For the very first time

Der er en første gang for alting og nej, her
taler jeg ikke om sexuelle præferencer, selvom de selvfølgelig også har deres premierer...

Det startede faktisk for 1 måned siden, med at jeg var til mit sædvanlige årlige tandeftersyn...
Jeg har ikke haft et hul siden tredie klasse og hver gang bliver jeg rost, for mine sunde og stærke tænder.


Selvom, de måske ikke sidder helt lige, pænt ord for kastet ind, er jeg meget glad for mit elfenbensslot. Så glad at jeg altid børster mine tænder mindst to gange om dagen, 365 dage om året.

I min iver, for at holde bisserne iorden, lægger jeg konsekvent for mange kræfter i, med det resultat, at min tandlæge nu begyndte at tale, om mulige slibeskader i fremtiden...

Hendes råd var kort fortalt, at jeg burde købe mig en elektrisk tandbørste. Hmm.. det var faktisk også den lange version, for hun sagde ordret; " Du burde købe dig en elektrisk tandbørste Alan".

Jeg rynkede lidt på næsen, da jeg altid har fundet eltandbørster lidt hmm... lad os bare sige, at de ikke udsender de mest kraftige machosignaler;-)

Da jeg dog rykker hurtigt på gode råd, ringede jeg allerede samme aften til Sarah, min bedste veninde og fortalte hende, at jeg ønskede mig en elektrisk tandbørste, til min nært forestående fødselsdag.

Til jer, der nu sidder og undrer sig over, hvordan jeg dog kunne være så uforskammet, at tørre den af, på min bedste veninde, vil jeg lige fortælle, at det er en gammel aftale, da jeg som så mange andre middelaldrende??? mænd, er særdeles svær at købe gaver til;-)

Dagen efter, kom Sarah forbi med et teknologisk vidunder, af et bilpoleringsaggregat i miniformat.

Det var en Braun og kender jeg Sarah ret, var det dette års testvinder, (hun er ikke så dygtig til at købe dårlig kvalitet;-))

Der var sågar en ekstra tandbørste magen til, hvilket vel fik det til at være et slags " happy hour" tilbud.

Jeg opladede dem begge og gik så ellers, de følgende uger, rundt omkring dem, som katten om den varme grød...

Jeg besluttede mig for, at når jeg kom fra hjem fra en smuttur til Bratislava ( hovedstaden i Slovakiet, red), ville jeg ibrugtage tingesten.

Den morgen smed jeg min tandbørste i skraldespanden, for ligesom at signalere, at en ny æra var begyndt og nu stod Anastasia og jeg i badeværelset...

Jeg havde lovet Anastasia, at hun måtte være oppe til kl. uendeligt, for at fejre den sidste skoledag og da mit analogur kun går til kl. 12, viste det sig at blive en lang aften..

Uret viste 01.20 og Annabell var krøbet til køjs, med et; " ses i morgen", et par timer forinden.

Anastasia var ved at børste sine tænder, da jeg højtideligt holdt min nye tandbørste op i luften...

" I min egenskab, som storfyrste af godset på Valby Langgade, erklærer jeg hermed denne tandbørste for indviet" sagde jeg med høj og klar røst...

Anastasia gjorde store øjne og glemte helt at børste sine egne tænder...

Jeg trykkede på knappen og børsten begyndte anstrengt at rotere, for derefter at gå helt i stå...

" Hva´s....?" udbrød jeg forbløffet, " Den kan da ikke allerede have afladet??"

Men det kunne den, og den anden var også fuldstændig flad, så jeg begyndte nu at børste tænder på traditionel vis...

Jeg kiggede på Anastasia og så brød vi begge sammen i latter;-)

Efter at have grinet godt, satte jeg tandbørsten til opladning..

" Far, du er simpelthen så sjov" sagde min lille skat, da vi lagde os ind i sengen.

" Det er du da også, min lille elskede" hviskede jeg og gav hende et godnatkys.

Kort tid efter sov vi begge de uskyldiges søvn;-)

Det siges, at en dårlig generalprøve giver en god premiere og det passede også i dette tilfælde.

Jeg er faktisk blevet rigtig glad, for min eltandbørste, også selvom jeg stadig synes, at konceptet er lidt fesent;-)

Så tak til dig Sarah! Så når jeg står, som 85 årig, med total manglende potens, hud som pergamentpapir og en ganghastighed på 0,5 km/ timen, men med flotte hvide tænder, vil jeg sende dig en venlig tanke;-)

Det er selvfølgelig kun, hvis jeg ikke samtidig også, er senil dement...

I det tilfælde, vil jeg sikkert bare besørge i vindueskarmen og prøve at trække ud med gardinet;-)

Indtil da...

Alan

3. planet fra solen

Mange Ville Jo Mene, At Jupiter Skabtes Uden Nogen Plet.

Merkur, Venus, Jorden, Mars, Astoridebælte, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun, Pluto.

Pigerne, søster Sarah og jeg, havde haft en super uge i Canazei og nu sad vi bussen, der skulle tage os til lufthavnen i Verona...

Jeg havde købt et par postkort og vanen tro, blev de skrevet i sidste øjeblik, med de sædvanlige ligegyldige fraser.

Annabell havde fået et par stykker, hvoraf hun ville sende det ene til sin mor. Hun havde skrevet adressen og bad mig nu tjekke, om det var skrevet rigtigt.

Det sjove var, at hun havde startet med at skrive Danmark øverst, derefter byen og så fremdeles.. Eller rettere, det sjove var måske mere, at jeg studsede over det, for det er jo faktisk meget logisk, når vi normalt læser oppefra og ned.

Jeg begyndte at forklare hende, hvordan systemet fungerede. "Du starter øverst med navnet, derefter vejen, postnummeret og byen". "I bunden, hvis du er i udlandet vel at mærke, skriver du så Danmark".

"Postmesteren læser så nedefra, og for hvert linjespring opad, bliver adressen mere og mere indkredset, til det lokale postbud, får det med ud på sin rute og smider det ind igennem din mors brevkasse"...

Forestil dig at du f.eks glemte din mobil, guderne forbyde det, næste gang du skulle hjem til mor... Så kunne ringe til mig fra en anden mobil, og forklare mig hvor den var. Hvis den var glemt et sted, som vi begge kendte ville det være nemt nok, feks. på skrivebordet i dit værelse, men hvis det var et sted jeg ikke kendte, ville du blive nødt til at splitte det op.

Da det sandsynligvis ville være i Dk., ville du springe den nederste linjer over og starte med by og postnummer.

Derefter ville du fortælle mig vejnavn, nummer, evt etage og side, for at slutte af med navnet på vedkommende, der vidste hvor den var...

Det kan også gøres endnu lettere, sagde jeg og tegnede et skakbrætlignende mønster på et stykke papir...

" Dette kan kaldes et koordinatsystem", Annabell kiggede skeptisk, så jeg tilføjede, mens jeg skrev Y1, Y2, Y3 på de lodrette linjer og X1, X2, X3 på de vandrette, " Godtnok et meget skævt koordinatsystem, men det er nu mest fordi bussen slingrer".

Jeg forklarede hende, at krydserne hvor de to linjer mødtes, i denne sammenhæng kunne kaldes for et referencepunkt, altså et punkt som vi begge, ville vælge at kalde det samme...

"Vi kan tegne ligeså mange streger vi har lyst til, så vi i teorien får et uendeligt antal reference punkter...

Anastasia kiggede nysgerrigt, da hendes yndlingsord uendeligt blev nævnt, men da det umiddelbart, ikke blev fulgt af noget spændende, valgte hun at forsætte med at drille Sarah;-)

"Hvis du forestiller dig, at et kæmpe stykke papir med disse streger, blev lagt rundt om jorden", jeg tog min hjelm og lagde papiret over, " kunne vi aftale at mødes på feks. X3, Y4, der hvor linjen X3 skærer linjen Y4".

"I teorien har man lagt linjer ud på jorden, de lodrette kaldes for længdegrader, og de vandrette for breddegrader"

Jeg kunne mærke, at timen skulle til at rundes af, da Annabell lidt opgivende udbrød, " Far det er jo bare et postkort"...

Bad lige om en afsluttende bemærkning, hvilket hun med et tålmodigt nik, gav mig...

Hvis du så forestiller dig det samme, bare med en ekstra dimension, 3D, nemlig højde, så har vi et fælles punkt som defineres som X ( længdegrader), Y ( breddegrader) og Z ( højdegrader), der hvor de tre linjer skærer hinanden, det er vores punkt...

Jeg skulle lige til at indrage den fjerde dimension ( tid), da Annabell spurgte; " Tror du, at der er postkasser i lufthavnen, far?"

" Det er jeg ganske sikker på, at der er lille skat" sagde jeg smilende, og kyssede hende på panden...

Hun vendte sig til Anastasia og de begyndte straks at lave nogle meget indstuderede klappelege, til stor morskab for alle de andre i bussen...

Jeg samlede postkortene, lagde dem i min taske, tændte min Ipod og til lyden af Rod Stewart´s hæse fortolkning af " Remind me of you", nærmede vi os, med en blodrød aftensol hængende lavt i forruden af bussen, lufthavnen i Verona...

Sov godt, hvor end du måtte befinde dig;-)

Alan

Fadervor

Der var engang en dreng, som fik et myretue kit i fødselsdagsgave...

Han gik straks igang, med at samle myrer og udbyggede jævnligt kittet...

Han fik endda lov til at købe et terrarium med fine alurammer og det hele.

I myretuen gik livet sin gang, mens drengen var i skole, hos venner, til sport m.m.

Efterhånden gik der længere og længere imellem, at drengen sad og betragtede myrerne og da han fik en kæreste, besluttede han sig for at ende projektet...

Hvil i fred;-)

Alan

Imaginære forbrydelser

Præcis 1170 sekunder efter at Palle
Sørensen startede sin afsoning, så hans cellevæg således ud...











Putativ er et fremmedord for formentlig, indbildt eller for en forbrydelse som er søgt udført, men med virkningsløse midler.

Et eksempel på en putativ forbrydelse, kunne være hvis en ven lavede lidt gøgl med dig, når du ville låne hans cykel og fortalte at det var en cykel han havde stjålet. Senere, er du så uheldig at blive stoppet af politiet, tilstår straks ugerningen ( uden at nævne din ven selvfølgelig) og bliver sandsynligvis tiltalt for tyveri eller hæleri. Da din ven fortæller dig sagens rette sammenhæng, øjner du en mulighed for, via din vens vidneudsagn, at rense dit navn. Det er så her, at ordet putativ kan gå hen og blive din rene straffeattests fjende nr 1, idet du kan risikere at blive dømt på dine hensigter. Det er således muligt, at blive dømt for en forbrydelse, der aldrig er blevet begået....

Vanen tro, har jeg forsøgt at samle nogle virkelige hændelser, som illustrationer for begrebet...

• Rudy Frederiksen. Det har efterfølgende vist sig, at " Klamme Rudy" ganske vist ikke havde prøvet at indlade sig med piger, under den sexuelle lavalder, man kan mene hvad man vil om 58. årige gifte mænd, der jagter 15. årige piger, men sideløbende var Hr. Rudy ansat som " sikker chatkonsulent" ved Ringkøbing amt. Derfor begik han, vel en moralsk putativ "forbrydelse". Putativ, fordi hensigten var der, men enhver der har set Rudy, vel ikke kan forestille sig, at der måtte findes yngre piger, villige til at skulle betale så styg en pris, for et evt. modeljob...


• David Owe. 2006 var året hvor David Owe udgav albummet " tomorrow", som var en nyfortolkning af gamle klassikere. Det var en ond ond plan, og da jeg så og ikke mindst hørte reklamespottet, blev jeg ængstelig ( det er et stort ord) for, at vi nu skulle blive bombarderet med Hr Owe´s skønsang sommeren over. Heldigvis viste især Danmarks kvinder, at det ikke var nok med fast røv og pomadehår, hvis der skulle sælges cd´er og vi andre slap med skrækken...


• Ny Alliance. Naser Khader samler i foråret 2007 en række fremtrædende kendisser sammen og med især et løfte om skattelettelser, iscensætter sig selv, til at blive tungen på vægtskålen. Gassen går dog hurtigt af ballonen og kupmagerne må se sig hensat til skammekrogen... Nogle vil mene, at Henrik Qvortrup´s beskyldninger mod Khader om bestilling af sort arbejde, gjorde udslaget, men mon ikke at Naser Khader´s manglende forklaringsevne af partiets skattepolitik, samt, at vores kære ven, Jørgen Poulsen´s sædvanlige fjollerier, ikke blev irettesat og således viste et parti i dyb splittelse, havde sin del?


• Carl Mar. En ordblind, selvhøjtidelig fupterapeut, forsøger at komme i folketinget qua sin semikendisstaus, men må nok regne med, at nok har Socialdemokratiet ind imellem lavet et enkelt selvmål, men ingen har lyst til at få fingrene smudset ind i den parodi...Godt forsøgt CM, men du må hjem og samle IQ! Hvis du passerer start- indkassér da IKKE 4000 kr!


• Jørgen Ege. Om Jørgen Ege, har gjort sig skyldig i stribevis af fejlbehandlinger og skattesvig for ca. 12 millioner kroner, skal jeg ikke gøre mig til domsmand for, der venter vi stadig på rettens ord... Nu har Penislægen så skrevet, ikke én, men hele tre bøger om sit "fantastiske" liv og det må få de mennesker, der føler sig forurettede, til virkelig at føle sig p.... på, især hvis de bliver bestsellere. Jeg så hans første interview siden 2004 i aftes og han virkede ikke synderligt sympatisk... Hvis den gode Jørgen, har regnet med at skulle spinde guld på denne måde, må jeg indrømme, at jeg i mit stille sind (og på denne blog) håber, at han har gjort regning uden vært.
  
• Cosmo´s blog. Den altid bedrevidende og storrevsende Alan Jensen, langer i sin blog ud efter alt og alle. I bedste fald, kunne man kalde disse skriblerier for ligegyldige, og redegøre for, at de " kun" er spild af tid, men da ingen gider at læse den, er forbrydelsens omfang til at tage at føle på....

Da indbildte forbrydelser, som regel ikke skader andre, end gerningsmandens egen samvittighed ( hvis en sådan forefindes), vil jeg gerne her slå et slag for, at dommene i disse sager bliver afsagt med et glimt i øjet.

Skulle jeg f.eks., blive dømt for at skrive fantasiløst og ligegyldigt, kunne straffen være at tvinge undertegnede, til at læse noget ligeså gabende kedeligt. En mulighed kunne være " Den Albanske træskoproduktions udvikling, de sidste tredive år" skrevet på Albansk... Ved, at det er skridt fremad, men mon ikke, at jeg så alligevel kunne lære det?:-)

Jeg vil dog på forhånd, erklære mig for " sindssyg i gerningsøjeblikkene", både for de øjeblikke der har været, samt de der vil finde sted. Med de ord, forpligter jeg mig til flere blogindlæg i fremtiden.

Med kun et øje tørt

Alan

Omnia vincit Amor

Flavia er en 37 årig kvindelig læge fra Rio og før i får for mange sjove idéer, vil jeg gerne, for en god ordens skyld, understrege, at vi mødtes som venner og at den status aldrig har rykket sig...

Det var en af den slags sære omstændigheder, hvor timingen i to menneskers liv, fører dem sammen og lader dem udnytte hinandens resourcer...

Det var maj 2006 og mens jeg ventede på, at lejerne i mit hus skulle flytte ud, besluttede jeg mig for at tage en tur alene til Rio.

Dengang var jeg ikke så bevidst omkring, hvad jeg egentlig søgte, men jeg havde en klar følelse af, at denne tur ville gøre min sjæl godt og udvikle mig som menneske...

En by som Rio, som jeg faktisk aldrig havde besøgt, kan godt virke en smule hmm... ja, lad os bare bruge ordet skræmmende, så jeg tænkte på om det var muligt at finde en "guide", til de første dage...

Det var ikke første gang, at jeg havde nydt godt af denne strategi.... Nogle måneder før, var jeg taget en tur til São Paulo og der havde en sød Regina vist mig byen... Hmm.. ja og lidt til;-)

Jeg havde således i slutningen af 05, oprettet en profil på Match. com, hvor jeg søgte brasilianske venner, (se evt. kommende indlæg, om mit forhold til Brasilien), for derigennem at opleve landet, som andet end turist. Jeg havde forinden, lært mig et hæderligt portugisisk, og nu var jeg på vej til en af verdens smukkeste, men også farligste byer...

En aften jeg var på, skrev Flavia til mig, netop som jeg var ved at skrive til hende, og spurgte om jeg kunne oversætte noget på svensk for hende.

For at gøre en lang historie kort, hjalp jeg hende og den næste tid, talte vi jævnligt i telefon sammen...

Flavia havde tre måneder forinden, mistet sit næsten nyfødte barn og hendes svenske kæreste var rejst hjem til Sverige, efter at forholdet, ifølge Flavia´s opfattelse, forlængst var kørt af sporet...

Senere fortalte Flavia mig, at det tidspunkt jeg landede i hendes liv, ikke kunne have været mere velvalgt.

En måned senere, sad jeg i et fly på vej mod Rio og tre uger, som kun skulle bruges på, hvad jeg fandt vigtigt...

Flavia og jeg havde aftalt, at vi ville bruge den første weekend sammen, derefter skulle hun tilbage til Cachoeiro, små 6 timers kørsel fra Rio, og arbejde...

Jeg havde lejet mig ind på et mellemklasse hotel, beliggende i en sidegade til den smukke Ipanema´s promenade og da Flavia hentede mig dagen efter, gik vi en lang tur, hvor vi talte om løst og fast..

Jeg fik hurtigt slået fast, at Flavia virkelig var deprimeret og trængte til opmuntring. Vel i grunden meget naturligt, omstændighederne taget i betragtning...

Den følgende weekend, viste Flavia mig sin smukke by, mens jeg på vanlig stil fjollede rundt;-)

Da Flavia tog afsted, driftede jeg lidt rundt et par dage og slappede helt af...

På nettet, fandt jeg et uimodståeligt "promo offer" til Porto Alegre ( Den glade havn), som er en af de sydligste byer i Brasilien, kun et par hundrede km. fra Argentina og bookede til kommende weekend...

Der tilbragte jeg 5 dage, i en by som, efter min mening, var alt for Europæisk inspireret og manglede den stemning, som jeg var, og stadig er, lykkeligt forelsket i..

Nu var jeg tilbage og gik, med den ligeledes hjemvendte Flavia, en aftentur på Copacabana, hvor vi kom ind på emnet kærlighed, kontra had...

Den smukke røde sol, var på vej ned i horisonten og jeg blev ved med at agitere for, at kærlighed ubetinget, var den stærkeste kraft i universet...

"Se på den sol Flavia!". "Se på menneskerne omkring dig!". "Par der holder i hånd, kysser, elsker". "Hvordan, kan noget være stærkere end det Flavia?"

Flavia kiggede trist på mig og sagde: "Og om et år er de skilt og skændes og slås"

" Had, Alan.... Får mennesker til at begå de værste forbrydelser, derfor er had så meget stærkere!". Hele hendes kropssprog emmede opgivelse og mistet tro... " Had, får mennesker til at slå hinanden ihjel!"

Det var et godt argument, og selvom jeg var overbevist om, at det ikke holdt vand, kunne jeg ikke lige finde et modargument, som overrulede hendes påstand..

" Du bliver nødt til at tro på, at kærlighed er stærkere, ellers er alt dette jo, til ingen verdens nytte" sagde jeg, mens jeg mærkede tvivlens klamme hånd på min skulder...

Jeg var groggy og bagud på points...

Så med ét, den aften på Copacabana ( ville hellere have haft, at scenen for denne historie, havde været Ipanema, da den strand oser så meget mere af klasse, men facts er nu engang facts;-)), kom tanken til mig...

Jeg stoppede op og så på Flavia. Indtil da, havde vi gået side om side, men nu vendte jeg fronten mod hende...

" Forestil dig to hære". " Den ene hær angriber den anden hærs borg". " Den angribende hærs soldater er drevet af had og begærlighed, den anden forsvarer det de har kært". Flavia kiggede undrende på mig... " Hvis angriberne lider for store tab, vil de til sidst, være nødt til at afblæse angrebet, da det ikke vil være rationelt at forsætte". " Omvendt, ville den mand der kæmper for sin kone og børn, ALDRIG overgive sig, ligemeget hvor irrationelt det måtte virke!". "Kærlighed er en følelse, som hvis den vandes vil forstærkes, mens had med tiden vil udvandes"...

Flavia vendte sig mod mig, og sagde noget i denne retning; " Alan, jeg er ikke sikker på, at du har ret, men jeg er overbevist om, at du er overbevist om, at tingene forholder sig således...

Og således enedes vi om at være uenige;-)

Da Flavia tog tilbage til Cachoeira et par dage senere, fortalte hun mig, at hun havde det så meget bedre og vi aftalte altid at ville hjælpe hinanden, dersom vi havde mulighed herfor...

Dersom vi havde mulighed herfor??? Hvad er det for en morfar konstrueret sætning?;-)

Ugen efter, fandt jeg mig siddende i flyet mod København, med en udefinérbar følelse i maven...

Er stadig ikke sikker på, hvad præcis turen gav mig, men jeg fik en masse med hjem:-)

Flavia, fandt sig et par måneder senere en Australsk kæreste, som hun kort tid efter, blev gift og fik et barn med...

Jeg har hende på Messenger og de få korte beskeder, jeg índimellem har fået fra hende, har båret præg af, at hun var ulykkelig...

Her forleden, tikkede denne besked ind fra hende...

" Alan, as coisas sao muito difficil aqui, precisa da sua ajuda. Esta pensando voltar do Rio com a minha filha. Vou mandar um mail logo, explicando tudo... Beijos amigo meu"
" Alan, tingene er meget svære her, behøver din hjælp. Tænker på at vende tilbage til Rio med min datter. Sender en mail snart, der forklarer alt... Kys min ven".

Tænker på, om tiden er moden til at smutte forbi, en af verdens smukkeste byer igen....?

Livet er sandelig en æske med fyldte chokolader...

Tchau

Alan

Fravalg.

" Man skal aldrig give en kunde mere end 3 par sko at vælge imellem" sagde min højt skattede veninde Birgitte, med alvorlig mine og fortsatte, " gør man det, kan kunden ikke beslutte sig og går igen uden at købe noget".

Denne erfaring, kom fra et tidligere job, godt 15 år tidligere, i Magasin´s skotøjsafdeling.

Da jeg efterfølgende ringede til B og spurgte om jeg måtte bruge hendes udsagn, til et af mine blokindlæg, bad hun mig om at rette, de godt 18 år tidligere til 15 år, da hun gerne ville fremstå lidt yngre...

Således gjort min kjære Birgitte;-)

Det er en betragtning jeg længe har gjort, omend mine analogier, aldrig har båret fodbeklædningsbestemt præg...

Men uanset om der tales tv kanaler, uddannelser eller kærester, er et valg også ensbetydende med fravalg.

Jeg husker da jeg var dreng, ( sagt med en skinger og oldefaragtig stemme), var der kun 3 kanaler på tv, DR og Sverige 1 og 2.

Det, at vælge en kanal, betød så at udelukke 2 andre...

I dag, hvor vi har flere hundrede kanaler at vælge imellem, betyder et valg derfor, så mange flere fravalg og det mener jeg, er et problem i mange menneskers liv. Vi frygter at glip af noget. Vi er bange for, at selv om vi ser vores " all time fav" film på denne kanal, er der måske en " even more all time fav" på en af de andre...

Fravalg bliver, efter min mening, nemlig ofte efterfulgt af et " hvad nu hvis" og det kan få mange til at vælge, ikke at vælge, eller at vælge halvhjertet.

Da jeg trænede redskabsgymnastik, i mine yngre dage, så jeg ofte konsekvenserne af at vælge halvhjertet...

Hvis en gymnast var bange for et moment, ville vedkommende, undertegnede inklusiv, indimellem tøve og det ville næsten altid blive straffet...

Jeg husker at jeg i en periode, hvor vi trænede vores frie øvelser op til et stævne, havde problemer med mit afspring fra ringene. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg kunne slippe grebet og påbegynde rotationen.

Min træner stod nede og råbte: Slip så de ringe for s....!!!!!!!! ( Det var før den pædagoiske linje blev indført:-))

" Jeg prøver, men jeg kan ikke" råbte jeg fortvivlet tilbage

Så rystede han opgivende på hovedet og fortalte sig selv ( ret højt:-)) hvor håbløse vi alle sammen var, og hvor meget han glædede sig til, når han om tredive år skulle pensioneres....

"Du kommer ikke ned, før du har lavet det afspring" var hans kommentar og så måtte jeg lave øvelse efter øvelse, indtil mine arme rystede, som en første gangs vinterbader. Til sidst kunne jeg ikke holde fast mere, og endte med at glide ud af ringene. Der, kunne jeg så ligge på ryggen på madrassen, med min træners smilende ansigt over mig, med slet skjulte sarkastisk forundring over, at jeg åbenbart godt kunne slippe. Mine underarme lignede Skipper Skræks, og han sendte mig op igen og igen.....

Til sidst, træf jeg et ægte valg om at slippe på det rigtige tidspunkt, da jeg ikke kunne overskue at hænge mere i de ringe den dag og efterfølgende, havde jeg ikke problemer i den retning...

Når vi tager et ægte valg, er det kendetegnet ved, at vi ikke kigger os tilbage. Vi spørger ikke hvad nu hvis? Det er irrelevant, for der er ikke noget hvis. Det eksisterer ikke, og ting der ikke er mulige, er ikke værd at bruge andet, end afklaret drømmetid på... ( det var lige et begreb, jeg fandt på )

Når det så er sagt, er det vigtigt at forstå, at valg hele tiden står til at ændre. Du kan altid vælge at ændre dine mål undervejs. Faktisk tror jeg, at det er et sundhedstegn, indimellem at skifte sine mål. Det betyder, at du er i bevægelse og at du er åben for nye indput...

Man siger, at øvelse gør mester, så gå ud og vælg, vælg, vælg i et væk...

Hvis du ikke vælger, er der andre der står klar til at vælge for dig, og således lader du andre føre pennen, der skriver bogen om dit liv.

Nu vil jeg vælge at gå i seng- inden mine øjne vælger, at lukke sig for næsen af mig;-)

Sov godt

Alan

Just a perfect day

Jeg har det så godt, at det er lige før jeg skifter farve...





Lad mig indvie dig lidt i mit handlingsmønster, når jeg skal til at skrive et blogindlæg...

Først finder jeg et emne og en vinkel, dernæst picgoogler jeg efter et billede, der kan illustrere tanken bag indlægget, inden jeg med én finger, går igang med at skrive..

Dette indlæg skulle, som overskriften fortæller, handle om en perfekt dag...

Da jeg startede med at lede efter et egnet billede, blev jeg hurtigt klar over, at det ikke ville blive let, for hvad er en perfekt dag?

Det er meget individuelt og således faldt jeg over mange billeder med temaet " perfect day for golfing", " a perfect day for a wedding" og sågar et billede af boomerangformet plastikkødben med underteksten " for the perfect day out".... Det er så der, at vi kommer ind over individualiteten;-)

Jeg endte med at vælge ovenstående billede, da jeg er overbevist om, at for en øgle er en varm sten og lidt vand, vel nok definitionen på en perfekt dag;-)

På en eller anden mærkelig måde, giver det også mening for mig, selvom det måske nok ville blive lidt kedeligt i længden.

Idéen til dette indlæg, kom faktisk i bilen på vej hjem fra Thomas, som er et af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt i mit liv, og som jeg endda har opnået, at få lov til at kalde min ven.

Meget dårlig konstrueret sætning, indrømmet, men mening overruler undertiden syntaks!

Vi havde gået ture i Sorø med hans søn Sophus og nu var jeg bekendt med byens spændende historie og smukke natur, ikke at forglemme...

Nu sad jeg så i bilen, og kom til at tænke på et par linjer, i den gamle Lou Reed klassiker " Perfect day" fra 1972... " Oh it´s such a perfect day, I´m glad I spent it with you"...

Skrev Mr T en sms på vej hjem, med ordlyden " I had just a perfect day, I´m glad I spent it with you! Thanks dude"

Tilføjede dude, for lige at minde Thomas om, at selvom vi er nær de 40, nogle med rødforskydning andre med blåforskydning ( lysets farveprisme, henholdsvis væk fra eller henimod en observatør, red;-)), kan vi stadig tale hipt og være med helt oppe på beatet...

Tid er ikke, for os mennesker, en uudtømmelig kilde og derfor er det fantastisk, når et andet menneske, vel at mærke bevidst, træffer et valg om, at spendere den med dig.

I min vennekreds, hvor vi alle er aktive mennesker, er tid den mest dyrebare resource og vi er alle bevidste omkring dette...

Så derfor, er det så meget større når et menneske, som er bevidst om dette, træffer et velovervejet valg, om at bruge en hel dag af sit liv sammen med dig.


Til alle jer mine venner derude, I ved hvem I er, en kæmpe tak for alle de glædelige stunder, der var, er og kommer!!


Jeg elsker jer højt!!!


Alan