mandag den 26. maj 2008

Jessica

Jessica Rabbit, du er en fantastisk kvinde!

Ikke kun pga. dine store smukke grønne øjne, dine sensuelle læber, smukke kurver og silkebløde stemme, selvom, at alt det..... også er helt fantastisk;-)

Nej, det der gør helt speciel er, at du ser med hjertet...

" Han får mig til at le" var dit svar, da du blev spurgt om hvordan du dog kunne falde for Roger Rabbit og dét, dét, min kære Jessica gør dig helt unik..

Så tak, for at give os kiksede fyre, et håb om, at vi også har muligheden, for at score langt over vores egen klasse;-)

Tilegnet en smuk kvinde:-)

Alan

fredag den 23. maj 2008

Billige points

Jeg havde faktisk forsvoret, at jeg skulle ty til, hvad der i mine øjne kunne kaldes, discount blogindlæg...

Det er den slags, der ligger lige for og derfor ikke kræver den store vinkel...

De fleste af mine trofaste læsere, ( læs; de af mine venner jeg ringer op, sender mails, sms´er og på andre måder, prøver, indenfor lovens rammer naturligvis, at overbevise om, at de læse mine indlæg), vil nok mene, at det ellers er kendetegnet ved mine skriblerier.

Det er så det, jeg vil vælge at kalde meningsforskelle ;-)

Så hvorfor dette kompromis?

Er det fordi, jeg endnu ikke er blevet bombarderet med kvinder, der tigger mig om, at jeg skal være far til deres børn?

Er jeg ved at sælge ud? Ved at blive kommerciel og kun går efter hurtige biler og invitationer til cocktailparties...

Ingenlunde, selvom det er en rar tanke, især den med kvinderne.

Nej, når sandheden skal frem, lider jeg af begrebet skriveblokering, som sikkert i perioder, har ramt andre store skribenter.

Jeg nævner i flæng, Hemmingway, Shakespeare og fyren der finder på de der sjove oneliners til Faktakatalogerne...

Så nu hiver jeg et af de fem esser, jeg har gemt i ærmet, frem og håber så på, at jeg efterfølgende genfinder inspirationen...

I midten af firserne, kunne man se en næsten halvtredsårig Tina Turner, stavre rundt for Pepsi som et symbol på " The choice of a new generation".... Den, var vi nogle der studsede over;-)


Jeg vælger katagorien "dårlige reklameslogans til 500 kr" tak:-) Husk at svaret, IKKE skal formuleres som et spørgsmål...




  • KVICKLY- Så behøver du kun at komme et sted! Nu kan jeg jo ikke tale på alles vegne, men Kvickly kan slet slet ikke, opfylde alle mine behov...

  • STATOIL- Vi har hvad du lige står og mangler! Super, jeg står lige og mangler den vildeste kæreste, en arkitekttegnet vinterhave til mit hus, en lystyacht med tilhørende bådsplads i Vedbæk havn og så selvfølgelig det matchende checkhæfte.... Skal jeg bare køre forbi en af dagene?

  • TEFAL Det er lige mig! Ved ikke, jeg har måske svært ved at definere mig som menneske, udfra belægningen på min stegepande...

  • PFA Bygger på forståelse! Spørg den udynamiske duo, Thorsen og Trads, hvor meget forståelse, der var at hente i Højesteret.

  • REMA1000 Mere end billigt! Så hvorfor ikke bare skrive billigere? Eller er der noget minus gange minus i dette slogan? Mere end, hentyder måske til, at det er dyrere? Jeg vil da hellere betale mindre end;-)

  • ROYAL- Nogle kalder det kærlighed! Andre kalder det et tåbeligt slogan!

  • PAKKETRANS- Vi bringer dig videre! Bare mine pakker tak, skal jeg videre nupper jeg en taxa!

  • MOBILIX- Samtale fremmer forståelsen! Prøv lige at se politiske debatprogrammer, med det slogan i mente;-)

  • LÄTTA kondomer- Hvis du har bestemt dig! For hvad?

  • GILLETTE- The best a man can get! Hvis i hopper på den piger, så slutter vi os til at : Libresse, are a girls best friend! Vi kan skifte det ud med diamonds, hvis i skifter Gillette ud med BJ´s. Quid pro quo ( Nordea, forøvrigt).

  • GEVALIA- Når du får uventede gæster! Når jeg får uventede gæster.... Så åbner jeg ikke, længere er den ikke!

  • COLGATE- Nul huller! Godt det ikke er en kondomreklame:-)

  • MAIZENA- Genvej til at lykkedes! Det skal jeg huske, hvis jeg nogensinde skulle få lyst til at gennemføre en Ironman!

  • DURACELL- Keep's going and going! Et dusin Viagra piller og et par Duracell batterier, så er der lagt i kakkelovnen, til en aften hun sent glemmer!

  • KINDERÆG- Hele 3 ting på en gang! Det så jeg faktisk en kvinde, i en eftersynkroniseret tysk pornofilm, der også kunne.... Imponerende!
  • LIBERO- Det føles trygt! Meget trygt endda og det er også derfor, at jeg aldrig er holdt op...
  • Stofanet- Til de heldige! Og til syv rigtige i lotto bliver der.....

Her er et par slogans, som jeg gerne så;

  • Leasy- Hvis du kan lide at betale for meget!
  • A P Møller- Den går nok!
  • Tv Shop- Køb det her, inden det kommer i ti kroners butikkerne!
  • Arla- Pecunia non olet! ( Penge lugter ikke!)
  • Kanal Kbh- Hvis du tænder på kedeligt tv!

Lad os se det i øjnene, reklameslogans er, ligesom fastnettelefoner og Betamax videomaskiner, kommet for at blive...

Cosmo- Når talentløshed forfines!

God weekend:-)

Alan

tirsdag den 20. maj 2008

Eksinformation

Se på den lyse side piger... Her er godt nok kedeligt, men tilgengæld skulle grønt være godt for øjnene;-)



Køer....

Nu skrev jeg det...


Selvom billedet ikke havde været der, var det så ikke det billede du dannede dig?. Hvis du er inkarneret billardspiller, kan du forbinde det med et billede af ordet pool, som så igen, hvis du er vandhund, vil give et andet billede. Er du ordblind sexfreak, vil det give dig et helt helt andet billede, som du burde skamme dig over, da mindreårige kunne læse denne blog!

Det jeg prøver at sige er, at når sender og modtager har samme reference, er det muligt, ved hjælp af få bits, at sende store mængder information.

Da Victor Hugo, som i bla. er forfatteren til " Klokkeren fra Notre Dame", udgivet 1831, udgav sin " De elendige" i 1862, var han så nervøs for modtagelsen, at han søgte tilflugt i sit sommerhus, lidt udenfor Paris...

Telegrammet han sendte til sin forlægger og besvarelsen, er senere gået over i historien, som verdens korteste korrespondance.


Victor Hugo ; "?" ( Hvordan går salget af min nye bog?)


Forelæggeren svarede med et rungende "!" ( Den sparker ...!)


To sølle bits og så var det på plads! Less is sometimes more...

Jeg mindes som teenager at have hørt følgende historie, som jeg jævnligt har genfortalt med mere og mindre heldige udfald...


En kvinde og to mænd strander på en øde ø...

Efter noget tid udbryder kvinden; " Det her er f...... for ulækkert " Derefter begår hun selvmord...

Noget tid efter udbryder den ene mand; " Det her er f...... for ulækkert" Så begraver han hende...

Igen noget tid efter udbryder den anden mand; " Det her er f...... for ulækkert" Og graver hende op igen!


Alt afhængig af din tankegang, har du sat forskellige billeder på dine tanker... Hvis den slet ikke giver mening, fortvivl ikke, det betyder bare at du, ulig undertegnede, har et rent sind;-)

Vil ønske dig en god dag, hvad du så end forbinder med det:-)

Alan

søndag den 11. maj 2008

Fordomme

Det siges, at der engang blev afholdt en trompetistkonkurrence,
i en afsidetsliggende by, i et fjerntliggende land.

Det er der såmænd sikkert blevet gjort så mange gange før,
og det ville undre mig meget, hvis det ikke bliver gjort igen...

Men denne gang, skulle det nu alligevel vise sig, at blive noget særligt...

Sæt dig godt til rette og lad mig fortælle dig historien, som jeg har valgt at kalde "fordomme"...

Vi kommer faktisk ind i slutningen af konkurrencen, der hvor alle byens håbefulde unge mænd har været i ilden, for at vinde det eftertragtede trofæ, med den dertilhørende prestige.

Bemærk venligst hvordan jeg, i erkendelse af, at du sikkert har langt vigtigere gøremål, end at læse dette indlæg, er sprunget direkte til sagens kerne...

Dommerne har voteret og nu er tiden inde til, at borgmesteren udråber aftenens vinder. Der er ro i salen og folk venter i spænding på, at vinderens navn bliver offentliggjort...

"Det har været et svært valg", siger Bormesteren højtidligt, "men omsider er vinderen fundet". Kunstpause... "Vinderen er ...."

Pludselig bliver dørene til operahuset slået op... Alle folk vender sig om og retter blikket imod dørene, hvor der nu står en høj, flot mand i en sølvfarvet pailletsmoking.

Et suk fra de kvindelige tilskuere går gennem salen, men ellers er folks reaktion måben...

I hans hånd, bærer han en sølvkuffert, der ligesom hans smoking, skinner rent og klart.

Da han går forbi de forreste rækker, vipper han med skuldrene og lægger hovedet lidt på skrå..

En dejlig duft spreder sig, og folk begynder at hviske... Indimellem høres ord som "mageløs" og "ekstravagant".

Borgmesteren træder et skridt tilbage og gør plads for den nyankomne, som forsigtigt lægger sin sølvkuffert op på podiet og fremdrager den smukkeste sølvtrompet. Han ser kærligt på den, pudser den let med en klud og sætter den til munden....


Og det lyder ..................................... FANTASTISK!


Folk er ellevilde! De holder hinanden i hånden, rejser sig, stamper i gulvet. Et ældre par står med tårer i øjnene, mens de ser nyforelskede på hinanden. Mennesker som ikke kender hinanden, giver hånd, og aftaler at grille sammen den førstfølgende weekend.

Borgmesteren pudser sin næse og går til talerstolen...

"Mine damer og herrer, jeg tror ikke, at det er nødvendigt, at vi rådfører os med dommerne", siger han, mens han kigger på de tre dommere, som vinker afværgende...

"Vinderen er....."

Endnu en gang bliver dørene slået op...

Denne gang, står der en høj, smuk mand i en guldfarvet pailletsmoking...

Et sus går gennem hele forsamlingen, og flere kvinder tager sig til deres giftering, med et drømmende udtryk i deres øjne.

I hans hånd, bærer han en kuffert af det pureste guld, som akkurat ligesom hans smoking lyser op som solen...

Da han går forbi de forreste rækker, stryger han sin hånd igennem sit sorte hår, alt imens han smiler et mystisk smil...

En udsøgt duft spreder sig og folk begynder at mumle... Ord som "eventyrligt" og "vidunderligt" høres udtalt...

Da manden nærmer sig podiet, træder borgmestern til side... Manden lægger blidt sin kuffert op, og efter at have følt på knapperne, slår han kassen op. På elegant vis, svinger han den smukkeste guldtrompet op, som han efter at have kærtegnet og set forelsket på, sætter for sine læber...


Og det lyder....................................... HIMMELSK!


Salen er i ekstase! Tårerne triller og folk kysser hinanden... Dødsfjender krammer og undskylder årtiers bitterhed... Et sted i mængden, bliver to mænd fra to forskellige fodboldfanklubber enige om, at begge hold spiller godt...

Borgmesteren står med en klud og tørrer sine øjne... Der går noget tid, inden han får samlet sig nok sammen, til at kunne tale...

"Dette er smukt, dette er kærlighed" siger han rørt, "dette er så stort, at det er umuligt for et menneske at sætte ord på..." Derfor, vil jeg bare udråbe vinderen til at være....."

Dørene bliver påny slået op, og i døråbningen står en gammel mand i en slidt og beskidt gammel cottencoat...

Folk rynker på næsen og skærer ansigter....

I hånden, holder han en ussel, bulet bliktrompet, der ligesom hans resten af hans tøj, ser ud til at være blevet samlet op fra en skraldecontainer.

Han piller en bussemand, som han tørrer af i sine plettede iturevne bukser...

Da han går forbi de forreste rækker, slår han en ordentlig skid, som spreder en afskyelig stank, og man hører folk råbe ord som "klamt" og "ulækkert". En kvinde kaster op i skødet på sin sidemand...

Han nærmer sig podiet, med de snavsede bare fødder slæbende efter sig, og folk flytter sig desperat.. Borgmesteren er på vej ned fra podiet, men da han indser, at manden ikke har tænkt at komme derop, bliver han, med lamslået ansigt, stående... Manden trækker en øl frem fra sin lomme, tager en slurk og bøvser højlydt. Han tager trompeten til munden, mens han med den anden fjerner noget af det vildtvoksende grå skæg, der er fyldt med daggamle madrester.

Og det lyder.................................... AD HELVEDE TIL!!!!

Hvad havde du regnet med? Det var en gammel spritter med en bulet trompet...

Hvis du sad og håbede/ventede på, at dine fordomme ville blive gjort til skamme, betyder det vel at dit sind er åbent for, hvis de bliver modbevist, at ændre dine forventninger og opfattelser...

Fordomme må således aldrig blive overbevisninger...

Jeg smutter i seng, jeg har nemlig en fordom om, at jeg ellers godt kan være træt i morgen tidlig;-)

Alan

onsdag den 7. maj 2008

En neandertalermand i Dk.

Nationalmuseet flyttede deres neandertalerudstilling udendørs..


Vi har alle mennesker, vi, selvom vi kun kender dem fra medierne, ikke er så pjattede med...

Jeg havde for øvrigt aldrig troet, at jeg ville komme til at udgive et indlæg, med et billede som dette, men livet er som bekendt fyldt med overraskelser;-)

Hvis du har gættet på, at en af mine yndlingsaversioner er Carl Mar Møller, er du ikke helt galt afmarcheret...

Lad mig lige først gøre det klart, at jeg på ingen måde føler mig provokeret af den gode Carl Mar, dertil mangler han nemlig kant...

Hans drengerøvskurser, er da lidt sjove, sådan på den infantile måde...

Nu vil han tages seriøst og har meldt sig ind i Socialdemokratiet, hvor han efter sigende skulle drømme om en folketingspost...

Den sidste sætning, kunne jeg altså ikke skrive uden grine:-)

Jeg prøver til stadighed, så vidt muligt, at holde mine politiske holdninger ude fra denne blog, men lad mig lige indskyde, at fra mit ståsted ville det være en gevinst, hvis han kom ind;-)

Som altid når jeg blogger, tro det eller ej, søger jeg en del viden på nettet og jeg må indrømme at jeg blev meget overrasket, da jeg faldt over Carl Mar Møllers politiske blog.

Det er sjældent at jeg har grinet så meget, og jeg sidder med følelsen af om det er en joke. Jeg er stadig i tvivl, så når jeg efterfølgende i dette indlæg tager indlæggene alvorligt, er det bare for at spille med på legen...

Jeg startede med at læse den i aftes, og efterfølgende sad jeg og efterrationaliserede lidt...

Jeg kom frem til, at når jeg læser en tekst, vurderer jeg den udfra følgende kriterier;
  • Emne. Interesserer emnet mig, er det noget jeg umiddelbart kan forholde mig til? Er det måske et emne jeg har overset og kunne komme til at finde sjovt, spændende eller andet?
  • Indhold. I mine øjne, er det muligt at gøre selv de mest spændende emner dødkedelige, hvis indholdet er gråt og farveløst.
  • Holdninger. I de fleste tekster, vil forfatterens holdninger skinne igennem. I en politisk blog, er det selvfølgelig meningen at forfatteren tilkendegiver sine meninger. Dem kan man så være enige eller uenige i og det bringer os videre til næste punkt i kriterielisten, nemlig;
  • Argumentationer. Med mindre at holdninger, er nedgørende, arrogante eller direkte ubehagelige, er der frit slag fra min side, sålænge argumenterne er gennemtænkte og at holdningernes ejermand, ikke ser sine synspunkter, som absolutte sandheder.
  • Relevans. Er der en rød tråd? Hvad ønsker forfatteren at dele med mig og hvorfor skulle det interessere mig?
  • Formulering. Så er der sproget. Flyder det? Er der kælet for det, eller er det bare jabbet afsted, for at få det overstået...
  • Grammatik. Her kommer vi, for mit vedkommende, ind i et minefelt. Ja, ja mine kommaer er ikke altid 100 % i overensstemmelse med reglerne, men jeg henholder mig til, at jeg bruger pausesætningenskommaer og at jeg måske bare trækker vejret mere uregelmæssigt end andre.
  • Retsstavning. Her er en af mine ligtorne. At kunne stave, har intet med intelligens at gøre, men vil du tages alvorligt er stavefejl et, igen i mine øjne, meget dårligt signal at sende. Det viser, at du ikke har gidet at bruge tid på korrekturlæsning og slå evt. ord op, hvis stavemåde du er i tvivl om. Her vil jeg gerne, udenfor referat, komme med en lille bøn, fuldt op af et råd; Kan vi ikke respektere nutids r endelsen? Det skære(r) i mine øjne at se den slags!!! Er du i tvivl, prøv at bytte det aktuelle verbum ud med " spise", så står det meget tydeligt. På forhånd tak;-)

Jeg må indrømme, at jeg sjældent har set nogen, falde igennem på samtlige katagorier, men Carl Mar er enestående på alle planer. Er du i tvivl om, hvordan det ikke skal gøres, læs CMM´s blog, så er du godt på vej.

Det var så her, at jeg ville gå i gang med at pille hans indlæg fra hinanden, men jeg må indrømme at opgaven virker uoverskuelig...

Skal jeg gå igang med stavefejlene for hvert ca. 20. ord, manglende punktummer, kommaer, mellemrum, pludseligt afbrudte linjer eller hans springen frem og tilbage mellem nutid, datid og alt midt imellem?

Skulle jeg starte med hans holdninger og tynde argumenter, som jeg har svært ved at tage alvorligt..

Hvilket indlæg skulle jeg starte med? Det, hvor han taler om vold i hjemmet således;

Kvindens skyld i at manden bliver voldelig.1. Hun taler for meget om sig selv og spørger ikke nok til ham. 2. Hun afbryder ham når han taler i mere en et minut. 3. Hun er tit negativ og taler dårligt om andre eller samfundet 4. Hun spiller offer og det er kun de andres skyld (copypastet fra blog).

Godt Carl Mar. Hvis hun afbryder ham, eller ikke spørger hvordan han har det, er det hendes egen skyld når hun får lammetæv af sin mand. Som gode gamle Stewart Stardust yndede at sige; "Hun skal fandme ikke spørge hvad klokken er!".

Det, hvor han taler for at priserne på tobak og alkohol skal sættes i vejret ( er uhyggeligt nok enig på det punkt), men hvor hans konklusion er således;

"I Norge koster alkohol og tobak 40 % mere end i Danmark og det er der rigesteland i verden." (copypastet fra blog).

Eller dette som han har valgt at kalde " Dyre, madvare mindre fedme". Ved ikke om han hentyder at vi skal spise dyr eller han agiterer for at prisen skal hæves, men underholdende er det, når han forgæves forsøger, at stave sig igennem passager som denne;

"Havregrød med smør og rosiner er fantastisk sundt og meget billig.Håber Hvidt brød bliver dobbelt så dyrt fordi det giver kæmpe elskovs deller, hvor rugbrød er billigt og gør dig slank.Det vil sænke CO 2 udslippet meget hvis danskerne begyndte at spise grød, rugbrød, fisk og Danske æbler, fordi de så kunne nøjes med at spise det halve og tabe en masse kilo. Fedme, medføre lange dyre hospitals indlæggelser.Man kunne belønne fede mennesker økonomiske hvis de kan holde et stort vægttab" (copypastet fra blog).

Eller dette, som jeg her gengiver i sin fulde længde;

"TV 2 radio fik 5,6 % af lytterne, selvom der var rigtig erfarende værter somLars Danneskov. Det var nogle søde pussenutte programmer som mangledeprovokation, og samtaler om Tabu emner som f.eks.sex, bulimi, jalousi, hævntanker,hævnhandlinger, misundelse, selvmord, perversitet, parforholdskrige, uretfærdighedsamtaler med mennesker der lever i et psykisk helvede, fedme, impotens,massagepiger, SM, mord, rockere, Islam, hitz-bu-thair og mange flere alvorligeemner, som der kun bliver berørt overfladisk i medierne.Det kræver nogle studieværter som tør tale om de tabubelagte emner.HilsenCarl-Mar Møller" (copypastet fra blog).

Tilgiv os Carl, hvis vi bare indimellem har lyst til at høre en vittighed og lidt god musik. Du er selvfølgelig velkommen til at lave din egen "Satans radiostation", held og lykke med sponsorerne;-)

Dette indlæg er da særdeles velovervejet;.

"Jeg mener at 24 års reglen skal bevares men tilføjes undtagelser.24 års reglen skal ikke gælde for Danske statsborgere, men kun for dem der ikkehar opnået Dansk statsborgerskab. På den måde bevare man fordelene vedreglen, nemmelig tvangsægteskab.Fordelen ved undtagelsen er, at Danske statsborgere kan blive gift med personfra udlandet uden begrænsning, som også gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.HilsenCarl-Mar Møller " (copypastet fra blog).

Det er tankevækkende at Hr. Mar ikke er klar over, at langt de fleste arrangerede ægteskaber er med en 2. generationsindvandrer som den ene part. På Danmarks statistik kunne du have læst, at ca. 43 % af indvandrere og deres efterkommere har dansk statsborgerskab. Spørg dig selv, om det tal vil være højere eller lavere for personer, der rent faktisk er født her i landet...

Hvad med dette, som han kalder; "Bekæmpe CO 2 udslip er spild af tid"

"Langt det meste CO 2 udslip kommer fra Havet, dyrene og en mindre del fra mennesket.Uanset hvad vi gør så vil temperaturen stige og polerne vil smelte.Vi kan måske bremse udviklingen en smule med lovgivning, men det er spild af tid fordi der er problemer der er 100 gange større og som truer jorden.Aids, vira, folkesundhed, sult, krig, religion og tørke truer hver 4 menneske på Jordenlige nu og det kan vi gøre meget mere ved, hvis vi vil.Jeg tror at solens i perioder udstråler mere varme og det har påvirket Jordens temperatur i mange millioner år, så derfor gælder det om at prioterer ud fra de størsteproblemer vi har på Jorden. Hilsenwww.carl-mar.dk" (copypastet fra blog).

Det er rart at have en seriøs forsker som Carl Mar med på holdet, når vi nu taler om så betydningsfulde emner som global opvarmning m.m. Hvordan er det der siges... "Tro kan du gøre i kirken". Det gælder også for dig Kalle!

Sådan kunne jeg blive ved, der er masser af indlæg at tage fra, og det ene indlæg er hmm... mere alternativt begavet skrevet, end det næste.

Når jeg nu har så travlt, med at understrege at det er copypastet fra Carl Mar´s blog, er det ikke fordi jeg er bange for misbrug af rettigheder, men udelukkende fordi jeg på INGEN måde, vil mistænkes for at kunne have skrevet den slags!

Carl Mar, jeg vil herfra redaktionen, gerne ønske dig held lykke på din vej til folketinget, tro mig.... Det får du brug for!

Alan

mandag den 5. maj 2008

Kører vi?? Det tror jeg nok at vi gør!!

Hvor jeg dog indimellem. savner de der smarte badass telefonsælgere...
Jeg må indrømme, at jeg siden min opstart af denne blog, har gået og håbet på at en af dem ville ringe mit nummer op, det giver nemlig stof til et indlæg...

På det sidste, er jeg kun blevet ringet op af normale sælgere, med et reelt produkt som ikke engang forsøger at rundsnakke mig, og sågar respekterer et nej tak.

Jeg er begyndt at tro, at " smartienfartsælgerne" har blacklistet mig, som værende spild af tid, eller også er mange af de svindelfirmaer, blevet lukket ned af myndighederne...

Det er ihvertfald lang tid siden, at mit firma er blevet tilbudt optagelse i en obskur telefonbog, købe postkort til overpris, hvoraf 3 % går til godgørende formål, eller købe pallevis af kontorartikler...

Det sjove er, at alle disse sælgere, benytter sig af de samme teknikker, og ser ud til at være skolet samme sted.

Da det velsagtens er et lille år siden, jeg sidste gang fik fornøjelsen af et sådant opkald, har jeg her forsøgt at gengive dele af samtalen, efter min hukommelse...

Navnene er sløret for at beskytte de skyldige;-)

Herefter er jeg nævnt som A og sælger som S, ved at det er en stor mundfuld at skulle huske, men ved tvivl, scroll venligst opad og læs denne passage igen;-)

Telefonen ringer...

A: Biiip, det er Alan
S: Goddag min navn er Svend (opdigtet navn, red), jeg ringer fra (noget med) Danmarks lokal telefonbog
A: Ja?
S: Vi ringer lige for at bekræfte nogle oplysninger
A:Ja?
S: Er det rigtigt, Alan ( vi er allerede på fornavn) at firmaet står listet som biiip biip?
A: Ja ( har lugtet lunten og sætter mig godt til rette i stolen)
S: Er det så også korrekt at adressen er biiip biip?
A: Ja

Herefter, følger der så en række bekræftelser, om lettilgængelige oplysninger, som så skal bringe offeret (mig) i en positiv stemning og give indtryk af at sælgeren, har en masse fortrolige oplysninger om mit firma.
Selve salget, bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved, det er rene formaliteter, nærmest som om at jeg har bedt sælgeren om at ringe og afslutte handlen.
Mens vi taler, googler jeg firmaet på nettet og ser at de bla. har været i " Operation X", hvor de vist ikke er blevet rost, for hverken deres etik, ej heller moral;-)

Jeg kender stort set køreplanen, den er nøje indstuderet efter, hvordan man narrer folk til at købe, en vare til, i bedste fald, overpris.

Det er jo sådan, at jo dårligere vare, jo " bedre " sælger skal der til at lokke kunden, til at bide på...

Det kan alle i singler derude, tænke lidt over, næste gang i er på date:-)

Efter denne chit chat, kommer vi så til næste fase...

Nu føler sælgeren nemlig, at vi har brugt tid nok til at etablere en forbindelse og kan gå videre til det egentlige salg...

Jeg er sadistisk nok til, jeg bryder mig ikke om folk der narrer andre, at foregive at være et let offer, så sælgeren er overbevist om, at der er en rotte i fælden og tænker sikkert allerede på undertegnede, som frivillig sponsor af weekendens fadbamser på Damhuskroen...

S: Nå Alan, (der var den igen), så sender jeg dig bare et girokort en af dagene og så er du dækket ind...
A: Dækket ind?
S: Ja, så har du en flot annonce i vores lokalbog, som bliver omdelt i bla bla bla hustande...
A: Var det Gunnar du hed?
S: ( sagt med meget venlig stemme), nej det var Svend.
A: Jeg er sgu´ lidt forvirret Ken, det må jeg da godt kalde dig ikke? Føler næsten at vi kender hinanden... Jeg mener, hvad skulle jeg dog med en annonce i en lokalbog?
S: Jamen, det er jo så kunderne kan finde dig...
A: Og som det er nu, kan de ikke?
S: ( Stadig venlig stemme) Jo, men så er der flere potentielle kunder, der kender dit nummer.
A: Kent, ved du hvilken butik du har ringet til?
S: Tøven.... ja det er biiip biip
A: Så langt så godt, Frank.... Og ved du så også, hvad vi sælger her?
S: ( tydeligt irriteret) Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt sikker.
A: Vi sælger lotto...
S: Kunderne skal vel stadig kunne ringe til jer! ( glemmer at sige mit navn, er lettere ophidset og jeg begynder at tro, vores venskab er ved at gå fløjten...
A: Og hvorfor vil du mene, at der var nogen havde lyst til at slå op i en telefonbog, efter nummeret til en lottokiosk?
S: Hvis de nu skal købe en lotto..
A: Og så skal jeg sende kuponerne til dem, eller hvordan?
S: Nej, så kan de se din adresse og komme til din forretning.
A: Bent, bor du her i Kbh?
S: Ja, jeg bor i biip.
A: Har du nogensinde haft problemer, med at finde en kiosk i København?
S: ( nu er han træt af mig, og stemmen bliver hård) Jeg forstår ikke alle dine spørgsmål, skal jeg tolke det som om, at du lige pludselig ikke er interesseret?
A: Jeg ved ikke hvordan du vil tolke det, men jeg synes at du virker ophidset...
S: Nej, jeg er ikke ophidset, skal du have den annonce eller ej?
A: Jeg er i syv sind.... Hvad var det kostede igen?
S: Prisen for en annonce som din, er x antal tusinde...
A: Og hvor mange husstande bliver den så omdelt til?
S: Det har jeg jo sagt...
A: Ja, men min hukommelse halter efter.... Kan næsten ikke engang huske, hvad jeg spiste til morgenmad, og det er på trods af, at jeg spiser det samme hver morgen...
S: ( sælgeren er ude af sit salgsskema, og har svært ved at bevare fatningen) Skal du have den annonce?
A: Jeg føler at jeg står på en line, og kan falde begge veje...
A: Puha, det er godt nok svært
A: Skal, skal ikke...
A: Nej ved du hvad Ben, jeg tror at jeg springer over!
S: Rend mig i røven!
A: Svend?
S: Ja?
A: Jeg håber da, at du vil ringe igen næste år, det har været en fornøjelse at tale med dig;-)
S: Fuck dig!
Røret bliver herefter knaldet på...
Mine venner har ganske givet ret, når de siger at jeg har for meget tid, men jeg mener at det er vigtigt, at tage mig tid til de ting, der hæver mit humør:-)
Så blev der også mindre tid til, at lokke andre selvstændige, til at købe annonceplads i en ikke eksisterende telefonbog, og det i sig selv, er da en dejlig tanke;-)
Godt salg!
Alan