lørdag den 27. februar 2010

Sorte enker


En mand fra Cleveland, Ohio, led sidste sommer en meget grufuld død. Hans elskede kone valgte nemlig at sætte sig, med sine 136 kilogramme tunge krop, oven på ham efter et skænderi, og endte med at kvæle manden.
Dommeren idømte kvinden tre års betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste.
Det var feje hold, og vi henstiller som det mindste at vægtklasserne bliver respekteret, når kærester går i parforholdsinfight.
Det er imidlertid nok hverken første eller sidste gang, at en mand må tage tælling i den ægteskabelige boksering.
Cosmo´s blog har kigget lidt i krystalkuglen og forudser kommende sager i kategorien huspektakler m.m.



  • Valby 23. marts 2010. År 2010 er dårligt nok startet før den første ægteskabsrelaterede ulykke er en realitet. Birthe Hansen er så træt af sin mands evindelige strinten rundt omkring toilettet, at hun urinerer i hans gummistøvler. Hendes bedre halvdel, Mogens Hansen, bliver næste formiddag så forskrækket da han forsøger at iføre sig sine røjsere, at han glider på klinkegulvet og slår sit haleben på vaskemaskinens tromle. Birthe Hansen er klar over, at hun har gjort i nælderne og soner sin brøde ved, de næste mange måneder, altid at have en pude klar til at lægge under Hr. Hansen inden han sætter sig.
  • Charlottenlund 2. august 2011. Efter et længere skænderi omkring temaet "what have you done for me lately" får Lisbeth Madsen lokket sin kæreste med på et shoppingmarathon i Lyngby storcenter. Carsten Madsen klarer de 6 timers pinsler med bravour, men på vej til bilen går det imidlertid galt da en muskel i hans nakke sætter sig. Hans kone frasiger sig ethvert ansvar, men foreslår at deres fælleskasse byder på behandling, og næste dag er han at finde på briksen hos den lokale thaimassør. 22 årige Dang fra Bangkok får klaret problemet ved hjælp af hårdhændet behandling, der dog afsluttes med en så happy ending, at Hr. Madsen efterfølgende jævnligt får muskelinfiltrationstilbagefald.
  • Hirtshals 8. august 2011. Irene og Mads Skovboe har haft et skænderi, og har ikke talt til hinanden i flere dage. Da det ringer på døren og Mads går ud for at åbne, står hans svigermor i døren med to kufferter i hånden og takker for invitationen. Det viser sig at Irene, for at irritere sin mand, har inviteret sin mor til at bo hos dem i de næste tre uger, og de næste 14 dage overnatter Mads på kontoret, efter et par dage med konstant bævl og bavl. Irene bliver nervøs for om hendes mand har fået sig en elskerinde, og støvler sin mor hjem en uge før tid. Da Mads vender hjem igen, har Irene lavet boller i karry med jordbærbudding til dessert.
  • Lemvig 26. februar 2012. På vej hjem fra en bingoaften, er Birthe i et fantastisk humør. Hun har vundet en frossen landkylling på fuld plade, men da hendes mand Svend sår tvivl om hendes evner som bingospiller, kommer hun i et øjebliks frustration til at kaste kyllingen i hovedet på sin mand, der er fører af deres fiat Duplo. Kyllingen ryger hårdt op i forruden og ender med at udløse begge airbags. Passagerairbaggen ødelægger Birthe´s frisure fuldstændigt og Birthe må runde frisøren næste formiddag.
  • Lolland Falster 23. december 2013. Ruth Thomsen og hendes samlever er på vej hjem fra det lokale minimarked, da Kaj bliver nødt til at stoppe bilen for at slå en streg i et nærliggende buskads. De to har forinden haft et livligt skænderi om hvilket mærke toiletpapir der skulle indkøbes, og da Kaj er godt igang med sit forehavende, ser Ruth sit snit til at sætte sig i førersædet og køre bilen hjem med Kaj panisk løbende efter sig de første 50 meter. Kaj ender med at måtte gå de 3,6 km. hjem med væskefyldte vabler til følge. Der går 9 timer før Kaj taler til Ruth igen, og sætningen; "Det bliver Lambi enkellags for resten af dit liv", siger vel det meste.
  • Ringsted 29. marts 2015. Bjarne Jørgensen ankommer på skadestuen på Ringsted sygehus med smerter i de nedre regioner, som hospitalets journaler vælger at anføre det. Det viser sig at være et slemt tilfælde af ridset glans, forårsaget af et ualmindeligt dårligt blæs fra hans kærestes side tidligere på aftenen. I den efterfølgende diskussion indrømmer hans kæreste, at hendes tanker under blowjobbet havde kredset om den taske som Bjarne tidligere på dagen havde nægtet at forære hende, men at der på ingen måde var tale om en payback aktion. Parret ses dagen efter i hed omfavnelse foran dametøjsbutikken Miss London i Ringsted.

  • Brøndby 5. maj 2017. Susanne Nielsen bliver så tosset da hun opdager, at hendes mand, Poul, har surfet porno på deres fælles pc, at hun nægter ham udgang til den ugentlige bowlingaften med kollegaerne fra værkstedet. Denne fredag aften samler drengene penge ind til lørdagens lottotrækning. En af lottoklubbens regler er, at hvis man ikke når at betale inden trækningen er man ikke med, og det kommer Hr og Fru Nielsen til at ærge sig over, da klubben dagen efter, på en af deres kuponer, har de syv rigtige vindertal og indkasserer 13.456771 kr. Susanne skyder skylden på sin mands netsurfing, og udvikler efter kort tid tics når ordene "lotto" og "bowling" nævnes.
  • Amager 9. juni. 2017. Knapt nok har Brian afleveret sit genmatriale ud over Katja´s tatoverede lænd, før hun begynder at tale følelser i et væk. Brian skulle angiveligt ved en tidligere lejlighed have kommet til at nævne, at kærestens veninde havde lige så store silikonepatter som hende. Nu føler hun det vigtigt at pointere, at det var en særdeles sårende bemærkning vel vidende, at Brian, som alle andre mænd, har hårdt brug for hvile efter sex. Brian er rutineret nok til at fake interesse, men Katja bemærker det og begynder en længere svada om alt og ingenting, imens hun forlanger at de sætter sig op i sengen. Kort tid efter falder Brian i søvn i en uheldig stilling, og om morgenen vågner han op med hold i nakken. Da Brian i forvejen har haft for mange sygedage på jobbet, bliver han fyret på gråt papir, og må en tur på bistandskontoret for at bede om godt vejr. Den vejrudsigt er dog ikke så god som ventet, og det ender med at Katja må se langt efter den tykke sølvkæde, hun ellers var blevet lovet i fødselsdagsgave.

Kvinder er nogle hårde nysere, der heldigvis sjældent er os overlegne når det kommer til fysik...

Tag dog ikke fejl!

Deres skrubelløshed mere end udjævner deres manglende muskelmasse, så vi er derfor konstant bagud på points...

Lets get ready to ruuuuuumble...

Cosmo

tirsdag den 23. februar 2010

Katten i sækken

I Gulf News kunne man i sidste uge læse om en brudgom fra de Forenede Arabiske Emirater, der efter at have underskrevet ægtepagten, fik kolde fødder og ville skilles ASAP.

Da hun var rettroende muslim, og derfor bar niqab, havde han kun set et billede af sit livs lys før brylluppet. Han fik dog under det obligatoriske kys et hurtigt glimt af sin enddog særdeles nygifte brud, og hun viste sig både at have skægstubbe og være skeløjet.

De fleste singlefyre har prøvet at vågne op til meget værre scenarier efter en våd nat i byen.

Disse kan dog undgåes ved altid, og jeg siger altid, at tage hjem direkte efter akten er vel overstået - vel at mærke uden at se sig tilbage...

Hvis du nu sidder og tænker på hvad du gør, hvis I er taget hjem til dig, er du enten kvinde eller mand totalt blottet for strategisk sans.

Men det med at købe katten i sækken, er jo bestemt ikke nyt for os mænd... Lad os se på hvad der ellers kan være fejet ind under gulvtæppet, når du møder dette væsen der tryllebinder og fascinerer dig...

Skabe så fulde af skeletter, at de ikke kan lukkes...




  • Hårpragt. De fleste mænd er vilde med langt hår, så længe de er at finde på hendes hoved, og ikke på benene, under armene, eller steder der er værre. Når du først skal til at rense lange krøllede hår ud imellem tænderne, er det tid til at sige sayonara og finde en anden sushiudbyder hvor du kan nyde din rå fisk.
  • Misbrug. Det er de færreste brugsting der ikke kan misbruges. Men hvornår går brug egentlig over i misbrug? Det er svært at sætte fingeren på og når vi rent faktisk er ligeglade med den slags filosofiske dybsindigheder, kan vi vel bare aftale at du trækker misbrugskortet når du føler for det. Så når hun fortæller dig at hun indimellem fyrer en lille fed, kan du bede hende om at finde sig en anden Cheech eller Chong - du er ihvertfald den bønne der er ristet.
  • Kønssygdomme. Det er ikke alle gaver du kan pakke ud med det samme - nogle skal du en tur forbi lægen, og have stukket vatpinde igennem urinrøret, før du ved hvad du har at gøre med. Nu står du trods alle dine talenter med en dårlig, der forhåbentlig ikke er livstruende dårlig, og kan se frem til et par måneders behandlingsforløb - har jeg hørt. Da gaver som bekendt ikke må sendes retur, især i dette tilfælde da hun jo allerede har den, kvitterer du med et farvel luftkys.
  • Diskussionsgen. De første par måneder af et parforhold plejer at være fuld af lykke, og selv hvis du slår en skid, vil hun ofte fortælle dig hvor dejligt den lugter. Det er naturligvis kun en fase og når fascinationen af din person har lagt sig, kan du risikere at vågne til et konfrontationssøgende fruentimmer på en daglig basis. Det er naturligvis kun til du får taget dig sammen til at pakke sydhavsfrugterne, og danse ud af døren til tonerne fra Kim Larsen´s "Haveje".
  • Sygeligt besidderiske ekskærester. Det siges at hver gang du går i seng med en kvinde, går du også i seng med alle dem hun har været i seng med. Tanken kan for de fleste forekomme ganske ulækker, men som det jo også siges; "Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af - forøvrigt har hun, ihvertfald i dine våde drømme, været intim med sin lækre veninde, og det er et syn du indimellem henter frem under din daglige afstrafning af aben... Har din nye udkårne derimod samtidig en sygeligt jaloux eks, som hun stadig har kontakt til, har du en rimelig stor chance for at det på et eller andet tidspunkt fanger din opmærksomhed, at hun også har været sammen med knapt så tiltalende typer - hvilket i denne sammenhæng kan koges ned til alt andet end andre kvinder! Du er klog nok til at du ikke behøver at vente til dine bildæk er skåret op, og køleren er dekoreret med rød grafitti med teksten "Dø dit svin - ingen rører min dame!", før du stopper det ménage à trois.
  • Uoverskuelig gæld. Det er de færreste kvinder, der taler om deres kulsorte gældshul på de første dates, men som regel kommer hun indimellem med stikord om at hendes økonomi stinker som gårdsdagens bleer. Hun vil måske fortælle dig om den frituregryde hun har lejet over 36 måneder hos Leasy, og du vil så opgive at fortælle hende, at ligegyldigt hvilke bevæggrunde hun måtte have, lyder den idé fuldstændig afsporet. Om det skyldes at hun er på fornavn med Ribers, eller at hun bare er helt blank når det kommer til økonomiske betragtninger, kommer ud på et - jeres forhold er røget på tvangsauktion!
  • Venstreorienterede holdninger. Du er forelsket, og derfor er dine øjne og forstand sat ud af spil. Bevares, du har lagt mærke til hendes "Red Christiania" t - shirt, men du har slået det hen med, at pigebarnet sikkert bare har fået den i en hadegave, og nu morer sig med at provokere sine gamle lidt. Da hun begynder at vrøvle om uretfærdigheden i at ungdomshuset blev ryddet, ved du at tiden er inde til at jeres veje skilles. Hun på den side der kaster med æg efter politiet og du på den anden, der stemmer for flere beføjelser til betjentene.
  • Shoppinggen. De fleste kvinder kan lide at shoppe, og det er helt fint med dig, da du indtil videre har sluppet for at blive trukket rundt i ligegyldige storcentre, imens du konstant skal tage stilling til, hvordan hendes røv ser ud i et par højhælede sandaler. Nu finder du imidlertid ud af, at hun fyrer hele sin hyre, (and then some), af på tasker og andre unødvendigheder, som hun nu forsøger at overbevise dig om er fuldstændig normal adfærd. Hun har forøvrigt ret, det er helt normalt - ligesom at kreditten på jeres parforholdskreditkort slutter den dag Dong lukker for hendes strøm, imens hun er på vej til at oprette endnu et Magasin konto.
  • Sexuelle blokeringer. I starten af et forhold (de første par dage), kan du måske se igennem fingre med, hvis hun ikke blæser dig for hårdt til roden. De fingre kommer du så snart til at samle, når du får dit klarsyn tilbage, og så er det op ad bakke herfra. Da du mest er til nedkørsler, smider du den prikkede bjergtrøje og står af jeres parforholdstour.
  • Alternative forstyrrelser. Efter kort tid indvier hun dig i, at hun indtil for 3 år siden hed Helle, men at hun skiftede til Lolinda efter at have rådført sig med en numerolog, der for kun 2000 spir fortalte hende, at bogstav/talenergien i hendes fødenavn var helt skæv. Du venter lige et øjeblik, for at tjekke om hun hiver dig i benet, før du fortæller hende, at da du så ned i toilettet for at tjekke din afføring i morges, lå pøllerne på en sådan måde at jeres forhold var dømt til at ende på et forudbestemt tidspunkt - som i lige nu!

I den græske mytologi skaber Zeus, i Athenes skønhedsbillede, Pandora, som hun sender imod menneskene som straf for deres opsætsighed.

Med sig har hun en æske indeholdende alverdens plager, som Zeus instruerer hende i at holde lukket vel vidende om, at Pandora´s kvindelige nysgerrighed vil overhøre denne ordre.

Således fik menneskene Zeus´kærlighed at føle... på den hårde måde.

Alle de kvinder du kommer i kontakt med, har en box som langsomt vil åbnes for dig - om det er onder eller ynder der vælter ud til den tid, kan du kun gisne om....

Husk dog på at du, modsat menneskene i den græske mytologi, altid har muligheden for at smække låget i, og sende din egen Pandora ud for at plage nogle andre stakkels sjæle.

God vind:-)

Cosmo

søndag den 21. februar 2010

Irriterende overskudsagtig


Vi kender alle nogle af slagsen....

De irriterende overskudsmennesker, som får dig til at se underskudsagtig ud...

Spørgsmålet er om de virkelig er sådan, eller om de bare prøver at ødelægge din dag.

Da dette ikke er en dybsindig blog, vil vi som altid lade de spørgsmål der kræver overvejelser ligge, og istedet blot se på hvordan vi kan bruge dette fænomen i vores egen favør...

Så i hvilke situationer, kan du til at virke på toppen og overskudsagtig til stor gene for dine omgivelser?



  • Under sex. Sex er en teaterforestilling, hvor vi så nødig vil have dårlige anmeldelser, og derfor kan nogle rammes af sceneskræk, de første par gange med en ny sexpartner. Her skal du passe på med at være for overskudsagtig, for ikke at skræmme de "pæne" piger væk. Er du sammen med en af de mere rutinerede af slagsen, du ved dem der har været rundt om blokken, kan du bare lukke op for godteposen og virke uimponeret, da sådanne virkemidler vil tænde hende endnu mere.

  • Efter sex. Efter hvad der ofte kan virke som marathonagtige sexeskapader med flere minutters intens kopulering, ligger I nu og stirrer op i loftet. Du med lukkede øjne, da du er lige ved at falde i søvn, og hun med åbne, da hun gerne vil aflæse din mimik, når hun stiller dig de sædvanlige følelsesspørgsmål. Med mindre, at hun er jomfru ved hun, at vi mænd bliver trætte efter sex, og har svært ved ikke at falde i søvn øjeblikkeligt. Her skal du mande dig lidt op, og tage dig sammen til at nusse fem minutter, inden du ifører dig dit løbetøj og lyseblå Nike pandebånd, for lige at "løbe lidt energi ud af kroppen", som du udtrykker det. Herefter går du selvfølgelig bare ned og køber nogle croisanter hos 7/11, som du spiser på en bænk, inden du spurter de sidste 200 meter til din bolig. Her er din kæreste forhåbentlig faldet i søvn, så du helt slipper for semi dybe snakke, hvor du skal forklare hvad du mente i sidste måned, da du sagde at hendes mor indimellem kan være en strid satan. Bliver du forøvrigt spurgt om følgende, kan du med god samvittighed sige, at du skam mente at hun indmellem er en strid satan, og så vende dig om lægge dig til at sove.

  • Ved diskussioner. Diskussioner har det ofte med at blive til skænderier, og vi ved alle at den der holder hovedet koldt i et skænderi, stort set altid vil komme bedst ud af konflikten. Prøv evt, ubemærket, at henlede hendes opmærksomhed på noget, som hun har dårlig samvittighed over i jeres forhold. Herefter er kunsten så at få hende til at forstå, at du tænker det samme, men at dine gentlemangener skinner nok igennem til, at du ikke nævner den slags. Den slags vil få hende til at ærge sig over sine frontale angreb på din person, og blive irriteret over at hun ikke selv kan udvise så god stil.

  • Ved personlig kritik. Vi har sikkert alle som børn fået det, i teorien, gode råd af vores forældre at gøre det modsatte af, hvordan vores plageånder ønskede at vi ville agere, når vi blev mobbet. Det var næsten umuligt som 10 årig, og når man ydermere var under den kriminelle lavalder, var det så meget lettere bare at smække din plageånds næse ind, når du løb tør for argumenter - hvilket du gjorde efter første lettere sårende bemærkning. Den slags er, især med de nye og strengere voldsstraffe, desværre blevet lukket land. Nu er du så blevet ældre, mere tålmodig og hvem ved, måske endda også en anelse klogere. Derfor kan du give folk ret i deres kritik og sige, at du faktisk har tænkt det samme og takke for deres hjælp til at du kan vokse som menneske.

  • På jobbet. Mandag morgen er tidspunktet, hvor du virkelig har mulighed for at irritere dine medarbejdere ved at være frisk og positiv. Mød evt. storsyngende op på jobbet og fortæl hvilken fantastisk weekend du har haft, og hvordan du nu ser frem til en dejlig uge i selskab med fantastiske kollegaer. "I´m in love with the woooooorld.... and you, and you, and you!", skråler du imens du smilende peger på hver især. Når du ser deres trætte og irriterede ansigter, kan du næsten ikke lade være med at blive i godt humør. Hvem sagde win/win?

  • Til sportsaktiviteter. Her kan det være nødvendigt at snyde, da du sikkert ikke er i en så god form, at du overhovedet kan tænke på at virke overskudsagtig. Skal I lave englehop, kan du lade være med at bøje så langt ned i knæene (vent med dette trick til de andre er så forpustede, at de ikke overskue at tjekke jer andre). Når I så er færdige, kan du springe ned på gulvet og tæske nogle hurtige armbøjninger af. Nøjes bare med et par stykker (hvis du kan tage så mange), da budskabet er afleveret allerede ved den første.

  • Til fester. Det er sejt at kunne drikke igennem. Bang! Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor, men sådan er det bare. Da du sikkert, som læser af denne blog, er veluddannet og intelligent, passer du på dine hjerneceller og ... ok lad os bare sige, at du drikker som en kælling og derfor må du naturligvis ty til små tricks, der kan hæve din svagdrikkerstatus med uanede niveauer. Det gælder naturligvis om at halte bagefter og indtage mindre alkohol end resten af selskabet - hvilket heldigvis bliver lettere efterhånden som solen, ligesom de andre festabers IQ daler. Når de andre er godt lakket til, kan du evt foreslå et drikkespil der kræver koncentration, og derefter udnytte din håneret når de andre konstant falder i.

  • Overfor dine børn. Du er mand og du er far, og derfor vil du gerne give dine børn forestillingen om, at du har et stort rødt S gemt indenunder dit normale tøj. I denne sammenhæng gælder det om at være så overskudsagtig, at dine børn ikke ser dig som den taber du i virkeligheden er, men uden at du bliver irriterende, da vi selvfølgelig ikke vil udsætte vores kære små stressfremkaldende engle for den slags.

  • Foran andre børns forældre. Der er få ting der kan pisse forældre af, som at se en i deres nærhed, der rent faktisk kan overskue deres egne børn. Den tanke kan måske give dig ekstra lyst til at vise overskud, når børnene trækker på dine . Nu kommer overskud i forhold til børneopdragelse i mange former og faconer, men en god tommelfingerregel er at gå efter det, der er bedst for barnet og dig selv på den lange bane, for det er ofte den korte bane der er mest behagelig i øjeblikket. Sagt på en anden måde... Prøv at undgå at gøre det der falder dig lige for, og vis at du er den omsorgsfulde, men myndige, chef i det store konkurstruede firma, der går under betegnelsen familie.

Når andre mennesker virker irriterende overskudsagtige, er det oftest fordi vi bebrejder os selv for ikke at kunne være lige sådan.

Derfor kan det virke som en rød klud foran andre, når du siger nej tak til det sidste stykke chokolade, efter at de lige har kværnet hele æsken. Eller når du siger, at du holder op med at ryge... og så rent faktisk gør det, imens de andre fortsat pulser løs.

Nå jeg smutter, jeg har nemlig lige otte andre blogge jeg skal skrive lidt på, inden jeg tager ud for at samle penge ind til de hjemløse, for så at slutte af med en lille aften Ironman.

Life´s what you make it...

Cosmo

mandag den 1. februar 2010

Så du vil gerne være kendt?

Min ældste datter Annabell har, som de fleste teenagere i disse dage, et ønske om at blive kendt.

I dag er talent ikke en nødvendighed for at slå igennem, der er det indimellem nok bare at blive eksponeret.

De fleste vokser dog fra kendislysten, men da der er altid en skare af wannabecelebs derude, har Cosmo´s blog kreeret denne lille celebs for dummies guide.



  • Gå på FB. De fleste går på Facebook for at finde gamle venner, og for at gamle venner kan finde dem. I det lys er det naturligvis vigtigt at have en masse billeder af dig selv, dit sommerhus og din nye Mercedes. Du sørger også for at opdatere din status et par gange om ugen - ikke fordi du vil prøve at fremstå mere interessant og spændende, men så dine gamle venner ikke skriver forgæves og bla. bla. bla.
  • Gør dig bemærket. Begynd at vinke og råbe efter folk på gaden. Oftest vinker de tilbage da de er bange for at de burde kende dig, og ikke vil virke uhøflige. Når du har gentaget denne procedure nogle gange med de samme mennesker, vil de til sidst tro at de kender dig - hvilket de jo praktisk talt også gør.
  • Vær en særling. Ifølge Storm P, bliver vi født som originaler, og dør som kopier. Det er de færreste der er kendte for at være almindelige, så du må træde ud af den rolle. Nu er der imidlertid den finurlighed, at det kræver en anelse talent at være særlig på den fede måde. Det gør det imidlertid ikke at være det på den kiksede - se bare Sidney Lee. Så farv dine øjenbryn lilla, lav fakede opkastscener, eller træk din cykel efter dig i halsbånd, og jeg garanterer dig for, at du vil blive lagt mærke til.
  • Fald igennem. De fleste elsker mennesker der falder helt igennem, da de får os andre til at fremstå i et bedre lys. Bliv kendt på at være uheldig , klodset eller bare en narrehat.
  • Skriv læserbreve. Ok, kendisfaktoren i læserbrevsgenren er måske til at overse, men i en snæver kreds kan du ved hjælp af oftest sure opstød, skabe dig et navn iblandt den lille skare af mennesker der har så lidt liv, at de gider at skrive indlæg som ingen alligevel gider at læse (Ups, den betragtning var vist boomerangformet). Iøvrigt mener jeg, at kiosken på Høje Tåstrup station lukker alt for tidligt om søndagen, og når man så kommer sent hjem fra zzzzzzzz....
  • Bliv ekspert. Der er et væld af eksperter derude, og problemet, eller udfordringen som de altid positive mennesker ville vælge at kalde det, er at finde et felt som ingen andre gider at bruge tid på, men hvor der alligevel på en eller måde kunne blive brug for din ekspertviden. Hvis du er virkelig sulten efter at blive bemærket, kan du evt. gennemgå de Københavnske kloakker minutiøst og så vente på at der kommer et program om rottebekæmpelse/ulækre jobs. Husk naturligvis jævnligt at sende en mail til tv stationerne om, at du gerne stiller din enorme viden gratis til rådighed, hvis der bliver skulle blive brug for din ekspertise. Tip; Lokalstationerne med deres små budgetter kan muligvis overtales til at give dig lidt airtime, hvis du køber et par nye stole eller byder ind med villigheden til at udføre lidt forefaldende arbejde.
  • Bliv samler. Vi har sikkert alle hørt om mennesker der igennem årrækker har samlet tusindevis af forskellige kuglepenne, lightere, ølkapsler eller andre totalt ligegyldige effekter. Jeg mindes at have set et program for godt 15 år siden, om en mand der havde samlet stort set alt legetøjet fra Kinderæggene igennem tiderne. Når det så er sagt, er jeg sikker på at jeg på samme tid også har været vidne til Olympiske rekorder blive sat, uden at jeg i dag kan sætte en finger på en af dem. Så vil du blive i folks bevidsthed, kan du benytte dig af Kinderægsfilosofien, hvor tingene kommer i hele tre ting - og samle på noget latterligt, latterligt og latterligt.
  • Stil op i X faktor. For at blive kendt i X faktor sammenhæng, kræver det at du enten er talentfuld eller stinker for hårdt - alt andet er leverpostejsfarvet og dermed ligegyldigt. Kan du imidlertid fortælle en sørgelig historie om din influenzaramte far/afdøde dværgkanin, er du et skridt i den rigtige retning til at modtage dine 15..... sekunders tåkrummende berømmelse.
  • Skid på dine kreditorer. Hvem husker en god betaler? IN GEN, så vil du leve i folks hukommelse er det bare med at forbruge og så nægte at betale gildet. Hvem sagde at berømmelse koster blod sved og tårer? Det kender jeg svaret på, for det var hende den kedelige danselærer fra Fame, der tilsyneladende ikke havde fantasi til at spotte de af livets små sjove genveje, vi andre kalder snyd. Havde du ikke X faktor, kan du istedet gå for at være fyldt med RKI faktor, og det lugter lidt af fisse som manden sagde, da han lugtede til sin fiskekammerats fingre.
  • Bedrag. Hvorfor stile efter berømmelse, når du kan gå efter hmm.... berygtelse - se det kan ikke engang skrives med afledningsendelse, hvilket er nok til at give ordet pluspoint i min bog. Havde platuglen Stein Bagger opnået samme kendisfaktor hvis han havde været en hårdtarbejdende og ærlig direktør?! Selvfølgelig ikke, han kunne have reddet den Islandske økonomi, fundet en vaccine imod kræft, skabt fred i Gaza og vundet "Earth´s got talent", på samme tid - uden at have opnået tilnærmelsesvis samme grad af genkendelighed.

Når man peger en finger af andre, peger tre fingre mod én selv, og for den kvikke læser vil spørgsmålet; "Hva´mæ daj sæl?" trænge sig på.

For jeg ville da lyve, hvilket jeg ellers gerne gør, hvis jeg sagde, at jeg havde det mindste imod at især kvinder med kæmpe bryster, kendte mit navn.

Også selvom min fysiske fremtoning er så uheldig, at kvinderne, om jeg så var verdens rigeste, mest gavmilde, veludrustede rockstjerne.... og god imod dyr, alligevel ikke ville se min vej...

Så måske er dette et indlæg der startede med, at Cosmo fandt rønnebærrene sure - fordi han ikke kunne nå dem.

Nå jeg er ude herfra, det varer ikke længe før God aften Danmark går i luften, og det gælder om at få de gode pladser lige bag kameraet, så jeg kan få mit fjæs ind i folks stuer.

Vi ses...

Cosmo (Paradisiskendis)