks Arla.... Nå nej, det var jo dem, der solgte det danske folk ud under Muhammed krisen, for at bibeholde deres exportmarked i den arabiske verden og få fingre i så mange Judasdollars som muligt. Skynd jer lige at lave en støttegruppe for folk med kvalme.

  • Ægteskaber. Der er en del ægteskaber der knirker i disse tider, men som man siger; Sålænge det knager, holder det... Og det knager på den store skala, heldigvis har vi krisen til at holde sammen på det hele, da de fleste par slet ikke har råd til at gå fra hinanden. Det gør støttegruppen for dig; Du viser med al tydelighed, at du er typen der støtter op om selv de mest håbløse projekter, og det er, som de fleste naive idéer, en rar tanke.

  • Folk med høfeber. Der er mennesker derude har det svært med pollen. De tilhører "allergikergrupperne" og der er næsten ubegrænset potentiale i disse grupper, da folk kan udvise allergiske reaktioner af næsten hvad som helst. Jeg har f.eks. rendt ind i en del kvinder, der hurtigt endte med at udvikle allergi imod min person. Det var ihvertfald det de sagde i dørtelefonen, når jeg lige kørte forbi for at tjekke om de var ok, efter de ikke havde besvaret de dusinvis opkald, jeg havde foretaget siden vores første date, den foregående dag. Jeg har efterfølgende tjekket lægehåndbogen, godt nok kun 08 udgaven, men kan intet læse om at kvinder skulle kunne udvikle den slags kedelige allergier. Det gør det bare så meget mere vigtigt at støtte op omkring, så vi kan få forskningsmidler til disse stakkels kvinder. Det gør støttegruppen for dig; Du rammer bredt og der er således god chance for, at de mennesker du forsøger at imponere, vil føle sig ramt af din omtanke.

  • Cool design. En støttegruppe for sejt design? Lad mig lige se... Jep, den er i vinkel. Det er så også samtidig en gruppe mod marokkopuder, klaphatte og chihuahua hunde. Det gør støttegruppen for dig; Du sender et signal om, at du har kvalitetssans, er feinschmecker og har dækket de fire nederste trin i Maslows behovspyramide. Det sætter ild i den modne karrieresinglekvindes begær, som flammer helt op, hvis du laver en "Kelly bag"støttegruppe. Bruger du denne idé, er det vigtigt at du også har et par "machostøttegrupper på tapetet, da hun sikkert ellers vil tage dig for homoseksuel og så er vi mere end to skridt tilbage.

  • Afgåede mennesker. Den ultimative pris man betaler for livet, er døden og det er da ufatteligt, at der ikke er nogen der har fundet på denne støttegruppe. Du ender selv med at være en del af støttegruppens målgruppe, så det kan vi kalde hjælp til selvhjælp. Har du brug for kendisfaktor, kunne navne som Victor Borge, Dirch Passer eller Harald Blåtand måske tage din gruppe til nye højder. Det gør støttegruppen for dig; Vi har alle mistet mennesker, der stod os nær. Støttegruppen kan naturligvis ikke bringe dem tilbage, men de kan sende et signal om at du har følelser, og at du ikke er bange for at vise dem.

  • Skilsmissebørn. Børn lider ofte væsentligt mere end forældrene ved en skilsmisse. Vis din sympati for disse og tilmeld dig gruppen. Børn er i det hele taget fantastiske i denne sammenhæng, da de her i Danmark udsættes for forfærdelig vanrøgt og det kan du udnytte til egen profilvinding. Børn med kun en bærbar pc, teenagepiger med et månedligt tøjbudget på under 3000 kr. og ditto drenge, som allerede skal være hjemme inden 02 i weekenden, burde have støttepotentiale. Det gør støttegruppen for dig; Har du en umulig teenager eller et overforkælet mindre barn, viser du klasse ved at have overskud til bare at klikke med musen og joine.

  • Læserløse blogge. Nogle vil måske sige at jeg hytter mit eget skind her, og jeg må da krybe til korset og tilstå at idéen lå lige for qua mine egne erfaringer her i blogosfæren. En del onde tunger vil ytre, at grunden til at jeg kun har en enkelt fast læser, (vinker til Vivian), er enten a) Manglende retoriske evner. b) Uinteressante og direkte kedelige emner. c) Kønsløs fremstilling. En anden del vil derimod mene, at det er en kombination af a, b og c. Hvad end grunden måtte være, er det en støttegruppe værd. Problemet er selvfølgelig bare, at hvis støttegruppen rent faktisk virkede, så min blog blev læst, ville jeg ryge ud af klubben. Det gør støttegruppen for dig; Absolut ingenting! I bedste fald endda...

Som du kan se er det en jungle derude. Nu har du værktøjet til at strikke støttegrupper sammen, der passer ind i profilen på den mand, du ønsker at fremstå som.

Nøgleordet er oftest empati, evnen til at forstå og sætte sig ind i andres følelser. Hvis det ikke følges op af handling, kan det selvfølgelig være en lidt flad fornemmelse, for de mennesker der trænger til støtten.

Den handling viser du så ved at klikke på "Join now", og så er verden pludseligt et bedre sted at være....

Afskedsdigtet er fra Shakespears "stormen".

"O wonder!
How many goodly creatures are there here!
How beautious mankind is!
O brave new world,
That has such people in't!"


Med god samvittighed...

Alan

lørdag den 17. januar 2009

Hjælp



Du gør det ikke spor lettere for mig
når du smilende ser herhen
imens du lægger dit hoved på skrå,
og måden du kærtegner dine ord
gør det overhovedet ikke lettere for mig


Det hjælper mig overhovedet ikke
når du holder mig tæt
og når hele dit væsen fortæller mig
at min hjerne bedrager mig,
ønsker jeg inderst inde at du har ret



Tingene ender med at blive svære
og du hjælper mig slet ikke
når du viser mig at du er speciel
så speciel og helt din egen,
hjertet forsøger at tage over



Hvorfor kunne du ikke hjælpe lidt?
nu står du bare der
med dit skønne kryptiske smil,
og dit vindende væsen
gør det på ingen måde lettere



Jeg ved hvad jeg burde gøre
men dine søde kys
og kærtegn kommer i vejen
hjælp nu bare en smule,
vi kunne gøre dette her sammen



Måske du har ret, jeg tænker for meget
dine øjne får mig til at glemme
fremtid, fortid og alt andet end nutid
du kunne godt yde hjælp
og gøre det lettere for os begge



Du får det til at se så legende let ud
ved du ikke at det er svært?
Hjælp nu bare denne sidste gang
sæt alle kvaliteter på hold,
og lad mig igen sidde bag roret

tirsdag den 13. januar 2009

Hvad hjertet er fyldt af....
























Karen Margrethe oplevede ikke den store interesse fra mændenes side, på hendes lille datinghappening....



Det er sjældent at jeg vælger et billede, der ikke i mine øjne preframer indlægget ganske glimrende...

Dette billede er dog en undtagelse... (Jeg er forøvrigt vild med de lange sorte hår på skambenet, eller hvad den slags nu kaldes!)

Jeg ville ikke kunne gætte, hvad der var lagt i godteposen, efter at analyseret dette hmm... særprægede billede...

Og så måske alligevel...

Mine tanker ville nok være ovre i afdelingen med forstyrrede kvindfolk og det handler dette indlæg da også om...

Hmm.. Har det egentlig ikke været en del af de foregående indlægs omdrejningspunkt?


Jo, og for at undgå at flaskehalsen kommer til at pege på mig, vil jeg skynde mig tilbage på sporet...

Her på Cosmo´s blog, har vi været igennem en masse tips, tricks og småfiflerier, med henblik på at sortere de kvinder fra, der mildest talt ikke vil give os den rigtige følelse i maven på den lange bane...



Indtil videre har vi været inde over at bruge hunde og sågar lytte efter, hvad hun fortæller os....

Det er altsammen meget godt, men når det drejer sig om at undgå kvinder der er helt afsporede, kan vi ingen chancer tage...

Så hvad har du ellers af strenge du kan spille på, for at blive advaret om den slags åndelige defekter?

Hvad kan røbe om pigebarnet har nogle ting i bagagen, du bare ikke har lyst til at se blive pakket ud?

Svaret ligger muligvis i hendes telefon.

Her taler jeg selvfølgelig ikke om at du skal tjekke hendes opkaldslister... Det er moralsk forkasteligt, snagende paranoidt og det forsyner dig sikkert ikke med de oplysninger, du leder efter i denne sammenhæng.

Lån hendes mobil og gå ind under "skriv beskeder". Sæt T9 ordbogen til, hvilket den sikkert allerede er, og se hvad der gemmer sig i mobilens ordbogshukommelse...


Måske kan vi til tider være en anelse barske og hurtige på aftrækkeren her på bloggen.

Derfor vil dette indlæg blive rundere i selve konklusionen, og ikke nødvendigvis råde dig til at tage benene på nakken, når de røde lamper blinker, men bare være en anelse på vagt...

Du ved selvfølgelig bedre og reagerer hurtigt og kontant, hvis du opdager at disse ord er gemt i hendes T9 ordbog....


  • 26258325556464. Hvis ordet "ANALUDBLOKNING" kommer frem herefter, er det et vink med en vognstang om, at I sandsynligvis har forskellige seksuelle præferencer. Frem for alt.... Lad hende ALDRIG binde dig under nogen omstændigheder. Dernæst skal du måske spørge dig selv, om det er noget du har lyst til at rode dig ud i. Jeg mener.... selvom hun forhåbentlig kun ønsker sin egen krop udsat for denne nazitortur, bliver det noget værre grisseri du, endda fra første parket, bliver vidne til. Tip; Sig hellre nej tak når hun spørger dig, om du er med på "lidt sjov".

  • 364337547836. Tallet ser, indrømmet, meget uskyldigt ud, men bag det gemmer der sig fyordet "ENHEDSLISTEN". Du kan også lige tjekke for nogle af de andre "Mickey mouse" partier, men vær opmærksom på at nogle af ordene kan være inkodede i forvejen. Jeg tjekkede min egen mobil med tallene 6423726, efterfulgt af 26642623 og da både"liberal" og "alliance" dukkede op på min skærm, blev jeg en smule stram i betrækket.

  • 72336667. Lagde du mærke til de tre sekstaller? I denne sammenhæng er det ikke kun overtro... Især ikke, hvis hun er sidst i trediverne og skruk! Tip; Tjek hendes mobil allerede på vej hjem i taxaen fra Søpavillionen, hvor du mødte hende til minutter forinden. Hvis ordet "SÆDDONOR" popper op, er du meget forsigtig hvor du, om jeg må være så fri, ejakulerer din genmasse.

  • 752333397. Kan ende med at stave til "SKAFFEDYR". Jeg har intet imod at blive kaldt Tigerdyr, luksusdyr eller bare "dit dyr", efter jeg med en fejende bevægelse har ryddet køkkenbordet og hevet hende.... nå ja, I har billedet. En kvinde, der søger et skaffedyr, har ligesom kært barn mange navne.. Et pænt et kunne være "golddigger", til de mindre pæne hører - nej, det er jeg borgerdyr nok til ikke at ville skrive... Lad os bare sige, at du med sådan en kvinde i sagens natur skal passe på finanserne og at absolut alt hvad hun foretager sig, bliver leveret med økonomiske modydelser for øje - spørgsmålet er bare hvornår fakturaen ligger i din postkasse.. Ak ja, gratis sex, kan sommetider være den dyreste slags af dem alle;-)

  • 6863765644. Tallene der staver "NUMEROLOGI", ser således ud og når jeg ser på energierne i tallene, står det mig klart at 28557448 ville passe bedre. At det så også staver "BULLSHIT", er da noget af et tilfælde:-) Kvinder der tror på den slags, er sikkert naive og utilregnelige. Naivitet er der i og for sig intet i vejen med, bare sørg for at hun ikke tager store beslutninger, små beslutninger, eller bare beslutninger i hele taget. Tip; Hvis hun prøver at forklare dig noget om emnet, skal du være på forkant og sige at du skam kender alt til det, men at jeres navnes fælles værdier gør, at I ikke egner jer til at tale sammen om den slags. Til gengæld passer hendes navn fint til, at hun knæler og giver dig et 2669562... Se, det er hvad jeg kalder god tal energi;-)

  • 32648757636. Lad os nu være ærlige... Der er absolut ingen klasse over "DAMHUSKROEN", så hvis ordbogen finder frem til dette ord, kan det være en ledetråd til at hun tænder på "vognmandstilen". Når du pludselig finder dig selv siddende arm i arm med Connie og Jonnie på Vin og ølgod, mens du synger "sejle op ad åen", skal du ikke glemme at jeg advarede dig.... kammerat!

  • 845796782743. En kvinde med ordet "TILSYNSVÆRGE" i sin T9 ordbog, kan faktisk være et bekendtskab værd - alt afhængig af forbrydelsen, der gjorde hende fortjent til spjældturen, med dertilhørende social rehabilitering. Hvad nu hvis hun havde stjålet og skrællet luksusbiler, for at sælge dem til højstbydende? Ja ja, det er da forkert og alt det der, men det ville da være lidt cool med sådan en kæreste...Så ville du også føle dig lidt mere sikker på vej hjem fra Helsingør en sen nat, da hun sikkert kunne reparere hvad der end måtte gå i stykker på din bil. Tip; Det er sandsynligvis ikke noget så cool og i sidste ende viser det måske, at hun var inspirationskilden til "Malenesangen". Isåfald, hæv forsikringssummen på alle dine ejendele.

  • 567362 262248. Dette er to ord, og jeg vil råde dig til at gå efter "LORENA" for derefter prøve de næste seks cifre. Viser de sig at kalde "BOBBITT" frem, så er det nu at du skal spidse ører... For de læsere, der undrer sig over denne udmelding, kan jeg fortælle at den gode Lorena i 1993 skar sin mands penis af, imens han sov og smed den i en skraldespand nogle blokke væk fra deres fælles hjem i Virginia, USA. John Wayne, som manden hed, havde vist været lidt af en sjuft, men alligevel... Du ved aldrig om hun en aften ligger og tænker, at du vist var en anelse langsom til at benægte, at hendes røv så stor ud i de bukser... Tip; Fjern alle skarpe genstande i husstanden og sov højst med et øje lukket ad gangen.

  • 2766329 7877678. To ord igen og denne gang er det måske ikke så skræmmende, til gengæld kan ordene "BRØNDBY SUPPORT" sikkert få dine tæer til at krumme sig i skoene. Det er fint nok med kvinder der kan lide at se fodbold, og det kan de så hygge sig med, imens du foretager dig noget fornuftigt, såsom at downloade porno fra nettet eller lign. Men går de så meget op i det, at de ligefrem er med i en fanklub, kan de også finde på at male sig i hovedet og den slags. Tip; Har hendes hold tabt, hold da lige lidt igen med smarterøvsreplikkerne.

  • 75333833523. Disse tal bare ikke udløse ordet "SKEDEUDFLÅD". Skulle det alligevel være tilfældet, så fortæl hende at du har fået lidt svamp på tungen, så du og kun du, lige må tage en pause fra aktiv oralsexuddeling. Tip; Find hendes hipsters i vasketøjstøjskurven og se efter sneglespor. Du kunne jo være heldig, at hun bare havde deltaget i en smsquiz, hvor kodeordet var.... aaaaarrrrgghh, den tror vi nok bare ikke på, vel?!

  • 79956728 395273782. Har hun sendt en sms, hvor hun har brugt ordene "PSYKOPAT EXKÆRESTE", kan du være ude på dybt vand. Tip; Kig dig konstant over skulderen og gå i løsthængende tøj, så der er plads til din skudsikre vest indenunder. Øv dig desuden på at sige; "Hende der? Hende har jeg aldrig set før", det kan være at du får brug for det...

  • 2782733262. Det er nok ikke det første hun fortæller dig, men dukker ordet "SQUAREDANS" op efter, at du har indtastet disse cifre, har I sikkert forskellig definition udi, hvad der menes med at være en djævel på et dansegulv. Det skal du have i mente, hvis hun inviterer dig til en "sjov" aften i byen med hendes dansevenner... Tip; Det er nok en sti du ikke har lyst til at vandre på, så fake et ildebefindende hver gang hun spørger, indtil hun springer ud og du herefter ærligt kan fortælle hende, at det slet slet ikke holder!

Det er jo selvfølgelig også muligt at søge efter positive ord, der bare forstærker dig i din tro på, at hende her.... hun er den helt rigtige.

Jeg er nu selv igang med at finde ud af, hvordan jeg sletter en del ord fra min mobilordbog - Jeg kunne jo gå hen og møde en kvinde, der havde samme syge tankegang som jeg har...

2626

fredag den 9. januar 2009

Penge er kun papir


Selv i de mest velhavende kredse, kradsede krisen i bogstaveligste forstand også, da hundrede dollar sedlerne blev erstattet af enere...



Det siges, at øjnene er sjælens spejl og det er sikker meget rigtigt, men vil du se folks inderste tanker, så giv dem penge i overflod.



Penge er jo kun midlet til at opnå dine drømme og ønsker...

Så hvad ville du gøre, hvis du havde absolut ubegrænsede økonomiske resourcer?


Her taler vi ikke om semifattigrøve med et par millioner på bogen..


Okay, hvis du havde fantasillioner at lege med, hvad kunne du så gøre?

Her er nogle idéer ...



  • Bortskaf Amager. Denne idé har jeg haft i mange år og skulle jeg nogensinde komme til muffen "big time", ville det være min handling nummer et. Det er noget med at afmontere broerne og så ellers få et par hundrede slæbebåde til at trække Amager til f.eks.Polen. Amager vil, for modtagerlandet, virke trøstesløst og i bedste fald uinteressant, men det sikkert er ikke noget, som ikke kan ordnes via en gi gan tisk økonomisk kompensation.

  • Vind talentshows. "Og vinderen er....". Det siges at alle har sin pris, således også Blackmann, Simon Cowell og sågar David "Nightrider" Hasselhoff. Der vil nok være nogle, der undrer sig hjemme i stuerne, efter at du har vundet "Stjerne for en aften", "X factor" og "Vild med dans". Sidstnævnte, endda efter at have forsøgt dig med lidt hjemmestrikket electric boogie med "ormen", som det absolutte højdepunkt

  • Køb ægte kærlighed. "Man kan ikke købe ægte kærlighed, men man kan købe noget der minder til forveksling". Den der fandt på dette citat, havde bare ikke penge nok, eller var for nærig til at betale prisen... Jeg har tænkt mig at købe ægte kærlighed, og uendelige mængder af den..

  • Bliv celeb of the celebs. "Hvem? Paris Hilton... Hmm.. Er det ikke hende den tynde blondine, der henter morgenbrød til mig? Lej Beckham som din private fodboldtræner og spil poker med Paven. Er det ikke nok, så køb alle sladderblade i verden og sæt konsekvent dig selv på forsiden.

  • Køb kvalitetstid med børnene. Der tales meget om kvalitet i disse dage og hvis der er en ting du ikke skal spare på, er det kvalitetstid. Har pigerne lyst til at lege "Indiana Jones", så få Harrison Ford på første fly. Når I spiser hjemme, er Jamie Oliver jeres "mor" i køkkenet - Køb i det hele taget de mennesker og ting som du og dine børn bedst kan lide... og så siges det at jeg ikke er nærværende;-)

  • Rekonstruer minder. Der er garanteret begivenheder i din fortid, som du gerne havde set anderledes. Udvælg nogle scener som du gerne vil rekonstruere, og tag til Hollywood. Her hyrer du Brad Pitt til at spille møgungen, der snuppede din første kæreste (Halle Berry), lige inden skoleballet, hvor du havde regnet med hård petting på et af toiletterne. Spoiler alert! Det går mildest talt anderledes denne gang!

  • Få oprejsning. Er du blevet mobbet? Hvem er ikke det... Jeg husker da at have stået med tårer i øjnene og snottet hængende i guirlander, imens jeg forgæves kaldte på min mor. Jeg mener stadig ikke, at gutterne kunne være bekendt at drille, bare fordi jeg ikke kunne puste alle lysene i lagkagen, på min 35 års fødselsdag, ud, men nok om det... Har du penge nok, kan du få dem til at give dig en undskyldning. Prøv først med det gode, og hvis det ikke virker, så køb lidt "Don Corleone style" overtalelse.

  • Shop vildt. Med Powershopping, taler jeg ikke om et par Mercedes´er eller lystyachts. Det kan enhver småmilliardær gøre. Tænk større... Hvad koster Frb. have, Mærsk eller en hyrdetime med prinsesse Mary? Danny Kaye udtrykte det således; "Penge alene gør ikke lykkelig, man må også have aktier, guld og ejendomme... Når andres tankegang er således, kan du få hvad du vil, med følgende motto; "Vil du over andres resourcer have rådighed, så benyt dig af menneskets trang til grådighed".

  • Afvis modeller. Payback time! Nu er du blevet ydmyget længe nok af alle de smukke kvinder, faktisk også af de mindre smukke og nu når alt kommer til alt, også af de deciderede grimme. Det er det indre der tæller, altså det indre i din bankbog... Når du først et par gange har fået spærret Champs-Élysées, Bond street eller 5th avenue af, så pøblen ikke forstyrrer dig mens du shopper lidt tekstil, vil alle kvinder kunne se dit værd. Så er der frit valg på alle hylder, og det giver dig muligheden for at være kræsen, kræsen... KRÆSEN!
  • Tving folk i knæ. Denne her skal forståes bogstaveligt. Med mine sølle 1,63 meter rager jeg ikke just op i landskabet, men det kan der ændres på. Jeg ville betale alle for at gå på knæ, når de var i min nærhed, og mærk hvordan jeg voksede som person. Jeg ville smide lidt ekstra i bøtten og få dem til at kalde mig øgenavne som "Lange Jan" og "Hightower". Du har sikkert også nogle fysiske ting, som du kunne tænke dig var anderledes, men som du har svært ved at lave om på. Er dit syn f.eks stærkt nedsat, og er du bange for laseroperation, kan du bare betale alle andre for at bære Colabunde som briller.. Har du ikke fantasi, så ansæt nogle der har det.

  • Nedgrader andres personligheder. Denne er i tråd med den foregående og er skåret efter modellen, som tager udgangspunkt i at sænke de andres niveau, for at hæve dit eget. Dette kan du iøvrigt gøre i mange sammenhænge... Hvor tit skal jeg minde dig om, at du har ubegrænsede midler?? Og hvad er uendeligt minus en endelig del? Jep, stadig uendeligt, så lad dig ikke begrænse af noget.

  • Bliv udødeliggjort. I 1992 bød Alex Brask Thomsen 250 millioner kroner for at få opkaldt Nørrebrogade efter sig. Københavns kommune endte dog, efter noget betænkningstid, med at afvise tilbuddet. Selvom 250 millioner lyder af meget, er det meget mindre end de 600.000 milliarder Euro, du byder verdenssamfundet for at få solen omdøbt efter dig. Er det stadig ikke nok, så smid et par ekstra nuller bag, indtil du hører børnene synge "I Østen stiger Cosmo op......." (indsæt selv dit eget navn).


Nu sidder der nok nogle små fessorer bag skærmen, og indvender, at hvis du bliver ved med at kaste om dig med penge på den måde, vil alle blive rige og du således ender med at devaluere din egen magt.



Til de uudholdelige bedrevidende typer, vil jeg sige...


Kommer jeg nogensinde så kraftigt til penge, køber jeg mig til titlen af verdensleder og gør den slags dumme kommentarer ulovlige..


Så kan I lære det, kan I...


Med stadig retorisk begrænsede midler..


Cosmo

søndag den 4. januar 2009

Snushunde



Jeg så lige i tv-avisen i går aftes, at Skat er igang med at oplære hunde til at opsnuse pengesedler.

Disse skal sættes ind i lufthavnen, for at bekæmpe personer der smugler store pengesummer ud af landet, som bla. menes at skulle videregives til terrororganisationer.

I Storbritannien har man allerede held med hundene, som endda kan kende forskel på euro og dollars.

Det åbner jo en helt ny verden for alle os singlefyre...

Når vi turer rundt i byen, har vi kun vores syn og sunde fornuft at forlade os på...

Den lader vi lige stå et øjeblik... Sund fornuft??! Jeg tillader mig at le.

Vi har brug for hjælp, massive rå mængder af hjælp.

Derfor er jeg gået igang med at oplære hunde, der kan snuse sig frem og advare mig mod kvinder der;


  • Vil tale før sex. Det er rart at konversere, men hver ting til sin tid. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis hun taler frækt og det skal du lære din hund at sniffe forskel på. Alt andet tale er "no go"!

  • Vil tale efter sex. Når I er færdige med sex, er det ok at nusse og et enkelt "sov godt" kan da også være på sin plads, men store filosofiske udredninger og især diskussioner om alt og ingenting og vind og vejr, er ikke noget vi er vilde med. Sørg for at vovse lærer at skille den slags fra, og smid så en ekstra godbid i "Vuffers" madskål, når den redder dig fra den slags.

  • Har en sygeligt jaloux rocker ex. Det er ikke noget de fleste kvinder vil oplyse dig om som det første og her bliver du glad for din hunds evner. Trofast sparer dig for at blive truet på livet af en overtusset psyko - i bedste fald. Hvis din hund virker i tvivl, se da ordentligt på pigebarnet... Er hendes hår langt og unaturligt blondt, har hun amagerplade, guldkæde og måske en tungepiercing, er der endog gode chancer (læs risiko) for, at du kan løbe ind i ballade.

  • Har fire børn med fire forskellige fædre. Det er ikke altid at det går som præsten prædiker, og jeg skal da være den sidste til at råbe op om, ikke at tage ved lære af sine fejl, da jeg er blevet gift og skilt to gange....... med den samme;-) Lær alligevel din hund at opsnuse manglende dømmekraft og kvinder med en hektisk hverdag i hjemmet. Her kan du selv hjælpe lidt til ved, hvis I f.eks mødes til en 100.000 watts punkrock koncert med stagediving og skallenikning, at sige noget som; "Her er ellers godt knald på hva´?". Hvis hendes svar er noget i retning af; "Njå, det er da stille og roligt", har du en idé om at der kan være, for dig, stressende omstændigheder i hendes liv.

  • Kan lide at ryge hash et par gange om ugen. Her kan du måske bare låne en af politiets narkohunde, der sikkert kan lugte skidtet i hendes blod. Har du glemt hunden hjemme, kan du evt. lige nævne; "at du håber på, at politiet snart rydder Fristaden og smider hippiefjolserne ud i det virkelige liv. Du vil herefter sikkert ikke være i tvivl om hendes ståsted...

  • Drikker øl direkte af flasken. Der er få ting der er mere "prollet", end en kvinde der drikker en øl af flasken. Faktisk tror jeg, at Marie Antoinette havde haft en chance for benådning, hvis hun ved sådan en handling havde vist folket, at hun inderst inde tilhørte pjalteproletariatet. Den idé fik hun ikke og tja, så mødte hendes hals guillotinen d. 16. oktober 1793. Lær også din hund at sniffe efter kvindelige Brøndbyfans, da disse ofte tager proletartricksene til nye højder.
  • Tror på englehealing og kaffeposetydning. Hun er ikke rask og det er der ingen grund til at bruge dage på at finde ud af. Det kan din veltrænede hund fortælle dig i løbet af et splitsekund, da den er oplært i at opspore psykiske lidelser.

  • Har et særdeles veludviklet prinsessegen. Er hun typen, der vågner op med ondt i ryggen efter at have... ja den historie kender vi alle og til forskel fra eventyrene, er det ikke et plus i den virkelige verden, at være totalt afhængig af andre. Sæt din hund til at snuse lidt til TvBaronesse Caroline Fleming, så den kan genkende en sådan karakterafviglse i en kvinde du ellers fatter sympati for i det virkelige liv. Vær dog opmærksom på, at den kære Caroline sikkert får din hund til også at genkende lugten af overflade, snobberi, arrogance og mislykkede forsøg på at virke empatisk og intelligent.

  • Søger bekræftelse hvert andet øjeblik. "Synes du at jeg er smuk, synes du, arjj gør du?". Enhver mand, der har haft en kæreste i de spæde skoleår, vil sikkert kunne genkalde sig denne type. Der er dog kvinder der stadig har brug for konstant at høre, at de smukke, dejlige, slanke, unge eller hvad de nu er usikre på, om de er. Træn din hund til at reagere på uudholdelige omklamrende kvinder og slip for at tælle til 150, når hun ringer for ottende gang mens du er i bad, for liiiige at høre om du stadig er vild med hende.

  • Ikke har en selvstændig mening. Det er den slags kvinder, der "bare gerne vil have det samme som dig", når I er ude at spise. Det bliver du hurtigt træt af, da en sådan kvinde ikke vil udfordre dit intellekt. Få din hund til at spore hende ned og invitér den ud istedet.

  • Der ikke kan holde aftaler. Jeg mener engang at have hørt Adolf Hitler nævnt som ophavsmanden til citatet;"Aftaler er til for at blive brudt", eller var det regler? Nevermind... tomato - tomato... Ikke at kunne overholde sine aftaler, viser manglende respekt og engagement, med mindre selvfølgelig, at hun f.eks ikke har lært klokken. Giv hende evt. en chance hvor du langsomt fortæller hende, at når den store viser står på..... Du kan også bare sætte hundens snudesans til at spore ligegyldighed og slippe for den slags.

  • Staver sig igennem Pixibøger. Jeg har skrevet det før og skriver det gerne igen. At kunne læse og skrive er ikke bedre, end at kunne sy patchwork eller luge ukrudt... Vent... Hvem prøver jeg at narre her? Jeg ville lære min hund at advare mig mod kvinder, der ikke kan kapere(r) nutids r reglen.

  • Spiller kostbare. Kvinder må gerne være ærbare, sårbare og helst bærbare, men kvinder der spiller kostbare er som regel dødsyge. Det er en klassisk lose/lose situation, da de enten er kostbare og så bliver det en langsommelig og dyr affære, eller også spiller de bare en rolle. Træn din hund til at fange de dårlige vibrationer og undgå at spilde en masse tid.

Kan vi lære hunde den slags, er de i sandhed mandens bedste ven.

Spørgsmålet er så selvfølgelig, om der efterfølgende er nogle kvinder tilbage...

Er der ikke det, så gå en tur med din hund, hyg dig med børnene og rejs med dine venner... Nå ja, og sæt så et billede af din højre hånd i din tegnebog...

Alan (der er intet så skønt som en vuffelivov) Jensen.

fredag den 2. januar 2009

Husker du, så glemmer jeg..... alt!




I Christopher Nolan´s "Memento", fra 2001, spiller Guy Pearce en mand, som efter et overfald, hvor hans kone bliver voldtaget og dræbt, har mistet sin korttidshukommelse.

Han kan huske alle begivenheder inden overfaldet, men nye minder sletter hans hjerne efter ca. ti minutter.

Vi følger hans jagt på morderen, som bliver besværliggjort af hans manglende hukommelse.

Når han finder en vigtig brik i puslespillet, får han ledetråden tatoveret på kroppen, og han ender med at blive et omvandrende spil "Cluedo".

Da han forstår, at denne fatale mangel gør ham til et let offer for bedrag, tager han polaroid billeder af de mennesker han møder og skriver bemærkninger på bagsiden.

Filmen er i mine øjne et mesterværk, dels pga. plottet der er djævelsk godt skruet sammen, dels måden den er fortalt på, som veksler mellem fortid, nutid og ind imellem sågar skildres baglæns...

Hvis du ikke har set den, så tag dig en aften fri og gør dig klar til en oplevelse...

Har du set den, så se den dog igen!


Filmen fik mig til at tænke over, hvor vigtig vores hukommelse er.


"Skal du virkelig se en film, for at tænke den tanke?", udbryder en herre i skotskternet habit og sygekassebriller, fra en af de bageste rækker.

"Hvis du er så klog, hvad laver du så på et usselt site som dette?", er mit svar, der får manet opstanden til jorden...

Nu er det så jeg ihukommer citatet; "Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget".


Det får mig til at reflektere over to ting....


Jeg lider ikke af korttidshukommelsestab - eller også gør jeg og bliver bare ved med at glemme det...

Og hvis jeg gør, hvad gemmer der sig på plussiden?


Her følger en lille liste...



  • Overraskelse. "Og så sagde hun..... Det var naboens ged klædt i lædertøj". Hvor ofte hører du en ny historie eller vittighed, som overrasker dig? Sjældent ikke? Hvis du er til Linje 3 genren, vil du måske sige aldrig... Derfor vil det være en klar fordel med korttidshukommelsessvigt, da du vil kunne grine af de samme historier "over and over again".

  • Selviscenesættelse. Her er det vigtigt at være skarp. I dine klare øjeblikke skal du bestille div. fake diplomer, så du til sidst selv tror på, at du er uddannet atomfysiker, pilot, navyseal, advokat og sågår certificeret ballondyrsklovn. Bestil evt. også nogle pokaler og få dem til at gravere dit navn under titler som "Århundredets sportsmand", "Heavyweight champ of the world 2007", og "Playboybunnyhumper of the year 2000-2008". Det er en helt ny udgave af "fake it till you make it", som vi her kunne omskrive til "Decive it till you belive it".

  • Fritagelse for pligter. Hvor tit tror du, at hun ville sende dig afsted efter alverdens indkøb? Det ville nok begrænse sig, efter de første par gange hvor du kommer tomhændet hjem, efter at have været væk i en time. Da hun irriteret spørger til Fakta, slår du ud med hænderne og siger med vrissende stemme "fakta, om hviket emne?".
  • Hurtig bedring. Har du prøvet at slå dig over fingeren med en hammer? Lad være med det, det fører intet godt med sig, men kender du så også følelsen af at se handlingen gentaget for dit indre blik? Det gør det endnu sværere at glemme den bankende finger. Havde du glemt din lille smutter efter ti minutter, ville du tænke; "Hmm... jeg har ondt i fingeren... nå, det må være noget jeg bilder mig ind", og så ville den lille sag være ude af verden.

  • Låneafbetalingsfrihed. Lån penge af dine venner og bekendte. Du kan hudløst ærligt sige, at du ikke mindes at have lånt penge af dem og henholde dig til "påstand mod påstandsreglen". Selvfølgelig vil dine venner tage lige så meget afstand fra dig, som Se og Hør tager fra god presseskik, men da du alligevel har glemt alt om dem ti minutter efter, er det vel ikke noget der plager dig. Lad være med at køre samme strategi overfor banker, realkreditinstitutter og indvandrerbander, da disse ikke anerkender denne regel. Sidstnævnte kan som analfabeter (ikke at forveksle med anal-fabeter), jo slet ikke forholde sig til skrevne regler, der ikke engang inkluderer et "fååårrrrking".

  • Ingen vanesex. Vi kender vel alle til fænomenet mht. sex, der ender med at blive ensformigt. Hvis du ikke gør, er du sikkert enten single, nyforelsket eller enfant terrible uden seksuelle hæmningerne af nogen art. Med manglende korttidshukommelse bliver det en ny og spændende oplevelse hver gang. Når I spiser sammen, får du også muligheden for igen og igen at tænke den tanke, som alle mænd tænker på 1. date... "Gad vide om, hvis jeg spiller mine kort rigtigt...;-)

  • Tolerante omgivelser. Dine omgivelser vil blive nødt til at vise overskud og du vil modtage næsten ubegrænset hjælp, da det ofte vil være forbundet med større arbejde at sikre tingene udenom dig, end selv at udføre den givne handling. " Vores bil er bakket helt op til muren, så ikke sæt den i bakgear og husk så, at du ikke må give vores kreditkortsoplysninger ud til.... ved du hvad, bare giv mig bilnøglerne og hyg dig lidt til jeg kommer tilbage", er sætninger du vil høre ofte.

  • Ny garderobe hvert kvarter. Her er der tale om to fluer med et smæk, da din kæreste vil elske dig for denne feature i din person. Hun går nemlig bare ind i dit skab, pakker et par af dine skjorter ind, lægger dem i hendes fyldte poser og vupti, så har hun også tænkt på dig under hendes marathonpowershopping. Du bliver glad og forundret over hvor godt hun kender din smag og da hun har dobbelt tøjbudget, er der ikke et øje tørt i det lille hjem.

  • Ingen "Hvad mente du da du sagde...?" samtaler. Kvinder elsker at gøre parforholdsstatus og det er sjovt nok oftest om natten, hvor du, hvor vildt det end lyder i hendes ører, mest har lyst til at sove. Så har du sagt et eller andet i sjov og spas for tre uger siden, er det lige nu hun gerne vil have en forklaring på, hvad du lige præcis mente med sætningen "Nej, det er kun hendes mentale hårfarve der er blond, hun er skam brunette- helt ned til de lange hår omkring det brune øje". Hun ved at det er formålsløst at hive den frem igen, da hun hvert tiende minut vil høre dig sige... "Undskyld kan jeg få spørgsmålet igen?".

  • Lyst sind. Depressive tanker kræver tid, energi og en god hukommelse. Du kan simpelthen ikke nå at oparbejde en god depression på ti minutter. Det er en følelse der hele tiden skal plejes og holdes ved lige. Det er uhyggeligt svært at opretholde en depression, hvis du ikke hele tiden minder dig selv om, at du skal fokusere negativt.
  • Fri for endeløs skoshopping. Du er ikke sjov at have med på shoppetur, hvis hun hele tiden skal holde øje med, at du ikke er stukket af og forvirret render rundt med tophue i Fields. Så er det meget lettere at parkere dig hjemme foran tv´et, med en æske fyldte chokolader og det er et bytte vi straks siger ja tak til.

Indrømmet, der vil nok være flere sukater end chokoladestykker i den bolledej, vi ville kalde mistet korttidshukommelse, men som altid gælder det om at tænke positivt og se mulighederne istedet for begrænsningerne.

Som sædvanlig flyver klichéerne, som svalerne, lavt her på Cosmo´s blog... Gad vide om vi får regn?

Det er dog værd at holde sig for øje, at der som regel ikke går kliché ud af et citat, uden sandhed.

Nok om det, forhåbentlig får du aldrig brug for denne lille guide og gør du - har du helt sikkert glemt den.

Vi har alle ting vi husker bedre end andre-det kaldes selektiv hukommelse, og det kan du tænke på, når du ikke kan huske hvilket skonummer din søster bruger, eller hvad naboens sumatraskildpadde hedder...

For som man siger; "Du lider ikke af alzheimers, hvis du kan huske hvordan det staves".

Med det i mente vil jeg liste i seng, og drømme om minder fra en fjern tid og om roser uden torne.

In memory...

Alan

torsdag den 1. januar 2009

WhateverTube


Det var ikke alle FitnessTube´s brugere, der var topatleter.




Februar 2005 slår tre tidligere ansatte hos "Pay Pal"dørene op for et websted, hvor brugerne kan uploade, se og dele videoklip. Sitet, som de navngiver "YouTube", er allerede i november 2006 så stor en succes, at Google er villig til at betale 1,65 milliarder Dollars for rettighederne.

Det får de så lov til og de tre herrer kan stadig ses med brede smil og armene højt hævet i vejret...

Indenfor kort tid, følger sider som "Redtube og Porntube" efter. Det er sider som henvender sig til det mere voksne publikum - har jeg hørt;-)

I aftes, da jeg researchede til et kommende indlæg, (ja, det gør jeg faktisk), endte jeg ved et tilfælde på siden "Kristendom.dk".

Google tager dig ind imellem tider steder hen, som du aldrig havde drømt om at besøge;-)

Der erfarede jeg, at der var startet en side der hed "Godtube".

Kristendom.dk anmeldte sitet således; "GodTube har skabt en stemningsfuld bedemur i cyberspace".

Hold da op, det lyder øeh... anderledes...


Nå, som altid kom jeg til at tænke på, hvordan jeg kunne spinde lidt guld på dette nye fænomen..


Da stort set ingen læser denne blog, er jeg ikke nervøs for idéhapseri, men skulle der alligevel have forvildet sig en læser herind, er du velkommen til at finde inspirationen her;-)


Her følger en rå skitse over mulige hobbytubes, der kan ende med at give os råd til vores nuværende levestandard...


  • BingoTube. Siden henvender sig nok mest til den ældre del af befolkningen-læs "tudsegamle" og der består udfordringen i, først of fremmest at lære de gamle nisser at tænde for pc´en, dernæst at kunne logge ind på dit site. Da INGEN i den alder vil kunne finde ud af at oploade video, må du og dine ansatte fare land og rige rundt for at optage bingostævner. Lav nogle fakeprofiler, så de gamle tror at de ser videoer, der er optaget af andre gamle. Husk at ryste på hånden under optagelserne.

  • PokerTube. Poker overhalede for et par år siden porno i at være det mest googlede ord på nettet. Det siger noget om, hvor syg denne verden er ved at blive, men det siger også noget om potentialet i dette site;-) Brugerne er ofte yngre mænd, der er vilde med at vise hvor cool pokerhajer de er og vil derfor oploade i et væk. Det er imidlertid ikke så sikkert, at de gider at bruge tid på alle de andre tosser, som selvfølgelig spiller meget dårligere end dem selv, (forøvrigt sjovt at alle mener, at de spiller bedre end gennemsnittet). Ansæt evt. nogle til at klikke deres hits op, så de tror at deres pokervideoer rent faktisk bliver set af andre.

  • PetTube. Et site med folk der ser på hinandens kæledyr? Hmm... God idé, når jeg selv skal sige det. Målgruppen er teenagepiger, der gerne vil vise deres nuttede guldhamstere og pungrottelignende hunde frem. Det er et site der vil passe sig selv, så start det op og gå videre til næste hobbyTube opstart, som kunne være..
  • BoringTube. For folk der virkelig keder sig. Målgruppen er middelaldrende mennesker, som savner programmer som Big brother. Brugerne kan oploade og se andre mennesker, kede sig måske endnu mere end de selv gør. Sitets svaghed er, at ingen brugere oploader videoer, da forsiden jo gør tricket glimrende.

  • FCTube. Her er der tale om fodboldfans, der oploader videoer af deres favorithold og sviner de andre klubber til. Sitet er domineret af generel dårlig stil, tøjmæssigt såvel som lyrisk. Sitet er også et besøg værd for andre end fodboldtosser, da det altid er morsomt at se sprogligt uintelligente mennesker prøve at formulere sig. Tip; Læs kommentarerne under videoerne, der er fyldt med barnligt sprogbrug og alternative stavemåder.
  • CriminalTube. Her skal der trædes varsomt. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at videoer der, ubetinget er hævet over skyggen af enhver tvivl, optaget af implicerede i en forbrydelse, vil blive taget af og evt. sendt til politiet. Det kunne du selvfølgelig aldrig drømme om, da disse vil være de mest optimale videoer for din side og set fra et filosofisk synspunkt, kan vi jo ikke være 100% sikre på noget i dette liv.... Vel?! Uofficielt støtter du og til tider endda finansierer lidt rambuksjov i tubebesøgstalsfremmende øjemed. Udadtil skal formalia dog være iorden. Så er det så meget lettere at vaske hænderne efterfølgende, når typer som Spiegelhauer beder om en kommentar. Og tro mig, gør du det ordentligt... vil der blive røre i andedammen;-)

  • DatingTube. Den måtte jo komme.. Sitet hvor singler kan lægge deres profiler ud som videoer. Med ca. en million potentielle brugere alene her i Dk., er der masser af guld for enden af regnbuen. En god idé for at kickstarte sitet, kunne være at hyre et par hundrede gode modeller til at oprette profiler, så skal husarerne nok hurtigt følge efter. Det gode er at for mange kvinder, er det at være på en datingside blevet en livsstil og det betyder faste brugere.
  • EkshibitionismeTube. Hvis du ikke er sikker på, at dette site bliver enddog særdeles besøgt, må det være på grund af, at du ikke kender meningen med ordet... Her kan du evt. smide en ekstra "isme" på, så sitet kommer til at hedde ekshibitionisme/voyeurismeTube. Det vil give dig stærke kort på hånden, da du således har begge ender af fødekæden repræsenteret. Problemet kan være at finde sponsorer, da sitet nok ikke kan undgå at blive, hmm... specielt.
  • FamilyTube. Dette er en lidt sørgelig kanal. Besøger din familie dig ikke så tit? Få dem til at lægge en video ind på denne kanal, eller se med på nogle andre familievideoer og lad som om at det er din egen familie der medvirker. Her er der ekstra skejs at hente, da du kan tilbyde familier til ældre, at lave iscenesatte videoer hvor skuespillere spiller familien, så de helt slipper for at afse tid. Pårørende til demente får naturligvis rabat, da du jo bare laver én video og så nøjes med at skifte datoen hver dag. Brug evt. mottoet "Store familier kan få god samvittighed overfor deres ældre, for fem kr om dagen pr. person, mindre må hver hoste op med en tier".
  • YuaccapalmeTube. Dette vil helt sikkert blive en klassiker. Der er mange mennesker der mener at en discountpalme som Yuacca´en er cool nok til, at de rent faktisk har lyst til at eje en?? Det er så også de selvsamme mennesker, der kunne finde på at lægge videoer af deres kære små palmer ud på nettet. Ja du griner, det vil jeg også.... hele vejen ned til banken;-)
  • MasturbationTube. Denne videokanal er simpelthen for ulækker til, at jeg vil skrive mere om den- Hvorfor har jeg så beholdt den efterfølgende, tænker de kvikke hoveder... Forklaringen er såre simpel.... Backspace knappen på mit keyboard er faldet af, hvilket gør det umuligt for mig at rette fjel..... damn!
  • HippieTube. Fred! Ja, og så hash og gode vibrationer og måske en anelse Bob Marley, så kører bussen for vores flippede venner. Nu er hippiebevægelsen jo ikke hvad den har været, men smider du lidt økologi og et ønske om at redde et par semitruede dyrearter ind, har du grobund for et velbesøgt site. Husk at opbygge siden ved hjælp af pastelfarver, bløde kurver og gode vibrationer.
  • WarTube. Her har vi den modsat rettede Tube. Brugerne deler filer fra Vestbredden, Irak og Nørrebro. Efter noget tid, lærer man faktisk at skille de andre brændpunkter ud fra Nørrebro, da man disse steder har en eller anden form for respekt for politiet, og end ikke kaster med sten efter ambulancer og brandbiler. Tøsedrenge!
  • GossipTube. Mon ikke at der en lille Bodil Cath gemt i os alle? Lad nu være med at lade som om, at du ikke kender hende. Du har garanteret, mens du har ventet hos tandlægen, hos frisøren, eller stået i Bilkakøen, læst nogle af sladderbladene, hvor hun har skrevet om de kendte. Brugerne benytter siden til at sprede sladder om de mennesker, de ikke bryder sig om... Målgruppen er kvinder og hmm... frisører.
  • TravelTube. Denne her ligger lige til højrebenet. Brugerne oploader og deler deres rejsevideoer, med tips og tricks til at gøre deres kommende rejseoplevelser endnu bedre. Tjekkede efterfølgende navnet på nettet og det viste sig... Surprise, at et sådan site allerede er i fuld sving... Så må vi bare lave en underafdeling med et speciale... Bum bum... Hvad med Singletraveltube, hvor brugerne kan dele erfaringer med alle de luskede steder og måske i særdeleshed kvinderne de mødte disse steder... På den første dag oploader 56 årige Poul Hansen (Pattaya Poul blandt venner), fra Vestegnen en video, hvor han med en pilsner i hånden og iført sin næsten helt hvide stormaskede bryder t-shirt, fortæller lidt om sine erfaringer fra Viking bar i Pattaya, Thailand. Han har, som han udtrykker det, haft held med pigerne derude og fortæller lidt om sine scoretricks, som de fleste med lidt øvelse vil kunne benytte sig af. Han slutter af med at fremvise sin hjemmebar med fadølsanlæg, som kan blive din for 2500 kr og en stang rød Cecil.
  • FacebookTube. Bliver du ikke nok disponeret på din Facebookprofil? Få dig en FBTube konto og find på nye måder at fremstille dig som den superstjerne du er;-) Prøv evt. at leje et par semikendisser til at sætte lidt gang i forretningen. Mon ikke at typer som Erik og Anni Damgaard kunne være til at tale med, nu da der ikke de store økonomiske midler til at holde jetsetimaget igang.
  • KonspirationsTube. Tro mig, når jeg siger at der er folk med langt ude teorier derude. Det vi, fra et Tubemoneymaking" synspunkt, kan lide ved den slags typer, at de er helt vilde for at komme af med deres teorier. De er også helt vilde for at dele og se andres uploadede paranoiavideoer. Svagheden er, at konspirationsfanatikerne ikke er voldsomt mange, og da flere af dem endvidere er indlagt på psykiatriske anstalter i polstrede enestuer uden internetadgang, er sitets potentielle brugerantal begrænset.

Disse er bare nogle få idéer i, hvad der synes som en endeløs række af potentielle tubes.

Find evt. selv på nogle, og spring frisk ud som medskaber af det store tubeunivers, hvor der er særdeles højt til loftet og hvor du skaber den grå masses behov.

Jeg vil som altid ønske dig held og lykke.


Alan, grundlægger af CosmoTube- "Sitet hvor talentløse mennesker mødes"