fredag den 29. maj 2009

Politisk korrekthed

Hvad skal man kalde dem
de sorte, de gule, de revolutionære, de kalveknæede, og dem med vigende hårgrænse
må man kalde sidstnævnte lettere skaldede?
er homoseksuelle det rigtige ord for dem der kan lide deres eget køn?
jeg skal ikke nyde noget af at kalde dem det de selv gør
ikke af frygt for de homoseksuelle, de er nemlig ligeglade med den slags
det er alle os der dyrker modsat, der løfter pegefingrene
men for hvis skyld?
hvad kalder man det du trækker ud i toilettet
hvis ikke det må rime på at du lige har lavet stort?
voksne mennesker kan ikke tage ordet pøller i deres mund
men hvad hjælper denne korrekthed, hvis vi skal vende hvert ord
og alle folk så ender med at være gået hjem
hjem til deres hjem i deres små æsker i tætpakkede byer, eller på landet hos de andre der bor sådanne steder
troede du at jeg kunne finde på at bruge ordet b...... i den sammenhæng, tager du fejl
ikke fordi jeg ser dem som andet
jeg mener bare at være rutineret nok til at vare min mund, og gennemtænke mine udsagn når de drejer sig om andre
måske kunne vi bare nøjes med at sætte vores ord i kasser
og slippe sindet frit
men selve udsagnet er jo ikke nok, det er også måden du siger det på
spontane bemærkninger skal gennemanalyseres
så står man der med en sjov replik i ærmet og uforløst latterbifald ned ad ryggen
og funderer
vender og drejer ordene for ikke at støde nogen
nogen som kan være din nabo, eller måske endda dit avisbud
hvis han da på en eller anden måde hører ind under en eller anden form for minoritetsgruppe
ligesom alle vi andre gør
de der ikke gør det, er de sande minoriteter
og dem må vi så slet ikke tale til mere
næ, de kan sikkert blive stødt over at blive katagoriserede som så normale, at det grænser til... tja, det absurde
men hvem bestemmer hvilke betegnelser der er ok at bruge
det gør vi vel selv, gør vi ikke?
jeg mener... rockerne, dem kan vi kalde hvad vi vil
for de er usympatiske og så er de ikke svage, altså ikke i teknisk forstand
det er også derfor at vi ikke behøver at tage hensyn
undtagen når de hører det... når de er i nærheden viser vi hensyn
men så er det mere for at undgå at få en jernstang i nakken
eller måske en kamphund i røven
er det hensynsfuld frygt?
politisk korrekthed....
vi må endelig ikke støde nogen
men det virker en anelse akavet, distancerende, skelsættende
måske er det i frygten for at såre andre, at pauserne bliver pinlige
du ender med at stå i en gruppe, og tænke på hvad du må kalde svenskeren, der sjovt nok har håret der matcher den nationalitet
eller er det der Bundesligahår?
jeg forveksler altid de to
en ting er hvad jeg må kalde andre
men hvad tillader jeg at de kalder mig?
svenskerfyren kalder mig "grabban"
om jeg må bede mine himmelblå
jeg er dansker, Europæer, verdensborger
vil jeg finde mig i at blive omtalt som hvid?
og hvad er alternativet, hvis samtalen falder på pigmentering
ordet "bleg" associerer jeg til at jeg ser syg ud
eller også efterfølger ordet "fed", og ingen af de to alternativer dækker min fysiske fremtoning
ikke i mine egne drømme ihvertfald...
der er jeg mere ovre i noget med "lækker"
men det er der ingen kvinder der tør kalde mig, selvom en del af dem teoretisk set kunne have lyst
tænk sig, hvis de ser mig som en minoritetslækkergruppe og forlegent hvisker det bag min ryg
imens jeg inderst inde ser mig som en taber
så synes jeg fandme at det er trist med al den politiske korrekthed
kan vi ikke bare kalde alle individer for mennesker
også dem der ikke er det
ligesom insekterne, hvalerne og de ååh så søde pandaer
på den måde er der ingen der skiller sig ud
ingen minoriteter, ingen svage, ingen vi skal passe på
fordi vi anser dem for at være så underbemidlede, at de har brug for navnecensur
så hedder vi bare alle sammen det samme
ingen tabere, ingen vindere
bare leverpostej hele vejen
så kan vi fyre meningspolitiet
der forøvrigt altid er i civil
og så bliver verden tryg og rar og fri for misforståelser
Amen

torsdag den 28. maj 2009

Show me

Kvindestemme; "I really love you"
Mick Hucknall; "Show me"

Sådan indledes Simply Red sangen "Something´s got me started".

Og han har fat i noget "good old Red"...

Ord er billige - derfor er det er ikke nok bare at sige det, vi vil se aktion.

Så hvis du er, eller er ved, at blive fanget i et fast forhold, hvordan ved du så at hun virkelig elsker dig?



  • Kæleri. Vi mænd har slet ikke brug for at kæle så meget, og hvis hun er helt skudt i dig vil hun lade dig slippe, og kramme hunden istedet. Hun vil sikkert blidt stryge din kind, når du flader ud på sofaen imens hun bla. vasker gulvene, men det vil udelukkende være for at vise hendes anerkendelse af, at dit velvære er vigtigere end simpelt husarbejde. Bemærk at hun venter med at støvsuge til du ikke er hjemme, da hun ved at intet kan forstyrre dine små hyggestunder, så meget som ubehagelige høje lyde.
  • Hygiejne. Der er uendelig mange bakterier i mundhulen, og det holder hun selvfølgelig i mente, når hun giver dig dit daglige "godmorgen blæs". Derfor børster hun også bisserne inden, og det viser med al tydelighed, at hun ikke udelukkende tænker på sine egne behov - det er hvad vi kalder kærlighed.
  • Galanteri. Hun ved hvor vigtigt det er for os mænd, at føle os som mænd. Derfor giver hun dig diskret pengene, når I er på restaurant, så det ser ud som om at du er den glade giver, selvom du er på "sjasen" for 7. år i træk, og ikke ejer saltet til et æg. Når I er ude at handle, og du ikke lige gider at slæbe indkøbene, har hun heller ikke noget imod at gå flere gange, og vil sikkert også foreslå, at du sætter dig i Bistroen og hygger med en kold fadbamse, imens hun pakker bilen.
  • Prioritering. I har ikke uanede mængder af økonomiske midler, og her har hun virkelig mulighed for at vise sin kærlighed, når hun dropper sit unødvendige gardinprojekt, til fordel for din PS3 gamepakke. Til gengæld skruer du en anelse ned for volumen, når du spiller i soveværelset imens hun sover. Quid pro quo.
  • Kostplan. Hun er bevidst omkring at vejen til mandens hjerte, går gennem maven, tja... (selvfølgelig også via pikken, for nu at tale et sprog som vi alle kan forstå), og derfor sørger hun for at forkæle dig i den kulinariske del. Forkælelse betyder i denne sammenhæng også måden den udsøgte mad bliver serveret på. Mestrer hun begge dele, har hun en rimelig chance for at blive din kommende exkone.
  • Overraskelser. Vi elsker alle de behagelige overraskelser, og de behøver sågar ikke at være af seksuel karakter. Her er kodeordet så bare, at de isåfald skal være dyre. "Because you´re worth it"
  • Omsorg. Du har fået en hæmoride, og taget i betragtning af dennes placering, er det ikke så let at pleje den. Din forstående kæreste, hjælper dig med glæde med at smørre den, og laver sågar en videolog, så I kan følge udviklingen på "lanterna magica"
  • Ros. Vi mænd skal roses! Den er ikke længere, og hvis hun elsker dig, burde det falde hende ret let at rose dig, når du har slået toiletbrættet ned eller foretaget andre bemærkelsesværdige handlinger. Du undlader naturligvis at fortælle, at du havde lavet stort, og at brættet derfor ikke på noget tidspunkt havde været slået op.
  • Tillid. Hun har tillid til at du ved bedst, og det er klogt - for det gør du. Derfor overlader hun naturligvis tvfjernbetjeningsoverherredømmet til dig, ligesom hun iøvrigt gør med alle andre livsvigtige beslutninger. Du viser så storsind den anden vej, ved at lade hende bestemme skyllemiddelmærket, og derved minder du hende endnu gang om, hvorfor hun er så vild med dig.
  • Tale. Tale er kun sølv med den rigtige timing. Før og især efter sex, er tale.... bandlyst. Dog er det ok, at hun svarer på spørgsmål under selve akten, som når du spørger om hvem der er hendes Daddy... Elsker hun dig, vil hun også lave et forfærdet ansigtsudtryk hver gang hun ser "den skaldede hævner" i fri dressur, og måske endda lægge håndryggen til panden, imens hun udbryder, "Åh, nej dén der... den kommer til at flække mig på langs" Kald det bedrag, vi kalder det kærlighed og honorerer med flere minutters hed elskov på en ugentlig basis.


Opfylder din kvinde bare halvdelen af denne guides punkter, er du en heldig mand, og jeg vil råde dig til at blive hvor du er, græsset er nemlig oftest ikke grønnere på den anden side.

Som altid skal der lyde er pøj pøj herfra...

Jeg er ude herfra, da min kæreste har informeret mig om, at mine tre minutters nettid er opbrugt, og at græsset ikke slår sig selv.

Måske skulle jeg en dag tage mig sammen og finde mine nosser..

God weekend

Alan

onsdag den 27. maj 2009

Dueværn


Dueværn er de anordninger der fastgøres til gesimser m.v. for at forhindre duer i at lande, og vel at mærke skide ud over det hele.

Det er blevet et effektivt våben imod disse flyvende rotter.

Du har sikkert nogle mennesker i din omgangskreds, som du kunne tænke dig at undgå, så her følger Cosmo´s guide til at lave dit eget dueværn, og hægte disse belastende elementer af.



  • Agér travl. Har du lagt mærke til at kaninen med lommeuret i Alice i eventyrland ikke har nogle venner? Det er fordi den altid har for travlt til at lære andre at kende, og det kan du også benytte dig af i denne sammenhæng. Lad som om at din mobil ringer, når dine stalkerwannabies nærmer sig. Husk at slukke mobilen, så den ikke pludselig ringer, imens du "fører" en vigtig samtale.

  • Tal sort. "Sænker du papkasser? Jeg sampakker flerkoner med pepsalt på kanvassen". Det er irriterende ikke at forstå hvad andre siger, og man ender som regel med at føle sig underbegavet. Er dine forfølgere en anelse retarderede kan denne strategi give bagslag, da de mener at kunne følge dine tanker og begynder at vrøvle med.

  • Vær suspekt. Det er de færreste mennesker, der har lyst til at blive set med kriminelle elementer, så her kan du foregive at være mindre fin i kanten som man siger. Når mobilen ringer kan du se dig omkring og holde hånden op for munden når du taler. Bliver du spurgt hvorfor du udviser denne adfærd, kan du nævne at PET, med programmer som Google earth, kan mundaflæse fra "eye in the sky". Hvis de spørger dig, hvorfor du så ikke er bange for at blive aflyttet, kan du svare at du skifter mobil og simkort hver anden time, ikke fordi du har noget at skjule... Men bare fordi politiets efterretningstjeneste kan være lidt om sig, pga. af nogle småting du indimellem render og fifler lidt med.

  • Bliv religiøs. "Praise the Lord", og "I have seen the light", er to gode sætninger at fyre af, nå de kommer forbi dig. Husk at ryste hænderne som en anden cabaretdanser. Spørg med opspærrede øjne, om du ikke må trække deres dæmoner ud af deres kroppe ved hjælp af lidt excorsisme, som du har lært via et brevkursus du for nyligt spottede i "Kuponnyhederne".

  • Gå i flytteplaner. Du behøver ikke virkeligt at overveje at flytte, men foregiv at du er ved at flytte fra din 5. sals 8v´er, hen til kæmpe kvistlejlighed. Få dem herefter til at love at hjælpe med at flytte, hvorefter du fortæller dem hvor glad du er for ikke at skulle bakse med div. egetræsmøbler og marmorbordplader, for ikke at tale om de godt tohundrede flyttekasser alene, nu hvor alle dine andre venner er på ferie m.v. Sig, at I lige kan aftale nærmere næste gang I støder på hinanden, og opdag til din store forbløffelse at intervallerne mellem jeres møder, bliver proportionalt længere med mængden af flyttegods.

  • Fake en smitsom sygdom. Host lidt når de er i nærheden, tag evt. tape på dine fingerspidser, og gør et stort nummer ud af at fortælle, at det du fejler stort set ikke kan smitte via luftveje. Skulle dine belastende hangarounds komme ind på emnet fremtid, kan du med succes klemme en enkelt tåre ud, og sige at du tager én dag ad gangen, da ingen ved om vi er her i morgen. Prøv at afslutte med at give en krammer, hvor du simulerer et krampagtigt hosteanfald over vedkommendes skulder. Hold et hvidt lommetørklæde for munden, du forinden har "blodstænket", som du efter kramme/hosteseancen ser på med en skærende grimasse. Husk at foregive at forsøge at skjule din dødelige tilstand.

  • Foregiv løse håndled. "Det er satme en god røv du har i de bukser, ja det er jo ikke fordi at jeg er homo.... eller noget". Dette råd virker selvfølgelig kun, hvis de personer du prøver at undgå er mænd. Er de kvinder vil de blive endnu mere tændte, da enhver kvinde med respekt for sig selv, har mindst et par bøssevenner i vennegalleriet.

  • Vær på røven. Dette er for de fleste af os, slet ikke et råd vi behøver at fake. Hvis du er på røven i forvejen, må du virke endnu mere ude at skide, evt. ved at begynde at kigge ned i skraldespandene når dine uønskede venner er i nærheden. Hvis du finder en gammel madrest, kan du kigge begærligt på den, imens du slikker dig om munden. Hold denne stilling i tre sekunder inden du smider den tilbage, og tørrer dig om munden med håndryggen. Du skal ikke være nervøs over at blive opdaget. Alle mennesker vender sig nemlig øjeblikkeligt om, hvis de ser en sådan adfærd blive udvist. Der er trods alt grænser for, hvad vores sarte maver kan tåle.

  • Kom i forkøbet. Kender du de typer der altid skal låne penge? Selvfølgelig gør du det, og her skal du være lynhurtig. Så snart du spotter dem, kan du med held fare hen til dem og udbryde"Hold kæft, hvor er det godt at jeg mødte dig.. Jeg er skråt på røven, kan du ikke lige låne mig en tusse, til jeg kommer hjem fra Guatemala?"

  • Kør ensporet. Find dig et emne f.eks., "Albaniens træskoproduktion gennem de sidste 100 år", og tal konsekvent om det i dine plageånders nærhed. Du behøver ikke at sætte dig ind i stoffet, da INGEN alligevel vil lytte til hvad du siger i denne sammenhæng. De vil sikkert nikke og se interesserede ud, alt imens de tænker på hvordan de undgår at møde dig næste gang, og det vil gøre din mission vellykket.

  • Virk desperat. Dette er råd som sikkert på engelsk ville hedde "wear them down", og går i al sin enkelthed ud på at "stalke" dem. Det er en tidsrøver, men tilgengæld er det effektivt, endda over en kortere periode. De vil blive særdeles trætte af dig, når du står og vinker med flag i lufthavnen, efter at de har været på en weekendtur i Prag. Dans eksalteret og råb højlydt, at dette er dine allerbedste venner i heeeeeeele verden. Så varer det sikkert ikke vare længe før de, i forhold til din person, går i "avoidmode"


Nogle mennesker er sværere at slippe af med end en virkelig dårlig vane, og her må du benytte dig at skrappere metoder...

I et tidligere forhold havde vi et vennepar, der ikke var sådan lige at få til at smutte hjem til egne græsgange, efter en ellers hyggelig aften. Sent på aftenen takkede min ex. af og gik i seng. Efter noget tid plejede jeg så at falde i søvn, og endte med at børste tænder og sige godnat... Jeg husker den akavede situation, når jeg sagde godnat og de så bare blev siddende og så fjernsyn. Så ville jeg stå op om morgenen og forsigtigt kigge ind i stuen for at se om de sov i sofaen.

Heldigvis altid forgæves...

Det var dengang... I dag ville jeg give dem affaldsposen i hånden, og bede dem om at smide den i skraldebøtten på vejen ud til deres bil.

Fangede de ikke det vink, ville jeg begynde at læse nogle af mine digte højt, så ville de hurtigt indse at klokken var et kvarter over forsvindingstid;-)

Godnat og sov godt venner, husk at lukke og slukke når I forlader bygningen;-)


Alan

fredag den 22. maj 2009

Hedonisme

Hård nat i byen Mutti T?
Hvad er det der driver os?

Hvad er det vi alle jagter, og som styrer stort alle vores handlinger?

Jeg tror nemlig, at vi alle ønsker det samme....

Hvis vi alle er drevet af samme ting, hvorfor, kunne du spørge, er der så, så meget forskelligt til udbud?

Hvis alle søgte familie, hvorfor er der så nogle, der bevidst søger ensomhed?

Eller, hvis vi alle ville have stjerne på kølerhjelmene af vores biler, hvorfor produceres der så ikke udelukkende Mercedes?

Svaret ligger i at disse ting er det håndgribelige udtryk for hvad vi ønsker os, og kun er overflademål. De kan være midlerne til at nå det vi virkelig ønsker os, men er sjældent endemålet i sig selv, hvor drivkraften er ens for os alle.

"The why guy", Tony Robbins har, som jeg ser det, været med til at videreudvikle den hedonistiske eller epikuræistiske tankegang, som blev grundlagt af den græske filosof, Epikur omkring trehundrede år fvt.

Tanken er, at der kun er to ting som styrer vores handlinger. Vi søger henimod nydelse, eller væk fra smerte.

Det er vel ikke en så revolutionerende tanke, er der mange der vil mene. Og imiddelbart er jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Graver vi lidt dybere, kan denne holdning dog vise sig at være direkte provokerende, for hvad nu hvis også dine gode gerninger, udspringer af en egoistisk tankegang?

Uha, den var der sikkert lige et par stykker, der kviede sig ved...

Så hvad er det jeg postulerer, at der ikke findes gode gerninger?

Selvfølgelig ikke. Der er masser af gode gerninger som udføres på en daglig basis, men baggrunden for sådanne handlinger udspringer af en selvisk tanke. Igen, vi vil hen imod nydelse og/eller væk fra smerte.

Så hvis vi ser på en fuldstændig tilfældigt udvalgt gruppe, yngre singlefyre f.eks, hvad er det så der driver dem?

Da denne blog altid prøver at se glasset med halvt fyldte briller, vil der blive fokuseret mest på "hen imod" vædier..


  • Kvinder. Her ligger hunden godt begravet, og resten af punkterne er vel herefter nærmest overflødige, da de alle kun er delmål der skal bringe os tættere denne "nydelse". Dette er så også en drivkraft, der hurtigere end du kan høre bemærkninger ála "What have you done for me lately", kan ende med at blive en "væk fra" værdi. Det siges, at der kun er én ting der er værre end mandschauvinister og det er kællinger, der ikke gør hvad der bliver sagt!

  • Bløde værdier. Her er der ikke tale om begreber som empati og forståelse, men derimod tits and ass. Men kan vi opnå det sidste, ved at spille på det første, har vi intet imod at spille bløde mænd - den lørdag aften.
  • Karriere. I nogle brancher, bliver der spekuleret i at give folk titler som kompensation for ussel mammon, og det er effektivt virkemiddel. Kvinder tænder på succes, og hvad kvinder tænder på, er hvad vi desperat halser efter. Jeg vil nu helst have pengene, og istedet opfinde en eller anden fancy titel, som jeg kan sætte på et navneskilt og "glemme" at tage af, når jeg handler i Netto. Er der læsere derude med en pingelingtitel på tungen, er I mere end velkomne til at smide en kommentar.
  • Biler. En bil siges at være en potensforlænger af rang, da det signalerer gode jægeregenskaber at have råd til en dyr en af slagsen. På den anden side signalerer det, at man sikkert er overordentligt veludrustet, når man har en gammel bil og så alligevel en smuk kæreste. På denne måde bliver det til win/win, når du først lige har scoret den hotte babe, vel at mærke. Indtil da er det bare lose/lose, at være singlefyr med grim bil... med mindre at du alligevel er veludrustet, så det ender med at blive lose/lose/win. Se, det regnestykke er ikke sværere end man gør det til.
  • Gadgets. Den moderne mand er generelt vild med gadgets. Jeg er nu ikke sikker på, at disse vil bringe ham nærmere sit primære mål, som jo, for at tale rent ud af posen, er fisse. Jeg har en idé om, at de fleste ældre kvinder trækker lidt på smilebåndet, når han med drømmende øjne fremviser sin nye "bluemacblingblingtooth" (ingen grund til at google dette gadget drenge, da produktnavnet er fri fantasi). På den anden side, viser det overskud at have så meget tid i sin hverdag, at der er tid til så ligegyldige ting, og overskud virker som en magnet på de lidt mere modne kvinder. For unge kvinder handler dine nye gadgets om, at det virker som du har styr på lortet, samt penge i overflod og som vi siger; " Hvad der virker for dem...."

  • Frihed. Mangt og meget er sagt om frihed igennem tiderne, men i sidste ende handler det om hvad man vil bruge sin frihed til. Hvis du søger frihed, bliver du også nødt til at reflektere over hvad der skal komme efter. Frihed er ofte meget let at opnå, da det bare er at slippe dine forpligtelser og fokusere på dig selv. Du behøver egentlig kun ganske få midler til at vende det hele ryggen, men som regel vil de selv samme mennesker, der søger frihed, ikke nøjes med denne... de vil også leve den i uhæmmet luksus.

Den afdøde provokatør og maler Jens Jørgen Thorsen udtrykte det således; "Jeg maler for at få fisse".

Jeg tror faktisk, at vi er mange unge fyre, der kan nikke genkendende til det omdrejningspunkt i stort set alle vores handlinger.

Jeg er ude herfra, jeg er nemlig på vej til at afstraffe løbebåndet i en time... Ikke fordi jeg håber, at mit blegfede korpus med tiden måske vil blive genstand for kvinders seksuelle begær, men fordi jeg bare finder det morsomt at udsætte min krop for maksimal belastning, imens jeg hiver efter vejret og føler ledsmerterne tage til.

Alan

onsdag den 20. maj 2009

Østrogenmanagement

Vi lever i en tid hvor grænsen mellem mænd og kvinder til stadighed bliver mere udvisket...

Vi taler i dag om den metroseksuelle mand. En label, der ikke er udledt af hans fetisch for undergrundsbaner, men som istedet henfører til hans trang til at plukke øjenbryn og barbere sig under armene, samtidig med at han ellers har maskuline træk. Det er det vi før i tiden, ville kalde for en homoseksuel med knapt så løse håndled.

Nu skal det jo ikke være en skam at passe på sig selv, det handler selvfølgelig som så meget andet her i livet om balance...

Her på Cosmo´s blog iler vi de mænd, der er vågnet op i den metroseksuelle grøft, til undsætning, med en guide til at bringe dem tilbage på sporet.

Da vi her på redaktionen er tilhænger af hurtige resultater, har vi valgt at starte hårdt op, og lægge ud med Sydhavnsstilen, for at kickstarte dit machoimage.


Husk dog at finde en gylden mellemvej, efter du har genvundet testosteronkontrollen, da du ellers sikkert, inden længe, vil være at finde som "prol" med folkeregisteradresse på "Mændenes hjem".


Jeg bliver også nødt til at advare mine kvindelige læsere om, at tonen i denne guide indimellem kan blive hård, men dog kærlig.






  • Personlig hygiejne. Her er det springende punkt i hele problemstillingen. Vær nu ærlig overfor dig selv, og indse at hele dette DavidBeckhamkoncept har taget overhånd. Det er som sagt fint at passe på sit ydre, og hylde de bløde værdier, men når du pludselig finder dig stående med klodserne bundet stramt op i dine sloggiunderbukser, er det tid til at sadle om kammerat!

  • Behåring. En mand har hår, bang! Det er en af måderne hvorpå kønnene igennem tiderne har kunnet skelne hinanden. Store patter, blød hud og manglende kønsbehåring... Hmm.. Jeg gætter på at det der ovre er en "hun". Så drop at plukke dine øjnbryn med linial og vokse dine ben, det er kællingagtigt og patetisk! Fortsæt dog endelig med at holde klodserne hårfrizone, da det ikke er tiltrækkende at ligne en outdatet tysk pornoskuespiller - hverken for oven eller neden.

  • Boligvalg. Ordet metroseksuel blev først brugt af den britiske forfatter og journalist Mark Simpson i 1996, da denne mandetype typisk boede i storbyer af praktiske grunde. Det er nemlig her, de fleste af den metroseksuelle mands vandhuller, som caféer, modebutikker og fitnessklubber, er samlet. Der er vel ingen grund til at flytte ud af byen, men hold dig fra smarte "New Yorker" lejligheder, i upperclass kvarterer som Islands brygge (den sætning kunne jeg ikke skrive uden at le), og find en billig 2 v´er ovenover et værtshus i Vanløse.

  • Indretning. Lad os se... Billeder på væggene, tjek, designermøbler, til nød.. tjek, puder i sofaen, NO GO! Det holder ikke og når du har smidt dem på lossepladsen, må du i testosteronbalancensnavn ud for at købe noget særdeles maskulint, f.eks. en lampe lavet af en gammel vinflaske. Har du træloft, kan du sømme et tov rundt langs væggene. Det er måske ikke bo bedre og lige præcis derfor, er du om lidt på vej til Silvan.

  • Træning. Det er fint at træne, så bliv du bare ved med det, men kom væk fra de kønsløse, spejlbefængte mainstreamfitnesscentre. Det er så også her at du med garanti finder horder af metrotyper, der flexer deres plastikoverarme i et væk. Det er ikke nødvendigt at skulle sidde behageligt når man træner, og svedkluden du render rundt med om nakken, gør det bare ikke for dig. Tag dig sammen og kom ud i naturen, bevæg din krop i naturlige øvelser og slip angsten for ikke konstant at være i et kontrolleret miljø. Se hvordan det er gået Sidney Lee med alt det videospil.. Havde han brugt sin tid IRL, istedet for at have gemt sig bag en videoskærm, havde han nok sparet en bondegård på bruncreme og sølvringe, og havde ikke behøvet febrilsk at kaste sig mod kanvassen, efter otte sekunder i ringen med Stig Tøfting.

  • Beklædning. Klæder skaber folk og her kan du virkelig distancere dig fra dit metroimage. Køb dig et par smækbukser fra Kansas, stik et par skruetrækkere, og en tommestok i sidelommen, og hvis du er heldig får du endda tilbud fra kvinder, der har en romantisk forestilling om at håndværkersex skulle være det vildeste. Husk lige hvor du fik dette råd, og send mig så lige halvdelen af alt det fjabbe du scorer på den konto.

  • Kost. Økologi er for kællinger, så er den ikke længere! Du skal holde op med at være den bevidste forbruger, og gå efter prisen. Der finder du æg fra burhøns, kød fra tremmekalve og dåser med Jakabov. Derved sender du også et statement om, at du er et rigtigt mandfolk der bløder kviksølv, drikker absinth, og holder ferie ved Tjernobyl. Husk også for Roger Rabbit´s skyld at takke nej til salaten med bemærkninger som; "Jeg skærer gerne et par år af mine levealder når bonussen er, at jeg slipper for at æde det snot der.

  • Musik. Så er det tid til at droppe lounge/caféstilen, og hoppe over til headbangergenren. Om du kan lide det eller ej, er ikke så vigtigt. Du er på en mission for at genfinde dine rødder, og til den slags er primitiv musik helt klart en fordel.

  • Rengøring. "Jeg kan godt lide at der er rent og pænt", hører du din kammerat sige, imens han polerer karmene med en tandbørste. Det er så her at du i din egenskab af ægte kammerat, skal hive fat i kraven på ham og imens du ser ham dybt i øjnene sige; "Hør her gamle dreng, nu skal du vågne op, få den finger ud af røvhullet og komme tilbage til virkeligheden. Fair nok, at du sørger for at stedet her ikke er direkte ulækkert, det kan skræmme nogle kvinder væk og give fisseløse weekender, men du skal lige holde op med at bilde dig selv ind, at du kan lide det og at du endda gør det for din egen skyld!" Det selvbedrag høster nemlig kun rådne frugter, og at få det banket ind i hovedet, er hvad venner er til for.

  • Kropsudluftning m.m. Der er noget macho over at kunne få sin krop til at lyde og lugte af noget - helst samtidigt. De fleste metroseksuelle mænd, kunne sikkert aldrig drømme at hoppe op på et bord og med røven godt i vejret, fyre den største brandskid af, for det er der jo slet ikke noget trendy over. Næ, gu er der da ej, men det er pisseskægt og vil du være komiker eller hip bøsse? Lad nu være med at tænke så længe over det svar, og bare kom i hug med at øve.

  • Sprog. Dette punkt er et af mine yndlings, og hvordan det i alverden er havnet så langt nede på listen, er mig en gåde... Du skal droppe de fine fraser og formuleringer, og finde kolonihave/bodega slanget frem, der indeholder ord som pisse, smøger, bajere og BIF. Din udtale må meget gerne være Amagerstil, som "får hælvede", "rand maj i røven", eller fårking irdiot", og glem endelig ikke at smide et "mand" ind i hver anden sætning. Øv dig evt. i sætninger som; "Hold da kææft, hvår ær jag pesse smøgtrængende, mand", indtil du behersker stilen.
Metroseksualitet handler om signalværdi og om at brande sit image gennem forfængelighed...

Det er en særdeles farlig teknik, som med tiden også kan risikere at ændre din personlighed, så du, også mentalt, ender med at blive en "sissy boy", og det vil kvinderne hurtigt stå af på.

De heteroseksuelle kvinder ønsker sig i sagens natur en mand, og så nytter det jo ikke noget, hvis de begynder at se dig som deres veninde.

Så få nu de agurkeskiver af øjnene, og tag dig i skridtet, spyt, host og hark... Ikke fordi jeg siger det, men fordi du er en mand - for h......!
Jeg slutter af med teksten fra "Talking heads" musiknummer, "Seen and not seen".
He would see faces in movies, on t.v., in magazines, and in books
he thought that some of these faces might be right for him
and through the years, by keeing an ideal facial structure fixed in his mind
or somewhere in the back of his mind
that he might, by force of will, cause his face to approach those of his ideal
the change would be very subtle
it might take ten years or so
gradually his face would change its shape
a more hooked nose
wider, thinner lips
beady eyes
a larger forehead
he imagined that this was an ability he shared with most other people
they had also molded their faced according to some ideal
maybe they imagined that their new face would better suit their personality
or maybe they imagined that their personality would be forced to change to fit the new appearance
this is why first impressions are often correct
although some people might have made mistakes
they may have arrived at an appearance that bears no relationship to them
they may have picked an ideal appearance based on some childish whim, or momentary impulse
some may have gotten half-way there, and then changed their minds
he wonders if he too might have made a similar mistake.

Stay true! Eller noget...
Alan

søndag den 17. maj 2009

Investeringsmareridt

Så er der en del af os der må sande, at hvad der går op... også må komme ned.

Det lyder sejere på engelsk, men jeg kan desværre hverken formulere eller stave den sætning på andet end dansk, og selv her er jeg umådelig glad for ordet stavekontrol.

Da det imidlertid siges at det er tanken der tæller, mener jeg nok at jeg alligevel har fortjent den streetcred den slags ville kaste af sig...

Det jeg prøvede at sige var, at der er blevet delt solide øretæver ud i forbindelse med den verdensomspændende k....

Jeg overhørte en samtale mellem to middelaldrende herrer i fitnessDk´s omklædning, som omhandlede en af deres fælles bekendte, der tilsyneladende havde mistet sin samlede børneopsparing indenfor det sidste år, i forbindelse med aktiespekulation.

Den følelse kender jeg til dels godt, altså miste delen...

Jeg mistede nemlig også min børneopsparing på et splitsekund, da min mor i sin tid fortalte mig den gode nyhed, at jeg havde en børneopsparing. I samme moment fortalte hun mig så, at det teknisk set ikke var mine penge, da det fra hendes side kun havde været et skattetrick, men at hun ville give flødeskumskager, hvis jeg gik i banken og hævede pengene...

Det var noget af en følelsesmæssig rutchebanetur, jeg tog den formiddag i midten af firserne...

Mine forældre har aldrig været nærige, med hverken kærlighed eller penge, vil jeg lige skynde mig at præcisere.

Men når tingene kan vende så grumt og så hurtigt, hvad er der så tilbage at spare op i?

Her følger nogle overvejelser desangående, hvor vi ser på korte og langsigtede investeringer



  • Guld, diamanter m.v. Kort/lang. Der har altid været spekuleret i guld, faktisk har en del valutaer i tider været direkte bundet op af guld, et system der kaldes "guldfod", og det gør guld til et rimeligt sikkert investeringsobjekt. Diamanter vil altid være efterspurgt sålænge at der er grimme mænd, og smukke kvinder med prisseddel på den dyrbare. Denne årtusinde år gamle symbiose, spår jeg til at vare ihvertfald året ud, så læg bare dine spareskillinger her.

  • Ejendomme. Lang. Ejendomme har historisk set været en fantastisk investering og det bliver det ganske sikkert igen. Jeg hørte denne meget sigende formulering den anden dag;"Vi skal til at købe et hjem, istedet for at investere i en bolig". Der er fordele og ulemper ved at sætte dine penge i en bolig. Du investerer i en brugsgenstand, der ikke taber i værdi selvom boligen bliver ældre og reelt mindre værd, men du sætter dig også for en fast månedlig ydelse, som du i fremtiden kan komme på glatis med. Ejendomme er for den snusfornuftige og fremtidstænkende køber.

  • Aktier. Kort/lang. Er du til fart, farver og eventyr? Det er du ganske sikkert.... sålænge at det går godt vel at mærke. At du har to aktier i Mærsk, gør dig så også til børsekspert med ret til uopfordret at dele dine skarpsindige markedsanalyser ud, ved enhver given lejlighed. Aktier kan, som vi alle ved, være et dyrt bekendtskab og der er en del broer og højhuse i verden, der har været sidste stoppested for aktieopportunister. Det fede ved aktier, er at du bare skal iagttage og ikke tage del i det sure slæb. Det er imidlertid også det farlige, da du, når din "alle æg i samme kurv IT factory aktie" begynder at vakle, ingen indflydelsesmuligheder har, og må sidde hænderne i skødet, mens hele, pardon my french, lortet vælter. Det anbefales af mange børseksperter at investere egen risikovillig kapital, spredt over en ti til femten årig periode.

  • Valuta. Kort/lang. I forbindelse med valuta, er der to strategier der springer i mine øjne. Enten skal du gå efter en stabil valuta som f.eks euro´en, der bare vil sikre dine spareskillingers værdi, eller også skal du gå efter en ustabil møntfod, gerne fra et land styret af en gal diktator. Her er det knald eller fald, alt afhængig af i hvilken retning vinden blæser.
  • Våbenindustri. Lang. Der vil altid være brændpunkter og det skal du endelig lukrere på. Vores tidlige forfædre havde masser af våben, og vores efterkommere vil have samme trang til at være i stand til at forsvare sig - når de ikke lige er igang med at angribe. Lad nu endelig være med at begynde at spekulere over det etiske aspekt i at støtte våbenmagerne. Herregud, lidt tjubang skal der jo indimellem til og vi kan jo ikke være hashrygende hippier allesammen. Desuden er det jo frit for enhver at købe, så det er fair play i dine øjne.

  • Bordeller. Kort/lang. Våben, spil, rusmidler og sex, er nok de fire mest sikre ting at investere i, og kan du sammenfatte de fire ting i en vare, har du et djævelsk godt koncept! Der er pt. i Danmark tale om at gøre købesex ulovligt og det vil bare gøre din investering bedre hvis det lykkes. Jeg tror dog, at sålænge Skat bare får sin del af kagen, vedbliver prostitution med at være lovligt. Vi vil nemlig gerne være moralske, bare ikke at det koster for meget...

  • Værtshuse. Meget kort. Tænker du i kortsigtede baner, kunne du overveje at gå ind i værtshusbranchen. Det er så også en branche, du relativt hurtigt skal trække dig ud af igen, da det mest er den ældre del af befolkningen der ynder at sidde i lumre, snuskede røgfyldte lokaler og drikke kælderkolde pilsnere, imens de med særdeles indskrænkede retoriske og analytiske midler, prøver at løse verdenssituationen. Nu er det jo sådan med den ældre generation, at der jævnligt bliver tyndet ud i rækkerne, så far ind og lav dine penge i lastens hule og løb så straks videre til nye eventyr.

  • Gambling. Kort/lang. Lad det være sagt en gang for alle... Spil er, ligesom sex, kommet for at blive og der er en kæmpe evigt voksende ludomanimark, der bare venter på at blive sået og høstet. Jeg overbevist om at denne del af den menneskelige psyke kun bliver værre med tiden! Skal vi vædde?
  • Økologi. Lang. Økologi er, ligesom sex, sikkert kommet for at blive, og det gør det interessant på den lange bane. Det er for den bevidste og ansvarlige forbruger, og den tanke tror jeg vil sprede sig som ringe i vandet. Faktisk tror jeg at f.eks. EU vil indføre et krav om økologi, og så bliver farven på dine økologiske betragtninger enddog særdeles grønne - som i dollars.

  • Vedvarende energi. Vi skampuler vores planet, og da jordens resourcer er ikke udtømmelige vil vi på et eller andet tidspunkt, blive nødt til at satse på varige energimæssige løsninger. Optimisten investerer i dette begreb til sin pension, pessimisten til sine børn og børnebørns ditto. Et indiansk ordsprog siger; "Først når den sidste fisk er fanget, da vil I opdage at man ikke ikke kan spise penge"

  • Andet. Kort/lang. Der er et utal af muligheder, og det er kun dig selv der sætter begrænsningerne. Det er sagt, at alt hvad der er sjovt, enten er amoralsk, ulovligt eller fedende. Jeg prøver for så vidt muligt at kombinere disse tre, da det derved burde blive tre gange så morsomt. Når du investerer bør du tænke på menneskets fundamentale behov, da disse ikke forandrer sig over natten.


For nye læsere vil jeg gerne understrege, at jeg absolut INGEN forudsætninger har for at skrive dette indlæg (ældre læsere vil vide, at det gælder samtlige mine indlæg), og at jeg på ingen måder vil holdes ansvarlig for uheldige omstændigheder, der er affødt af at følge disse råd.

På den anden side... Sagsøg I mig bare alt det I har lyst - man kan jo alligevel ikke plukke håret af en skaldet;-)

Skulle I forøvrigt have lyst til at investere i direkte uetiske ting, vil jeg med glæde, for en lille erkendtlighed naturligvis, sende dig nogle slørede argumenter, der får din hjerne til at glemme alle spekulationer desangående og fokusere på det vigtigste - nemlig at score kassen.

Jeg vil ønske dig alt held med at sikre dine fysiske aktiver.

Alan

lørdag den 16. maj 2009

Kyniske overvejelser


Det er blevet sagt, at det største største trick djævlen nogensinde er sluppet afsted med, er at få mennesket til at tro, at han ikke eksisterer.

Det er altsammen meget godt, men set i forhold til at bankerne har haft held med at få deres kunder til at kalde deres sælgere for rådgivere, er jeg nu ikke så imponeret over den gode Hr. Lucifer.

Der er slet intet i vejen med sælgere, jeg ville bare ønske at vi kunne kalde en spade for en spade.

Der er selvfølgelig en indlysende årsag til at bankerne ønskede denne lille ordleg.

Ordet sælger får automatisk vores parader op, mens ordet rådgiver får os til at slappe af og lytte, uagtet at "rådgiveren" i denne rolle, i stort set alle andre sammenhænge ville blive erklæret inhabil.

Det er indlysende og dog er vi mange, der bare godtager det som en sandhed...

Der er andre "sandheder" derude, som er startet med, skal vi ikke kalde det, kalkulerende overvejelser...


  • Hastighedsbegrænsninger. Hvad er sandheden omkring hastighedsbegrænsningerne. Hvordan er vi nået frem til at 50 kilometer i byen er det rigtige? 407 døde i trafikken i 2007. Gad vide hvordan den statistik ville se ud, hvis vi satte fartbegrænsningerne ned med 10 km/t over hele linjen? Hvad med 20? Sandheden er sikkert, at politikerne kalkulerer med x antal årlige trafikdræbte. 50 km/t er åbenbart det magiske tal, hvor vi bevarer vores konkurrenceevne m.m. samtidig med, at færrest mennesker dør i trafikken. "You can´t make an omelet, without breaking some eggs".

  • Fotofælder. Lad os blive lidt i trafikkens tegn og tale lidt om politiets fotofælder. Disse bliver jo opstillet for at få nedbragt antallet af tilskadekomne på vejene, men det ser ikke ud som om at politiet opstiller dem udfra denne betragtning. Det ligner mere et hensyn til penge i kassen, snarere end trafiksikkerhed og den kan jeg godt sluge, hvis bare vi kunne aftale at kalde tingene ved deres rette navn.

  • Tobaksafgifter. Regeringen er Danmarks største pusher. Der bliver diskuteret meget om regeringens udgifter er større end indtægterne ved tobakssalget, men da parameterene for regnestykket er særdeles flydende og kan bøjes efter hensigt, er det særdeles vanskeligt at få et objektivt resultat. Mit gæt er dog, at vedtog EU at prisen på cigaretter skulle være f.eks 1/3 af hvad de er nu, ville regeringen, hvis det var muligt, hurtigt lave tiltag i en retning af afskaffelse.
  • EF. I 1972 var der afstemning omkring Danmarks indmeldelse i EF. Vi stemte som bekendt ja til Fællesmarkedet, som nu har skiftet navn til EU. Spørgsmålet er, hvilken agenda de forskellige europæiske ledere havde i forbindelse med Unionen allerede dengang. Jeg har en formodning om at kvæget (vælgerne) skulle drives mod EU folden allerede dengang - for alles bedste naturligvis, og gerne så hurtigt at unionsstifterne nåede at skrive deres navne ind i historiebøgerne. EU skeptiker moi??
  • Legalisering af stoffer. Det har i flere omgange været oppe at vende i folketinget, om hash skulle frigives i Danmark. Om det vil være fornuftigt har jeg svært ved at overskue, men jeg mener at den beslutning burde tages udfra en folkesundhedsmæssig og etisk vurdering. Derfor undrer det mig da også lidt, at regering bestiller en undersøgelse vedrørende statskassens indtjeningsmuligheder desangående. "Vi mener at det er moralsk forkasteligt at legalisere et rusmiddel som hash..... med mindre at vi kan tjene fedt på det, så er det nemlig helt iorden".
  • H2o afgifter. I halvfemserne husker jeg en storstilet indsats for at få danskerne til at spare på vandet og set udfra en miljømæssig vinkel, er det en rar tanke. Kampagnen glemte dog lige at nævne, at prisen på vand herefter ville stige tilsvarende, da statens indtægter regnes konstante, men nu med færre liter at dele det ud på. Bum bum, 2 minus tre... det kan man ikke.... Så må man stjæle, æhøm. låne... op af borgernes lommmer.
  • Skattelempelser. Vi har besluttet at, bla. bla. mindre skat, bla. bla. befolkningen tilgode, bla. bla. Lad os se engang... Når udgifterne er uændrede, hvorledes finder regeringen så pengene til disse, når borgerne får lempelser? Har David Copperfield ikke tid til at hjælpe os med finansloven, så finder vi lige på et par ekstra afgifter... Gerne nogle af de der miljøting, der gør det lettere for pøblen at sluge.
  • Ludomaniforebyggelse. Dette er et emne, som jeg har særdeles kendskab til i og med, at jeg har ernæret mig i spillebranchen i de sidste 12 år. Faktisk er der slet ikke sat penge af til forebyggelse, men udelukkende til helbredelse. Læs lige sidste sætning igen og find fejlen.... Kan du ikke det, så læg pc´en fra dig og hent din mor, da denne blog ikke er for børn under ti år. Spillebranchen er dog ikke uden etiske skrubler, og som en følge deraf kan man på de nye spilleautomater, se mærkater hvor der f.eks. står "Spil ikke for mere end du har råd til", eller "Ethvert spil er tilfældigt". Så kan branchen læne sig veltilfreds tilbage, nu da de har gjort al hvad der står deres magt, for at vise ansvarlighed . I "Pitstop" butikkerne, som hører under Dansk Automatspil, et datterselskab til Danske spil, har man valgt at sætte ure op i butikkerne. Derved bliver det sværere for spillerne at glemme tiden, så sig ikke at der ikke bliver gjort noget for at begrænse spilletrangen her heller. Oplægget til den firmabrainstorming har nok lydt, "Hvordan sender vi et signal om, at vi har moral -uden at det får negativ indflydelse på vores spilleindtægt.


Nu har du læst mit indlæg, og de fleste vil sikkert sige "Intet nyt under solen, det har jeg da altid vidst".

Til de få der ikke har tænkt over, at verden også er skruet således sammen, og nu sidder med følelsen af, at det er en hård og kold verden vi lever i, vil jeg gerne pointere at det indimellem er i samfundets at "sandhedens røst" ikke bliver hørt. Derved stiller vi, i den brede masse, ikke spørgsmålstegn ved gyldigheden af disse, og derfor bliver det lettere for os at respektere fartgrænser m.m, da ultimative sandheder ikke står til diskussion.

Det er således en hjælp til at få "gjort tricket"...

Jeg mener, at Richard Nixon engang skulle have sagt da talen faldt på en sydamerikansk diktator, som USA tidligere havde hjulpet til magten "Det kan godt være at han er et dumt svin.... men han han er vores dumme svin".

Hvis vi skal overføre denne tankegang til Cosmo´s blog, kunne jeg måske høre et par læsere (alle) sige; "Det kan godt være at han er en talentløs skribent, men han er vores talentløse skribent"

Med den lille bemærkning vil jeg gå til ro...

Sov godt - hvor end I er!

Alan

onsdag den 13. maj 2009

Sikken en fest vi har haft nu i nat...

Så holdt de autonome en lille fest i indre by natten til lørdag, og som altid når den slags slår til Søren, gik det ikke stille af sig.

De forstår at holde en fest de typer, det må man give dem...

Desværre var koordinationen imellem festarrangørerne ikke optimal, da rengøringsholdet sikkert pga. en misforståelse, smuttede og efterlod stedet en anelse mere brugt inden nogle timer tidligere.

Der havde også været noget at gå igang med, hvad 40 politianmeldelser også vidner om. Anmeldelser der kunne foretages på stedet, da politiet havde overværet optrinnet, men intet foretaget sig.

BT skriver; Vi var i kontakt med arrangørerne, og havde fulgt med på diverse hjemmesider forud for festen. Men vi valgte at vise dem tillid og lade dem gennemføre festen. Men desværre levede de ikke op til tilliden, siger Flemming Munch.

Nu tager det imidlertid mere end et par sekunder at smadre tre biler, et utal af butiksruder, skrive grafitti overalt og hive butiksinventar ud på gaden og sætte ild til det.

Så spørgsmålet der trænger sig på er nu, hvorfor politiet ikke greb ind....

Mit gæt må være, at de var bange for at miste kontrollen over situationen, (som politiet jo klart havde), og laver man intet, gør man ingenting forkert, eller hva´?

Så er det, at jeg straks tænker på hvordan vi mænd kan bruge dette faktum til egen vinding...




  • Søvnforstyrrelser. Vi kender sikkert alle til at blive vækket, når vi lige ligger og hygger os. Det er ingen rar oplevelse, og det kan du undgå ved hjælp af lidt forudseenhed (ikke at forveksle med forhudseenhed, som lyder ret ulækkert). Hvis du kan lide at tage dig en skraber ind over skrivebordet på kontoret, og hvem kan ikke det, kan du henkastet fortælle din chef, at din tid i Kosovo har gjort din søvnrytme ustabil og at du, efter et tragisk natligt snigangreb på din deling, kan reagere voldsomt hvis du bliver vækket pludseligt. Fortæl det i en anden sammenhæng, så han ikke føler at du truer ham, feks. at du instinktivt var ved at knække nakken på din hund, da den lagde sig op i din seng en nat (grin evt. en anelse psykotisk, det er altid et godt virkemiddel til at skabe "respekt" om din person). Det vil sikkert give ham et par spekulationer, hvis han en dag opdager dig powernappe på jobbet, og der vil herefter være en god sandsynlighed for, at han vil lade dig ligge og ikke gøre mere ud af den lille sag.
  • Husligt arbejde. Lad os nu være ærlige - vi gider ikke at røre en finger hjemme, og det er fair nok, da vi jo er de fødte jægere. Nu jager vi så ikke så meget andet end tilbuddene på kyllingefiletter i Superbest, men jægere det er vi stadigvæk. Kvinder derimod er samlere, børnepassere og mon ikke at de i sin tid, har holdt grotten nogenlunde fri for småsten og mamuteskrementer? Tag dig ikke af spørgsmålstegnet, det var mest for pynt. Tilbyd at hjælpe med at vaske gulvet, og sørg så for at vælte nogle af hendes hendes yndlingsteffekter på gulvet. Vælg f.eks. de vaser du synes er grimmest, eller endnu bedre dem som hun er mest glad for, hvilket rent faktisk plejer at være to sider af samme sag. Jo mere skade du forårsager, jo større chance for at du slipper næste gang.
  • Sport. Du kan lide at vinde, og du kan lide at være topscorer. Er I til billardturnering, kan du lige, med køen, demonstrere, hvordan du sendte jeres sidste modstandere på intensiven, da de var ved at vinde. Da du fik 14 års karantæne, og 8 års ubetinget fængsel for den lille happening, kan dit spil være en anelse rustent, fortæller du modstanderne forklarende, samtidig med at du smiler dit bedste "Jack Nicholson" smil. Mon ikke at jeres vinderchancer herefter vil være en anelse bedre. Glemmer jeres konkurrenter din lille historie undervejs, kan du kigge op i loftet og hviske; "Gad vide om jeg kan få min gamle celle tilbage?"
  • Naborelationer. Blodet kan virkelig komme i kog under nabostridigheder, og her gælder det meget tidligt i konflikten at vise, at du ikke er en blød mand! Løber naboens hund ind i din have og skider, behøver du ikke tage en snak med din nabo. Kør en tur på motorvejen og find et dyr der er blevet kørt over. Det lægger du så på din græsplæne, ved siden af din motorsav og en slangebøsse. Kommer din nabo forbi, kan du prale lidt af dit mesterskud, som du endda skød i helt mørke. Nævn at du skød efter lyden, og grin lidt når du siger at det var heldigt, at det trods alt ikke viste sig at være et kæledyr.
  • Forsøgsdyr. Kender du det når en dine bekendte, lige er startet på et kampkunstkursus og så skal bruge dig som prøveklud? Det kan du let undgå i fremtiden. Når han stiller sig op foran dig, og beder dig om at lade som om du slår ham, skal du bare trykke til. Hvis du har held med at brække hans næse, er du herefter rimelig sikker på at silppe for den slags . Når han brokker sig, siger du bare at du kun hørte "slå mig", og bede ham om at tale en anelse tydeligere næste gang - en næste gang som sjældent kommer.

Du har sikkert lagt mærke til at essensen i disse råd, er at sætte sig udenfor pædagoisk rækkevidde, så har man nemlig chancen for at få sin vilje.

Det, sammenholdt med total mangel på empati og gode manerer er dit stærkeste kort, hvis du vil følge "autonomstilen", i vejen mod anarki og krævementalitet.

Forøvrigt var der forleden en læser, der kommenterede et indlæg en anelse negativt her på bloggen... I skulle have set hvor sjovt han gik, efter at jeg havde banket mit baseballbat op i hans rektum. Nå ja, alle har ret til at have deres mening, ligesom jeg har retten til at vise dem at de tager heeeeelt fejl!

Husk dog lige at smide en rosende kommentar - jeg kan nemlig også finde ud af hvor I bor%4@ (psykopat smiley).

Venligst

Alan

mandag den 11. maj 2009

Behovsindfrielse

Tony Robbins taler om seks grundlæggende menneskelige behov:

Og det er ganske sikkert rigtigt, at mennesket som art har fælles dybereliggende værdier, men der er også, om jeg så må sige, grupperinger der har deres helt egen måde at nå derhen på...

En sådan gruppering kunne være os yngre singlefyre, som jeg hermed gør mig til talsmand for.


En fordel ved vores slags er, at vi kan få dækket alle vores behov et sted - modsat andre interessegrupper, der må shoppe rundt og hente lidt her og der...

Du har sikkert gættet, at vi tager udgangspunkt i Gudebilledet øverst i indlægget...



  • Kærlighed og nærvær- Se på billedet ovenover! Hvis det ikke er kærlighed og nærvær, forstår jeg slet ikke begreberne. Hvis du ikke vil give mig 100% ret, er du sandsynligvis enten kvinde i bisexualitetsbenægtelsesfasen, dreng der stadig bor hjemme hos din mor, eller blind, hvilket betyder, at den der læser op for dig sikkert er helt med på idéen. Læg mærke til at jeg ikke talte om homoseksuelle mænd, da selv disse vil kunne se hvad jeg taler om.
  • En følelse af betydningsfuldhed- Denne her er let. Vis mig den mand, der ikke ville føle sig betydningsfuld ved at gå ved siden af den bagdel, og jeg skal vise dig en mand i spændetrøje... Er han ikke i den, er det kun et spørgsmål om tid, før han er iført en pæn skjorte med lange ærmer, der er blevet bundet på ryggen.
  • Tryghed, sikkerhed og forudsigelighed- 3 ting på en gang, henleder vores tanker på et Kinderæg. Når jeg lå hver aften og puttede mig ind til hendes perfekt skabte popo, ville jeg føle mig tryg og sikker - Forudsigeligheden ville ligge i tårerne i mine øjne, hver gang jeg fik øje på hendes velformede bagdel.
  • Afveksling, uforudsigelighed og spænding- Afveksling.. Jeg ville se på den oppe fra, nede fra, fra siden og... ja der ville ikke mangle afveksling herfra... Uforudsigelighed... Jeg ville have så svært ved at tro, at jeg var så nær noget så perfekt, at jeg konstant ville gnide mine øjne og nive min arm. Det ville føles usikkert og dermed også spændende, som er det næste punkt på programmet.
  • Læring og personlig udvikling- Der ligger stor visdom gemt de mærkeligste steder, og jeg er sikker på at jeg nok kunne finde en masse lærdom her, som jeg så kunne udvikle mig personligt efter...
  • At gøre en forskel og bidrage til noget større (familie, samfund, verden etc.)- Lad mig se engang... Hvad nu hvis jeg, mest for at bidrage til noget større, sørgede for at den altid var i topform. Noget med at smørre den ind i cremer, massere den når jeg... Ja ja, altsammen bare for at gøre en forskel, lissom ik´?

Jeg er ellers ikke så meget for universielle sandheder, men at den booty er i verdensklasse kan ingen vist argumentere imod - og hvorfor skulle de dog også det..

Nå klokken er mange og jeg vil gå i seng og drømme om.... jep, du gættede det;-)

Alan

søndag den 10. maj 2009

Boligovervejelser

Så er luftforureningen så omfattende i København, at det nu er en mærkbar faktor i levealderen for de mennesker, der bor i nærheden af store veje.

Nu er der jo mange andre faktorer der spiller ind, når vi prøver at beregne vores sandsynlige levealder, såsom kost, genetisk arv osv.

Disse omstændigheder er langt dog udenfor min kompetance, hvilket forøvrigt er et kendetegn ved stort set samtlige af mine indlæg på denne blog.

Derfor har jeg valgt et lettere emne, nemlig at se på hvilke faktorer der spiller ind i forhold til dit boligvalg, hvis man har lyst til at blive over hundrede år...



  • Beliggenhed. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen... En boligs vigtigste kvalitet, i salgsøjemed, er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. I levetidsditto kan det også have sin effekt, især hvis boligen ligger f.eks på Nørrebro, da din dødsattest kan blive underskrevet med bly af indvandrebander, der hygger sig med "drive by" i deres sorte sænkede BMW´er. På landet er der imidlertid så dødssygt at du risikerer at kede dig ihjel, så gå efter en blød mellemvej.

  • Ejerskabsstatus. Denne her er en både og ting. Bor du i ejerboligkvarter, er der en overvejende sandsynlighed for, at de værste sociale tilfælde er sorteret fra, da de sjældent tænder på ord som "terminer" og "opsparing". På den anden side, er boligbyrden på ejerboliger ofte højere, hvilket tvinger dig til at løbe stærkere på jobbet. Du risikerer også søvnløse nætter, hvis regeringen indfører højere boligafgifter, eller renten på dit flexlån stiger uhæmmet.

  • Nabotæthedsfaktor. Der er ord som ikke er rare, bare at sige... stress f.eks. Jo tættere dine naboer er på dig, jo større risiko for stress. Se bare på burhøns. Undgå derfor tætpakkede boligblokke og kolinihavehuse... Ikke fordi disse er tætpakkede, men fordi Morten Korch "idyllen" hurtigt vil give dig lyst til at trække stikket ud, med en ni millimeter for panden.

  • Jordbesiddelse. Skal du være jordejer, skal du først tjekke om din grund er miljøbelastet. Bor du i København, kan du godt regne med at den er katagoriseret som lettere forurenet, men graden kan variere over til stærkt forurenet, og i såfald skal du nok ikke selv spise frugterne fra din have. Dem kan du med fordel samle sammen, og forære til narrøven der ofte holder dig vågen med tecknomusik til langt ud på natten. Det er en langsom hævn, men den kan løsne op for dine indestængte aggressioner og latter er sundt for dit helbred.

  • Niveauvalg. Alle os der har været på koloni som børn, ved godt hvor vigtigt det er at komme i besiddelse af overkøjen. Det er faktisk alfa og omega, og det er det af flere grunde. Den der ligger øverst kan feje skidtet ned i underkøjen, og er mindre udsat for snigangreb end underboen, for bare at nævne to ting. Den eneste bagdel er, hvis banditten nedenunder ligger og småfiser, da disse jo som varm luft stiger opad. Bor du i lejlighed øverst oppe, kan du vade rundt i træsko hvis det passer dig, uden hensyntagen til om underboen er ved at gå ud af sit gode skind. Dette overtag vil give dig plus på levealderen, da bekymringer sjældent udløser bonusår. Skulle underboen begynde at banke på sit loft med et kosteskaft, vender du bare dine højtalere mod gulvet og skruer en anelse op for headbangers ball, så glemmer du hurtigt den tørvetriller.

  • Vedligeholdelse. Når talen falder på levealder i forhold til boligen, er emnet vedligeholdelse også nødt til at blive rundet. Der er selvfølgelig åbenlyse ting, som gelændere på altaner og el installationer, der, på et splitsekund, kan forkorte din fremtidige ældningspotentiale med 100%, men på den lange bane kan din boligs forfald gøre dig trist, og de følgende negative tanker, mindske din livskvalitet og dermed dit lyst til at blive så gammel som muligt.

Ingen tvivl om at direkte fysiske påvirkninger har indflydelse på din levealder, men måden du mentalt takler de inputs du får igennem livet, er i mine øjne mindst lige så vigtige.

Så måske bærer de enfoldige nøglen til et langt liv i deres manglende ræsoneringer...

Med det for øje, har jeg tænkt mig at opsige min livsforsikring, og fordoble præmien på min ulykkesditto.

Bliver jeg kaldt hjem før tid, er det jo nok ikke som følge af mine bange anelser....

Alan

tirsdag den 5. maj 2009

Rødforskydning

Rødforskydning er et astronomisk begreb, der beskriver lysets skiften til det røde spektrum, når kilden fjerner sig fra beskueren.

Når vi skuer ud i universet, vil næsten alle galakser være rødforskudte, da universet udvider sig.


Regelsættet der beskriver rødforskydnings lovmæssighed er opsummeret i Hubbles lov, som dog ikke omfatter gravitionelt forbundne systemer-

Jeg husker, at da jeg for en del år siden startede med at interessere mig for astronomi, var rødforskudningsbegrebet en af de ting der fascinerede mig. Før det, havde jeg altid undret mig over, hvordan astronomer kunne fastslå at universet udvidede sig og endda fastslå med hvilken hastighed.

Men nok om mine nørdede livstilbageblik...

For imens vi vinker farvel til vores nabogalakser, er der også nogle hverdagsbegreber vi i samme moment kan sende luftkys efter.

"Round up the usual suspekts"....





  • Friværdi. Hvis der er en ting der, med stormskridt, har været på vej væk de sidste par år, er det boligejernes kære friværdier. Jeg har været ualmindelig dårlig til at forudsige det marked, så jeg vil ikke komme med forudsigelser desangående for 2009. Jeg har dog (så gør han det alligevel!), en idé om, at markedet ikke vender sådan lige med det vuns og at stigende friværdi ikke vil blive en faktor, vi kommer at regne ind i vores budgetter de næste par år. Groucho Marx er citeret for at have sagt;"Jeg tror at sex er kommet for at blive". Hvis vi overfører dette til fænomenet friværdi, ser det ud til at der er brug for en hel del viagra, i form af diverse hjælpepakker, før vi får, det man ville kunne kalde, en solid "boner" på i den sammenhæng. Tiden er inde til denne sætning; "Vi skal til at købe et hjem, istedet for at investere i en bolig"

  • Overforbrug. Markedet er stoppet helt op og vi er begyndt kun at forbruge... Det er slet ikke noget et samfund som vores er gearet til. Vi skal igang med at overforbruge igen og det kan kun gå for langsomt. Der går dog nok lige lidt tid endnu før Hr. og Fru Dannevang, får råd til den sidste nye 100 tommer plasmaskærm til deres Phillip Starck interiørdesignede toilet. Uden muligheden for at købe sig fra hverdagens trummerum, kan kærestepar blive nødt til at se og tale med hinanden, og med mindre at forholdet er mindre end 3 mdr. gammelt, ved vi alle hvordan den klagesang normalt ender. Det er forøvrigt vores næste punkt som er...

  • Skilsmisser. Det forlyder at en del par bliver nødt til at blive sammen, da de ikke har råd til at flytte fra hinanden og det er da smukt på den virkelige syge måde. Jeg forestiller mig at (selv)mord(s)raten vil stige, når folk for alvor begynder at gå hinanden på nerverne. Derfor kan det være risikabelt at have en dødsforsikring, som tilgodeser din kommende exkone, da kvinder sjældent er sløve til at se muligheder der gavner dem.

  • Grundlov. EU er godt igang med deres ensretning af alt fra agurkeformer til familiesammenføringsregler og lur mig om ikke det ender med, at vi mister vores suverænitet. Husk lommetørklædet til at vinke farvel og nok aldrig på gensyn til vores selvbestemmelsret. Bye bye, sweet decisionpie...

  • Let beklædning. Det er pt. koldt derude, og vi klæder os godt på, men tiderne hvor vi kun tog højde for årstiderne i vores valg af påklædning, er ved at være en saga blot. Falder din vej forbi nogle af brændpunkterne, såsom Nørrebronx eller Voll(d)smose, er skudsikker vest, sikkerhedssko og svejsebriller efterhånden et must.
  • Ungdom. Tik tok, tik tok, du nærmer dig med hastige skridt graven... Jeg kommer til at tænke på en af Johannes Møllehave´s venner, der i sine halvfjerdsere skulle have sagt; "Jeg har altid vidst at jeg skulle dø, men nu er jeg begyndt at tro på det". Nu kan du snart vinke farvel til dit kraftige hår, og hård erektion og goddag til skaldepande og slatten pik.
  • Smart i en fart millionærer. Det har været forholdsvis let at tjene penge de sidste år, og det har betydet at mennesker, der normalt ikke ville have formået at få penge mellem hænderne, har fået læssevis af appelsiner hældt ned i deres gyldne turban. Det er så også de samme mennesker, det virkeligt går galt for nu når strategien skal lægges om i en fart, da disse for det første, oftest ikke har så mange økonomiske strenge at spille på og dernæst igen oftest, ikke har overblikket til at se mulighederne i begrænsningerne. Der skal reageres her og nu, og for lige at ihukomme Darwin´s ord, er det ikke den art eller individ der overlever, men den der er hurtigst til at tilpasse sig. Husk, at når du, i forhold til det finansielle marked, begynder at gøre alle det de andre gør, er det som regel for sent.

  • Bedrevidende aktiespillere. Der er en del der piver lige nu. Dels fordi de har mistet en masse cyberpenge på deres aktier, men også fordi de nu ikke kan spille så kloge på verdensøkonomiens tendenser og det er måske den hårdeste straf. Jeg er ked af at sige... næ gu´er jeg er ej (jeg er dog heller ikke skadefro)... folk der køber aktier, spiller på rouletten og er udenfor indflydelse på resultatet. Som en følge deraf, må de æde konsekvenserne der kan komme, når man lukker øjnene og lægger sine penge i andres hænder. Det er det der på god latin hedder "dolus eventualis" og som på endnu bedre dansk betyder "ske hvad der vil".

  • Rejseberetninger. "Og som jeg altid siger, når vi rejser på 1. klasse med den transsibiriske jernbane...". Sådan er der almindelige mennesker, med almindelige indkomster der udtaler sig i større forsamlinger. Havde jeg ikke hvilet i mig selv, kunne jeg have fundet på at råbe; "Hvad fanden er der galt med Pepe´s bar på Mallorca, som dig og din øgle af en undskyldning for en kone, har kommet på i de sidste 20 år, inden I fandt ud af at det var muligt at belåne jeres hus med 115 %? I skal forøvrigt nok snart ned og hilse på Manolo og hans kampvogn af en kone, hvis I da får råd til en Cala Mayor tur denne sommer.

Jeg kunne også have kaldt dette indlæg "Sign O´the times".

Vores tid kan også beskrives med de ting og begreber vi skiller os af med, ligesom dem vi tager til os.

Jeg må, efter at have gennemlæst indlægget, tilstå at jeg er lidt overrasket over min hårde tone og derfor vil jeg gerne skynde mig at understrege, at jeg på INGEN måde godter mig over andre menneskers ulykke, selvskabt eller ej.

Måske har jeg bare været irriteret over mange menneskers naivitet de seneste år. En naivitet der har gjort at en del har kastet enhver fornuft over bord, og som lemminger kastet sig ud fra klipperne - bare fordi de andre også gjorde det.

Den mekanisme kan få folk til at fremstå som latterlige, da vi alle ved hvad der sker med en sten, der kastes op i luften... Ved du det ikke, må jeg råde dig til at stille dig i læ - også selvom de andre bliver stående og sludrer..

Hvad med fyren, der i kådhed springer ud af en flyvemaskine uden faldskærm, fordi en masse andre gør det. I starten bliver manden bange, men efter kort tid beroliger han sig selv med, at det jo egentlig går meget godt og slapper helt af.

Nå jeg smutter... Jeg skal til at sætte min bayliner, mine tre biler og to motorcykler til salg over DBA.

Det kunne jo være rart at få dem skudt af, inden fogeden kommer og beslaglægger dem.

Alan (Blåforskudt blogger)

mandag den 4. maj 2009

Bagholdsangreb

Så kunne vi høre i God morgen Danmark, at vores soldater i Afganistan uden varsel, skyder Taliban krigere ned i bagholdsangreb.

Det sker oftest når de vender tilbage for at efterse deres vejsidebomber, og der bliver gjort kort proces.

Så bryder helvede løs, tænkte jeg da jeg hørte nyheden, men nej.... Der blev støttet op fra selv de mest humanitære organisationer, og så var det at jeg for en sjælden gang følte mig venstrefløjsagtig.

Måske er det naivt og blødsødent, at jeg ikke bryder mig om når vores soldater uden varsel skyder fjenden ned- en fjende der vel at mærke ikke bærer uniform og en krig som vel kan beskrives som diffus. Vores soldater forsvarer ikke vores land, de er på en fredsmission.

Jeg er med på idéen om at man ikke kan lave en omelet uden at knuse æg, men jeg tror at eftertiden vil se anderledes på sagerne.

Der er nok dem, der vil sige, og med rette, at da jeg ikke risikerer mit liv og mine lemmer, er det let for mig at plædere for varselsskud og for at mene, at det rigtigste ville være at prøve at tage Talibanerne til fange, bare give det en chance.... Før vi så mejede dem ned.

Da dette ikke er en politisk blog, vil jeg afholde mig fra flere meningsopstød og som sædvanlig se på hvordan vi yngre mænd, kan bruge denne lille nyhed i vores eget favør.

Jeg tænker... hvis begrebet bagholdsangreb er tilladt i krig, må det vel også være iorden på hjemmefronten..

Lad os se lidt på, hvordan vi kan vende overraskelsesmomentet til vores egen fordel...

For en gangs skyld har jeg vinklet denne guide til mænd, der er i fast forhold... Det har jeg gjort af to årsager. For det første er det sjældent at denne minoritetsgruppe bliver tilgodeset på denne blog, og for det andet ville jeg ikke vide hvordan jeg skulle dreje den over mod os singlefyre, da vi jo alligevel gør som det passer os.


  • Fester. Du vil gerne i byen med drengene, og de spontane ture er oftest de sjoveste. Din kæreste er vild med spontanitet-når hun er primus motor på projektet og selvfølgelig er i centrum. Det siges at det er lettere at bede om tilgivelse end tilladelse, og det kan du benytte dig af i denne sammenhæng. Hvis du hygger med drengene en aften, og I så bliver enige om at ride natten videre, kan du ringe til din kæreste og forklare hende situationen. Til at starte med vil hun virke forstående og sige at det da er helt iorden, og at hun bare tager alene hjem til middag hos sine forældre. Her er det så, at du skal rose hende for hendes offervilje og derefter fortælle hende at din mobil er lige ved at løbe tør for strøm. Når hun så begynder at trække i land, faker du knas på linjen, og slukker mobilen. Der er sandsynligvis ikke morgenmad på sengen den følgende morgen, men livet er stort spil "give and take", ikke?

  • Rejser. Du elsker at rejse, og selvom du nyder at rejse med hende, har du indimellem brug for at tage en tur med din kammerat. Det falder imidlertid ikke altid i god jord hos din kæreste, når du foreslår at du tager et par uger til Rio med din kammerat.... Bare for at nyde solen og en kølig Evian på Ipanema. Her skal du lægge en fælde ud og så hugge til når hun har bidt på. Køb en rejse med Oslobåden til hende og hendes bedste veninde (sikkert hende du har seksuelle fantasier om), det bliver en udskrivning der er til at tage at føle på. Kør hende til båden og vink på gensyn, imens du fortæller hende hvor vigtigt det er, at hun også kommer lidt ud i verden uden dig. Et par måneder senere forærer din kammerat dig så en tur til Brasilien (nudge nudge, say no more), da han har vundet i lotto (godt nok kun 39 kr, men det behøver du ikke at fortælle hende). Hvis jeg behøver at fortæller dig hvordan du skærer kagen herfra, er jeg bange for at denne guide er galakser foran dit kvindetækkeniveau. Jeg gider forøvrigt ikke høre dumsmarte bemærkninger såsom; "Hvis du er så dygtig med tøserne, hvorfor har du så ingen kæreste?" Kommer de alligevel, vil jeg svare noget i retning af "62 blå moskusokser", som ganske vist ikke giver nogen mening, og derfor fint følger tråden fra spørgsmålet.
  • Børnepasning. Hvem skal blive hjemme med børnene, hvis I begge har arrangementer I er indbudt til? Svaret springer selvfølgelig lige i øjnene, så nu gælder det bare om at få hendes øjne rettet ind, så I ser samme kanal. Nu er det jo en dødssynd at bruge børnene til at gennemtrumfe din vilje, så det skal du ikke begive dig ud i, men der står ingen steder at du ikke kan gejle en stemning lidt op. Begynd evt. at læse en spændende bog for dem et par dage i forvejen, og lad for en gangs skyld være med at tal med forskellige stemmer, da du foregiver at have ondt i halsen. Dagen inden siger du så, at mor i morgen aften vil læse to kapitler op for dem, og virkelig leve sig ind i historien. Onde tunger vil kalde dette for manipulation, men jeg vil hellere henlede opmærksomheden på, at din kone må være et kynisk væsen, hvis hun ikke vælger at give efter for børnenes hundeøjne, når de næste dag beder hende om at blive hjemme og putte dem.

  • Sex. Bagholdsangreb i forbindelse med sex? Jeg ved hvad du tænker, og så plat nedlader selv ikke jeg mig til at være, så drop den tanke kammerat! En af mine bedste venner har fundet på dette citat, (inspireret af; "The hand that rocks the cradle, is the hand that rules the world"), som jeg bifalder; "Den der styrer sengen, styrer forholdet". De fleste kvinder er til lang lidenskabelig sex på flere sanseniveauer, modsat os der egentlig bare vil trækkes lidt i pikken. I billard taler man om en investeringsball. Det er et stød der ikke giver points, men som lægger dårligt op til din modstander, som herefter muligvis laver skæve (minuspoints). Her kan du med fordel give hende reklameturen, hvor du prøver slet ikke at få udløsning de første gange. Hun vil spørge dig hvad der er galt, og her siger du så bare at du altid har haft svært ved at få udløsning, og forsværger at det ikke er noget med hende at gøre. Herefter vil hun sikkert juble når du kommer, og måske endda prøve at få dig i ekstase på rekordtid, for på denne måde at pleje sin forfængelighed. Ind imellem skal du så gå tilbage til den første fase, for at holde hende til ilden.

  • Søvn. Sex og søvn hører sammen. Når vi har haft sex, vil vi gerne sove, især hvis det har taget flere minutter for os at nå klimaks. Når du har skudt raketten af, kysser du hende blidt og fortæller hende hvor tryg du føler dig i hendes selskab. Kender hun ikke til din fortid, kan du fortælle hende at du har haft svært ved at sove trygt, siden du blev hjemsendt fra f.eks Kabul. Det vil få hende til at føle sig helt speciel, og hun vil sikkert ende med at lade dig sove og endda nusse dit hår , imens hun ser forelsket på dig og forestiller sig dine forfærdelige mareridt med krudt og kugler. Hvis du sover en anelse uroligt, er det sikkert fordi du drømmer om sex med nogle af hendes lækre veninder (faktisk også med nogle af hendes knap så lækre veninder, og nu vi har taget proppen af, endda med hendes decideret grimme veninder), så prøv at undgå at tale for meget i søvne.

  • Diskussionskontrol. Kvinder er som regel stærkere end os, når talen falder på (unødige) diskussioner. Det er ikke fordi de er klogere end os, de er bare mere tændte på konfliktkonceptet end vi er. Vi mænd er ofte slet ikke mentalt til stede under disse seancer, da vi sidder og tænker os hen imod grønnere græsgange, når der skal tales alvorligt (vel at mærke om problemstillinger, vi slet ikke kan forholde os til). Hannibal, den store hærfører fra Kartago, er, i forbindelse med at føre sin hær der delvist bestod af elefanter over Pyrenæerne i året 218 f.kr, citeret for at have sagt; "Enten finder vi en vej, ellers bygger vi en". Havde han haft en kone, havde hun sikkert flg. omskrivning af dette citat i forhold til deres ægteskab; "Enten finder vi et problem, ellers også opfinder vi et". Hvis du nu tror, at jeg vil råde dig til at lefle for hende for at slippe ud af kløerne på hende når hun er i pms humør, tager du fejl. Så er alt nemlig tabt. Nej, du skal hellere gå i kødet på hende og få hende distraheret, så hun mister fokus på sagens kerne. Her kan du benytte dig af en anden militærstrategi, der kaldes for afledningsmanøvre. Spørg hende f.eks. om hun ikke snart kunne tænke sig at tage ud at løbe sammen med dig. Hvis hun ikke reagerer, så tilføj noget som "startende fra i morgen", eller "bare lige et par måneder så der igen er styr på det". Herefter vil hendes hjerne gå over i "har jeg taget på?" mode, og det vil tage brodden af hendes bitchen. Hun vil sikkert spørge dig, om du synes at hun har taget på, og her skal du bare nægte og sige at du tænker på hendes helbred, da I jo skal blive gamle sammen. Tager hun med ud, kan du sørge for at tæske hende godt igennem, så hun hurtigt mister lysten og du igen holder dit træningspas østrogenfrit.

  • Hushjælp. Se det i øjnene, du er en sjuft når det kommer til hjemmearbejde. Du gider det ikke, og det er ikke fordi du er doven. Det er fordi du er en mand, og den slags gider vi kun når vi bor alene. Der bliver vi nødt til konstant at stå skarpe, da vi aldrig ved hvornår der sidder en trunte i vores sofa, hvis falkeblik har en risiko for at nullermændsdiskvalificere os. Som mand i forhold ved du hvad du har at gøre med, og som en følge deraf går du ned i et lavere gear. Lavere er måske ikke det rigtige ord.. Du står sikkert helt af cyklen. Jeg foreslår, at du en aften nævner noget om din mor har været fuldstændig manisk i sin oprydnings og rengøringstrang. Det lagde hun så over på dig i din barndom, og du var først lige kommet ud af et længerevarende psykologitraumeforløb, da du mødte hende. Det burde afholde hende fra at kræve arbejdsrelaterede urimeligheder i hjemmet, såsom at bede dig om at tømme opvaskemaskinen ind imellem.

Vi kender det sikkert alle i en eller anden grad... Pludselig spørger hun dig henkastet om hendes røv ser store ud i et par bukser, og du føler alle hendes sanser rettet ind på din reaktion... Så er det pludselig ikke nok at sige: "Nej da sveske", da hun som en anden løgnedetektor, kan ane det mindste tegn på usikkerhed.


Eller hun får en veninde til at spørge; "Nå, er I så kærester eller hvordan?", hvorefter du mærker deres borende blikke helt ind til den diplomatiske del af din hjerne, der er igang med at finde et passende sløret svar...

Lad mig afsløre det med det samme..

Der findes ingen rigtige svar på det første spørgsmål. Uanset hvilket svar du kommer med, vil det blive vendt og (for)drejet, så der er noget at bitche over...

Det andet spørgsmål, kan ofte klares med lidt humor... Jeg ser ofte fyre, smågrine fjollet, imens de ser på pigebarnet og siger; "Øh, det ved jeg ikke skat, hvad er vi egentlig?" Lad for Gorms skyld være med det, så får hun indtrykket af at hun styrer sæbekassebilen, og tro mig- det har INGEN af jer noget ud af.

Nå, jeg smutter... Jeg har nemlig lovet en bekendt at hjælpe med at flytte - fra femte til femte...

Han ringede til mig i sidste uge og spurgte hvad jeg skulle lørdag i næste uge, da der var en kæmpe fest på hans universitet. Efter kunstpausen, hvor jeg nåede at sige at jeg havde fri hele aftenen, takkede han mig for at jeg så kunne hjælpe med flytningen. Alle hans venner var jo til fest, så der var ikke meget hjælp at hente fra de kanter.

Nu hvor jeg er på vej til at lægge isposer, til min snarligt smadrede ryg, i fryseren, tænker jeg på om det ville være muligt at vifte med det hvide flag, og dække mig ind under en eller anden regel i Genevekonvektionen.

Som altid er det bedst at være den der foretager snigangrebet, end den der bliver udsat for det.

Alan